Læsetid: 5 min.

Partier kræver gennemsyn af FE-loven

En rapport fra en kommission nedsat af den norske regering har skabt tvivl om, hvorvidt reguleringen af Forsvarets Efterretningstjeneste er i overensstemmelse med menneskerettighederne. Nu kræver EL, SF, R og Alternativet et gennemsyn af den danske lovgivning. DF er åbent over for at se på reglerne
»Det er strengt nødvendigt at se på de danske regler, så de lever op til Menneskerettighedskonventionen. Det er grundlæggende for vores demokrati, at man har ret til privatliv, og derfor skal konventionen jo overholdes,« siger Enhedslistens retsordfører Rosa Lund.

»Det er strengt nødvendigt at se på de danske regler, så de lever op til Menneskerettighedskonventionen. Det er grundlæggende for vores demokrati, at man har ret til privatliv, og derfor skal konventionen jo overholdes,« siger Enhedslistens retsordfører Rosa Lund.

Henning Bagger

8. maj 2018

Der er behov for et gennemsyn af loven om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Det mener Enhedslisten, SF, De Radikale og Alternativet, efter at en rapport fra en kommission nedsat af den norske regering har skabt tvivl om, hvorvidt den danske regulering er i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

»Det er strengt nødvendigt at se på de danske regler, så de lever op til Menneskerettighedskonventionen. Det er grundlæggende for vores demokrati, at man har ret til privatliv, og derfor skal konventionen jo overholdes,« siger Enhedslistens retsordfører Rosa Lund.

»Derudover lyder det også som en god idé med nogle klarere retsgarantier for borgerne, som det bliver foreslået i Norge.«

I Danmark afslørede Information i 2014 ved hjælp af lækkede dokumenter fra whistlebloweren Edward Snowden, at FE samarbejder med den amerikanske efterretningstjeneste NSA om at tappe danske fiberkabler for internet- og telekommunikation.

Inden da havde det aldrig været diskuteret i offentligheden, men flere juraprofessorer vurderede, at FE-lovens bemærkninger gav FE beføjelse til både at tappe kablerne og efterfølgende i stort omfang at dele rådata med en udenlandsk partner som den amerikanske efterretningstjeneste NSA.

Det er beføjelser, som også den norske efterretningstjeneste, E-tjenesten, ønsker sig. Men spørgsmålet om tapning af fiberkabler er kontroversielt, fordi det giver tjenesten adgang til enorme mængder kommunikationsdata. Derfor har den norske regering nedsat en kommission, der skal fastlægge, hvilke begrænsninger det i så fald skal ske under, og hvilken kontrol der skal være.

Forudgående domstolskontrol

Kommissionen anbefaler blandt andet, at der indføres forudgående domstolskontrol i hvert tilfælde, at alle uanset nationalitet får samme retssikkerhedsgarantier, og at data om de overvågede slettes allerede efter 18 måneder. Det er minimumskrav for, at overvågningen ikke er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, forklarede kommissionens formand Olav Lysne i mandagens Information.

Men ingen af disse krav er opfyldt i Danmark, hvor Menneskerettighedskonventionen ligesom i Norge er indskrevet direkte i den nationale lovgivning. Her er slettefristen for såkaldt rådata hele 15 år, og der er kun krav om dommerkendelse, hvis tjenesten vil indhente oplysninger om »i Danmark hjemmehørende personer«. I mandagens Information opfordrede juraprofessor Søren Sandfeld Jakobsen derfor til et gennemsyn af den danske lovgivning. Det er der behov for, mener også SF’s retsordfører Lisbeth Bech Poulsen.

»I de senere år har efterretningstjenesterne konstant fået udvidet deres beføjelser. Den norske kommissions konklusioner er en god anledning til at lave en gennemgang og se, om vi måske er gået for vidt,« siger hun.

I første omgang har Lisbeth Bech Poulsen stillet spørgsmål til justitsminister Søren Pape Poulsen (K) om, hvorvidt han på baggrund af den norske kommission vil igangsætte et eftersyn af den danske lovgivning.

»Men vi kommer til at tage nogle skridt, hvis regeringen ikke gør det. Det kunne være et konkret forslag om at igangsætte en undersøgelse,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

Også De Radikales forsvarsordfører Martin Lidegaard mener, at de norske konklusioner »lugter af, at vi bør have en tilsvarende analyse i Danmark« for at sikre, at »vi er på den rigtige side af hegnet rent juridisk«. Han er desuden positivt indstillet over for at indføre forudgående domstolskontrol i alle tilfælde og kortere slettefrister.

»Vi er jo allesammen med på, at vi er nødt til at give vores efterretningstjenester de nødvendige redskaber. Men jeg kan ikke se argumentet for, at man ikke skal have en domstolsprøvelse i alle sager, ligesom det norske udvalg foreslår,« siger han.

– Hvordan kan det så være, at FE-loven blev vedtaget i jeres regeringstid?

»Vi har hele tiden syntes, at det her er en rigtig svær balance mellem på den ene side at sikre borgernes retssikkerhed og på den anden side sikre dem mod terrortrusler. Vi er gået ind på kompromiser under vores regeringstid, fordi terrortruslen var overhængende. Men vi synes, at den her norske undersøgelse giver anledning til at overveje, om vi er gået for langt.«

Mere åbenhed

Alternativets retsordfører Josephine Fock tilslutter sig kravet om et gennemsyn af den danske lovgivning. Men der er også brug for mere åbenhed om FE’s beføjelser, og her ser Danmark ud til at kunne lære af Norge, mener hun.

I 2014, da Information offentliggjorde afsløringerne om FE’s tapning af danske fiberkabler, ville hverken forsvarsministeren eller de to store teleselskaber TDC og Telia be- eller afkræfte, at der blev tappet fiberkabler i Danmark.

Og da daværende forsvarsminister Nicolai Wammen (S) i Folketinget blev spurgt, om det ville være lovligt for FE at koble sig op på danske fiberkabler, svarede han, at »oplysninger af den omhandlede karakter giver regeringen, såfremt det måtte være aktuelt, alene til Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne«.

Men det udvalg har tavshedspligt. Så reelt nægtede forsvarsministeren at oplyse Folketinget om rækkevidden af den lovgivning, det kort forinden havde vedtaget.

I Norge foregår debatten om tapning af fiberkabler derimod i åbenhed.

»Der bør være åbenhed og gennemsigtighed på det her område. Det er vigtigt, at borgerne ved præcis, hvad der sker med deres data, hvordan bliver de overvågede, og hvad myndighederne har ret til,« siger Josephine Fock.

»Det er beskæmmende, at vi er et mere lukket land end Norge på det her område. Det kan jeg slet ikke forstå, hvorfor vi skal være. Hvorfor må befolkningen ikke vide, hvad der foregår?«

’Se på reglerne igen’

I Dansk Folkeparti er man åben over for at se på reguleringen af FE, siger retsordfører Peter Kofod Poulsen.

»For mig er det afgørende ikke nødvendigvis, at man holder sig inden for en eller anden konvention,« siger han.

»Men jeg synes godt, vi kan kigge på reglerne og se, om man kan gøre noget bedre eller anderledes. Det kan vi jo bare gøre i retsudvalget og forsvarsudvalget: Se på reglerne igen, få dem forklaret på ny og tage en diskussion om, hvad der er ret og rimeligt.«

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, ønsker ikke at kommentere sagen, fordi han sidder i Folketingets såkaldte kontroludvalg, der fører tilsyn med efterretningstjenesterne og er pålagt tavshedspligt. Han henviser i stedet til forsvarsordfører Peter Juel Jensen og politisk ordfører Britt Bager. Ingen af de to er dog vendt tilbage på Informations henvendelser.

Information har desuden forgæves forsøgt at få en kommentar fra De Konservatives forsvarsordfører, Rasmus Jarlov, Liberal Alliances retsordfører, Christina Egelund, og Socialdemokratiets forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen.

FE’s anlæg på Amager syd for Kongelunden, hvorfra FE kan opsnappe al datatrafik.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu