Interview
Læsetid: 4 min.

S om nyt EU-direktiv: Kæmpe skridt i retning af samme løn for samme arbejde

I et nyt EU-direktiv for udstationeret arbejdskraft skal hullet for løndumping lukkes, når udenlandsk arbejdskraft fremover skal følge gældende overenskomst. Det er Jeppe Kofod (S) tilfreds med, selvom lokalt forhandlet løn ikke er medtaget i direktivet
»Direktivet er et kæmpe skridt i den rigtige retning i forhold til at sikre samme løn for samme arbejde på samme arbejdsplads. Vi retter op på 22 års hullet og uansvarlig lovgivning og sætter værn om det danske arbejdsmarked. Så det er en god dag for danske arbejdere og for den danske fagbevægelse,« siger Jeppe Kofod. 

»Direktivet er et kæmpe skridt i den rigtige retning i forhold til at sikre samme løn for samme arbejde på samme arbejdsplads. Vi retter op på 22 års hullet og uansvarlig lovgivning og sætter værn om det danske arbejdsmarked. Så det er en god dag for danske arbejdere og for den danske fagbevægelse,« siger Jeppe Kofod. 

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Indland
30. maj 2018

Det såkaldte udstationeringsdirektiv blev tirsdag stemt igennem i Europa-Parlamentet. Direktivet fastlægger forholdene for udstationeret arbejdskraft i EU. Med de nye regler bliver det slået fast, at udstationeret arbejdskraft skal følge den overenskomst, der gælder for området i det land, de arbejder i.

Samtidig betyder et nyt aflønningsbegreb, at den polske håndværker får ret til tillæg, ikke blot mindsteløn, som det var tilfældet tidligere.

De nye regler glæder Jeppe Kofod, gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet.

»Direktivet er et kæmpe skridt i den rigtige retning i forhold til at sikre samme løn for samme arbejde på samme arbejdsplads. Vi retter op på 22 års hullet og uansvarlig lovgivning og sætter værn om det danske arbejdsmarked. Så det er en god dag for danske arbejdere og for den danske fagbevægelse,« siger han.

»Det, der er vigtigt for mig, er, at der ikke længere vil være udenlandske virksomheder, som spekulerer i løndumping på udstationeret arbejdskraft. Den slags svindel skal stoppes, og det er gået alt for langsomt.«

– Hvordan stiller direktivet konkret de udstationerede arbejdere, der kommer til Danmark?

»Udstationerede arbejdere i Danmark skal arbejde på det, der svarer til danske overenskomster. Det vil sige, at der skal være lige løn for lige arbejde samme sted,« siger han.

Aflønningsbegrebet skal med direktivet følge national lov og være i overensstemmelse med national praksis. I Danmark betyder det, at de kollektive overenskomster er grundlaget for aflønningen.

»Det retter op på en skævhed. Men der er selvfølgelig ting, der ikke er nået endnu. På transportområdet er det vigtigt, at der bliver sat en stopper for løndumping. Det er ikke løst med direktivet,« siger Jeppe Kofod.

– Den lokalt forhandlede løn er ikke en del af direktivet, hvilket kan medføre, at eksempelvis østarbejdere stadig risikerer en lavere løn. Hvad tænker du om det?

»Som jeg ser det, så kommer der til at gælde de samme regler for danske og udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark. På den måde er der ligestilling. Men selvfølgelig skal vi sikre, at denne lov følger national praksis i forhold til aflønningsbegrebet.«

Ikke desto mindre har lektor med speciale i udenlandsk arbejdskraft ved KU, Jens Arnholtz, over for Avisen.dk vurderet, at det nye direktiv ikke nødvendigvis kommer til at ændre det store på forskellen mellem lønnen til østarbejdere i Danmark og lønnen til danskere. Det skyldes, at arbejdstagere fra andre EU-lande skal aflønnes efter nationale overenskomster, men ikke har ret til at få samme mindsteløn, som lokalt aftalte overenskomster udstikker – og som mange danskere er aflønnet efter.

Jeppe Kofod medgiver, at man kun kan kræve, at de udstationerede arbejdstagere lever op til den nationale brancheoverenskomst, og at fagforeninger i Danmark har mulighed for at forhandle lokale aftaler med enkelte virksomheder, som kan give bedre vilkår end brancheoverenskomsten.

»Men der er også danske lønmodtagere, der får den løn, som er fastsat i brancheoverenskomsten. Og vi kan nu engang ikke kræve en højere løn til udstationerede, end vi kræver til danske arbejdstagere. I øvrigt har fagbevægelsen også mulighed for at forhandle aftaler med de udenlandske virksomheder og har i den sammenhæng ret til at benytte sig af kollektive kampskridt. Præcis som vi kender det fra den danske model,« lyder det fra Jeppe Kofod.

»Nu er det jo i hænderne på arbejdsmarkedets parter at forhandle brancheoverenskomsterne. Synes de ikke, at mindstelønnen i brancheoverenskomsten er høj nok, kan de forhandle en højere mindsteløn på plads, som de udenlandske arbejdstagere så skal overholde. Som politikere skal vi jo ikke blande os i fastsættelsen af lønsatser i overenskomsterne. Det er jeg sikker på, at arbejdsmarkedets parter er meget bedre til at styre.«

På den baggrund mener Jeppe Kofod, der er tale om et »kæmpe fremskridt«.

»Før var udenlandske virksomheder omfattet af andre regler og kunne presse løn- og arbejdsforhold i bund. Det kan de ikke mere,« siger han.

– Men realiteten er vel stadigvæk, at der er nogle, som kommer til at få en højere løn for det samme arbejde, fordi de har en lokal forhandlet del af deres løn – mens dem, der kommer fra udlandet, risikerer at få en lavere løn for det samme arbejde?

»Hvis vi med EU-lov løftede lokale overenskomster op på nationalt plan, så ville vi smadre den danske model og underkende sektoroverenskomsterne og det generelt høje niveau af sikkerhed for lønmodtagerne. Det vil jeg på ingen måde være med til. Og det er ikke min opfattelse, at hverken fagbevægelsen eller andre synes, at det er en god idé.«

»I Danmark kan man også finde danske virksomheder, hvor det er sektoroverenskomsten, der gælder. Det vigtigste for mig er, at vi bevarer og sikrer den danske model. Og så at danske lønmodtagere på ingen måde kan udsættes for unfair konkurrence fra udlandet. Det sikrer man ved at lave fuldstændig ligestilling,« siger Jeppe Kofod.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her