Læsetid: 10 min.

Tingbjerg-sagen: Københavns Kommunes tilsyn med boligselskab beskyldes for kammerateri

En gennemgang af Teknik- og Miljøforvaltningens lovpligtige tilsyn med boligselskabet FSB’s asbestrenovering i Tingbjerg 2016-17 efterlader indtrykket af et på flere områder venligt og medgørligt tilsyn
Renoveringen i Tingbjerg udviklede sig til en skandale, bl.a. fordi beboerne ikke på forhånd var blevet orienteret om asbesten, fordi de ikke før langt inde i forløbet blev genhuset, og fordi flere lejere blev alvorligt syge, efter at deres lejligheder var blevet renset for skimmelsvamp.

Renoveringen i Tingbjerg udviklede sig til en skandale, bl.a. fordi beboerne ikke på forhånd var blevet orienteret om asbesten, fordi de ikke før langt inde i forløbet blev genhuset, og fordi flere lejere blev alvorligt syge, efter at deres lejligheder var blevet renset for skimmelsvamp.

Peter Nygaard

15. maj 2018

Første gang Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune blev klar over, at der var problemer med boligselskabet FSB’s omfattende renovering i Tingbjerg, var den 13. juni 2016. I 120 lejligheder i Københavns nordvestlige udkant var håndværkere i gang med at nedtage asbestholdige ventilationskanaler i køkkenerne, mens beboerne skulle blive boende.

Nu klagede en opskræmt beboer bl.a. over, at håndværkere ikke håndterede asbestaffald forsvarligt, så derfor var hun bekymret for sit og de øvrige beboeres helbred. Hun medsendte fotos, hvor man bl.a. kunne se, at håndværkerne i strid med reglerne havde efterladt asbestaffaldet i sække på jorden i stedet for at komme det i en aflåst container.

Sådan var begyndelsen på en klagesag fra en almen boligbebyggelse, som blev den mest omfattende, forvaltningen nogensinde havde været ude for. Ifølge lovgivningen skal kommunerne føre tilsyn med de almene boligselskaber, og Information har derfor bedt om aktindsigt i forvaltningens kommunikation med FSB. Det fremgår tydeligt, at embedsmændene har brugt mange ressourcer på sagen.

Information har tidligere i flere artikler beskrevet renoveringen i Tingbjerg, der udviklede sig til en skandale, bl.a. fordi beboerne ikke på forhånd var blevet orienteret om asbesten, fordi de ikke før langt inde i forløbet blev genhuset, og fordi flere lejere blev alvorligt syge, efter at deres lejligheder var blevet renset for skimmelsvamp.

Aktindsigtens mange dokumenter tegner et bestemt mønster: Hver gang beboere eller deres talskvinde sendte en mail med et eller mange klagepunkter – og det skete i nærheden af 20 gange – videresendte forvaltningen klagerne til FSB og bad om deres kommentar. Når FSB så havde svaret – og det var tit meget omfattende svar med adskillige bilag fra f.eks. udbudsmaterialet – stillede forvaltningen sig oftest tilfreds med det.

Teknik- og Miljøforvaltningen siger hertil, at partshøring i forbindelse med klager er standardprocedure og følger af forvaltningsloven.

»Det var og er forvaltningens vurdering, at FSB besvarede henvendelserne fyldestgørende og håndterede problemerne i det omfang, det var muligt. Derfor førte klagerne heller ikke til påbud, som nok kunne have fremstillet tilsynet som handlekraftigt, men som ikke ville have haft nogen praktisk betydning for fremdriften og håndteringen af renoveringen,« skriver forvaltningens enhedschef Uffe Andreasen i en mail.

For beboerne var oplevelsen en anden. De havde svært ved at skelne mellem forvaltningen som tilsynsmyndighed på den ene side og på den anden side deres udlejer i FSB, som de var utilfredse med.

»Det er jo næsten som at læse mails fra FSB,« skrev beboernes talskvinde Anja Brinch således, da hun i december 2016 reagerede på en mail fra forvaltningen, hvor beboerne blev opfordret til at tage imod tilbud om genhusning. Ifølge talskvinden var det vigtigste for beboerne imidlertid ikke genhusning, men at renoveringen blev fremskyndet og færdiggjort så hurtigt som overhovedet muligt, da mange af beboerne var gamle eller syge og derfor ikke kunne overskue en genhusning:

»Jeg bliver virkelig vred, når FSB melder ud, at vi kan blive genhuset, og du opfordrer til det samme (…) Vi er ikke på ferie, og vi ligger ikke i telt. Dette er vores hjem!« som Anja Brinch skrev.

Bare nogle begynderfejl

Tilbage til klagen i juni fra en beboer om den ukorrekte asbesthåndtering. To dage senere besøgte kommunens bygningsinspektør byggepladsen i Tingbjerg. Efter en samtale med entreprenøren vurderede han, at »asbesthåndteringen efter nogle begynderfejl nu foregår betryggende«, som beboeren fik besked om fra forvaltningen.

Hertil forklarer enhedschef Uffe Andreasen, at klagen ikke specifikt nævner afskærmning inde i boligerne, og bygningsinspektøren havde ved sin besigtigelse ikke grund til at tro, at der ikke skulle være afskærmet korrekt inde i boligerne. Derfor havde bygningsinspektøren primært fokus på håndteringen af det asbestaffald, der stod på gaden.

Beboeren havde også henvendt sig til Arbejdstilsynet, og få dage senere kom de på uanmeldt tilsynsbesøg. De var af en helt anden mening end bygningsinspektøren. De gav således entreprenøren et såkaldt strakspåbud om bl.a. at etablere ekstra sikkerhedsforanstaltninger, der skulle forhindre, at der kom farlige asbestfibre fra køkkenerne ind i resten af lejlighederne.

Teknik- og Miljøforvaltningen videresendte beboerklagen til FSB’s projektleder Claus Olsen. Præcis én uge efter Arbejdstilsynets besøg, der førte til et strakspåbud, svarede projektlederen, at ifølge FSB’s oplysninger var asbestsaneringen udført efter »gældende regler og bekendtgørelser«.

Efter at have givet beboeren mulighed for at kommentere Claus Olsens svar og omvendt, konkluderede forvaltningen i begyndelsen af juli, at man ikke fandt anledning til at foretage sig yderligere. Ifølge enhedschef Uffe Andreasen var forvaltningens vurdering på det tidspunkt, at »spørgsmålet vedrørende asbesthåndtering var afklaret«.

Da sagen langt senere var blevet rejst flere gange i Borgerrepræsentationen af Finn Rudaizky (DF) og Mette Annelie Rasmussen (R), udarbejdede forvaltningen i marts 2017 en længere redegørelse for klageforløbet.

Her fremgik det bl.a., at da forvaltningen (i øvrigt af en beboer) blev gjort opmærksom på, at Arbejdstilsynet havde givet entreprenøren strakspåbuddet om at etablere en ekstra luftsluse mellem lejligheden og asbestsaneringen, fandt man ikke grund til at foretage sig yderligere, da de skærpede krav som følge af Arbejdstilsynets kontrolbesøg jo var blevet effektueret.

Med henvisning til Arbejdstilsynet mente forvaltningen også, at både før og efter tilsynets besøg var arbejdsområdet afskærmet fra resten af boligen, »ligesom der i arbejdsområdet var etableret undertryk for at forhindre, at asbestholdigt støv kunne slippe gennem afskærmningen«. Derfor havde forvaltningen »ikke grund til at tro«, at beboere skulle være blevet udsat for asbestholdigt støv, mens der blev asbestsaneret, fordi beboerne skulle have opholdt sig på arbejdsområdet inden for »sluseafgrænsningen«, fortsatte redegørelsen.

Tilbage står, at først da der blev etableret en ekstra sluse med undertryk, blev asbestsaneringen udført »sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt« ifølge Arbejdstilsynet. Men – og det forholder forvaltningen sig ikke til i redegørelsen – på det tidspunkt var asbestsaneringen overstået i to tredjedele af køkkenerne.

Forældede kontrolprøver

Forvaltningen nævnte også i redegørelsen, at der ifølge FSB ikke var konstateret asbestfibre i mere end to lejligheder »i forbindelse med de afsluttende prøver, der tages i alle boligerne efter asbestarbejder og efterfølgende rengøring«.

Som det fremgår, baserede forvaltningen sig alene på oplysninger fra FSB uden at foretage nogen form for selvstændig prøvelse. Men som Information siden har beskrevet, var disse »afsluttende prøver« reelt værdiløse, fordi der gik for lang tid fra asbestsaneringen i de enkelte lejligheder og til, at hovedparten af prøverne blev taget. For nogle lejligheders vedkommende gik der op til tre måneder, før prøverne blev taget. Hvis prøverne skulle have haft nogen værdi, skulle de være taget inden for 24 timer efter, at asbestsaneringen var overstået.

Allerede i september 2016 gjorde beboerne i Tingbjerg ellers i en samlet klage opmærksom på problemet: »Der gik flere uger fra saneringen blev påbegyndt til prøverne blev taget. Beboerne har i mellemtiden både luftet ud og gjort rent,« skrev beboerne lang tid før, at forvaltningen i marts 2017 udarbejdede deres redegørelse.

Dertil kom, at entreprenøren først foretog disse kontrolprøver efter, at beboerne i slutningen af maj 2016 ved et tilfælde var blevet opmærksomme på, at der foregik asbestrenovering i deres køkkener.

Enhedschef Uffe Andreasen afviser kritikken: »Da klagen blev fremsendt i september, var spørgsmålet vedrørende asbestsaneringen og håndteringen heraf afklaret flere måneder tidligere. Tilsynet kan ikke gå ind og bagudrettet agere domstol og uddele straf, men må forholde sig til at bidrage til løsning af aktuelle problemstillinger. Asbestspørgsmålet var på tidspunktet for klagen ikke aktuelt,« skriver han i en mail.

Efter Informations artikelserie om renoveringen i Tingbjerg er en håndfuld beboere i øvrigt trådt frem og har forklaret til Information, at håndværkerne ikke opsatte nogen form for afskærmning, da de gik i gang med asbestsaneringen i deres køkkener.

Protokolbemærkning

I april 2017 afviste et flertal i Borgerrepræsentationen at pålægge overborgmesteren at udtale kritik af FSB for, at renoveringen i Tingbjerg havde haft »voldsomme og alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser«.

Forud for afstemningen havde forvaltningen udarbejdet et oplæg, der vurderede, at boligselskabet havde handlet, »som man med rimelighed kunne forvente«, efterhånden som problemerne var kommet til deres kendskab.

Derfor endte flertallet i Borgerrepræsentationen – S, SF, EL, V og K – med at vedtage en såkaldt protokolbemærkning med kritik af FSB’s beslutning om ikke at genhuse beboerne fra begyndelsen af renoveringen.

Forvaltningen og flertallet i Borgerrepræsentationen afstod fra at forholde sig til, at beboerne slet ikke var blevet informeret af FSB om asbestsaneringen, dengang de skulle vedtage renoveringsprojektet. I stedet skubbede forvaltningen ansvaret for manglende information af beboerne videre til byggerådgiveren og entreprenørerne:

»Byggeledelsen burde efter forvaltningens opfattelse have stillet krav til den ansvarlige entreprenør om, at beboerne i forbindelse med varsling af de konkrete arbejder blev informeret om, at nedtagning af de eksisterende ventilationskanaler indebar arbejde med asbest.«

Enhedschef Uffe Andreasen skriver dog i en mail, at »vi er enige i, at beboerne burde have været informeret«.

Det fremgår meget klart af aktindsigten, at forvaltningen mange gange inddrog FSB i at finde velegnede formuleringer, når der f.eks. skulle skrives notater og redegørelser. Forslag til formuleringer sendtes frem og tilbage, og FSB fik mulighed for at kommentere og komme med forslag til rettelser. Forvaltningen skrev f.eks. i nogle udkast til »Talepinde om vinduesleverance«:

»Det har i forløbet vist sig, at der ikke skal gå meget galt, før den nøje planlægning og koordinering entrepriserne imellem ramler …«

FSB foreslog det rettet til: »Det har i forløbet vist sig, at øget omfang af nødvendige ekstraarbejder inden for enkelte faggrupper medførte, at den nøje planlægning og koordinering entrepriserne imellem blev en udfordring …«

Hertil skriver enhedschef Uffe Andreasen, at høring af parterne i en sag er standardprocedure.

»I det konkrete tilfælde inddrog forvaltningen FSB for at sikre, at de oplysninger, som forvaltningen videregav til politikerne, var korrekte.«

Enhedschefen forklarer dog ikke, hvorfor ordet ’udfordring’ er mere korrekt end ordet ’ramler’.

Anklage om kammerateri

Finn Rudaizky (DF) mener ikke, at forvaltningen under daværende borgmester Morten Kabell (EL) har levet op til sine tilsynsforpligtelser. Selv fik han kendskab til renoveringen via en omtale i Brønshøj-Husum Avis, hvorefter han besøgte nogle af beboerne:

»Efter mit besøg blev jeg rystet. Jeg var inde i lejligheder og mødte forældre og deres syge børn og fik deres historier og kunne høre, at hverken forvaltningen eller FSB havde reageret,« siger Finn Rudaizky og tilføjer:

»Jeg vidste godt fra dengang, jeg var medlem af Socialdemokratiet, at boligselskaberne var vennerne, og at Socialdemokratiet og boligselskaberne samarbejdede meget og var loyale over for hinanden. Men det her er det værste, jeg har set i de år, jeg har været med i Borgerrepræsentationen.«

»Det gik ud over københavnske borgere, og man fik en fornemmelse af, at kommunen ikke gad at høre på alle deres klager. Måske regnede man med, at man kunne snakke dem ihjel, fordi det er ressourcesvage mennesker,« fortsætter han.

Også Socialdemokratiets boligordfører på Christiansborg, Kaare Dybvad, mener, at Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning har svigtet tilsynsopgaven.

»Reglerne er entydige: Kommunen kan overtage et byggeprojekt, hvis det er nødvendigt. For mig at se ligger det helt store politiske svigt i Teknik- og Miljøforvaltningen. Og hvis man var meget konspiratorisk, ville man sige, at forvaltningen har brug for et godt forhold til boligselskaberne, fordi de skal opføre nye almene boliger og stå for den boligsociale indsats. På den måde kan der være en interesse i at vægte forholdet til et stort boligselskab højere end beboernes helbred,« siger han.

Kritikken afvises af enhedschef Uffe Andreasen, der i en mail skriver, at hvis kommunen havde indsat en alternativ forretningsfører, således som loven giver mulighed for, havde det været »et voldsomt indgreb«.

»Det er ikke tilsynets opfattelse, at det havde gavnet situationen, hvis en ny byggeledelse på meget kort tid skulle sætte sig ind i og koordinere en så kompleks byggeproces. Tværtimod havde det utvivlsomt ført til yderligere forsinkelser og formentlig også yderligere omkostninger for afdelingen og dermed beboerne,« fortsætter han.

Ifølge Kaare Dybvad er det nødvendigt at kigge på, hvad det er for nogle sagsgange, der kan sikre, at det her ikke sker igen.

»Vi kan ikke forbyde en selvstændig, demokratisk drevet boligorganisation i at være arrogant, men der bliver nødt til at være en myndighed, der griber ind, når det handler om borgernes helbred,« siger han.

Minister vil ikke interviewes

Transport-, Bygnings- og Boligminister Ole Birk Olesen (LA) har på et samråd i februar 2017 udtalt, at beboere skal beskyttes på lige fod med de håndværkere, der håndterer asbest. Men han ønsker ikke at blive interviewet om, hvorvidt der så mangler regler, der kan give beboerne den samme beskyttelse mod asbestfare under renoveringer, som gælder for håndværkere. Ministeriet har dog pr. mail sendt et par citater fra Ole Birk Olesen:

»Til samrådet den 23. februar 2017 udtrykte jeg, at jeg bestemt mente, at der ikke skal gælde lempeligere krav ved asbestrenoveringsprojekter for dem, der bor i husene, end for dem, der arbejder i husene. Det mener jeg fortsat.«

Ministeren tilføjer, at ejeren af en bygning har pligt til at sikre, at en bygning ikke er sundhedsfarlig at bo eller opholde sig i, og at det i bygningsreglementet er specifikt angivet, at det i forbindelse med ombygninger skal sikres, at sundhedsskadelige stoffer fra isoleringsmaterialer fra allerede indbyggede materialer ikke spredes til indeklimaet.

Endelig understreger Ole Birk Olesen, at det er kommunalbestyrelsen, der har tilsynspligt med boliger og bygninger i kommunen.

»Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen skal reagere ved begrundet mistanke om eventuelle sundhedsfarlige boliger eller lokaler til ophold, uanset ejerforholdet for bygningen. En sådan reaktion kan være en undersøgelse af bygningen. Hvis der viser sig at være sundhedsfare for personer, der opholder sig i bygningen, skal kommunen kondemnere bygningen og genhuse beboerne,« skriver ministeren.

Serie

Asbest og skimmelsvamp i Tingbjerg

I foråret 2016 begyndte en renovering af fire boligblokke i Tingbjerg i det nordvestlige København. Københavns største almene boligselskab, FSB, ville fjerne skimmel og forsyne boligerne med nye køkkener. Men meget gik galt. Beboere blev udsat for farlig asbest og skimmel i deres lejligheder, og da FSB efterfølgende fik udført kontrolmålinger af asbest, opstod nye problemer.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Albinus
Anne Albinus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Simonsen

Var det så bare det? Men Enhedslisten i Københavns Borgerrepræsentation har været en fiasko siden Per Bregengaard. Socialdemokratisk stemmekvæg!

Anja Brinch

Det er ikke bare dét.
Om der kommer mere om det her, ved jeg ikke, men jeg ved at der stilles spørgsmål på Rådhuset og forvaltningen. Det bliver interessant, om der kommer noget ud af den del.

Og nej....EL er ikke meget bevendt. I denne sag har de i hvert fald svigtet STORT, ligesom forvaltning og resten af BR, med det resultat at beboerne i Tingbjerg har levet under lovløse tilstande.

Rita Gundersen, Kim Houmøller og Torben Skov anbefalede denne kommentar