Læsetid: 10 min.

16 år i Danmark er ikke nok til at få opholdstilladelse

Yasin er 16 år, født og opvokset i Danmark, hvor han altid har boet sammen med sin mor, der er afvist flygtning fra Iran. Men selv om han ingen tilknytning har til morens hjemland, har han for nylig fået endnu et afslag på opholdstilladelse. Sagen sætter spørgsmålstegn ved den måde, som danske myndigheder varetager hensynet til barnets tarv, som er fastsat i FN’s Børnekonvention
Selv om Yasin er født og opvokset i Danmark, og selv om han har boet her i landet hele sit liv, og selv om han taler flydende dansk og endda er døbt og konfirmeret, og selv om han intet familiemæssigt eller socialt netværk har i sin mors hjemland, så mener Udlændingestyrelsen ikke, at Yasin og hans mor »samlet set« har opnået en tilstrækkelig tilknytning til Danmark

Selv om Yasin er født og opvokset i Danmark, og selv om han har boet her i landet hele sit liv, og selv om han taler flydende dansk og endda er døbt og konfirmeret, og selv om han intet familiemæssigt eller socialt netværk har i sin mors hjemland, så mener Udlændingestyrelsen ikke, at Yasin og hans mor »samlet set« har opnået en tilstrækkelig tilknytning til Danmark

19. juni 2018

FN’s Børnekonvention fra 1989 pålægger danske myndigheder at sætte hensynet til barnets tarv i første række i alle afgørelser, der angår mindreårige. Men dokumenterne i sagen om 16-årige Yasin og hans mors ophold i Danmark, som Information har fået aktindsigt i, sætter spørgsmålstegn ved, om det nu også gælder for alle børn i Danmark.

»Jeg føler mig som dansker. Jeg bor her, jeg er med i samfundet, og jeg taler sproget flydende. Jeg har også meldt mig til mange ting for at være sammen med andre danskere, så jeg er hundrede procent integreret,« siger Yasin.

Han er lige kommet fra skole og har blå T-shirt, blå bukser og en moderne, kortklippet frisure. Han sidder i hjørnesofaen i stuen i morens lejlighed i en provinsby på Sjælland.

Selv om Yasin er født og opvokset i Danmark, og selv om han har boet her i landet hele sit liv, og selv om han taler flydende dansk og endda er døbt og konfirmeret, og selv om han intet familiemæssigt eller socialt netværk har i sin mors hjemland, så mener Udlændingestyrelsen ikke, at Yasin og hans mor »samlet set« har opnået en tilstrækkelig tilknytning til Danmark.

I hvert fald ikke så meget tilknytning, at de falder ind under den særlige regel i udlændingeloven, hvor bl.a. hensynet til barnets tarv kan udløse en opholdstilladelse.

Asylchef Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp kalder sagen om Yasins opholdstilladelse speciel, fordi han har været så mange år i Danmark.

»Efter vores kendskab er det den sag, hvor barnet har været længst tid i Danmark, uden at myndighederne har givet en opholdstilladelse,« siger hun og tilføjer:

»Med til at gøre det til en særlig sag er, at Yasin kun har tilknytning til Danmark. Han har kun sin mor, som ikke har det særligt godt. Han har aldrig været i hendes hjemland.«

Det har flere gange tidligere været diskuteret, om det nogensinde ville være muligt for et barn at få en opholdstilladelse, hvis forældrene ikke havde lovligt ophold.

I 2015 spurgte Enhedslisten således udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), om et barn ikke på noget tidspunkt inden sin 18-års fødselsdag ville kunne opnå en selvstændig ret til opholdstilladelse. Men Inger Støjberg svarede hverken ja eller nej. I stedet svarede ministeren, at det afhang af de konkrete omstændigheder i hver enkelt sag.

»Yasins sag er principiel, fordi den grundlæggende handler om Danmarks forpligtelse til at sikre, at hensynet til barnets tarv har første prioritet,« siger udlændingeordfører Nikolaj Villumsen (EL).

»Hvis ikke denne her sag giver anledning til en opholdstilladelse, så tyder det for mig at se på, at Børnekonventionen åbenbart ikke gælder for alle børn i Danmark,« tilføjer han.

Det lykkedes for Rokhsar

Med en lovændring i 2012 blev formuleringen »hensynet til barnets tarv« indsat direkte i den pågældende bestemmelse i udlændingeloven.

Ifølge lovbemærkningerne skal bl.a. »længden og karakteren af barnets ophold i Danmark set i forhold til barnets ophold i hjemlandet« indgå i vurderingen, og det samme gælder, hvor barnet har haft sin opvækst og har gået i skole. Der skal endvidere lægges vægt på barnets sproglige færdigheder, herunder om barnet taler dansk.

Udlændingenævnet har tidligere afgjort, at hvis børn har opholdt sig uafbrudt i Danmark i seks-syv år i deres såkaldt formative alder, så kan der meddeles opholdstilladelse til deres forældre med henvisning til børnenes situation. Men vel at mærke kun, hvis forældrene har haft såkaldt lovligt ophold.

Har forældrene derimod f.eks. fået afslag på asyl og har afvist at blive udsendt til deres hjemland, så kan hensynet til børnenes tarv ikke udløse en opholdstilladelse.

Det undrer Dansk Flygtningehjælp, at selv om det drejer sig om hensynet til barnets tarv, så bliver man ved med at hænge sig i, om morens ophold er lovligt eller ej.

»Hvis man seriøst vil vurdere hensynet til barnets tarv, så må man ændre på det. Danmark har underskrevet en konvention, og deri ligger en intention om, at hensynet til barnets tarv skal komme først i de vurderinger, der foretages. Så må man også stå ved det,« siger Eva Singer.

Det vakte opsigt, da Udlændingestyrelsen i marts 2017 besluttede at give opholdstilladelse til den 16-årige afghanske pige Rokhsar Sediqi og hendes familie, hvis historie netop var blevet fortalt på TV 2 i dokumentaren Mon de kommer om natten?

I afgørelsen henviste styrelsen bl.a. til, at Rokhsar var selvmordstruet i alvorlig grad, og at der var iværksat flere sociale foranstaltninger over for familien, samt at moren havde »alvorlig PTSD« (posttraumatisk stresslidelse).

Rokhsar og hendes familie kom til Danmark i maj 2011. Hun havde altså opholdt sig i Danmark i knap seks år, da hendes familie fik opholdstilladelse. Til sammenligning har Yasin boet hele sit liv i Danmark, hvor han er vokset op under nogenlunde tilsvarende forhold.

Stribevis af afslag

I oktober 2001 kom Yasins mor til Danmark. Det fremgår af dokumenterne i sagen, som Information har fået aktindsigt i, at Yasins far og to ældre søskende i forvejen var i Danmark, da moren kom herop.

I Danmark fandt hun ud af, at Yasins far havde løjet hende død og havde giftet sig igen. Han sad i fængsel, men forventede, at Yasins mor skulle være hans kone nummer to. Det afviste hun og gik til politiet, hvorefter hun søgte asyl.

Siden har hun mange gange – i marts og august 2002, i december 2002, i marts 2003, i juni, juli og oktober 2004, i november 2005, i februar, juli, oktober og november 2006, i januar og maj 2007 samt i oktober 2008, maj 2011, oktober 2012, december 2013 og januar 2018 – fået enten afslag på asyl, afslag på humanitær opholdstilladelse, afslag på opholdstilladelse som udsendelseshindret eller afslag på genoptagelse af sin sag.

Yasin og hans mor har fået besked på at forlade Danmark senest den 15. februar 2018. Det ønsker moren ikke. Hun frygter at få »store problemer«, som hun siger, hvis hun som fraskilt, enlig kvinde vender tilbage til Iran. Hun fortæller, at hun ikke selv længere har familie i Iran, og at hendes tidligere mand har omtalt hende meget dårligt over for hans familie i landet.

Der er ikke udsigt til, at mor og søn kan udsendes til Iran.

Mulighederne for tvangsudsendelser har ifølge Rigspolitiet i en længere årrække »været stærkt begrænsede«, som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) for nylig har oplyst i et svar i Folketinget til Enhedslisten. I perioden 2013-18 er det således kun lykkedes for Rigspolitiet at gennemføre tvangsmæssig udsendelse af seks iranere.

Efter de første mange afslag søgte Dansk Flygtningehjælp i marts 2015 om opholdstilladelse til mor og søn ud fra den særlige regel i udlændingeloven, der kan give opholdstilladelse bl.a. efter hensyn til barnets tarv. Ansøgningen fik opsættende virkning for den udrejsefrist, myndighederne på det tidspunkt havde fastsat for familien.

I ansøgningen argumenterede Flygtningehjælpen bl.a. med, at Yasin risikerer at komme til at tilbringe hele sin barndom i udsendelsesposition, »hvilket i sig selv vil være i strid med artikel 3 i Børnekonventionen.«

Flygtningehjælpen vedlagde ansøgningen forskellige referater fra møder mellem Røde Kors og Roskilde Kommune og dokumenter fra Yasins skole om familiens situation. Dokumenterne viser, at begge har været udsat for en række belastninger og voldsomme psykiske udfordringer.

Siden Yasins mor kom til Danmark, har hun ikke haft kontakt med sine to ældste børn. Det har været med til at give hende depression og mange vanskeligheder. Det samme har hendes usikre situation som afvist flygtning.

Som det hedder i et mødereferat fra januar 2015, er moren desuden »svært belastet af sine traumer og ventetidsbelastning, og det påvirker hendes forældreevne.«

I flere år har moren fået bevilget støtte og syv timers ugentlig hjælp i hjemmet. I et andet referat noteres det, at hun »er meget trist og græder«, og at hun går til psykolog fire-seks gange om måneden.

Om Yasin hedder det bl.a., at han »skal klare mange voksenopgaver derhjemme, fordi hans mor ikke kan dansk særlig godt«, og at voksenrollen »ikke er godt« for ham.

’Frygt ikke. Tro kun!’

Siden 2011 har Yasin på grund af sine mange udfordringer gået i en specialskole, hvor der er fire andre elever i klassen.

I en beskrivelse fra skolen fra 2014 hedder det om Yasin, at han »taler stadig meget om deres situation vedrørende opholdstilladelse. Det fylder rigtig meget for ham«.

I en psykologundersøgelse beskrives det bl.a., at Yasin ikke har andre familierelationer end sin mor, og at han »har ingen at spejle sig i, han oplever ikke at høre til den iranske kultur og føler ikke, at han får lov til at høre hjemme i Danmark. Yasin har aldrig kunnet, som andre børn, se frem mod fremtiden og fx forestille sig, hvad han vil blive, når han bliver stor.«

Psykologen advarer mod, at han kan tage »varig skade«, hvis der ikke »tages hånd om Yasins livsgrundlag og eksistensberettigelse«, og at der »skabes forudsigelighed i de ydre rammer for hans liv her og nu og på sigt«.

Da Yasin var 14 år, valgte han at blive døbt og konfirmeret. I forvejen havde hans mor i en årrække haft kontakt til danskere, som hun havde mødt i Frelsens Hær, hvor hun arbejdede som frivillig i en genbrugsbutik og deltog i en bibelgruppe. Hun er siden blevet voksendøbt, og på væggen i hendes stue hænger en platte med et Jesusportræt.

Moren fortæller, at efter hendes dåb vil muslimer, heriblandt hendes nabo, ikke længere tale med hende. Derfor har hun kun de danske bekendte fra den menighed, hun er med i.

»Før i tiden sagde min nabo hej og farvel, når vi mødtes på trappen, men nu hilser han slet ikke på mig,« fortæller hun.

I en beskrivelse af Yasin fra hans skole fra maj 2017 kan man læse, at hans bevæggrunde til at blive kristen først og fremmest var at blive som sine danske kammerater:

»Yasins tanker om at blive døbt var, at hvis han skiftede navn, ville det blive nemmere for ham at blive dansk statsborger. Det er han dog frafaldet, da vi som personale har forklaret ham, at det ikke er navnet, der afgør dette.«

Sognepræst Mogens Ohm Jensen husker meget vel, da Yasin gik til konfirmationsforberedelse hos ham.

»Jeg gjorde meget for at gøre ham opmærksom på, at lovgivningsmæssigt har det ingen konsekvenser, om han er døbt eller ej. Men derfor kan man godt have et håb. Efter min mening er han jo dansker, fordi han er født og opvokset her, så hans forventning er meget oplagt,« siger han.

Til dåben, som fandt sted samme dag som konfirmationen, holdt Mogens Ohm Jensen en tale specielt til Yasin:

»Det var en tale på rim, som begyndte med ’Fadervor og lækkert hår’… Yasin går meget op i sit udseende, og det er dejligt, at han gør det,« mindes præsten.

Som Yasins konfirmationsord havde han sammen med Mogens Ohm Jensen valgt et citat fra Markusevangeliet: Frygt ikke, tro kun! Det er fra beretningen om Jesus, der gør det tilsyneladende umulige, da han opvækker en ung pige fra døden.

Konventionen ikke for alle

Midt i januar 2018 kom afslaget fra Udlændingestyrelsen:

»Det forhold, at du har opholdt dig i Danmark siden din fødsel [DATO] 2002 hovedsageligt som afvist asylansøger, vurderer vi således ikke udgør én sådan ganske særlig grund, at du kan gives opholdstilladelse«, skrev styrelsen.

Ifølge styrelsen kan der ikke udledes »en selvstændig immigrationsret for barnet« af Børnekonventionen, og det forhold, at Yasin og hans mor ikke har familie- eller socialt netværk i Iran, udgør heller ikke en ganske særlig grund, der kan føre til opholdstilladelse.

»Det er således barnets forældre, der har det primære ansvar for barnets tarv,« fortsætter styrelsen og tilføjer, at statens ansvar til gengæld er at sikre, at »barnet og dets forældre kan blive sammen«.

Det kan ifølge styrelsen ske ved, at Yasin og hans mor kan »tage ophold« i Iran, hvor han kan »vokse op i et familiemiljø i hjemlandet«.

I marts klagede Dansk Flygtningehjælp over afslaget til Udlændingenævnet. I klagen henvises til Børnekonventionen, som ikke blot går ud på at sikre et hensyn til barnets tarv:

»Staterne er forpligtet til at lade hensynet komme i første række i alle foranstaltninger og beslutninger vedrørende børn. Dette gælder for ethvert barn under statens jurisdiktion og uanset barnets eventuelle ulovlige ophold i landet,« skriver Flygtningehjælpen, der også fastholder, at Yasin har en væsentlig tilknytning til Danmark.

Derimod vil det ifølge Flygtningehjælpen ikke være i drengens tarv at blive udsendt til Iran, som han absolut ingen tilknytning har til.

En vurdering af Yasins situation, hvor danske myndigheder er forpligtet til at inddrage hensynet til barnets tarv, skal derfor være »en isoleret vurdering, som tager sit udgangspunkt i barnet og barnets nuværende situation« og ikke bare ét hensyn blandt mange andre, mener Flygtningehjælpen.

Det bør heller ikke lægges Yasin til last, at hans mor har valgt ikke at samarbejde med politiet om sin udsendelse, »idet staternes forpligtelse til at sikre børnenes tarv gælder uanset forældrenes dispositioner og særligt hvis forældrene efter staternes vurdering handler uhensigtsmæssigt i sikringen af barnets tarv«, fortsætter klagen.

I lejligheden venter Yasin og hans mor på, hvad Udlændingenævnet vil sige til klagen. I modsætning til sin mor er han optimistisk:

»Jeg ved ikke, om man vil ende med at give os opholdstilladelse, men hvis jeg klarer mig godt i skolen og bliver god til engelsk og matematik, så går det vel nok,« som han siger.

– Er du ikke også lidt iraner?

»Jo, selvfølgelig. Men jeg føler mig mere som dansker end som iraner, selv om jeg har mine rødder i Iran. Men jeg tror ikke, at der er noget, der hedder en rigtig dansker. Hvis man er født og opvokset her, så er man dansker,« siger Yasin.

Yasins fulde navn er redaktionen bekendt.

Brødrene Naseri blev genforenet for snart to år siden efter at have været adskilt i seks år. I modsætning til sin lillebror har Popal, der kom til Danmark i 2010, fået asyl.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Breuer
  • Frede Jørgensen
  • Katrine Damm
  • Heidi Larsen
  • Erik Karlsen
  • David Zennaro
  • Christian Mondrup
  • Britta Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Torben Lindegaard
  • Oluf Husted
  • Troels Ken Pedersen
David Breuer, Frede Jørgensen, Katrine Damm, Heidi Larsen, Erik Karlsen, David Zennaro, Christian Mondrup, Britta Hansen, Eva Schwanenflügel, Maj-Britt Kent Hansen, Klaus Lundahl Engelholt, Torben Lindegaard, Oluf Husted og Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi Christiansen

Det er ikke i orden. Moderen kommer til danmark i berettiget forventning om at blive forenet med sin familie men bliver mødt med svigt fra sin mand. At danmark ikke kan tage hånd om de to mennesker, mor og barn, i den situation er bare sølle. At sende dem tilbage til iran, hvor deres vilkår vil være meget usikre, kan danmark ikke være bekendt.

Tine Andersen, Anne Mette Jørgensen, David Breuer, Marianne Stockmarr, Wilhelm May, Arne Albatros Olsen, Katrine Damm, Steffen Gliese, Heidi Larsen, Niels Duus Nielsen, Per Torbensen, David Zennaro, John Andersen, Verner Nielsen, Søren Bro, Eva Schwanenflügel, Christel Gruner-Olesen, Oluf Husted og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Ulrik Dahlin

Pu-ha - jeg tog stroppeturen igennem din artikel.

Det er en fuldstændig oprørende behandling, som de 2 mennesker bliver udsat for fra Udlændingestyrelsens side .... Glistrup gamle ord "skrankepaver" ligger lige på tungen.

Det er Satans, at man skal skamme sig over sit eget land.

Tine Andersen, Egon Stich, Anne Mette Jørgensen, David Breuer, Marianne Stockmarr, Arne Albatros Olsen, Katrine Damm, Steffen Gliese, Hans Larsen, Niels Duus Nielsen, John Andersen, Verner Nielsen, Christian Mondrup, Søren Bro, Britta Hansen, Eva Schwanenflügel og Søren Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er jo "ondskabens banalitet" om igen..
Hvor er det hjerteskærende uretfærdigt og grusomt at behandle Yasin og hans mor sådan :-(

Anne Mette Jørgensen, David Breuer, Marianne Stockmarr, Arne Albatros Olsen, Katrine Damm, Heidi Larsen, Niels Duus Nielsen, Torben Lindegaard, jens peter hansen, David Zennaro, John Andersen, Verner Nielsen, Christian Mondrup og Søren Bro anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

At faren er et dumt svin kommer vel ikke sagen ved, men at smide folk der har boet 16 år i DK ud er hjerteløst.

Tine Andersen, Anne Mette Jørgensen, Flemming Berger, Marianne Stockmarr, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Per Torbensen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Josephine Kaldan

Det er ganske enkelt forkert.

Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar