Læsetid: 4 min.

Hvad sker der, hvis lærerne stemmer nej til overenskomstaftalen?

Det er usikkert, om lærerne vil stemme for eller imod den aftale, der fredag blev indgået mellem Lærernes Centralorganisation og Kommunernes Landsforening. Hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening er selv splittet i spørgsmålet. En arbejdsmarkedsforsker vil ikke udelukke, at en eventuel konflikt vil kunne gavne lærerne
2. maj 2018

I weekenden blev en potentiel storkonflikt afværget, da der blev indgået en overenskomstaftale mellem de offentligt ansatte og arbejdsgiverne i staten, regionerne og kommunerne. Nu skal aftalen godkendes af medlemmerne, men hos især én gruppe er det dog stadig usikkert, om forliget bliver vedtaget. Lærerne fik nemlig ikke den arbejdstidsaftale, som ellers var et hovedkrav fra de kommunale forhandleres side. Og det har fået blandt andre Kjell Nilsson, der er medlem af hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening, til at anbefale, at lærerne stemmer nej til aftalen.

»De, der anbefaler et ja til den her aftale, udlægger det, som om det er fuldstændig urealistisk, at der sker andet end en direkte lockout og et entydigt lovindgreb, hvis vi stemmer nej,« siger Kjell Nilsson.

Og den analyse er Kjell Nilsson uenig i. Han vil ikke stille sig tilfreds med parternes aftale om at nedsætte en kommission, der skal arbejde med spørgsmålet om lærernes arbejdstid frem mod overenskomstforhandlingerne i 2021. Det er ikke godt nok, mener han. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Lov 409 SKAL væk.

Ved et ja
til den aftale som Anders Bondo kom ud med natten imellem lørdag og søndag den 29. april 2018 - kan skolelærerne se frem til - endnu mindst 3 år uden en arbejdstidsaftale.

Ved et nej.
Er der potentielt en mulighed for presse en aftale igennem inden sommerferien. Til gengæld kan partierne bag Lov 409, også gentage fadæsen fra 2013. Hvem tror at de har lyst til det, med den nuværende mobilisering?

Der er tusindvis af lærere som ikke arbejder efter DLF overenskomst, og de er hægtet af kampen, nu hvor Bondo vil lade en kommision klare arbejdet mere eller mindre bag lukkede døre.

Uanset hvad virker det ikke særligt engagerende for medlemsgrupper under Lov 409 - derfor vil jeg personligt stemme nej til foreliggende resultat.

Lov 409 skal væk - NU!

Hvad vil Sosserne?
Kom ud af busken, og tag parti for lærerne. Eller forsvind for evigt ud af fremtidig politiks kamp!

Der er nu en mulighed for - "at vende kajakken" bort fra at ødelægge den offentlige sektor med forringelser af lønmodtagernes vilkår, og nedskæringer i den offentlige service. Udnyt momentum.
Mange står bag lærerne, fordi vi i realiteten faktisk ønsker en LØSNING for ALLE.

Et slag er tabt for lærerne, men kampen fortsætter.

Lad os besætte øen Christiansborg indtil de giver sig der inde. Der er 9 broer - Det er "peace of cake".
Det vil være en overkommelig aktivistopgave når dem fra forligsen - lige for lidt søvn og hvile, og masser af omsorg!

Hvorfor gøre det?
Fordi vi vil et andet Danmark, end det som de EU venlige partier inde på Borgen ønsker at give os. Vi ønsker selv at bestemme vores vilkår. Derfor.

Styrk mobiliseringen!

God dag der ude

Eva Schwanenflügel, Leo Nygaard, Steen K Petersen, Ole Bach, Alvin Jensen, Michael Waterstradt og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Jorn Johansen

Det spil vi har set ved forhandlingerne, hedder "Del og Hersk". På trods af alle solidaritetserklæringerne, så står lærerne igen alene. ”Sorteper” hedder spillet, eller ”Først af brættet”. Alt efter temperament. Vi, lærere og resten af Danmark, er blevet ”delt og hersket” ned under græsrødderne igen (på trods af sygeplejerskernes støtter). Det er desværre utallige gange set hvordan lærerne ikke kan (eller vil) spille spillene. Hverken i de indledende faser, i de forløbende faser og slet ikke i de afsluttende.
Af mange forskellige grunde er lærerne holdt op med at agere rollemodel. (Måske er de for mange gange blevet fortalt at de på det nærmeste slet ingen rolle spiller mere som didaktiske lærer og bare skal handle pædagogisk så programmerne indlæres? Lærernes kompetencer måles i sammenligning med elektronisk isenkram med spil eller programmer der sjældent har mere end middelmådige læringsstrategier. Hvordan kan man så være en ordentlig didaktisk og pædagogisk rollemodel?)
Vil man kunne forvente at nogle mennesker der er blevet påduttet en flad klassestruktur (inklusion), i en flad skolestruktur (teams og tvungen arbejdstid uden overordnede mål og egentlig supervisering) i en flad skoletankegang (hvor alt og alle er lige godt og gode) stemmer andet end ja når de skal stemme om forliget?
Når skolen i dag kræver at ”Niels Bohr” skal lære at formulere sig mundtligt og skrive essays, at ”Georg Metz” ikke må være sarkastisk, ”matematikken” skal være på et forståeligt plan hvor alle kan være med og "computeren" bruges som en barbermaskine og ikke som et kompliceret stykke værktøj, hvori består så lærerens didaktiske rolle i dag?
Efterladt (undskyld sygeplejersker. Det er mest vores egen skyld) i en flad struktur uden noget overblik over det mest adækvate didaktiske, men også en ledelsespædagogisk, uden en egentlig ledelsesmæssig supervision, så må det vist være det sikreste for lærerne at stemme ”ja”, selvom ”nej” måske ville være det fornuftigste for alle parter: Lærere, børn, forældre, Danmarks bruttonationalprodukt, og også sygeplejerskerne.

Peter Sterling

Fagforeningen er først lige vågnet op efter 20 års søvn, det tager længere tid at komme i omdrejninger. Solidariteten er tøet op nedefra, og mange af de store spørgsmål er endnu ikke blevet stillet i toppen.

Sygeplejerskerne løber stadigvæk 140 % og går ned med stress, dette blev slet ikke adresseret ved overenskomstforhandlingerne, nu går der 3 år mere, hvor mange går ned før da? Hver fjerde sygemelding skyldes stress.

En synkronisering mellem de private og de offentlige overenskomstforhandlinger er vejen frem, for at fravriste arbejdsgivernes magt over folketinget.

Moderniseringsstyrelsen skal fjernes, det var dem som skabte det høje konfliktniveau, med deres aggressive udtalelser forud for forhandlingerne. Det er dem som står for New Public Management styringen af det offentlige arbejdsmarket.

Siden 2010 er der blevet knapt 35.700 færre fuldtidsansatte i kommunerne til at løse opgaverne. De personalegrupper, som er skåret ned er: Lærere: knapt 7.000. Pædagogisk personale: knapt 3.000 pædagogisk uddannet personale. Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter: Godt 2.500. Dagplejere: Knapt 7.500. Social- og sundhedspersonale: knapt 11.500. Specialarbejdere: godt 3.500. Rengøringsassistenter: Knapt 3.500.

At der ikke er penge er løgn og latin. Mht. skat og velfærd: 52 mia. kr. er der givet i skattelettelser de sidste 15 år. Der er sparet 26 mia. kr. på kommunal velfærdsservice siden 2007. Topskat bidrager kun med 1,7 % af de samlede offentlige indtægter. Skatteskandalen har kostet danskerne mindst 80 mia. kr.

De rige har en øget velstand hvert år på 20 %. De rige danskere skjuler mellem 100-288 mia. kr. i skattely. Multinationale selskaber snyder for mellem 7-14 mia. kr. årligt i skat. Selskabsskatten er sænket fra 50 % til 22 procent. Formueskatten er afskaffet. Danmarks rigeste familier har en særlig skatterabat på 1,3 mia. kr.

BNP er vokset med 15 % siden 2001. Nettoformuen er på 3.600 mia. kr. Virksomhederne havde et overskud på 227 mia. kr. i 2016. De øverste 10 % har scoret 89,9 mia. kr. i indkomstfremgang siden krisen – halvdelen er gået til den rigeste procent.

Det handler om grådighed og magtbegær, og at styre meningsdannelsen, knægte de social bevægelser, beskære de sociale institutioner og i det hele taget føre klassekamp fra oven.

Brian W. Andersen, Eva Schwanenflügel, Erik Jakobsen, John Christensen, Lasse Schacksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller, Anne Mette Jørgensen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

Noget af en pædagogisk opgave at (bort)forklare overfor lærerne, hvad et ja og et nej vil få som konsekvens.
Kun Bondo med generalstab frygter ikke lærer-havet.

Viggo Okholm

Tja, der er store ord og en del fremmedord i de første indlæg her : John, Jorn og Peter.
jeg læser jer som meget skolede i retorik og en form for at understrege modsætningerne i vores samfund.
Uanset lærernes rimelige krav set ud fra samfundets krav til lærerne og børnenes mulighed for at få en skolegang, som både menneskeligt og samfundsmæssigt bliver så god som mulig så kunne et nej måske være på sin plads. Men reelt set det er det vist ikke børnene i tre har i tankerne i den retorik her eller tager jeg fejl? Jeg har en datter på 46 og som blev klasselærer i en 8.klasse som 24 årig, som stemmer nej. Jeg er ret sikker på at hendes nej er begrundet i de krav som samfundet stiller og så børnenes tarv. Lærerne skal ledes mindre og stoles på og det lederne så skal fokusere på er de lærere som "kun" er lønmodtagere og kun er der fordi noget skal de jo lave.

Leo Nygaard

De har en lov allerede - måske i 3 år endnu, hvis de siger ja.
En ny lov efter en ny kommissionsrunde kan kun blive en forbedring.

Rikke Gierahn Andersen

Der står i indledning til artiklen, at DLFs Hovedstyrelse er splittet. Men det er ikke korrekt, da 22 ud af 23 hovedstyrelsesmedlemmer som anbefaler JA til OK-resultatet :)

John Christensen

Hold da kæft for en flad fornemmelse.............først forlyder det at der er indgået forlig på det kommunale område, og at der er en aftale på lærerområdet.............få timer senere kommer det frem at der er nedsat en kommision - fordi der ikke kunne indgås en aftale.

Forliget på statens område er lige så tørt, når det konstateres - at "CFU og Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen konstaterer, at det ikke har været muligt at opnå en forhandlet arbejdstidsaftale på LOV 409-underviserområderne ved OK18. Arbejdstiden reguleres derfor fortsat af de arbejdstidsregler der fremgår af Lov 409 (2013)".

Sammensværgelsen (de n politiske elite, der ønsker at rundbarbere vores vilkår for at give skattelettelser) blev ikke brudt, af vores ellers stærke sammenhold.

Synd for den opvoksende generation, at folkeskoler og erhvervsskoler o.a. skoler ikke har fået bedre muligheder for at løfte de vigtige opgaver som de faktisk står med.
Det er sgu faktisk den rene og skære elendighed!
Aldrig så verden så usselt et kuld! (Skam jer!).

Læg også oveni billedet, at der konstant skal spares og spares - selv om det allerede nu, gør ondt langt ind i den KERNEYDELSE som skulle gives. Det kan ikke lade sig gøre i en tilfredstillende kvalitet.

Det bliver et NEJ her fra.

Kampen fortsætter.

Nils Bøjden

"Sammensværgelsen (de n politiske elite, der ønsker at rundbarbere vores vilkår for at give skattelettelser) blev ikke brudt, af vores ellers stærke sammenhold."

Der er ikke nogen sammensværgelse. Velkommen til den virkelige verden. Lærerne kan ikke få lov til at agere ledere på skolerne. Der er skolernes ledere der bestemmer på skolerne. Meget imod lærernes ønsker.Man hvad borgerne i dette land ønsker.