Læsetid: 12 min.

Nu skal det afgøres, om staten førte Amagerbankens investorer bag lyset

I et af de sidste retlige opgør efter Finanskrisen har investorer og konkursboet efter Amagerbanken sagsøgt Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet for at have forsømt deres vejledningspligt, da de tilbageholdte afgørende viden om bankens økonomi og samtidig bad om en kapitalindsprøjtning på 750 mio. kr. vel vidende, at det næppe var nok til sikre bankens overlevelse
Da Amagerbanken krakkede, var almindelige bankkunder for første gang i nyere bankhistorie i fare for at miste penge, hvis de havde indestående i banken for mere end de ca. 750.000 kr. Hvis banken var krakket under bankpakke 1, et halvt år tidligere, ville staten dække alle deres tab.

Da Amagerbanken krakkede, var almindelige bankkunder for første gang i nyere bankhistorie i fare for at miste penge, hvis de havde indestående i banken for mere end de ca. 750.000 kr. Hvis banken var krakket under bankpakke 1, et halvt år tidligere, ville staten dække alle deres tab.

Jens Dresling

6. juni 2018

Det er svært at gennemskue, hvem der jager, og hvem der er den jagede, når den sidste etape i den komplicerede affære omkring Amagerbankens konkurs i dag indledes i Østre Landsret. Tre forskellige søgsmål skal afgøres. Ingen af dem er gensidigt udelukkende. I princippet kan alle de anklagede ende med at blive dømt.

De eneste, der ikke kan blive dømt, er en mindre gruppe borgere, der har fundet vej til Østre Landsret. De har alle det til fælles, at de tabte penge, da Danmarks dengang 11. største bank, Amagerbanken, pludseligt krakkede en februaraften i 2011. Derudover har de det tilfælles, at de mener, at de er blevet udsat for et komplot, og at staten bevidst førte dem bag lyset og forhalede bankens konkurs.

Konkursen skete nemlig kun et halvt år efter, de troede, de havde været med til at redde banken. Sammen med stribevis af andre investorer havde de tilført banken 900 millioner kroner ved en aktieemission.

Målsætningen for kapitalindsprøjtningen var at opfylde et krav fra Finanstilsynet og det statsejede bankselskab Finansiel Stabilitet om at tilføre mindst 750 millioner kroner, hvis staten skulle øge sin statsgaranti over for banken for at sikre dens overlevelse.

Gennem foråret har borgerne, der er med i foreningen Amagerinvestor, fulgt gruppesøgsmålet, hvor deres advokat og konkursboets advokat, har forsøgt at bevise, at statens monetære skraldemænd i Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet bevidst forsømte deres vejledningspligt, da de trods gentagne opfordringer undlod at oplyse Amagerbankens bestyrelse om, at de 750 millioner kroner højst sandsynligt ikke ville være nok til at sikre bankens overlevelse på længere sigt.

Ligesom de hemmeligholdte et notat, der viste, at banken stod over for tab på op imod 2,5 milliarder kroner.

Sagens hovedpersoner

Henrik Bjerre-Nielsen, direktør i Finansiel Stabilitet

Direktør i Finanstilsynet, der holder tilsyn med landets banker, frem til finanskrisen i 2008.

Efter finanskrisens udbrud blev Henrik Bjerre-Nielsen direktør for det nyoprettede statslige bank- og aktieselskab Finansiel Stabilitet A/S (FS). Bjerre-Nielsen fik ansvaret for at overtage driften af de nødlidende banker og rydde op efter de krakkede banker, heriblandt Amagerbanken.

Vi ved fra sagen, at Bjerre-Nielsen kendte til notatet, der viste, at Amagerbanken stod over for massive tab i milliardstørrelsen. Vi ved også, at Bjerre-Nielsen var orienteret om, at Steen Hove ’kun’ oplyste, at banken måtte forvente tab på en halv mia. kr.

Som Information tidligere har beskrevet, mener nogle af bankens tidligere aktionærer, at staten bevidst spekulerede i at få Amagerbanken levende gennem den såkaldte Bankpakke I, hvor staten for at øge tilliden til banksektoren havde udstedt en ubegrænset statsgaranti over for almindelige indlånskunder, hvis en bank skulle gå konkurs.

Da Bankpakke I blev erstattet af først Bankpakke II og siden Bankpakke III, ændredes garantien, så danske bankkunder nu maksimalt ville få dækket 750.000 kroner, hvis deres bank skulle krakke.

I et interview til Finanswatch knap et år efter krakket sagde Finansiel Stabilitets direktør Henrik Bjerre-Nielsen da også, at Finansiel Stabilitets hovedmål var at få Amagerbanken levende gennem Bankpakke I.

Om Bankpakke II’s statsgarantier så ville være høje nok til at sikre bankens overlevelse var sekundært.

Hvad der i virkeligheden er sket er i sagens natur omstridt, men efter endnu en dag i Østre Landsret står et spørgsmål med sikkerhed tilbage: Hvorfor bad staten om færre penge end det, embedsmænd i Finansiel Stabilitet i et notat til Finanstilsynet vurderede var nødvendigt for at sikre bankens overlevelse?

Alle mod alle

Retssagen er ikke det første opgør siden Amagerbankens konkurs for syv år siden. Forrige år sagsøgte Finansiel Stabilitet Amagerbankens topledelse for at have drevet banken på ulovlig vis.

Kort fortalt mente Finansiel Stabilitet, at bankens topfolk mod bedre vidende tillod, at banken fortsatte tre store kunders spekulation på boligmarkedet, selvom kunderne på dette tidspunkt var under økonomisk administration med en kreditværdighed svarende til en teenagers.

Finansiel Stabilitet tabte retssagen mod direktionen og måtte veksle et erstatningskrav på 900 millioner kroner til en regning på 77 millioner kroner i sagsomkostninger. En afgørelse, som Finansiel Stabilitet efterfølgende ankede, hvorfor retssagen kører parallelt med Amagerinvestors og konkursboets to søgsmål mod Finanstilsynet og netop Finansiel Stabilitet den kommende tid.

En politisk sag

For at forstå søgsmålet fra Amagerinvestor og konkursboet mod staten skal vi tilbage til april 2010 og et hemmeligholdt notat, der blev udarbejdet af embedsmænd i Finansiel Stabilitet på vegne af Finanstilsynet godt og vel ni måneder før bankens krak.

På dette tidspunkt var krisen i Amagerbanken altomsluttende. Derfor havde banken nogle måneder tidligere henvendt sig til Finansiel Stabilitet med ønsket at få udvidet statsgarantien til banken til 13,5 milliarder kroner.

Det var ikke småpenge, Amagerbankens bestyrelse bad om, hvorfor Finansiel Stabilitet straks gik i gang med at udarbejde en risikovurdering.

Af notatet fremgik det, at der var behov for nedskrivninger på 1,5-2,5 milliarder kroner i Amagerbanken. Et beløb, der reelt kunne slå benene væk under banken.

En nedskrivning er det beløb, en bank forventer at tabe på sine udlån. For eksempel ved udlån til ejendomme, der er faldet så meget i værdi, at gælden er blevet urealistisk at indfri, som tilfældet var for flere banker under finanskrisen. Notatet blev videresendt til Finanstilsynet.

Henning Kruse Petersen, daværende bestyrelsesformand i Finansiel Stabilitet

Kruse Petersen havde været koncernchef fra 1995 til 2007 i Nykredit, da han tiltrådte som bestyrelsesformand i FS.

Sammen med bl.a. Bjerre-Nielsen var det i sidste ende Kruse Petersen, der stillede kravet om, at Amagerbanken skulle rejse 750 mio. kr.

Kruse Petersen var også orienteret om notatet.

Han trak sig som bestyrelsesformand i 2012 efter fire år på posten.

På et efterfølgende møde mellem Finansiel Stabilitet og Amagerbankens bestyrelse blev nedskrivningen ikke bragt op. Til gengæld forklarede Finansiel Stabilitets direktør, Henrik Bjerre-Nielsen, at han fandt »det svært at bevilge en statsgaranti på 13,5 mia. kr. til Amagerbanken,« hvorfor Finansiel Stabilitet havde taget kontakt til Økonomi- og Erhvervsministeriet og Finanstilsynet.

De efterfølgende uger blev der afholdt flere bestyrelsesmøder i Finansiel Stabilitet, hvor Amagerbankens katastrofale situation var til diskussion.

Af forskellige referater fremgår det, at kravet til nedskrivninger varierer mellem 1,5-2,7 milliarder kroner, og på et møde den 20. april 2010 blev bestyrelsen igen præsenteret for de omfattende nedskrivninger, hvortil et bestyrelsesmedlem ifølge mødereferatet bemærkede:

»At Selskabet (Finansiel Stabilitet, red.) naturligvis skal træffe den rigtige beslutning i sagen«, men at Finansiel Stabilitet »i forhold til omverdenen vil stå som ansvarlig for Amagerbankens eventuelle sammenbrud, hvis Selskabet giver afslag på bankens ansøgning om statsgaranti.«

Statsgarantien kom

Den 7. juni var Amagerbankens topledelse igen til møde hos Finansiel Stabilitet. Trods deres udtalte skepsis havde de valgt at imødekomme bankens ønske om en forøget statsgaranti på 13,5 milliarder kroner, hvis Amagerbanken selv kunne rejse 750 millioner kroner ved en aktieemission.

Det er i dag både Amagerinvestors og konkursboets vurdering, at dette krav aldrig burde være stillet, da det med statens viden aldrig ville være tilstrækkeligt til at sikre bankens overlevelse. Anklagerne mener således, at Finansiel Stabilitet handlede mod bedre vidende og tilbageholdt oplysninger om bankens faktiske situation for bankens bestyrelse og investorerne.

Adspurgt hvorfor Finansiel Stabilitet ikke kom med et større økonomisk krav, der kunne modstå de store, forventede nedskrivninger, forklarede selskabets bestyrelsesformand, Henrik Bjerre-Nielsen fra vidneskranken, at kravet beroede på et »nøje overvejet« skøn.

»Vi var opmærksomme på, at vi kunne løbe ind i en potentiel kritik. Dels måtte vi ikke stille et krav, der var højere end nødvendigt, og dels, hvis vi stillede et højere krav, så ville det være en omgåelse af den instruks, vi havde fra vores ejere (Økonomi- og Erhvervsministeriet, red.).«

Direktøren medgav efterfølgende, at kravet »meget vel kunne have været noget højere«.

Steen Hove, Amagerbankens sidste administrerende direktør

Advokaten Hove havde en lang karriere bag sig fra finansverdenen, da han blev ansat som konsulent i FS i 2010, hvor han blandt andet skulle vejlede omkring Amagerbankens situation.

I sommeren 2010 blev han valgt til Amagerbankens bestyrelse. Udnævnelsen var et krav fra FS.

I november 2010 blev Hove bankens sidste administrerende direktør

Få måneder efter sin udnævnelse gennemførte Hove nedskrivninger på 3,5 mia. kr., og to måneder senere gik banken konkurs.

Hove fik, hvad der svarer til en million kr. i løn om måneden, i den tid han var direktør, hvilket Rigsrevisionen kritiserede i 2012.

Et andet vidne, direktøren for Finansiel Stabilitet, Henning Kruse Petersen, sagde i retten, at man overvejede et krav i spændet mellem 750 millioner til en milliard kroner. Han kaldte det i retten for »en balance«, at selskabet endte med at kræve trekvart milliard i stedet for en hel.

»Kapitaltilførselskravet og behovet for nedskrivninger er selvfølgelig omgærdet af usikkerhed. Det er stadig ikke en præcis videnskab. At vi ender på de 750 millioner kroner er en balance – også selvom vi ikke skal tage hensyn hertil – der afspejler, at sagen også ville trække en vis offentlighed. Så valgte vi at gå efter den nedre grænse for ikke at provokere og stille urealistiske krav.«

Redningsmanden Ree

Amagerbankens direktion var i første omgang chokeret over udsigten til at skulle skaffe 750 millioner kroner på tre måneder.

Det lignede en på forhånd umulig mission, men ud af det blå kom finansmanden Karsten Ree og erklærede sig villig til investere betydelige summer i banken for at sikre dens overlevelse.

På et møde mellem repræsentanter for Karsten Ree, et bestyrelsesmedlem fra Amagerbanken og Finansiel Stabilitet spurgte Rees økonomiske rådgiver den 19. juni 2010 Finansiel Stabilitet ind til de økonomiske vurderinger, der lå til grund for kravet på 750 millioner kroner.

Karsten Ree modtog aldrig noget svar.

Det skyldtes, forklarede direktør Henning Kruse Petersen i retten, at Finansiel Stabilitet ikke sad i møde med selve banken, men med en potentiel investor. Den forklaring bestrider anklagerne, da et medlem af Amagerbankens bestyrelse også var repræsenteret ved mødet.

Peer Nørkjær har sammen med 453 småsparere og medlemmer af foreningen Amagerinvestor sagsøgt Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet for deres rolle i Amagerbankens konkurs.

Sille Veilmark

Kort før aktieemissionen skulle finde sted, bad Karsten Ree om et nyt møde med Finansiel Stabilitet. Ifølge referatet ønskede finansmanden »at se Finansiel Stabilitet i øjnene« for at vurdere, om de virkelig mente, at banken ville overleve.

På mødet beroligede bestyrelsesformand Henrik Bjerre-Nielsen Ree. Han understregede, at selskabet ikke vurderede, at der »pt. forelå forhold, der kunne begrunde, at der ville blive ændret i den indgåede aftale.«

Manglende armslængde

I samme periode begyndte Amagerbankens bestyrelse og i særdeleshed bestyrelsesformand N.E. Nilsen at stille tilsvarende spørgsmål til Finansiel Stabilitet.

På et møde mellem bankens direktør og Finansiel Stabilitet den 30. august 2010, få uger før fristen for emissionen udløb, bad N.E. Nielsen Finansiel Stabilitet bekræfte, at selskabet ikke vurderede, at der i den nærmeste fremtid ville blive stillet krav om større nedskrivninger.

N.E Nielsen tilkendegav, at bankens bestyrelse ikke ønskede at gennemføre emissionen, hvis Finansiel Stabilitet vurderede, »at det ikke var forsvarligt«.

Mødet medførte en længere brevveksling mellem Finansiel Stabilitet og N.E. Nielsen de følgende dage. I en af mailene fremgår det, at direktøren specifikt bad Finansiel Stabilitet om at melde ud, hvis de lå inde med informationer, der havde »væsentlig indflydelse« på bankens kreditværdighed og indtjening.

Igen udeblev svaret fra Finansiel Stabilitet. Ifølge Henrik Bjerre-Nielsen fordi selskabet ikke »kunne påtage sig et ansvar for andet end det, der står i loven«.

N.E. Nielsen, bestyrelsesformand i Amagerbanken

Bestyrelsesformand i Amagerbanken fra 1996 til 2010.

Finansiel Stabilitet sagsøgte efter bankens konkurs N.E. Nielsen og flere andre topfolk i banken for 900 mio. kr.

Sidste år blev N.E. Nielsen, bankens daværende direktør og den øvrige bestyrelse frifundet. Dommen blev efterfølgende anket af Finansiel Stabilitet.

Udover kravet om de 750 millioner kroner i kapitaltilførsel stillede Finansiel Stabilitet også krav om, at de erfarne erhvervsfolk Steen Hove og Steen Hemmingsen skulle indtræde i bankens bestyrelse. De deltog derfor begge ved mødet den 30. august 2010.

Under retssagen har Steen Hove, der var konsulent i Finansiel Stabilitet, inden han tiltrådte i bankens bestyrelse og siden blev bankens sidste administrerende direktør, erkendt, at han havde kendskab til notatet, der røbede et ekstra nedskrivningsbehov på mellem 1,5-2,5 milliarder kroner.

I retten sagde Steen Hove, at han ikke havde fundet det nødvendigt at orientere Amagerbankens bestyrelse om notatets dystre konklusion – heller ikke direkte adspurgt af bankens bestyrelsesformand N.E. Nielsen.

Mail klokken 00:45

Dagen inden Amagerbankens bestyrelse skulle tage endelig stilling til aktieemissionen, tog N.E. Nielsen kontakt til Finansiel Stabilitet en sidste gang.

I en mail, som han sendte til de af Finansiel Stabilitet udpegede to bestyrelsesmedlemmer i Amagerbanken, Steen Hove og Steen Hemmingsen, og til Finansiel Stabilitets ledelse, deriblandt bestyrelsesformand Henrik Bjerre-Nielsen og direktør Henning Kruse-Petersen, skrev han:

»Har I viden eller en egen vurdering eller en vurdering fra Finansiel Stabilitet om, at bankens nedskrivninger, tab og kapital ændres markant pr. 30. september 2010 eller pr. 31. december 2010 (regnskabsåret, red.)?«

Mailen skabte øjensynligt panik blandt modtagerne. Steen Hove tog – til trods for, at han officielt skulle pleje Amagerbankens bestyrelses interesser – fat i Finansiel Stabilitets advokat, og sammen skrev de et udkast til et svar, som de så videresendte til Steen Hemmingsen, Henning Kruse-Petersen og Henrik Bjerre-Nielsen.

Udkastet blev sendt frem og tilbage flere gange, og først klokken 00:45 natten til den 15. september modtog N.E Nielsen et svar fra Steen Hove, der fortalte, at der nu var behov for nedskrivninger på en halv milliard kroner, og at man ikke kunne afvise, at »beløbet ville blive væsentligt større«.

Hoves information om en nedskrivning på en halv milliard kroner lå dermed én til to milliarder under de beregninger, som Finansiel Stabilitet selv havde lavet ved at granske bankens økonomi nogle måneder forinden.

Karsten Ree, hovedinvestor i Amagerbanken

Det virkede som en umulig mission, da FS krævede, at Amagerbanken selv skulle rejse 750 mio. kr. i egenkapital for at få øget statsgarantien, men så meldte finansmanden Karsten Ree sig på banen med flere hundrede millioner.

Ree blev en af Danmarks rigeste personer, da han solgte Den Blå Avis, som han havde grundlagt i 1981.

Ifølge Ree selv tabte han omkring 800 mio. kr. på sine investeringer i Amagerbanken.

Ree er ikke en del af foreningen Amagerinvestors søgsmål.

Under retssagen kunne Steen Hove ikke erindre, om han havde konsulteret Finansiel Stabilitets advokat, da han skrev, at banken ville opleve nedskrivninger på en halv milliard.

Han mener i og for sig også, at spørgsmålet om den halv milliard er underordnet, da han sidst i mailen netop skrev, at han ikke kunne afvise, at nedskrivningen ville blive »væsentligt større«. En profeti, han skulle ende med at få ret i.

Ubesvarede spørgsmål

I december 2010 – få måneder efter aktieemissionen – gennemtvang Steen Hove, der nu var blevet Amagerbankens direktør, nemlig en yderligere nedskrivning på hele 3,5 milliard kroner.

Det er fortsat et åbent spørgsmål, hvorfor Amagerbankens nye bestyrelse og direktion i december besluttede at gennemføre så massive nedskrivninger. Faktum er, at banken godt en måned senere gik konkurs.

Under retssagen er det kommet frem, at Finansiel Stabilitet, flere måneder før banken endegyldigt gik konkurs, bestilte en advokat til at forberede et nyt bankselskab, der skulle overtage de sunde aktiviteter fra Amagerbanken.

Steen Hove fastholdte under retssagen, at han ikke var underlagt en instruktion fra Finansiel Stabilitet. Men forholdet mellem Steen Hove og Finansiel Stabilitet blev ikke mindre speget af, at en af Amagerbankens regnskabsmedarbejdere i december 2010 konfronterede Steen Hove med en regning for juridisk arbejde på ni millioner kroner for forberedelsen af netop et nyt bankselskab.

Steen Hove sagde under retssagen, at det hverken var ham eller bestyrelsen, der havde bestilt dette konsulentarbejde. Alligevel endte han med at godkende, at Amagerbanken skulle betale regningen.

Det kan virke, som om sagen rejser flere spørgsmål, end den giver svar.

Hvorfor bad staten om færre penge end det, den vurderede var nødvendigt for bankens overlevelse?

Hvorfor oplyste staten ikke Amagerbanken om det omfattende nedskrivningsbehov?

Hvorfor valgte Steen Hove i december 2010 at gennemføre massive nedskrivninger, der var en medvirkende årsag til bankens konkurs et par måneder senere?

Onsdag procederer sagens forsvarere. Måske kan de kaste mere lys over de mange dunkle punkter. Dommen ventes at blive afsagt om cirka en måned.

Hos familien Thorsby, som bor i Tårnby på Amager har tre  generationer været kunder i Amagerbanken. De har altid opfatter Amagerbanken som deres bank, og da banken krakkede i 2011, mistede både bedsteforældre på begge sider, forældre og børnene penge
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mathias Ertmar Mencke

Steen Hove står - i hvert i henhold til din beskrivelse - i et dubiøst skær.

Hvis man bliver indsat i en virksomheds bestyrelse som repræsentant for en långiver eller som i dette tilfælde repræsentant for en garant, Finansiel Stabilitet, hvis interesser skal man så varetage ? virksomhedens eller garantens ? Det kan måske diskuteres.

Men når Steen Hove bliver ansat som administrerende direktør i Amagerbanken, så skal han ubetinget varetage bankens interesser - såvel aktionærer, medarbejdere, indskydere og låntagere.

Hvis det virkelig er sandt, som hævdet i din artikel i dagens avis om retsagenimod FS, at FS direkte spekulerede i at holde Amagerbanken i live indtil Bankpakke I blev erstattet af Bankpakke II med den reducerede indskydergaranti, så er der tale om en skandale.

Mathias Sonne Mencke

@Torben Lindgaard et af sagens hovedpunkter fra sagsøgers side har netop været det manglende armslængdeprincip i Hoves rolle mellem FS og Amagerbanken. Selv siger han, at han ikke var pålagt nogen instruks fra FS - og så er det jo op til sagsøger at bevise det. Den er svært at sige, om de er lykkedes med den opgave. Vh Mathias