Læsetid: 8 min.

Rapport fra norsk regeringskommission skaber tvivl om lovligheden af FE’s masseovervågning

Reguleringen af FE’s masseovervågning lever ikke op til de minimumskrav, der ifølge norsk regeringsudvalg stilles for, at det kan være i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskeretskonvention. Det får juraprofessor til at opfordre til et gennemsyn af lovgivningen i Danmark
FE’s anlæg på Amager syd for Kongelunden, hvorfra FE kan opsnappe al datatrafik.

FE’s anlæg på Amager syd for Kongelunden, hvorfra FE kan opsnappe al datatrafik.

Jakob Dall

7. maj 2018

En rapport fra et ekspertudvalg nedsat af den norske regering skaber nu tvivl om, hvorvidt det er lovligt, når Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i Danmark foretager masseovervågning af den internet- og telekommunikation, der flyder gennem danske fiberkabler.

Hvis ikke den form for overvågning skal være i strid med Den Europæiske Menneskeretskonvention, kræver det blandt andet, at der sker forudgående domstolskontrol, at alle uanset nationalitet har samme retssikkerhedsgarantier, og at data om de overvågede slettes efter relativt kort tid, konkluderer udvalget. Intet af dette er til stede i Danmark, hvor menneskeretskonventionen ellers ligesom i Norge er indskrevet direkte i den nationale lovgivning.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Alvin Jensen
  • Kristen Carsten Munk
  • Eva Schwanenflügel
  • Gert Romme
  • Christian Skoubye
  • Inge Balling
  • Hans Aagaard
  • Bjarne Andersen
Anne-Marie Krogsbøll, Alvin Jensen, Kristen Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Gert Romme, Christian Skoubye, Inge Balling, Hans Aagaard og Bjarne Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Krister Meyersahm

Endnu værre. Vi har i Danmark siden 1849 haft beskyttelse mod denne type privatlivskrænkelse, uden en retskendelse i hvert enkelt tilfælde. Se Grundlovens § 72, der desuden - kun giver lovgiver ret til, at gøre undtagelser fra reglen i - særegne tilfælde.

Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Særligt frygter han den såkaldte chilling effect: At borgerne ændrer adfærd og lader være med at debattere eller engagere sig politisk af frygt for den statslige overvågning. Her er kontrolmekanismerne og den åbne offentlige diskussion ifølge Olav Lysne det bedste, man kan gøre for at modvirke konspirationsteorier og sikre tilliden til de hemmelige tjenester."

Det er ikke kun de hemmelige tjenester, der udnytter huller i loven eller overtræder den uden offentlig debat eller retslige konsekvenser.

Justitsministeren står selv i spidsen for ulovlig sessionslogning af alle danskere, og der er nu kommet et sagsanlæg fra Foreningen mod Ulovlig logning.

Hertil kommer forslag om at samkøre samtlige danske forældres registeroplysninger, det der også benævnes Gladsaxe-modellen, fordi denne kommune på forsøgsbasis allerede praktiserer disse registersamkøringer.
Sandsynligvis er dette forslag - ligesom forslaget om en ny databeskyttelseslov - på kant med loven og menneskerettighederne.

Mere kan læses herom i denne artikel fra Politiken, 2. Maj 2018
"Regering vil lave dataprofiler om dig uden din viden", af Jakob Sorgenfri Kjær

Link:
https://www.politiken.dk/indland/art6486346/Regering-vil-lave-dataprofil...

Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Jacob Mathiasen, Anne-Marie Krogsbøll, Karsten Lundsby, Alvin Jensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Staten vil kunne vurdere en borgers ”værdi” og nægte ham/hende behandling eller ydelser, hvis borgeren ikke vurderes som ”et godt og rentabelt liv.” Sådanne samkørings-projekter med diskutable formål finder allerede sted. Et eksempel er den omstridte frikommune-ansøgning fra Gladsaxe kommune, som viser, at regeringen er parat til at lade kommuner samkøre data om forældre og børn fra en lang række registre og pointgive dem negativt ud fra sociale omstændigheder og adfærd. Eksempelvis: ledighed 500 point, udeblivelse fra tandpleje 500 point, fra sundhedspleje 1.000 point, Psykisk sygdom 3.000 point.