Interview
Læsetid: 8 min.

Statens advokat: Irakisk fangesag kan umuliggøre dansk krigsindsats

Sagen om 23 irakere, der har anklaget den danske stat for at være ansvarlig for irakisk tortur i 2004, mangler nu kun dommen. Hvis den falder ud til fordel for irakerne, kan dommen ifølge Kammeradvokaten betyde, at Danmark ikke vil kunne bidrage til fredsbevarende missioner i ustabile lande. Dramatisk udlægning, mener irakernes advokat
I 2004 blev 23 irakere taget som fanger under en operation, hvor danske soldater deltog. Sagen om, hvorvidt Danmark har ansvaret for fangernes efterfølgende behandling, er nu ved at nå sin afslutning ved Østre Landsret, og parterne er uenige om alt.

I 2004 blev 23 irakere taget som fanger under en operation, hvor danske soldater deltog. Sagen om, hvorvidt Danmark har ansvaret for fangernes efterfølgende behandling, er nu ved at nå sin afslutning ved Østre Landsret, og parterne er uenige om alt.

David Bering

Indland
14. maj 2018

Advarslerne var klare og kom flere gange fra Forsvarsministeriets advokat Peter Biering under den afsluttende procedure i Østre Landsret i starten af maj.

Hvis Danmark gøres ansvarlig for, hvad der skete med 23 irakiske fanger, der blev taget under Operation Green Desert i Irak i 2004, vil det i fremtiden kunne betyde, at Danmark slet ikke kan bidrage til fredsbevarende missioner i ustabile lande, der har brug for den danske støtte, appellerede Peter Biering.

Østre Landsret har det sidste halve år over godt og vel 50 retsmøder dannet ramme om et juridisk slagsmål af stor principiel karakter. 23 irakere har anklaget den danske stat for at være ansvarlig for den hårdhændede behandling og tortur, de i 2004 hævder at være blevet udsat for i Irak. Der falder dom den 15. juni.

Den grove tortur skete i det berygtede Al Jameat-fængsel i Basra by, men fangerne blev taget under en operation, som danske soldater deltog i. Derfor kræver sagsøgerne, at landsretten tilkender dem en erstatning på 120.000 kroner pr. sagsøger.

Det er en retssag – som Information også beskrev i lørdagens avis – hvor parterne er uenige om alt:

Hvordan fangerne blev taget og af hvem. Hvem der transporterede dem, om det var danskere eller briter der afhørte dem, og om det siden var danskere eller briter der udleverede dem til irakerne.

Hvad danskerne vidste om irakernes behandling af fanger, hvad de danske soldater konkret bevidnede af vold under operationen, hvordan de burde have reageret på volden, samt hvordan stort set samtlige retskilder og principielle domme, der har relevans for sagen, så rent faktisk skal bruges og fortolkes.

Hvornår har man ansvaret for en fange?

Det overordnede principielle spørgsmål, som landsretten skal tage stilling til i sagen, er, hvornår man som stat er ansvarlig for, hvad der sker med en tilbageholdt.

Her argumenterer Forsvarsministeriets advokat for, at den juridiske betingelse er, at danskerne på et tidspunkt i løbet af operationen har udøvet myndighed over sagsøgerne. Derfor skal Østre Landsret ifølge Forsvarsministeriet først og fremmest tage stilling til spørgsmålet om jurisdiktion.

Jurisdiktion betyder groft sagt, at retten skal vurdere, om Danmark »har haft en sådan grad af myndighed over et område eller over personer til, at staten tilsvarende bør være forpligtet til at sikre rettigheder inden for dette område eller over for disse personer,« som der står i Kammeradvokatens  sammenfattende processkrift.

»Hvis Landsretten finder, at der ikke er jurisdiktion, så skal der ske frifindelse,« gentog Peter Biering flere gange i retten.

Han forklarede, at udgangspunktet er, at en stat – i dette tilfælde Irak – selv er ansvarlig for, hvad der sker på dets eget territorium, og at der skal være helt ekstraordinære omstændigheder til stede, før dette kan fraviges.

De omstændigheder var ifølge Peter Biering ikke til stede under Operation Green Desert, da danskerne hverken havde en tilstrækkelig grad af effektiv kontrol over operationsområdet, havde fysisk magt og kontrol over sagsøgerne på noget tidspunkt i løbet af operationen eller officielt havde påtaget sig et myndighedsansvar i stedet for irakerne.

Danskernes bidrag til operationen var alene at sikre området via etableringen af en ydre ring, så folk ikke kunne komme ind eller ud af området. Derudover skulle en gruppe fra det danske militærpoliti, MP’ere, også være mentorer for de irakiske styrker under ransagninger og anholdelsesoperationerne.

Danmark havde ikke noget kommandoforhold over de irakiske styrker, og en så overordnet rolle kan ifølge Forsvarsministeriet på ingen måde karakteriseres som myndighedsudøvende over for de irakiske fanger.

Forsvarsministeriet understregede igen og igen, at operationen foregik efter magtoverdragelsen i sommeren 2004, og at Irak derfor var en suveræn stat. Det betød, at Danmark i sagens natur kun havde begrænset kontrol og magt over, hvad der skete.

Og bare fordi Danmark ikke havde jurisdiktion, betyder det ifølge Forsvarsministeriet bestemt ikke, at de irakiske tilbageholdte blev efterladt i et retstomt rum – som er en af grundene til, at reglerne om jurisdiktion uden for det enkelte lands eget territorium eksisterer.

»Det betyder bare, at man ikke kan rette spørgsmålet mod den danske stat, men mod den irakiske og britiske stat,« forklarede Peter Biering i Østre Landsret.

På nyt juridisk territorium

At operationen fandt sted efter magtoverdragelsen betyder også, at man er ude på helt ny grund, når det gælder spørgsmålet om etablering af jurisdiktion.

»Det her er ikke nogen normal sag, fordi det angår dansk ansvar for, hvad et andet lands styrker foretager sig på deres eget suveræne territorium,« sagde Peter Biering i retten.

Han gennemgik flere domme fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol (EMD), som handler om koalititionsstyrkernes ansvar over for irakere i forskellige situationer, men argumenterede for, at de ikke kan overføres på denne sag, da de er fra tiden inden magtoverdragelsen.

Derfor står man i en så juridisk usikker situation, at det ifølge Peter Biering bliver nødt til at betyde, at »landsretten holder sig på den sikre side«, da danske domstole ellers kan være med til at udvide konventionens anvendelsesområde.

»Kun en udvidende og dynamisk fortolkning af eksisterende retspraksis fra EMD kan føre til, at Danmark havde jurisdiktion over sagsøgerne under Operation Green Desert.

En sådan fortolkning vil være i strid med bemærkningerne til inkorporeringsloven, hvor det er anført, at danske domstole bør være tilbageholdende med en selvstændig fortolkning af EMRK (Den Europæiske Menneskrettighedskonvention, red.),« skriver Forsvarsministeriet i sit sammenfattende processkrift, og henviser til at højesteretspræsident Thomas Rørdam også har påpeget dette.

»Vigtigheden af, at danske domstole i overestemmelse med disse anvisninger holder sig på dydens smalle sti, kan ikke fremhæves stærkt nok,« understregede Peter Biering i Østre Landsret.

Danskerne havde effektiv kontrol

Når sagsøgernes advokater, Christian Harlang og Christian F. Jensen, skal argumentere for, hvorfor Danmark har ansvar for den hårdhændede behandling som overgik de 23 irakere, er sagen mindre juridisk kompliceret.

Her handler det først og fremmest om, at det danske militærs bidrag til operationen var afgørende for, at sagsøgerne blev frihedsberøvet, og at danskerne vidste eller burde vide, hvad der efterfølgende ville hænde dem i de irakiske fængsler.

Derfor har de irakiske sagsøgere grundlag for at bebrejde det danske militær den behandling, de efterfølgende blev udsat for, og har dermed ret til erstatning efter almindelig dansk erstatningsret.

Selve operationens formål var at foretage tilfangetagelser, og da irakerne ifølge sagsøgernes advokater ikke selv var i stand til at gennemføre den uden dansk hjælp, så var det danske bidrag, det der muliggjorde denne tilfangetagelse.

Som belæg for det henviste de i retten blandt andet til en udtalelse, som daværende bataljonchef John Dalby tidligere har givet til en auditørundersøgelse, og en udtalelse som chef for spejdereskadronen Anders Berg Olesen kom med i Østre Landsret i forbindelse med denne sag.

»Det var under hensyn til trusselsvurderingen ikke givet, at de irakiske styrker ville kunne gennemføre operationen på egen hånd,« forklarede Olesen ifølge retsbogen.

At Kammeradvokaten forsøger at gøre det til et snævert spørgsmål om jurisdiktion er ifølge sagsøgerne juridisk uholdbart.

Men selv hvis Østre Landsret vælger at følge Kammeradvokatens indstilling om, at jurisdiktion er den afgørende betingelse, så vil sagsøgerne alligevel skulle have erstatning, da den rolle, som danskerne spillede under Operation Green Desert var tilstrækkelig til, at danskerne havde jurisdiktion over sagsøgerne.

Ifølge sagsøgernes advokater var danske MP’ers rolle som mentorer for de irakiske styrker med til at give jurisdiktion. For mentoreringsforholdet betød, at der reelt blev etableret et kommandoforhold, hvor irakerne gjorde som danskerne sagde.

F.eks. blev nogle strips løsnet, og en hængelås blev efter danskernes anvisninger klippet over med en boltsaks fremfor at blive skudt op. Også et lokalt vidne har forklaret, at det udefra så ud til, at danskerne havde kommandoen.

Sagsøgernes advokater hævder også, at mentorforholdet bragte de danske styrker ind i selve husene, hvor danske styrker i flere tilfælde selv forestod tilbageholdelserne af irakerne, og dermed med sikkerhed er ansvarlige for de fanger, der blev taget der. Noget, som Forsvarsministeriet bestrider overhovedet fandt sted.

De danske styrkers dannelse af den ydre ring rundt om operationen betyder også, at det danske militær fik kontrol over sagsøgerne og dermed står med ansvaret. Den ydre ring blev etableret for at sikre, at ingen kunne hverken trænge ud eller ind af området og gav irakerne den ro, de behøvede.

»Det her beskriver at etablere kontrol med et område. Det er en deltagelse i en frihedsberøvelse, og det er ikke afgørende, hvem der foretager tilbageholdelsen,« argumenterede Christian F. Jensen for i retten.

»Det er udøvelse af effektiv kontrol i EMRK’s forstand,« tilføjede han.

Han viste også billeder og læste op fra vidneforklaringer, der illustrerede, at danske styrker flere gange kom meget tættere på de irakiske styrker, end hvad der kan karakteriseres som »ydre«.

»Det er en teoretisk betragtning, at der var en sådan forskel. Selv hvis man mener, at det forhold, at der skulle være en indre og ydre ring skulle friholde Forsvarsministeriet for ansvar i forhold til jurisdiktion, så er man i det faktiske bevismæssige i vanskeligheder,« sagde han.

Vidtrækkende konsekvenser

Men skal man lægge til grund, at det danske militær får »effektiv kontrol« med et område ved at etablere en ydre ring, vil det få helt uoverskuelige konsekvenser, lød svaret fra Kammeradvokaten.

»Effektiv kontrol er en tilstand, der aktiverer alle statens forpligtelser i forhold til alle rettigheder over for enhver, der befinder sig på det pågældende område,« sagde Peter Biering i Østre Landsret.

Ifølge Biering følger det af den såkaldte Al Skeini-dom fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol, at »effektiv kontrol« betyder, at Danmark ville blive ansvarlige for hele operationsområdets menneskerettigheder. Han peger på et billede oppe på storskærmen af en kaotisk situation fra operationen med en masse lokale irakere og et pansret køretøj.

»Jeg synes, man skal prøve at forestille sig, at danske styrker som følge af etableringen af ydre ring skulle sikre alle EMRK’s rettigheder for alle forbipasserende, som vi ser vandre ud og ind af området på billedet her,« sagde han.

Da Peter Biering skulle illustrere sagens vidtrækkende konsekvenser, hvis Østre Landsret skulle dømme til de irakiske sagsøgeres fordel, viste han et kort på rettens storskærm.

Kortet viste en oversigt over de militære og fredsbevarende styrker, som FN og Danmark for øjeblikket har rundt omkring i verden. Det er denne vigtige indsats, som er på spil, hvis landsretten giver sagsøgerne medhold i, at det er danske myndigheder, der var ansvarlige for de irakiske sagsøgere på Operation Green Desert.

En dramatisk udlægning, der afvises af Christian Harlang.

»Hvis det falder til vores fordel, så vil det betyde, at det danske militær i videre omfang vil være opmærksom på at udføre deres håndværk i overenstemmelse med gældende regler bl.a. bekæmpelse af tortur. Det vil øge Danmarks anseelse i udlandet og modvirke risikoen for, at uskyldige civile kommer til skade,« siger han til Information efter et af de afsluttende retsmøder.

For advokat Christian F. Jensen har kortet over aktive militære tilstedeværelser også en helt anden betydning.

»Det kort, han viste, gør os vanvittigt utilpas. Det, vi sidder og tænker, er: Prøv at se alle de steder, hvor nøjagtigt det samme kan ske igen, hvis ikke der bliver slået ned på det her,« siger han til Information.

Serie

Fangesagen i landsretten

Østre Landsret tager stilling til spørgsmål om Danmarks krigsindsats i Irak.

23 irakere har sagsøgt staten for at være ansvarlig for den tortur, de blev udsat for i irakiske fængsler i 2004, efter at de blev taget til fange under Operation Green Desert, der havde deltagelse af danske, britiske og irakiske styrker.

Information har fulgt sagen ved syv retsdage i april og maj. Artiklerne er baseret på retsmøder, retsbøger, processkrifter og samtaler med sagens parter.

Der faldt dom den 15. juni.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

"Statens advokat: Irakisk fangesag kan umuliggøre dansk krigsindsats"

Principielt er det for overvældende, hvis hvert land i en koalition er særskilt ansvarlig for de krigsfanger, der måtte blive taget - også efter overdragelsen til en fælles krigsfangelejr.

Men med overskriften i hu må det være tilladt at håbe en en dom til fordel for sagsøger.

Hans Larsen, Karsten Lundsby, Karen Grue, Henrik L Nielsen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Daniel Joelsen

Man kan ikke hænge sit ansvar på en koalition eller et andet samarbejde. Man er ansvarlig over for sit eget parlament og love. Hvis det umuligør et samarbejde, så må det være sådan.

Hvis vi skal se os selv i øjnene og overholde landets love, må vi stille krav til hvordan fanger behandles. At tortur og mishandling ikke kan accepteres hos os eller vores partnere. Ellers er vi ikke bedre en dem vi kæmper imod.

Jeg vil ikke gå rundt og skamme mig over Danmark.

Diego Krogstrup, Janus Agerbo, Karsten Lundsby, Karen Grue, Henrik L Nielsen og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@David Joelsen

Jeg vil sandelig heller ikke gå rundt og skamme mig over Danmark.

Men det er for omstændigt, hvis hvert land i f.ex. en Nato indsats, skal være ansvarlig for de krigsfanger, som landets soldater måtte tage.

Der må kunne findes en måde at overdrage dette ansvar til en fælles instans.

Men selvfølgelig skulle vi aldrig have været i krig i Mellemøsten - aldrig i livet.

Peter Sterling

"Principielt er det for overvældende, hvis hvert land i en koalition er særskilt ansvarlig for de krigsfanger, der måtte blive taget - også efter overdragelsen til en fælles krigsfangelejr".

Geneve-konventionen er meget klar på dette punkt. Ikke bare er hvert land ansvarlig for mishandling af krigsfanger, men enhver soldat er også personlig ansvarlig, der er ingen udenom snak mulig her.

Særligt interessant er det også at ikke bare toppen af forsvaret og politikerne har saboteret retssagen, men at retssystemet selv har medvirket til at udsætte sagen som skete i 2004 - i 14 år. England har for længst gjort op med de ansvarlige.

Endvidere skete der det at Danmark udliciterede torturen helt bevidst; danske soldater drog ud i Irak, side om side med bl.a. den irakiske hær, og når der skulle tages fanger, overlod de danske soldater det til de irakiske soldater at foretage tilfangetagelsen, man udliciterede tortur.

"At tortur og mishandling ikke kan accepteres hos os eller vores partnere. Ellers er vi ikke bedre end dem vi kæmper imod".

Vores "Partners in Crime" USA droppede Geneve-konventionen, da de indledte krigen i Irak. Derefter opbyggede de tortur-centre rundt om på kloden, bl.a. i Polen, i hvilket tilfælde de ikke bare overfløj dansk territorie, men også landede i Danmarks lufthavne med fanger. At Danmark ikke for længst har droppet al samhandel med tortur-staten USA er en forbrydelse i sig selv.

"Dommen kan betyde, at Danmark ikke vil kunne bidrage til fredsbevarende missioner i ustabile lande".

En meget smuk omskrivning af virkeligheden er ordet "fredsbevarende". Danmark skabte kaos, tortur og elendighed. Danmark gik med i krigene i Irak, Afganisten, Syrien og Libyen, det var Danmarks beskyttelses-penge; til gengæld for krigsindsatsen, forsynede de 5 lande i koalitionen, Danmark med informationer omkring evt. terrortrusler mod Danmark. Den omfattende overvågning som vi lever under, er en del af den aftale; informationer om os alle, flyder frit mellem de 5 lande, som er inderkredsen i koalitionen.

Men som alle kan tænke sig til, sker der det når man bomber andre lande sønder og sammen, at befolkningen der protesterer, og derved opstår der flere terrorister end vi standser. Bedst så vi det i Libyen; Danmark gik ind i landet, i op til 3 måneder, og efterlod 2 store grupper, hvoraf den ene var IS. I kølvandet på Irak-krigens kaos, opstod Is også ud af bl.a. Iraks gamle hær.

Mange lande kaster sig nu ind i Syrien for at få deres luns af destruktionen. Inderkredsen i koalitionen er blandt de største våben-producerende lande i verden, proxy-krige øger produktionen af våben.

Det er på tide at Danmark stopper med krigsførslen og i stedet bruger pengene på fattigdoms-bekæmpelse. Der er kriser i Somalia, Yemen, Sydsudan og det nordøstlige Nigeria, fire konflikter og historisk tørke har skabt den værste krise siden 1945.

Hans Larsen, Janus Agerbo, Thomas Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Absurd sag... krig er krig, regler kan man diskutere, men den side der ikke overholder reglerne, hvor de andre gør, ja den vil sandsynligvis vinde!

Men hele det her scenarium synes, at være opstået på opfordring af udefrakommende og ikke en ide der er opstået hos de 23 irakiske fanger selv.

I Danmark har vi åbenlyst folk, der arbejder i mod egne soldater og Danmarks interesser, det må man bare konstatere.

Torben Lindegaard

@Peter Sterling

Så stjerneklar er 3. Genevekonvention så heller ikke.

file:///C:/Users/Torben/Desktop/genevekonvention-iii.pdf

Jeg hæfter mig specielt ved §10, 1. afsnit:

"De Høje Kontraherende Parter kan når som helst aftale at betro de pligter, der ifølge nærværende konvention påhviler beskyttelsesmagterne, til en international organisation, der frembyder de nødvendige garantier for uvildighed og handlekraft."

Så jeg vil fastholde, at det må være muligt, på en ansvarlig måde, at overdrage dette ansvar til en fælles instans.

Torben Lindegaard

@Peter Sterling

Beklager det defekte link.

Her er det rigtige link til 3. genevekonvention:

https://www.rodekors.dk/media/3080797/genevekonvention-iii.pdf

Henrik L Nielsen

Torben Lindegaard

Omhandler det ikke kun syge og sårede? Og altså ikke fanger generelt?

Torben Lindegaard

@Henrik L Nielsen

Genevekonvention III omhandler krigsfanger generelt.