Læsetid: 8 min.

Tre små projekter viser vejen for et bæredygtigt og langtidsholdbart samfund

De kom ikke til det grønne folketræf i Vejle i tusindtal, men de kom med nye projekter, der skal bryde med den gamle økonomis tvangsmekanismer
Det Fælles Bedstes Folketræf 2018 begyndte i solskin i det grønne med ryggen til shoppinggaden i Vejle.

Det Fælles Bedstes Folketræf 2018 begyndte i solskin i det grønne med ryggen til shoppinggaden i Vejle.

Michael Drost-Hansen

16. maj 2018

På gågaden i Vejle er der tilbud hos Smykkehjertet. »Alt i butikken minus 50 pct. – guld, sølv, ure, diamanter,« står der på gadeskiltet.

Skråt over for, hos Jolie Nails, lokkes der også. »Tilbud: Acryl negle 200 kr.,« lyder invitationen.

Sådan signaleres der gennem hele gaden for at holde gang i forbruget, omsætningen og beskæftigelsen i byen. Starbucks præsterer »smagsoplevelser lige fra morgenstunden«, mens de særligt kvalitetsbevidste kan dreje om et hjørne og hos Hr. Sten købe »håndplukkede gourmetoplevelser«.

På gågaden, over for tøjbutikken Saint Tropez, står en mørklødet mand og sælger hjemløseavisen Hus Forbi med bl.a. historien om Franz, der er født og opvokset i Danmark, men er endt på integrationsydelse, fordi han som arbejds- og hjemløs ikke kan dokumentere at have opholdt sig her i landet i syv af de seneste otte år.

Den mørklødede mand med hjemløseaviserne passer ikke helt ind i gågadebilledet en solbeskinnet fredag formiddag, hvor mange synes at have taget en ekstra fridag til shopping og cafebesøg mellem Kr. Himmelfart og weekenden. Vejle ligner det, den er: en provinsby præget af velstand og borgere, der trives.

»Årets første vækstbarometer viser, at den positive udvikling fortsætter. Vejle Kommune er i vækst og fremgang (…) Ledighedsprocenten er lav, og indkomstniveauet er højt,« står der på Vejle Kommunes hjemmeside.

Et langt stenkast fra gågaden, omme i Mariaparken, har en anderledes flok været forsamlet i det grønne. De har hørt på taler og sunget »What a wonderful world«, og nu er de trukket ned til Spinderihallerne, hvor der er workshops, paneldebatter, udstilling, økologisk mad og lejlighedsvis musik.

Det tredje folketræf

Det er deltagerne i Det Fælles Bedste, det tredje folketræf siden fem grønne organisationer i 2014 inviterede til det første på Samsø og samlede omkring 400 aktivister til entusiastiske diskussioner om samarbejde og fælles veje til grøn omstilling. Samsømødet blev fulgt op i Hvalsø i 2016, hvor langt over 1.000 ildsjæle deltog.

Nu er folketræffet nået til Vejle, byen, der som den eneste i Danmark er del af 100RC, 100 Resilient Cities, det globale netværk af byer, der med støtte fra Rockefeller Foundation samarbejder om at skabe modstandsdygtige, socialt og miljømæssigt bæredygtige økonomier.

»Vi håber på 5.000 besøgende fra hele landet,« hed det op til folketræffet i en pressemeddelelse fra Det Fælles Bedste, der i dag beskrives som et netværk af godt 70 grønne organisationer med Landsforeningen af Økosamfund og Omstilling Danmark angivet som praktiske initiativtagere til årets arrangement.

Folketræffet var domineret af to generationers møde: Den grønne bevægelses grå pionerer og unge aktivister med mod på nye projekter.

Michael Drost-Hansen

Så mange som 5.000 dukker der nu ikke op. Så langtfra. Ikke alle annoncerede workshops kan gennemføres, og ikke alle udstillingspladser i Spinderihallerne er optaget.

Men blandt dem, som er her, fejler engagementet ikke noget. Både inden døre og udenfor, i solen mellem Dyrk Vejles små byhaver, udveksles erfaringer og diskuteres veje til en økonomi, der er mindre bundet op på grænseløs vækst og forbrug a la det, der springer i øjnene nede på gågaden.

En række projekter og diskussioner handler om, hvordan man gør op med de tvangsmekanismer i økonomien, der låser mennesker og samfund fast i en trædemølle, drevet af kravet om at tjene mere og præstere mere for ikke at blive hægtet af.

Spekulationsmaskinen

Ét bud kommer i en workshop fra foreningen Sociale Entreprenører i Danmark (SED) – et landsdækkende forum for sociale iværksættere og socialøkonomiske virksomheder, der blandt meget andet arbejder på et udviklingsprojekt om spekulationsfri, billige boliger.

»Fundamentet for at skabe bæredygtighed på det personlige plan er bl.a., at man ikke skal stresse rundt for at blive i stand til at betale en høj boligudgift,« siger Per Bach, formand for SED.

Han beskriver, hvordan billige boliger er blevet en alvorlig mangelvare, fordi priserne på både ejer- og andelsboliger er steget så voldsomt. F.eks. er gennemsnitsprisen på en andelsbolig næsten firedoblet på mindre end 20 år. Prisstigningerne tog for alvor fart for fem år siden, da de offentlige vurderinger af andelsboligerne blev sat på pause, og mange andelsforeninger skiftede til private valuarvurderinger, der satte værdien markant højere.

Blandt talerne på folketræffet var Peter og AnnaBelle MacFadyen fra den sydengelske omstillingsby Frome, hvor græsrødderne har overtaget samtlige pladser i byrådet.

Michael Drost-Hansen

Den gevinstmulighed i form af høj forrentning af den oprindelige kapital ved salg har mange andelsforeningers medlemmer ikke kunnet modstå – de har opskrevet andelskronen og dermed gjort de enkelte boliger markant dyrere at købe, i strid med den oprindelige andelstanke.

Finanssektoren har med långivning velvilligt hjulpet til denne »opspekulering« af boligpriserne, påpeger Jørgen Olesen, arkitekt og medskaber af SED’s projekt om billige boliger.

»Boligmarkedet bruges af finanssektoren som sikkerhed for at skabe gældspenge. Jo større boligmassens værdi er, desto flere fiktive penge kan der pumpes ud,« siger han.

Men det er ikke bæredygtigt, det er tværtimod »systematisk ustabilt«, fordi det er spekulative værdier, der langt overstiger den egentlige værdi af de ressourcer, der indgår i en bolig. Omvendt er en bæredygtig konstruktion for boligsektoren ikke rentabel i traditionel forstand, dvs. i stand til at give kapitalafkast til ejer og finanssektor via konstant stigende priser.

»Bæredygtighed er et balanceprincip. En bæredygtig økonomi er stabil. Hvis nogle skal tjene penge på boligerne, ryger balancen,« siger Per Bach.

Så hvis flere skal kunne finde en bolig, de kan betale, og hvis færre skal behøve at arbejde for meget for at dække boligudgiften, må der skabes billigere boliger. Og derfor må der gøres op med modellen, der inviterer til spekulation i stigende priser, og som har gjort boligmarkedet til en motor for ulighed.

Spekulationsfri boliger

SED’s projekt hedder Spekulationsfri boliger og handler om boliger, hvor beboerne er lejere og derfor ikke skal regne med et kapitalafkast – til gengæld får de meget lave boligomkostninger.

SED har lavet et skitseforslag til rækkehuse, der også er bæredygtige i miljømæssig forstand med solceller, effektiv isolering, energilagring m.m., og man når frem til en kvadratmeterpris på godt en tredjedel af prisen på et traditionelt byggeri. Og da der er lave driftsudgifter og ikke en stor gældsbyrde at betale af på, bliver der selv inden for en lav husleje plads til løbende at tilføre midler til den fond, der er selve krumtappen i modellen og står for løbende udbygning af massen af spekulationsfri boliger.

Fonden, der ikke er geografisk begrænset, skal indledningsvis tankes op via donationer fra aktører, der har interesse i at støtte formålet: flere billige, bæredygtige boliger. Donationsprincippet muliggør, at der ikke skal startes med låntagning og en omfattende gældsbyrde.

»Billige boliger er et så eftertragtet samfundsgode, at rigtig mange vil have interesse i det. F.eks. bør kommuner og stat være villige til at donere penge til opstarten,« mener Jørgen Olesen.

Omstillingens linedans forudsætter folkelige kræfters engagement.

Michael Drost-Hansen

Når fonden er i gang og de første boliger bygget, vil huslejeindbetalingerne løbende tilføre fonden midler og dermed muliggøre bygning af flere bæredygtige boliger.

»Man kan sige, at dette er et økosamfund med en motor til at lave flere økosamfund,« siger Per Bach.

Og jo flere billige lejeboliger, desto mindre vil presset på ejer- og andelsboligmarkedet blive, og desto mindre vil den krisefremmende spekulation være.

»Endnu er det kun et projekt på papiret, men vi har givet hinanden håndslag på at realisere det. Og hvis nogen skulle stjæle vores ide, bliver vi lykkelige.«

Grobund for nye løsninger

Modellen for de spekulationsfri boliger er beslægtet med modellen for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, hvor de, der skyder penge i opkøb af bondegårde, gør det for at fremme økologisk jordbrug på borgernes hænder, snarere end for et mærkbart afkast. Og det er også beslægtet med modellen for projekt Grobund, »et nyt livsgrundlag ved Ebeltoft Færgehavn«.

»I må undskylde, min stemme er lidt rusten. Vi har lige haft indvielsesfest for Grobund,« sagde Steen Møller, da han torsdag holdt en af velkomsttalerne ved folketræffet.

Steen Møller er pioner i bevægelsen for bæredygtighed, en af drivkræfterne bag etableringen af økolandsbyen Friland på Djursland tilbage i 2001 og nu initiativtager til Grobund i Ebeltoft.

»Det kan nemt gå op i snak. Vi tror, vi kan tale det her op, men i sidste ende skal der være nogle, der handler konkret. Og det første skridt er det vigtigste,« sagde Steen Møller i sin velkomst.

For halvandet år siden var Grobund en drøm om at skabe et bæredygtigt erhvervscentrum og lokalsamfund med afsæt i en gammel fabriksbygning på 10.000 kvadratmeter ved Ebeltoft Havn. Fabrikken var sat til salg for 21 mio. kr., men prisen blev forhandlet ned, og sidste dag i marts købte Foreningen Grobund den for 7,6 mio. kr. Dermed er realiseringen af drømmen indledt.

»120 personer har hver skudt 50.000 kr. i projektet ved køb af et brugerbevis, der giver mulighed for at etablere en egen virksomhed i den store fabrik,« fortæller Janne Give Gjaldbæk, bestyrelsesmedlem i foreningen og en af dem, der har skudt sparepenge i det store projekt.

Det er et centralt princip, at Foreningen Grobund skal være gældfri. Når man ikke skylder noget, har man størst frihed til at gøre nye ting, som Steen Møller siger.

Man kommer ikke syngende til en ny samfunds- og livsform, men det hjælper.

Michael Drost-Hansen

Det manglende beløb op til de 7,6 mio. har man kunnet låne rentefrit af en investor med sympati for projektet. De skal så hurtigt som muligt betales tilbage, ved at flere køber sig ind i projektet med brugerbeviser.

Der skal etableres 50-75 små virksomheder i fabrikken, der også får plads til kulturaktiviteter, og når man efter planen får købt noget af den nærliggende jord, skal der bygges bæredygtige off-grid-boliger, etableres økologisk landbrug til selvforsyning og salg samt bæredygtigt fiskeri. I visionerne indgår også en højskole, af Steen Møller kaldt Livets Akademi.

Der er allerede mange arbejdsgrupper i foreningen, der p.t. tæller omkring 400 medlemmer.

»Vi har også en MU-gruppe, en gruppe for menneskelig udvikling, der skal hjælpe os til at få samarbejdet mellem så mange mennesker til at fungere. Der har f.eks. været afholdt et konflikthåndteringskursus for at forebygge de konflikter, der kan dukke op,« fortæller Janne Give Gjaldbæk.

At ændre verdens gang

De spekulationsfri boliger, de nye økologiske jordbrugsfonde og det gæld- og affaldsfri lokalsamfund Grobund – tre blandt flere eksempler fra folketræffet på projekter, der vil bane vej for frigørelse fra de tvangsmekanismer, der holder mennesker og samfund fast i en udvikling, der ikke er bæredygtig og langtidsholdbar. I den store sammenhæng tre små projekter, som næppe har givet megen genlyd oppe på gågaden i Vejle. Men det er en begyndelse.

I en workshop under Det Fælles Bedste fortæller Tina Clarke, omstillingstræner i det internationale Transition Network, om udfordringerne ved at skabe forandring:

»Jeg citerer gerne den berømte antropolog Margaret Mead: ’Man siger, at en lille gruppe mennesker ikke kan ændre verdens gang – faktisk er det altid det, der sker’.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Munk
  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
  • Christian Skoubye
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Christian Estrup
  • Ejvind Larsen
  • Niels Johan Juhl-Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels-Simon Larsen
Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Christian Skoubye, Bjarne Bisgaard Jensen, Christian Estrup, Ejvind Larsen, Niels Johan Juhl-Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Initiativet var fundamentalt godt.
Desværre var det gået lidt i kludder hvad annoncering angik.
Nogle forventede en åbningstale i Spinderihallerne - og den del af arrangementet foregik på Maria Plads, omkring ½ km derfra.Endvidere var vejret sådan, at folk som IKKE allerede havde fattet pointen, var igang andre aktiviteter i deres respektive privatsfærer, fremfor at deltage i arrangementet.
Initiativet er godt. Men der er brug for noget praktisk og anvendeligt som f.eks "Spis din have",, "isoler din bolig selv", "hvordan man laver 5 måltider ud af en økokylling" osv osv. Praktiske anvisninger. Snakke og være kloge kan vi næsten alle. men vis os, hvordan vi kan blive LIDT bedre i praksis. :)

Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det går op og ned - også i den branche. Det må man bare indstille sig på.

Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Ole Falstoft

spekulationsfri bolig har jeg boet i i 30 år Det kaldes almennyttigt boligbyggeri - det har været kendt siden 1920

Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Michael Frommelt og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Frommelt

Et bæredygtigt samfund kræver også en masse billig energi, produceret under hensyn til miljøet. Desværre satser DK på vindmøller, hvilket er en af de energikilder der forurener mest i produktion.

Andelen af vindkraft i dansk elproduktion ligger på omkring 40 %. Ser man på forbruget, ser det anderledes ud, eftersom ved blæsevejr forekommer der overproduktion og strømmen må eksporteres, som regel til ufordelagtige priser, da man skal af med strømmen her og nu.

Et andet problem er de resterende ca. 60 % som kommer fra fossile brændstoffer og fra biobrændsler, som forurener endnu mere end fossile brændstoffer, og som udvindes på bekostning af enorme naturskader.

Et tredjeproblem er den omstændighed, at el dækker kun 18% af danskernes energiforbrug, hvilket vil sige at vind dækker omkring 7% af vores samlet energibehov.
Ifølge IPCC skal CO2 udslippet som minimum halveres inden 2050. Den eneste realistiske løsning er en massiv elektrificering, specielt af opvarmning og transport, og dækning af elforbruget med rene energikilder. Den eneste rene energikilde der kan løfte opgaven er atomkraft.

Randi Christiansen

Mikael, nu forlyder det fra troværdig kilde, at uran pga den eksponentielle vækstfaktor vil være opbrugt inden for 5-10 år. Så atomkraft er en dårlig ide.

Opgaven må løses vha maksimal forbrugsnedskæring, og opskalering af vedvarende energi til dækning af det nødvendige forbrug, som skal produceres med minimalt økologisk aftryk. Jo før vi kommer i gang med den øvelse, jo bedre. Jo længere vi venter, jo dyrere blir det og jo mere ondt kommer det til at gøre.

Michael Frommelt

Vindmøller er den energiform der kræver mest materiale i produktionen, set i forhold til den energi man for ud af det - og A-kraft værker det man får mest ud af. Vindmøller bruger desuden store mænger af sjældne mineraler, fx neodymium. Problemet med disse materialer er, at man udvinder dem hovedsageligt i Kina under forhold, hvor der tages nul hensyn til arbejderne, lokalbefolkningerne og miljøet. Gjorde man man det, ville priserne stige betydeligt.
http://www.bbc.com/.../20150402-the-worst-place-on-earth

Lise Lotte Rahbek: Jeg deltog som tilhører til flere af foredragene i de små rum på den tidligere Nyboesgade skole, og dèr var plads og tid til diskussioner om praktiske handlemuligheder. Især lærte jeg noget om, hvordan man kan hjælpe bierne. Desuden var jeg med i diskussioner om, hvordan vi praktisk udbreder glæden ved den store frihed, som kollektive transportformer giver. :-) Det er rigtigt, at der er plads til organisatoriske forbedringer, men dejligt med et nyt forum, hvor unge og gamle fra alle mulige prijekter kan mødes og udveksle ideer.

Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Karen Grue og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Michael frommelt :

Læs Jørgen steen nielsen, information 15. maj 2018 :

'Fortrængningen af klimaproblemerne er enorm. Og derfor er forskerne desperate'

Og kommentar fra :

Morten Balling
16. maj, 2018 - 01:07 :

"Det samme gælder når det kommer til Uran reserven, og udover at beregningerne ikke tager højde for vækst i energibehov, som fordobles ca. hvert 20. år, så tager beregningerne heller ikke hensyn til at vi skulle bruge 5-10 gange mere uran end vi gør i dag, hvis den skulle erstatte fossil energi.

Indregner man vækst i energiproduktionen i beregningen har vi med de officielle tal Uran til 45 år, og hvis man så skifter fra fossil energi til atomkraft går de 5-10 gange hurtigere, dvs. at reserven så ville række ca. 5-10 år. Vi har heller ikke nok litium til at lave batterier nok til at udskifte alle forbrændingsmotorer"

Michael Frommelt

Randi Christensen: Pointen er jo netop, at de nye værker IKKE kører på uran, men derimod på gammelt affald og thorium, så det er ikke et relevant problem du bringer på banen. Sol og vind er faktisk den energiform der forurener mest i produktion af værker.

Som jeg skrev tidligere så skal vi Ifølge IPCC som minimum halverer CO2 udslippet inden 2050. Den eneste realistiske løsning er en massiv elektrificering, specielt af opvarmning og transport, og dækning af elforbruget med rene energikilder. Den eneste rene energikilde der kan løfte opgaven er atomkraft.

Så måske var det på tide, at lægge sin udokumenteret kritiske holdning til A-kraft på hylden, og se hvad den sidste 40 års forskning (vel og mærke uden hjælp fra staten) har bragt af nye tiltag - det kan nemlig lade sig gøre. Man behøver bare at kigge på Kina, som indenfor de sidste 6 år har bygget A-kraft værker, der kan producere energi nok til hele EUs befolkning! - Ganske CO2 frit!

Morten Balling

@Randi og Michael

Resten af den kommentar Randi henviser til:

"Breeder reaktorer kan køre på "radioaktivt affald" lagret fra gamle værker, men det ville betyde at vi fik spredt plutonium ud over det hele, og normalt er jeg ikke bange for terror, men en terrorist med tilstrækkeligt meget plutonium er virkeligt skræmmende. Derudover har man mange steder valgt at droppe breeder teknologien, fordi den gamle reaktortype var billigere, selvom den brugte meget mere uran. Bla. fordi man ikke har forstået Hubbert’s Peak Teori, er uran og andre råstoffer stadigvæk "billige". Derfor skal der virkeligt bygges mange breeder værker, hvis det skal batte noget, og det kræver energi, og tager tid vi ikke har."

Uran som løsningen på klimaet er utopisk, eller fordi folk ikke kan regne. Breeder teknologien kan være interessant, men den er absolut ikke uproblematisk. Skal vi have nogensomhelst skygge af chance for at redde menneskeheden på planeten skal vi lægge vores tankesæt helt om, og det inkluderer i mine øjne ikke at producere radioaktive isotoper, fordi vi har sovet i timen.

Jorden er et lukket system, og det eneste systemet tilføres er energi fra Solen. Bæredygtig tankegang indebærer at finde en måde at udnytte den energi på. Det kunne man i gamle dage uden at bruge f.eks. neodymium.

Michael, du skriver "Et bæredygtigt samfund kræver også en masse billig energi". Nej, et bæredygtigt samfund kræver at vi lærer at forstå at Jorden som et lukket økosystem, at vi holder op med at tro på økonomisk eksponentiel vækst, og at vi finder løsninger som ikke udmarver ressourcerne. Det er svært, men jeg vælger ordet svært i stedet for at kaste håndklædet og skrive umuligt. Energi er ikke den eneste udfordring vi står overfor.

Jeg læste i dag at der er fundet ebola i en millionby i DRCongo. Hvor morbidt det end lyder, kunne det være noget så modbydeligt, som kommer til at ændre tingene.

Carsten Munk, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Michael, må jeg så spørge dig, hvorledes det forholder sig med affaldsproblematikken i disse nye værker? Og om der overhovedet er nogen minus'er man skal være opmærksom på?

For hvis det er så genialt, som du fremstiller det, er det ret mærkeligt, at man ikke bare gør det.

Mht lagring af vindenergi er en oplagt løsning jo at elektrificere transportsektoren - og i øvrigt alt, hvad der kan elektrificeres.

Morten, at henvise til en website skrevet af "a group of nuclear engineers" er måske ikke det mest troværdige. De har hele deres fremtidige profession og indtægt bundet op på at folk tror på, at atomkraft skulle være sikkert, og de har selv været fuldstændig overbeviste allerede inden de valgte deres fremtidige metier – altså allerede inden de nærstuderede det – for ellers havde de ikke valgt det. Og alle deres lærere er nødvendigvis lige så overbeviste, for ellers ville de nok ikke undervise i det. Det vil være meget svært for folk som dem ikke at være partiske. Og jeg mindes stadig 1970'erne, hvor tilsvarende atomvidenskabsingeniører forsikrede om, at der skam kun ville ske alvorlige ulykker med 10.000 års mellemrum. Siden da skete livet – som er usikkert, uforudsigeligt, korrupt og præget af menneskers sære valg, så alle de fine beregninger falder til jorden og det uforudsete, "umulige" eller "stærkt usandsynlige" lissom alligevel sker.

Bevares, vi skal undgå at udskille CO₂ i energifremstillingen, men det er der mange andre, risikofrie og vedvarende måder at gøre på. Atomkraft er både ubæredygtigt og farligt og bør snarest muligt gå over i historiebøgerne som et fejlskridt – lige som afbrænding af fossile brændsler i større målestok var og fortsat er.

Morten Balling, Randi Christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Per

Jeg henviste bla. til siden fordi den også fortalte at træerne ikke gror ind i himlen, og at selv breeder reaktorer produceres radioaktivt affald. Den virker relativt sober, ift. hvad jeg ellers har set.

Jeg arbejdede selv på Fysisk Institut på KVL få år efter Tjernobyl, og jeg har bla. lært at stå foroverbøjet når man håndterede isotoper, fordi "du vil jo gerne have børn en dag". Jeg har stor respekt for radioaktivitet, og jeg er også helt med på at der er noget med datidens sandsynlighedsregning som ikke passer med antallet af ulykker.

Frem for alt, som jeg skriver længere oppe i tråden, ved jeg at en evt. fremtid for mennesket skal være bæredygtig, og det er atomkraft i alle afskygninger ikke. Jeg skal ikke afvise at vejen kunne gå over atomkraft midlertidigt, men jeg kender også mennesker godt nok til at vide, at de så ville tænke problemet var løst, indtil de så muren komme imod dem igen.

Randi Christiansen

Hvad alle bør være enige om er, at det økologiske aftryk har en betydning. Ikke kun men i den grad også fordi, vi lever i et lukket kredsløb.

Hvorledes, man så vil risikovurdere aftrykket, handler jo om mange faktorer, hvorom der er uenighed. Hvor velfunderede diverse vurderinger er, kan være vanskeligt at vurdere for lægpersoner. Vi må forholde os til min indledende præmis. Og vi kan tilmed konstatere, at det samlede kollektive aftryk er ikke blot enormt, men at de, som forsvarer status og regeringens politik på området, ikke, som i overhovedet ikke, kan sandsynliggøre, at deres estimater er holdbare.

Og derfor bør alle også kunne enes om, at forsigtighedsprincippet må sættes før ønsket om vækst. Et ønske som jo er absurd i og med, der ganske enkelt er grænser for vækst, hvilket jo allerede brundtlandrapporten i 1970 gjorde opmærksom på.

Altså : stå på bremsen og omstil i en fart til den mindste fællesnævner. Det må de rige finde sig i - ellers ender de alligevel med nul og niks og vand i kælderen og det, der er værre.