Læsetid: 9 min.

Sagen om danske soldaters ansvar for tortur af irakere er blevet mudret af beskyldninger om usandheder, overdrivelser og misforståelser

De irakiske sagsøgeres forklaring om Operation Green Desert har vakt særlig opsigt, fordi de har fortalt om en ganske tæt dansk involvering i selve tilfangetagelsen og fangehåndteringen. Ifølge Forsvarsministeriet er der dog fortsat – efter et halvt års gennemgang af dokumenter og vidner i retten – intet, der bekræfter de påstande. Og det er, fordi de ifølge Forsvaret er usande
Sagen om Operation Green Desert bliver afgjort til juni. De to parters version af historien er vidt forskellige.

Sagen om Operation Green Desert bliver afgjort til juni. De to parters version af historien er vidt forskellige.

Peter Hove Olesen

26. maj 2018

Det var opsigtsvækkende beskyldninger, som skabte stor opmærksomhed, da de blev fremsat. »Anklage: Dansk soldat sparkede civil iraker til blods,« skrev Politiken i en overskrift på en artikel i december 2011, der handlede om anholdte irakeres oplevelser under Operation Green Desert. Avisen var rejst til Amman for at møde irakerne bag anklagerne.

»Hvis deres fortælling passer, kan Operation Green Desert vise sig at være den største skandale, der er kommet frem om Danmarks krigsengagement i Irak,« stod der videre i artiklen.

To af fem irakere fortalte til Politiken, at det var danske soldater, som fysisk lagde første hånd på dem, mens de andre fortalte, at det var irakerne, der anholdt dem, men under dansk kommando. Flere af dem kunne huske en karakteristisk rødhåret soldat, som, de mener, var dansker, der var med til en meget krænkende endetarmsundersøgelse. Også i Information udtalte de irakiske fanger sig om, at danske soldater bl.a. havde deltaget i afhøringer af dem på en dansk-britisk base.

Oplysningerne var opsigtsvækkende. For det første på grund af de forfærdelige beretninger om den efterfølgende tortur, som fangerne forklarede, at de blev udsat for i irakiske fængsler. Men også fordi de stred imod den viden, man havde om det danske forsvars ageren i Irak på det tidspunkt.

Det var efter suverænitetsafgivelsen i sommeren 2004, og det danske forsvar skulle for alt i verden undgå selv at tage fanger og heller ikke udlevere dem bagefter. For det første fordi Irak havde indført dødsstraf, og for det andet fordi det gav en pligt til at føre tilsyn efterfølgende, som var svært at gennemføre.

En anonym officer, der var med på operationen, oplyste også til Information, at fangerne måtte bytte om på danskere og briter i forhold til den aktive rolle, som danskerne spillede ved afhøringerne. Også Forsvaret nægtede, at der var tale om danske tilfangetagelser.

»Reglerne er blevet brudt ved udleveringen af fangerne til irakiske styrker, og der foreligger dokumentation for, at de er blevet tortureret under dansk ansvar,« konkluderede advokat Christian Harlang over for Politiken i 2011. Han rejste kort efter sagen ved danske domstole på vegne af i alt 23 irakiske anholdte ved operationen.

Troværdighed

Det er denne principielle sag om dansk torturansvar, som det seneste halve år har været behandlet ved Østre Landsret, og som Information har fulgt under sagens afsluttende procedure frem til starten af maj. Retsforhandlingerne er nu afsluttet, og i øjeblikket behandler dommerne sagen, inden de afsiger dom den 15. juni.

Under sin procedure i retten argumenterede Forsvarsministeriets advokat Peter Biering for, at der var god grund til, at beretningerne var så spektakulære. Hele sagen er baseret på en blanding af usandheder, overdrivelser og misforståelser. Han brugte det meste af indledningen af sin procedure på et hårdt angreb på sagsøgernes troværdighed.

»Der er grundlæggende to historier i sagen her. Der er den, som sagsøgerne har fortalt, og der er den, som de danske soldater har fortalt. Historierne er så forskellige, at de ikke begge to kan være sande. Vi er langt på den anden side af, hvad der kan forklares som misforståelser eller lignende.«

Ifølge Forsvarsministeriet er det decideret usandt, når flere af sagsøgerne siger, at det var danske soldater, der tilbageholdt dem, deltog i transporten af dem tilbage til den dansk-britiske base, udspurgte dem og udførte krænkende intime kropsundersøgelser.

Til gengæld er der ifølge Forsvarsministeriet meget, der tyder på, at det var briterne, som foretog flere af de forhold, som danskerne er blevet beskyldt for. Han afviste helt, at f.eks. de intime og krænkende kropsundersøgelser og berøring af endetarm og kønsdele, som flere af sagsøgerne har fortalt om, overhovedet er foretaget af hverken danskere eller briter.

Forklaringerne fra irakerne er til brug for sagen blevet skrevet ned i såkaldte »medical reports« udført af tortureksperter og danske retslæger på foranledning af sagsøgernes advokat Christian Harlang.

Men et af kernespørgsmålene, som landsretten skal tage stilling til, er, om sagsøgernes forklaringer i de rapporter – og for nogles vedkommende efterfølgende i retten – er troværdige nok til at forkaste alt andet materiale i sagen.

»Sagens dokumenter er det stærkeste bevis, der er. Der er gået 14 år. Dokumenternes hukommelse svigter ikke i modsætning til parter og vidner,« sagde Peter Biering.

Begrænset tid

Under sagens procedure skulle sagsøgernes advokat Christian F. Jensen så etablere, hvad der – ud over sagsøgernes forklaringer – skulle bevise, at danskerne selv tog og håndterede fangerne. Her henviste han særligt til passager i en log, der blev ført under operationen, hvor formuleringerne indikerer, at det var danskerne, der havde fangerne i deres varetægt.

Her står der blandt andet, at den danske spejdereskadron forlader et mål »med 8 tilbageholdte«, og at det vil tage 30 minutter at komme tilbage til et mål »grundet at MP (militærpoliti, red.) skal have afleveret tilbageholdte«. Senere står der, at spejdereskadronen »er ved at overføre fanger på SLB (britisk-dansk base, red.)« og senere: »Tanker køretøj. Fanger er overleveret til briterne i samarbejde med TZU (sandsynligvis den irakiske TSU-styrke, red.)«.

»Det er sådan, loggen er skrevet, og det er udtryk for, at det er spejdereskadronen, der har fangerne i deres varetægt,« sagde Christian F. Jensen.

»Det er skrevet på et tidspunkt, hvor man ikke var klar over, at der var et problem med mishandling. Det er en mere ærlig beskrivelse end det, som vidner erindrer i 2018,« sagde han.

Under hele proceduren blev der dog brugt ganske begrænset tid på beskyldningerne om danskernes direkte deltagelse i tilbageholdelserne. Der blev ikke fremlagt klare indikationer på, at danske soldater havde deltaget i de intime kropsundersøgelser, og heller ingen danske soldater blandt vidnerne har tilsyneladende klart kunnet bekræfte de forklaringer, som sagsøgerne har haft om danskernes mere direkte rolle i hverken anholdelser eller den nedværdigende behandling, de angiveligt blev udsat for.

I stedet brugte sagsøgernes advokater langt mere tid på at argumentere for, at det i virkeligheden var ligegyldigt, om det var danskerne, der tilbageholdt fangerne. For som Information også har fortalt i tidligere artikler om sagen, så mener sagsøgerne, at selve den rolle, danskerne spillede under operationen, medførte et ansvar for fangernes efterfølgende mishandling i irakisk varetægt.

De detaljer – som blev refereret talrige steder i pressen dengang – var altså ikke væsentlige for det danske ansvar. Og selv hvis det var irakerne og briterne, der foretog sig langt hovedparten af det, som danskerne blev anklaget for at gøre direkte over for fangerne i sagsøgernes forklaringer, så er danskerne stadig ansvarlige for den tortur, de blev udsat for efterfølgende i irakisk varetægt, på grund af deres rolle som mentorer og ved etableringen af den ydre sikkerhedsring rundt om operationen.

Tilsvarende sag i Storbritannien

Da Christian F. Jensen fremlagde argumentet om, at de enkelte linjer i logbogen beviser, at det var danskerne, der direkte håndterede og udleverede fangerne, rystede Forsvarsministeriets advokat Peter Biering kraftigt på hovedet.

Han forklarede siden over for retten, at man slet ikke kan tage løsrevne formuleringer i den log for gode varer, da den er skrevet umiddelbart i løbet af operationen. Han henviste til flere soldaters forklaringer i retten om, at der havde været langt mere præcise notater, hvis danskerne havde taget fanger. Derfor må formuleringen handle om de fanger, som irakerne tog.

I stedet kom Peter Biering med en anden forklaring på årsagen til, at så få dokumenter og vidneforklaringer bakkede op om sagsøgernes forklaringer om danskernes meget direkte rolle. Det virker til at være konstruerede løgne og overdrivelser – og det var der ifølge Peter Biering flere indikationer på.

For det første har flere af sagsøgerne rejst en tilsvarende sag om mishandling i Storbritannien, hvor de anklager det britiske militær for at have gjort de samme ting, som de i denne sag anklager Danmark for. Og her har Storbritannien endda selv erkendt, at det var britiske styrker, der stod for noget af det, som sagsøgerne anklager danske soldater for.

»De sagsøgte accepterer, at alle dem, som blev fanget under gennemførslen af OGD (Operation Green Desert red.), blev taget til Shaibah Logistics base.« Her blev de sat i en midlertidig teltlejr, hvor »de blev bevogtet af britiske styrker. De sagsøgte accepterer også, at britiske styrker var ansvarlige for screeningen af de 37 individer, der blev anholdt under operationen,« står der i et svar fra det britiske forsvarsministerium på de anklager, der er rejst i Storbritannien i et dokument fremlagt af Forsvarsministeriet.

Også i andre dokumenter tager briterne ifølge Kammeradvokaten ansvaret for det, som flere af de irakiske sagsøgere mener, at danskerne har gjort. Et sted fremgår det, at en britisk enhed »blev ved fangerne og to TSU (irakisk enhed red.) officerer under hele tilbageholdelsen«. Briterne beskriver også i et dokument, at det var dem, der tog hen til Al Jameat fængslet, »hvor de monitorerede fangemodtagelsen og bevishåndteringen«.

Så hvorfor skulle Storbritannien i en helt tilsvarende sag – uden at de var klar over, at der var rejst de samme sager i Danmark – tage ansvaret for noget, der var foregået på operationen, og som ifølge sagsøgernes argumenter ville kunne give dem et torturansvar?

Overdrivelser

At flere af sagsøgerne også har rejst sagen i Storbritannien, har den yderligere problematik, at sagsøger nr. 6 i den danske sag – Basim Al-Sadoon – til den britiske avis The Sun har forklaret, at de britiske sager i vidt omfang er baseret på overdrivelser.

»Alt, hvad folk tænkte på, var penge. Det var en anklagefabrik, og det betød ingenting, om anklagerne var sande eller falske,« sagde han til The Sun i februar i år.

Han har fungeret som en slags koordinator i den danske sag og har ifølge eget udsagn også indsamlet materiale til flere hundrede britiske sager, hvoraf en del altså angiveligt indeholdt overdrivelser eller falske påstande.

Ifølge Radio24Syv har Christian Harlang i strid med retsplejeloven betalt 36.267 kroner til Basim Al-Sadoon for hans arbejde med sagen. Noget, som Østre Landsret ikke har godkendt under den fri proces, men som ifølge Christian Harlang var helt nødvendigt for at føre sagen.

I Storbritannien er tortursagerne mod det britiske forsvarsministerium særligt blevet kørt af firmaet Public Interest Lawyers ved advokat Phil Shiner og et andet advokatkontor kaldet Leigh Day. Public Interest Lawyers blev lukket i 2016, og Phil Shiner har mistet sin advokatbestalling som følge af skandalerne om falske irakiske vidneudsagn, mens der fortsat kører en sag mod Leigh Day.

Indrømmelserne i The Sun fik Peter Biering til at genindkalde Basim Al-Sadoon som vidne i sagen for at spørge, om alle de danske sager også var baseret på løgne. Noget, han ifølge Ritzau afviste i Østre Landsret.

»Jeg har selv undersøgt alle sagsøgerne i denne sag, og der er ikke overdrivelser. De britiske sager var noget andet,« sagde Basim Al-Sadoon og afviste at svare på en række spørgsmål om hans samarbejde med Christian Harlang og andre af de involverede i de britiske sager.

Harlang afviser

I et interview med Information afviser Christian Harlang, at det har betydning, at nogle af sagsøgerne har rejst en tilsvarende sag i Storbritannien.

»Det er et forsøg på at aflede opmærksomheden. For det første er det ikke alle sagsøgerne, der har anlagt sådan en sag. For det andet er der intet til hinder for, at sagsøgerne, hvis de ville, kunne anlægge sager såvel mod danskerne som mod briterne. Men de kan selvfølgelig ikke få erstattet det samme to gange,« siger Christian Harlang.

– Der var en påstand i nogle af medical reports om, at det var danske styrker, der direkte pågreb, transporterede og udleverede. Det tror I stadig på?

»Ja, det tror vi stadig på.«

– Hvad peger på det?

»Det gør deres egne fortællinger. De fortæller, at man ser de danske soldater med Dannebrog på skulderen, også inde i Taqiyaen (moskeen, red.). Flere af dem fortæller også, at de så dem inde i husene,« siger han.

Han henviser blandt andet til en Post Operation Report, som også blev fremlagt i Politiken i 2011, hvor der står, at danske soldater »på grund af ændringer i sidste øjeblik … blev involveret i selve ransagnings- og arrestationsfasen«.

– Men det er jo kun en enkelt linje?

»Ja, men det er en enkelt linje med stor betydning.«

Han afviser, at de ikke er kommet længere under sagen med at få bevist, at det var danskerne, der var direkte involveret.

»Vi har sagsøgernes forklaringer. Og der er det, der står i Post Operation Report. Nu siger du, at det er en enkelt linje, men det er en ret vigtig ting, og det svarer til sagsøgernes udtalelser,« siger Christian Harlang.

Serie

Fangesagen i landsretten

Østre Landsret tager stilling til spørgsmål om Danmarks krigsindsats i Irak.

23 irakere har sagsøgt staten for at være ansvarlig for den tortur, de blev udsat for i irakiske fængsler i 2004, efter at de blev taget til fange under Operation Green Desert, der havde deltagelse af danske, britiske og irakiske styrker.

Information har fulgt sagen ved syv retsdage i april og maj. Artiklerne er baseret på retsmøder, retsbøger, processkrifter og samtaler med sagens parter.

Der faldt dom den 15. juni.

Seneste artikler

  • Stort nederlag til Forsvarsministeriet i irakisk fangesag

    16. juni 2018
    Forsvarsministeriet var ansvarligt for, at 18 irakiske fanger blev mishandlet i irakisk varetægt efter en operation med dansk deltagelse i 2004 i Irak. Det afgjorde Østre Landsret fredag i en sag, der kan få store konsekvenser for det danske militær i fremtiden. Forsvarsministeriet har meddelt, at det anker sagen til Højesteret, mens sagsøgerne også overvejer at anke
  • Landsret dømmer Forsvarsministeriet for overgreb på 18 irakere

    15. juni 2018
    18 irakere får delvist medhold i Østre Landsret i sagen om militær operation i 2004
  • Var Forsvaret i ond tro, da man lod irakiske fanger falde i hænderne på irakisk politi?

    17. maj 2018
    Hvor meget skal man vide om risikoen for tortur, før man bliver medansvarlig? Det tager Østre Landsret i øjeblikket stilling til i sagen om Operation Green Desert. De 23 irakiske sagsøgeres advokater hævder, at den udbredte og generelle viden om tortur i Irak var tilstrækkelig til, at Danmark ikke burde have medvirket til tilfangetagelsen, mens Forsvarsministeriet har forsøgt at overbevise retten om, at den viden bør være »konkret«
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

David Joelsen

Mudderet kommer dels af en uren politik og retninglinier, og dels en interesse for at lade debatten mudre til og løbe ud i sandet. Faktum er at organiseret tortur, er en forbrydelse i enhver stat. Men meget tyder på, at nogen syntes at det kan fortolkes eller gradbøjes i et større billede. Og derfor denne debat.

Verner Nielsen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Hans Larsen, Gert Romme og John Andersen anbefalede denne kommentar

Geneve-konventionens 3 dele er simpelt hen elementær viden i forsvaret. For sagen er jo den, at hvis du ikke overholder konventionen, kan du heller ikke forvente, at modparten skal overholde den overfor dig.

Og da jeg var officers-elev, skulle vi ikke blot kunne konventionen udenad, men vi skulle også kende til alle de ulovlige tolkninger, selv om konventionen egentlig er ganske juridisk entydig.

Derfor kan i hvert fald ikke passe, at udsendte danske officerer ikke kender reglerne, - de kender dem helt til bunds. Og det kan slet ikke passe, at de øverst ansvarlige i forsvarskommandoen ikke fattede, hvad der foregik i deres ansvarsområde.

Jeg syntes, man må skære igennem nu, og sigte alle udsendte officerer, soldater og tolke. Videre syntes jeg, man samtidig må sigte alle ansvarlige i forsvarskommandoen samt alle ansvarlige i forsvarsministeriet. - Også dem der ikke er ansat mere.

Og så må man lade en kompetent domstol afgøre skyldspørgsmålet og udmåle straffen. For sagen er jo så enkelt, at hvis nogen har lidt culpa (ulovlig overlast), er der altså andre, der har handlet culpøst (har ansvaret for dette.

- Det må jo stå lysende klart, at har man bevidst eller ubevidst udført forbrydelser, har man slet ingen plads som embedsmand eller politiker.

David Joelsen, Verner Nielsen, Tue Romanow, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Sebastian Gjerding

Bare den omstændighed, at sagsøgernes advokat er Christian Harlang, får en til at tænke på overfakturering af salær, bøder fra Advokatnævnet, malkning af "Det Dansk-Franske Dampskibsselskabs Understøttelsesfond af 1950" igennem anlæggelsen af udsigtsløse retssager, tømning af "Enkefru Plums Støttefond" ... listen kan fortsættes.

Mistanken er, at Christian Harlang opsøger og skaber disse sager med fri proces især ud fra ønsket om at skabe omsætning i sin advokatforretning.

https://www.information.dk/moti/2014/10/farlig-uduelig

Grethe Preisler

Der er ikke noget at komme efter

"Thau hast committed fornication/but that was in another country/and besides: The wench is dead!"

God ide Romme. Så kan vi da i hvert fald være helt sikre på, at 'de ansvarlige' er over alle bjerge af naturlige årsager, før 'den kompetente domstol' bliver færdig med at kulegrrave den del af dokumentation, som endnu ikke er forsvundet, og klar til at afsige dommen og straffe de overlevende skyldige jubeloldinge fra 'Operation Green Desert' ... ;)

Touhami Bennour

Det gladelig er at alle parter Sværger højt og dyrt at de er uskyldig og tråværdig. Det er en dejlig verden vi leve i, det onde er askaffet og det, det er tilbage kun det gode. Dommen vil kun se på hvem siger sandheden og er tråværdig, vi er meget væk fra Nuremberg.