Læsetid: 2 min.

Aktionærer i Amagerbanken taber retssag mod staten

Hverken Finanstilsynet eller Finansiel Stabilitet brød loven, da de tilbageholdt et notat om Amagerbankens katastrofale økonomi for bankens ledelse
Det var ikke ulovligt, at Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet undlod at viderebringe et notat til Amagerbankens ledelse og aktionærer, der viste, at banken ville står over for store tab i nær fremtid. Det slog Østre Landsret fast i en dom fredag.

Det var ikke ulovligt, at Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet undlod at viderebringe et notat til Amagerbankens ledelse og aktionærer, der viste, at banken ville står over for store tab i nær fremtid. Det slog Østre Landsret fast i en dom fredag.

Esben Salling

30. juni 2018

Det var ikke ulovligt, at Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet undlod at viderebringe et notat til Amagerbankens ledelse og aktionærer, der viste, at banken ville står over for store tab i nær fremtid. Det slog Østre Landsret fast i en dom fredag.

Af notatet, der var lavet af embedsmænd i Finansiel Stabilitet, fremgik det, at Amagerbanken stod overfor et tab på op imod 2,5 milliarder kroner. Det er den information, som konkursboet og foreningen Amagerinvestor mener, at Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet havde pligt til at oplyse bankens ledelse om, inden de gennemførte en omfattende aktieemission i 2010 – kun et halvt år før bankens konkurs.

Frifindelsen betyder, at de 454 småaktionærer fra Amagerinvestor ikke får erstatning. Foreningens formand, apoteker Peer Nørkjær, er ikke overraskende skuffet over dommen.

»Jeg forstår stadig ikke, hvordan statslige myndigheder stiltiende kan se til, mens tusinder af almindelige mennesker poster penge i et projekt, selv om de statslige myndigheder godt ved, at det er håbløst,« siger han.

Notat til intern brug

Det centrale notat blev udarbejdet i begyndelsen af 2010. Kort forinden havde Amagerbankens ledelse anmodet Finansiel Stabilitet om at øge statsgarantien til banken betydeligt for at sikre dens overlevelse.

Notatets konklusion betød, at Finansiel Stabilitet ikke alene turde garantere, at banken var solvent – altså om banken ville kunne tilbagebetale sine kreditorer, hvis den skulle gå konkurs.

Derfor inddragede de Erhvervs- og Økonomiministeriet og Finanstilsynet for at vurdere, om det ville være forsvarligt at imødekomme Amagerbankens ønske om en forøget statsgaranti.

Det mente Finanstilsynet, det ville være. Staten ville imidlertid kun forøge sin garanti, hvis Amagerbanken kunne gennemføre en kapitaludvidelse på 750 millioner kroner. Og ved en aktieemission kort efter lykkedes det banken at hente 900 millioner kroner.

Som Information tidligere har beskrevet, kontaktede Amagerbankens ledelse i månederne op til aktieemissionen flere gange Finansiel Stabilitet for at høre om de lå inde med konkret viden om bankens økonomiske situation, som de burde kende til, inden de godkendte emissionen.

Men hverken Finansiel Stabilitet eller Finanstilsynet havde altså pligt til at oplyse om notatet og deres konkrete vurderinger af bankens økonomi. Af dommen fremgår der blandt andet, at »notatet udelukkende var til intern brug og dermed ikke omfattet af partshøringspligten«.

Derudover fastslår dommen, at notatet byggede på Amagerbankens egne tal, »hvorfor banken må antages, at være i stand til selv at vurdere sin egen økonomi og behovet for nedskrivninger«.

Støj

Finansiel Stabilitets direktør, Henrik Bjerre-Nielsen, var selvsagt tilfreds med frifindelsen. Han forklarer, at de i Finansiel Stabilitet ikke tillagde notatet nogen betydning, efter at Finanstilsynet havde godkendt bankens solvens.

– Men når I trods alt mente, at der var behov for større nedskrivninger end banken, burde I så ikke have oplyst banken om jeres konkrete vurdering?

»Det mener jeg ikke, for Finanstilsynet havde tilsidesat vores vurdering. Det ville formentligt kun have fungeret som støj, hvis vi havde fremlagt tallene,« siger han.

Amagerbanken gik konkurs i februar 2011, et halvt år efter aktieemissionen og den ubegrænsede statsgaranti over for almindelige indlånskunder udløb. Konkursen var derfor første gang, at almindelige småsparere mistede penge under finanskrisen.

Til Information siger konkursboet og Amagerinvestor, at de vil nærstudere dommen over weekenden, inden de vurderer, om de vil anke.

Amagerbanken gik konkurs i 2011. På et møde i Falkonercentret i februar 2011 (billedet) fik bankens aktionærer oplysninger om bankens konkurs. Nu, syv år senere, finder det retlige efterspil sted i Østre Landsret.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Krister Meyersahm

Hvidvask slås der hårdt ned på men bankerne har fuld adgang til at "skabe egen penge" for herefter at låne dem ud. Det er vel ikke underligt at det frister bankerne til letsindige udlån. Før, da vi brugte checks, var det strafbart at udskrive dem hvis der ingen penge var på ens konto. Bankerne gør præcis det samme men straffes ikke. Ordenen skal selvfølgelig være, at banker kun kan låne egne penge ud.