Læsetid: 3 min.

Så blev fraværet i folkeskolen kortlagt, men ministeren vil stadig ikke gøre noget ved det

Fravær i folkeskolen har aldrig været kortlagt, men ny undersøgelse viser, at rigtig mange elever har et højt fravær. Psykiske problemer og sygdom topper listen over årsagerne. Alligevel har kun hver tredje skole tilbudt den sygeundervisning, som syge elever har krav på. Patientforeninger opfordrer til handling fra ministerens side
Kun hver tredje skole har ifølge undersøgelsen tilbudt sygeundervisning inden for de seneste tre år, og det er alt for lidt, mener Danske Patienter.

Kun hver tredje skole har ifølge undersøgelsen tilbudt sygeundervisning inden for de seneste tre år, og det er alt for lidt, mener Danske Patienter.

Anne Bæk

5. maj 2018

Patientforeningerne har sagt det i årevis. Skolefraværet blandt syge og handicappede børn er et problem, fordi børnene sjældent får det tilbud om sygeundervisning, de har ret til. Som Information skrev i december, er skolefraværet vokset især blandt børn med diagnoser som autisme og ADHD, men hidtil har omfanget og årsagerne været ubelyste.

Ifølge en ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet er skolefravær et problem i langt de fleste kommuner. I 69 kommuner har 10-20 procent af eleverne et højt fravær (svarende til 10 procent), mens 13 kommuner kæmper med højt fravær blandt mere end 20 procent af børnene. Fraværet skyldes ifølge skolelederne oftest psykiske problemer og udviklingshandicap som autisme og ADHD, men også anden sygdom, skoletræthed eller problemer i hjemmet.

Formand for Danske Patienter, Camilla Hersom, mener, at fraværstallene i rapporten uanset om det handler om sygdom, sociale problemer eller pjæk kalder på handling fra ministerens side.

»De massive fraværstal, som rapporten viser, kan vi jo ikke leve med. Vi har som samfund besluttet, at alle børn skal undervises i ni år, så når børnene ikke får den undervisning, som de har krav på, skal vi reagere. Så ministeren må sætte sig i spidsen for, at der bliver handlet ude på skolerne og i kommunerne,« siger Camilla Hersom.

Kun hver tredje skole har ifølge undersøgelsen tilbudt sygeundervisning inden for de seneste tre år, og det er alt for lidt, mener patientformanden.

»Det skriger til himlen, når hvert sjette barn har en langvarig sygdom. Selv om de ikke allesammen er berettigede til sygeundervisning, så får alt for få børn den undervisning, de har behov for og lovkrav på,« siger hun.

Danske Patienters egen undersøgelse fra 2016 viste, at selv om 40 procent af de syge børn har ret til undervisning, så fik kun syv procent tilbud om undervisning.

Fravær i et år

Også Autisme-foreningen har undersøgt skolefraværet blandt sine medlemmer. Her er antallet af børn, der er væk fra skolen i uger, måneder eller år vokset fra 22 til 28 procent fra 2016 til 2017.

Heidi Thamestrup, der er formand for Autisme-foreningen, mener dog, at ministeriets undersøgelse er alt for uklar til, at den kan bruges til at gøre noget ved problemerne med skolefravær.

»Vi kender jo til børn, der ikke har været i skole et helt år, derfor er vi rigtig ærgerlige over, at rapporten ikke er mere specifik omkring, hvad det er for nogle problemer børnene har, når de ikke kommer i skole,« siger Heidi Thamestrup.

Blandt forældre til børn med autisme er det endnu sværere at få tilbudt sygeundervisning end blandt fysisk syge børn, selv om børn med autisme kan få alvorligt psykiske lidelser af at gå i skole, hvis den ikke er tilpasset barnets behov. Sygeundervisning løser dog ikke problemet. Hvis de autistiske børn skal have mindre fravær, kræver det flere ansatte og mindre klasser i folkeskolen.

»Det er det, mange børn med diagnoser har brug for, og hvis ikke vi skaber forhold i skolen, som gør dem mindre syge, så kommer det jo på længere sigt til at blive meget dyrere,« siger Heidi Thamestrup.

Mette Bryde Lind, der er direktør i Gigtforeningen, er enig i, at det er rigtig dårlig forretning ikke at sørge for at syge og handicappede børn får den nødvendige undervisning.

»Det er helt tydeligt skolelederne ikke følger op på fraværet, fordi det ingen konsekvenser har for dem, hvis de ikke giver sygeundervisning eller følger op på fraværet. Men det har alvorlige konsekvenser for det enkelte barn, hvis de har et meget højt fravær, og det kommer jo til at koste mange penge at samle de her børn op, hvis de ikke får lært de basale ting i skolen,« siger Mette Bryde Lind.

Gigtforeningen gjorde allerede i 2002 Undervisningsministeriet opmærksom på, at mange børn med gigt ikke fik den undervisning, de har krav på ifølge loven. Derfor mener Mette Bryde Lind også, at det er på høje tid, at ministeren går ind i sagen og f.eks. sikrer forældrene ordentlige klagemuligheder, hvis de ikke får tilbudt sygeundervisning.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) mener dog primært, at problemet er, at skolelederne ikke følger fraværet tæt nok, og hverken skoler eller forældre kender reglerne på området godt nok.

»Resultaterne fra denne og andre undersøgelser tyder på, at der nogle steder er usikkerhed om reglerne og de mulige løsninger. Det samme hører jeg fra folkeskolens parter. Jeg vil derfor bede ministeriet se på, om vi kan blive bedre til at formidle de gældende regler til kommuner, skoler og forældre,« skriver ministeren i en mail.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nils Bøjden

Hvad med at få forældrene til at gøre noget? Det er deres unger der ikke få en ordentlig uddannelse.

Henrik Glensbo

Inden besparelsesprojektet -inklusionsloven- blev disse børn udskilt til specialtilbud. Mange af disse specialtilbud blev for dyre og derfor flyttede kommunerne børnene tilbage til kommuneskolen. Vel at mærke uden de ressourcer, der tidligere blev anvendt for at støtte og udvikle disse børn. Det er logisk at resultatet bliver større fravær i kommuneskolen. Der er ganske enkelt ikke ressourcer til at støtte disse børn. VIVE har udgivet en lige så sigende evaluering af inklusionsindsatsen - det grænser til et gravskrift: https://kora.dk/media/8370414/11448_evaluering-af-laeringskonsulentforlo.... Dette er endnu et skræmmende eksempel på kommunernes ansvarlighed i forhold til udsatte børn og unge.

Alberg Hansen, lone hansen, Mogens Holme, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Jeg er imponeret, Nils Bøjden. Hvad med at forældrene gør noget!
Tænk, at ingen har tænkt på det før! Tænk, at forældrene ikke har fået den ide!

Kender du et barn med autisme? Kender du i det hele taget et barn med så alvorlig sygdom, at det betyder skolefravær?
Tror du, det (alt andet lige) er lettere eller sværere at undervise sådan et barn end et barn, der ikke er sygt?
Hvis du godt er klar over, at det er sværere - hvorfor er det så netop de forældre, der skal klare det selv?
Det var da så mere rimeligt at kræve af raske børns forældre, at de skal undervise deres børn selv - ikke?
Det er vel også deres "unger", der ikke får en uddannelse, hvis det offentlige svigter sine forpligtelser.

Sagen er, at det offentlige er forpligtet til at sørge for undervisningstilbud til alle børn.
Det betyder, at der skal iværksættes tilbud, så også det syge barn, der ligger på hospitalet i længere tid, får undervisning.
Og at autistiske børn skal have et skoletilbud, som de kan klare, så de ikke gemmer sig derhjemme.

Lad være med at komme med den slags letkøbte bemærkninger. Forældre med syge børn har det rigelig hårdt i forvejen.

Alberg Hansen, lone hansen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Jørn Andersen, Heidi Larsen, Mogens Fosgerau og Anna Olsen anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Kender du et barn med autisme? "

Jeps. En af mine egne teenage børn.

Er der andet du vil vide?

Jørgen Wind-Willassen

Ejendommeligt at sygefraværet stiger og stiger.
Måske er der tale om lidt slendrian?
Børnene er vel af samme type som for 40 år siden.
Men hele samfundet er jo ved at drukne i klynk og særbehandling til en voksende skare.

lone hansen

Helt sikkert fylder børn med psykiatriske diagnoser pænt i statistikken over børn, der ikke magter at komme i skole, og det handler ikke om pjæk. Siden inklusionen blev indført er der tabt mange på gulvet, fordi de simpelthen ikke magter at gå i skole dagligt. Det er muligt skolevæsnet sparer på dette, men som samfund sparer vi i hvert til fælde intet. Det barn eller unge menneske, der får hjælp i psykiatrien tabes på gulvet igen, når der ikke er et skoletilbud, der tager højde for de problemer der er grundlæggende og som ingen ønsker for deres børn. Men det er den verden børnene lever i og som for alt for mange desværre er ensbetydende med et liv, der allerede smadres mens de er børn.
Autisme viser sig i øvrigt på forskellige måder, så det, der kan lade sig gøre for et barn er ikkemuligt for andre

Nils Bøjden

"Helt sikkert fylder børn med psykiatriske diagnoser pænt i statistikken over børn, der ikke magter at komme i skole, og det handler ikke om pjæk"

Så du ved det ikke?