Læsetid: 14 min.

»Vi troede, at vi med alle kræfter skulle hamre en gigantisk, solid port ind«

Dagbladet Information blev ungdomsoprørets avis. Og det var også på debatredaktørens kontor, at journalisterne David Rehling og Ejvind Larsen mødte hinanden første gang. Dengang i konflikt. Her 50 år senere er de enige om, at oprøret i foråret ’68 var nødvendigt og af det gode. Det var først bagefter, at det gik galt, og deres veje skiltes. For en tid
De to mangeårige kolleger på Information Ejvind Larsen og David Rehling var for 50 år siden på hver sin side under ungdomsoprøret. Mens David Rehling var talsmand for De Moderate Studerende, var Ejvind Larsen lederskribent på ungdomsoprørets mediepartner, Dagbladet Information. Og spørger man bare til foråret 1968, er de helt enige: Ungdomsoprøret var ikke bare helt nødvendigt. Det var også ganske uundgåeligt.

De to mangeårige kolleger på Information Ejvind Larsen og David Rehling var for 50 år siden på hver sin side under ungdomsoprøret. Mens David Rehling var talsmand for De Moderate Studerende, var Ejvind Larsen lederskribent på ungdomsoprørets mediepartner, Dagbladet Information. Og spørger man bare til foråret 1968, er de helt enige: Ungdomsoprøret var ikke bare helt nødvendigt. Det var også ganske uundgåeligt.

Peter Nygaard Christensen

3. maj 2018

Så vidt Ejvind Larsen husker, havde David Rehling korte bukser på den dag i 1971, hvor han stormede ind på Larsens kontor på Dagbladet Information for, mano a mano, at fortælle præcis, hvor træt han var af, hvad han mente, var avisens leflen for de totalitære tilbøjeligheder, der havde korrumperet studenterbevægelsen.

»Jeg havde læst Information, siden jeg var 13 år,« fortæller David Rehling. »Og pludselig skulle jeg opleve, at min avis viste sympati for noget, som helt åbenbart var totalitære tendenser!«

Vi vender tilbage til den dag, for mens der var konflikt dengang, er stemningen denne forårsdag, små 50 år senere, højst drilsk mellem de to mangeårige kolleger. Vi har sat dem i stævne i gården bag Cafe Blå Time for at tale om en tid, som de begge var en aktiv del af: David Rehling som talsmand for De Moderate Studerende og Ejvind Larsen som lederskribent på ungdomsoprørets mediepartner, Dagbladet Information.

Og spørger man bare til foråret 1968, er de helt enige: Ungdomsoprøret var ikke bare helt nødvendigt. Det var også ganske uundgåeligt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maria Francisca Torrezão
  • Henrik Leffers
  • Niels-Simon Larsen
Maria Francisca Torrezão, Henrik Leffers og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Hvad skete der dengang? Jo, der blev slået et vindue op med udsigt til både den ydre og den indre verden. Tingene kunne blive anderledes, ja, i virkeligheden var de anderledes. Det var bare noget, man havde glemt. Det glemmer man hele tiden.

Nu hedder det nødvendighedens politik, og det skal alle bøje sig for. Dengang troede jeg, at det var nogen dumme nogens skyld. I dag er det nogle veluddannede Corydon’ers, og de er sværere at have med at gøre. De kan nærmest bevise, at det er nødvendigt at køre verden i sænk, og det er så det, der sker.

Dengang var der nogle enkelte, der faldt ud af vinduet - eller ind. I dag står vinduerne åbne, og pile peger hen til dem: “Denne vej til afgrunden”.

Niels-Simon Larsen

Der var også idealister, der begik selvmord. Først i 70’erne kendte jeg en meget revolutionær og dygtig dramalærer, der begik selvmord. Senere en kollega der var KAP’er og meget idealistisk, der gjorde det samme. En af forfatterne til Den lille røde for skoleelever begik også selvmord. Jeg kan godt huske det psykiske tryk ved at kunne se idealet uden at kunne nå det.
I dag sker det samme, når man opdager, at vi har ti år til at vende udviklingen, og der ikke gøres noget, der batter. Nu sker der nemlig det, at Venstre smider slipset og tager den grønne førertrøje på og blider os ind, at vi kan vækste os ud af problemerne. Lykkes det, vinder de næste valg, for folk vil gerne lulle sig ind i forestillingen om, at vi ikke behøver at ændre os.
Hvor mange miljøaktivister, der har begået selvmord, ved jeg ikke noget om.

Søren Stensbo-Smidt

Hvor er det dog godt at høre nyt fra Ejvind L igen. Måtte det blive lidt hyppigere!

Maria Francisca Torrezão og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar