Læsetid: 4 min.

Stress gør grise syge – medicin til grisene truer mennesker

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) udfordrer landbrugslobbyen ved at kræve, at mål for handlingsplan mod antibiotika bliver nået. Bag striden ligger et globalt problem med resistente bakterier
En af årsagerne til medicinforbruget i landbruget er, at smågrise bliver taget så tidligt fra at die deres moderso, at de får diarré af det.

En af årsagerne til medicinforbruget i landbruget er, at smågrise bliver taget så tidligt fra at die deres moderso, at de får diarré af det.

Sille Veilmark

1. juni 2018

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) kan fejre månedsdagen for sin udnævnelse med sit første sammenstød med landbrugslobbyen.

Dagbladet Politiken kunne torsdag oplyse, at ministeren sætter ny grænse for, hvor meget antibiotika, der må anvendes i svinestaldene.

Det gør Ellemann for at sikre, at landbruget opfylder den såkaldte ’MRSA-handlingsplan’ fra 2015. MRSA er fællesbetegnelsen for en type af bakterier, såkaldte stafylokokker, som er resistente over for flere slags antibiotika.

Handlingsplanen blev gennemført med bred politisk tilslutning og skal nedbringe landbrugets forbrug af antibiotika med 13 tons om året i forhold til 2014, hvor det var 86 ton. En nedbringelse vil modvirke, at store mængder antibiotika gør bakterier modstandskraftige over for behandling og dermed farligere for dyr og mennesker.

Ifølge planen skulle forbruget i år være nedbragt til 73 ton.

Jakob Ellemann-Jensen forklarer, at hans yderligere stramning er nødvendig for at nå dette mål. Fødevarestyrelsen anslår, at den ny, lavere grænse vil indebære en yderligere medicinsænkning for knap 400 svinebesætninger.

Landbrugslobbyen udtrykker harme over ministerens forsøg på at nå den politiske målsætning. Formanden for Brancheforeningen Danske Svineproducenter affyrer i Politiken denne salve:

»Jeg ser det, som at valgkampen er gået i gang, og der skal hentes nogle stemmer. Og vi ved godt, at der ikke er mange stemmer i landbruget – så nu strammer man for at vise, at ’vi er rigtig grønne, og vi skal nok passe godt på vores natur og vores dyr’ – det er nogle billige point.«

Ros til Ellemann

Til gengæld får ministerens initiativ ros fra sagkundskaben – om end med beklagelse af, at det kommer sent. Til Ritzau siger professor i mikrobiologi ved Syddansk Universitet og overlæge ved Odense Universitetshospital, Hans Jørn Kolmos:

»Den nye minister retter op på fortidens synder, som hans forgænger (Esben Lunde Larsen (V), red.) burde have rettet op på for lang tid siden.«

Hans Jørn Kolmos udfolder et større perspektiv:

»Landmændene må også erkende, at de er nået til vejs ende med en driftsform, som tilsyneladende kun er mulig med et højt forbrug af antibiotika. Økologerne har vist vejen. De har en brøkdel af de bakterier, det konventionelle landbrug har. Det har de, fordi de ikke bruger antibiotika i samme omfang.«

Overlæge Kolmos drager denne konklusion:

»Så det handler om at se på driftsformen. Der skal fokus på dyrevelfærd, hygiejne i staldene, og hvor tæt dyrene går på hinanden, og om de får det rigtige foder.«

Hermed sigter Hans Jørn Kolmos til, at de vilkår, grisene har i staldene, gør dem stressede og påfører dem infektionssygdomme. En af årsagerne til medicinforbruget er, at smågrisene bliver taget så tidligt fra at die deres moderso, at de får diarré af det. Andre årsager til infektioner blandt grise er skuldersår og indbyrdes bid.

Disse sørgelige forhold for grise i stordriftsproduktion har hidtil været politisk accepteret som en følge af det moderne og frem for alt effektive landbrug.

Rammer mennesker

Men nu er det altså kommet dertil, hvor mishandlingen af grisene også rammer mennesker. Forstået på den måde, at grisenes vantrivsel udløser en brug af antibiotika, der efterhånden gør bakterierne resistente, også når bakterierne via spredning når frem til det menneskelige legeme. To tredjedel af antibiotikaforbruget i Danmark foregår i husdyrproduktionen, og 75 procent heraf går til grisene.

Mennesker er udsat for et krydspres af antibiotika – og dermed for resistente bakterier. Læger bruger også antibiotika til behandling af mennesker. Og i overdreven grad, fremgår det af en nylig rapport fra Sundhedsministeriet.

Over de sidste 20 år har det været stigende med 38 procent, viser tal fra 2015. På det seneste er der imidlertid sket et fald i antallet af indløste recepter fra den praktiserende læge og de privatpraktiserende speciallæger, som står for 90 procent af det samlede forbrug til mennesker. Men forbruget af de ’kritisk vigtige antibiotika’, som kun må anvendes til at afværge livstruende infektioner, har været stigende på hospitalerne.

Resistente bakterier er et globalt problem. Det er 70 år siden, at den britiske læge og forsker Alexander Fleming opdagede penicillinen. Men de sidste 30 år er der ikke udviklet nye typer af antibiotika til mennesker. Udviklingen af resistens gør det sværere og sværere for de eksisterende former for antibiotika at holde sygdomme i ave. Verdenssundhedsorganisationen WHO har peget på, at der i 2050 kan være risiko for, at der i verden vil dø flere mennesker af infektioner end af kræft.

I dette truende perspektiv er der grund til at fastholde opmærksomheden på, hvad landbruget forbruger af antibiotika og dermed bidrager med af resistens. Her er bevågenheden stigende i Europa. Men forskere har peget på, at landbrugets omgang med antibiotika stadig er ganske lemfældig i lande som USA, Kina og Indien.

Bakterier kender ikke grænser. Hverken mellem lande – eller mellem dyr og mennesker.

EU’s kontrolinstans var også på besøg i Danmark i 2000 og 2010, og begge gange kritiserede kontrollanterne – ligesom nu – at Danmark rutinemæssigt halekuperer, hvilket som hovedregel er ulovligt ifølge et EU- direktiv fra 1994.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Anne Eriksen
  • Katrine Damm
  • Randi Christiansen
  • Britta Hansen
  • Anders Graae
  • Karen Grue
  • Poul Anker Sørensen
Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Katrine Damm, Randi Christiansen, Britta Hansen, Anders Graae, Karen Grue og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Anker Sørensen

ja, stop "svineriet" og omlæg til økologisk landbrug.

Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist, Arne Albatros Olsen, Anne Eriksen, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, Verner Nielsen, Randi Christiansen, Carsten Munk, Torben Skov, Søren Bro, Marianne Stockmarr, Karen Grue, Børge Neiiendam og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

De konventionelle landmænd har malet sig op i et hjørne, hvor de tror, de er nødt til at ødelægge naturen for at kunne overleve. En ret bizar verdensanskuelse. Lige nu dør bier i hobetal, mens de resistente bakterier breder sig.
Hvordan forestiller de sig, at de to problmer løser sig? De forestiller sig sikkert ikke så meget, men tonser derudad med giftsprøjten med banken i hælene.

Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist, Arne Albatros Olsen, Anne Eriksen, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, Verner Nielsen, Per Torbensen, Carsten Munk, Jørn Andersen, Torben Skov og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar

jeg vil gerne se et regnestykke fra en uafhængig instans, der viser den reelle økonomi ved at køre et så intensivt landbrug i vores lille land. De tal man hører om eksportindtjeningen indeholder altid forarbejdede fødevarer og er derfor ikke retvisende, så hvad er nettoindtjeningen ved at have landbruget i sin nuværende for, når ALLE direkte og indirekte omkostninger er trukket fra?

Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Egon Stich, Anne Eriksen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Arne Lund, Torben Skov og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Søren Bro
Ja, det kunne være meget relevant, sådan et regnskab. Men det findes ikke og bliver sikkert aldrig opstillet.
Her i landet tænker vi i kasser. Omkostninger i Sygehusvæsnet indregnes ikke i regnaskaber over eksportindtægter. Omkostninger i forbrug af eksterne konsulenter i snart sagt hvilket som hest område opgøres ikke i det estimerede udkomme for skatteborgere. Osv osv osv.

Hvis jeg passede min økonomi på samme måde som staten passer sin, var mit overbliv totalt væk.

Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Verner Nielsen, Anne Schøtt, Randi Christiansen, Jørn Andersen, Søren Bro og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Måske skulle en eller anden fortælle bønderne, at hvis de fortsætte med at pumpe deres husdyr med alskens medicin, og hvis ikke de bremser den ødsle brug af pesticider, så ender det med, at de slår deres "kunder" - forbrugerne ihjel.
Men hvad pokker - hvis profitten er høj nok indtil da, så skidt pyt

Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, Mogens Holme og Verner Nielsen anbefalede denne kommentar
Ole Falstoft

Helt tilbage i 1986 delog jeg i et møde mellem de danske svineproducenter og repræsentanter fra 'dyrenes beskyttelse'og forskere fra landbohøjskolen og Københavns universitet,hvor driftformer og staldsystemer og dyreveldfærd blev drøftet. Det manglende ikke på advarsler fra adfærdsforskernes side om hvad følgerne ville blive for svinene velfærd i de dengang nye systemer: stress, øget syglighed, fler skader og større dødelighed.
Men det var 'spildte guds ord på Balle-Lars'. Det var de kortsigtende økonomiske gevinster der talte hos svineproducenterne. Nu har de så malet sig op i et hjørne, som vi andre forudså for 30 år siden. Det er trist når man tænker på de forspildte muligheder

Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist, Arne Albatros Olsen, Trond Meiring, Anne Eriksen, Mogens Holme, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Verner Nielsen, Søren Bro, Klaus Flemløse, Carsten Munk, Randi Christiansen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Landmændene sidder i en gældsfælde, som vel er med til at gøre omlægning vanskelig.

Anne Eriksen

Politisk har man ladet stå til og det gør man stadig.
Neddroslen i forhold til 2014 - ikke 2017? - hvorfor ikke behandle dyrene ordentligt i første omgang, så behøvede man ikke booste væksten med penicillin + diverse. Dette er kun en langsom overgang til kaos og en tvungen stopklods.
Hvorfor ikke begynde nu, så sker der ikke så mange uløkker?

Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar