Læsetid: 7 min.

Har borgerforslag genstartet diskussionen mellem en elite og folket?

Selv om de borgerforslag, der indtil videre har været behandlet i Folketinget, ikke er blevet vedtaget, så har de alligevel politisk værdi. Ud over at sætte fokus på emner, der ellers ville være fraværende i den politiske diskussion, så styrker borgerforslagene den demokratiske samtale mellem borgerne, mener professor
Folkemødet i Allinge på Bornholm gik for alvor i gang torsdag. Her går diskussionen blandt andet om borgerforslag, som blev indført fra årsskiftet

Folkemødet i Allinge på Bornholm gik for alvor i gang torsdag. Her går diskussionen blandt andet om borgerforslag, som blev indført fra årsskiftet

Ólafur Steinar Gestsson

15. juni 2018

Til årets Folkemøde på Bornholm diskuteres politik og demokrati. I dag debatteres et af de seneste demokratiske skud på stammen, de såkaldte borgerforslag, der giver borgere mulighed for at skabe politisk bevågenhed på en given problemstilling, og som kan føre til politiske ændringer i lovgivningen og samfundet. 

På trods af at det endnu ikke er lykkedes danske borgere at få et borgerforslag vedtaget af Folketinget, så har konceptet om borgerforslag genskabt den form for kommunikation mellem borgerne og den politiske elite, som massepartiet i sin tid stod for. Det mener Jens Villiam Hoff, der er forsker og professor i borgerdeltagelse og bæredygtige fællesskaber ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

»De politiske partier har oplevet et voldsomt medlemsfald og de, som er tilbage i de politiske partier, udgør i høj grad en elite, hvis man kigger på den sociodemografiske sammensætning. De er veluddannede og højtlønnede. Der har manglet et forbindelsesled, som massepartiet stod for, hvor medlemmerne kom til orde og havde en dialog med lederne i partiet,« siger han. Dette led kunne borgerforslagene, der trådte i kraft ved årsskiftet, udgøre.

Jens Villiam Hoff påpeger, at demokratiet i Danmark er opdelt i to forskellige politiske arenaer med hvert deres tempo. Både et lukket kredsløb af politikere, journalister og interesse- og lobbyorganisationer omkring Christiansborg samt et mere lokalt demokrati, hvor borgerne engagerer sig i lokalsamfundet gennem en række fælleskabsorienterede initiativer.

»Der er ikke rigtigt nogen forbindelse mellem disse to typer af politiske arenaer, og der fungerer borgerforslaget, som en måde at forbinde dem og genetablere kommunikationen mellem folket og eliten,« siger han.

50.000 støtter

Indsamler man 50.000 støtteerklæringer fra stemmeberettigede borgere, så kan ens borgerforslag blive fremsat i Folketinget. Men siden januar er endnu ingen af de forslag, der har været behandlet ved en afstemning i Folketinget, blevet vedtaget.

Både det første egentlige danske borgerforslag Forslag om at afskaffe uddannelsesloftet!’, der opnåede 54.191 støtteerklæringer og senest Afskaffelse af ministerpension og pension til ministerbørn’, der fik indsamlet 68.975 støtterklæringer, er blevet nedstemt af Folketinget trods stor mediebevågenhed.

Ifølge Jens Villiam Hoff har borgerforslagene to grundlæggende demokratiske styrker. Den ene består i den formelle mekanisme, der gør, at Folketinget er forpligtet til at tage forslagene alvorligt, debattere dem og eventuelt stemme om dem.

»Det betyder, at politikerne er nødt til at bruge tid på dem, selv om de i deres stille sind, affærdiger dem og mener, at det er noget pjat, som de ikke ønsker at bruge tid på,« siger han.

Den anden styrke handler om, at borgerforslagene repræsenterer et forsøg på at ændre den politiske dagsorden »eller potentielt tvinge nogle ting igennem, der optager borgerne, men som ellers ville være ude af den politiske horisont«.

Altså et forsøg på at ændre den politiske agenda og dreje opmærksomheden et andet sted hen.

Ny form for lobbyisme

Hvis man kigger nærmere på de mest populære borgerforslag på platformen borgerforslag.dk, så tegner der sig dog et billede af, at mange af de forslag, som får politisk gennemslagskraft er stillet af personer, der er organiserede gennem fagforeninger, græsrodsbevægeler eller politiske partier.

Borgerforslaget om at afskaffe uddannelsesloftet og borgerforslaget om Indførelse af 18 års mindstealder for omskæring af raske børn’ er stillet af henholdsvis en elev- og studenterbevægelse og en forening mod omskæring af børn.

I april kunne Berlingske oplyse, at seks ud af de ti mest populære borgerforslag var stillet af professionelle aktører i enten interesseorganisationer eller politiske partier. Men ifølge Jens Villiam Hoff er det stadig »diskuterbart, hvem der stiller disse borgerforslag«, da der ikke eksisterer egentlige målinger eller forskning på området endnu. Derfor ser han ikke blot borgerforslagene, som endnu en lobbykanal for en lille kreds af politiske aktører.

»Du har sikkert ret i, at der er nogle organiserede interesser, der også har andre kanaler til at udtrykke sig på, som betragter borgerforslagene som endnu en lobbykanal. Men de skal trods alt overbevise andre folk, som ikke er en del af bevægelsen, hvis de skal få indsamlet 50.000 underskrifter,« siger han og påpeger, at diskussionen om, at det blot er tordenskjoldssoldater, hyppigt kommer frem.

»Der er nogle mennesker, som er aktive i mange forskellige sammenhænge. Nogle har mange kasketter på og går ind og ud ad mange forskellige bevægelser, organisationer og partier. Jeg ved ikke om faren er stor for, at det udelukkende bliver endnu en politisk lobbykanal,« siger han.

– Hvad skal der så til for, at borgerforslagene lever op til sit fulde demokratiske potentiale og får almindelige, politisk uorganiserede mennesker til at bruge denne nye kanal?

»Det, der skal til, er, at folk bliver mere opmærksomme på, at muligheden for at stille borgerforslagene eksisterer. Flere borgerforslag og mere mediedækning vil øge opmærksomheden på, at muligheden eksisterer. Det samme gælder ildsjæle, som brænder for en sag og begynder at organisere sig og indsamle underskrifter.«

Demokratisk værdi

Jens Villiam Hoff mener, at det er for tidligt at drage nogen konklusion om, hvorvidt den danske borgerforslagsmodel på sigt vil føre til reelle politiske ændringer i lovgivningen eller samfundet, men understreger, at borgerforslagene i sig selv har en demokratisk værdi, da de rejser spørgsmål, som debatteres borgerne i mellem.

»Jeg har selv lige fået en opfordring fra bekendte om at støtte et forslag om borgerløn, hvilket tvinger mig til at finde ud af, hvad jeg mener om borgerløn. På den måde er borgerforslagene dagsordenssættende, ikke i den store arena, men i de mindre arenaer, hvor der foregår en debat mellem borgerne,« siger han.

Hvis det viser sig, at der aldrig bliver vedtaget et eneste borgerforsag i Folketinget, så kan det ifølge ham føre til to mulige udfald.

»Man kan frygte, at hvis borgerforslagene hele tiden bliver stemt ned af Folketinget, så bevirker det, at folk bliver yderligere desillusionerede eller apatiske i forhold til at engagere sig politisk. At folk vil tænke, at politikerne ikke lytter til folket, hvilket kan bidrage til at gøre kløften mellem eliten og befolkningen endnu større og biddrager til en antiestablisment-stemning, som ligger bag den højre-radikale bølge rundt omkring i Europa,« siger han.

Omvendt påpeger han, at det også vil kunne tvinge danske borgere til at anvende andre politiske kanaler eller få dem til at organisere sig i foreninger eller politiske partier. Og jo flere kanaler ind til det politiske system, des bedre for demokratiet.

»Selv om man ikke får direkte politisk indflydelse, vil borgerforslagene alligevel kunne få nogle positive følger,« siger han.

Eksempel på et borgerforslag

  • Borgerforslag: ’Grøn mad i det offentlige’. Handler om at vedtage en lov om, at alle offentlige køkkener skal tilbyde et plantebaseret måltid som en fast valgmulighed.
  • Forslagsstiller: Rune Christoffer Bech Dragsdahl, medlem af Dansk Vegetarisk Forening (DVF)
  • Startdato: 30. januar 2018
  • Slutdato: 29. juli 2018
  • Antal støtter: 9.137 målt den 13. juni kl. 13

– Rune Christoffer Bech Dragsdahl, hvorfor har du valgt at stille borgerforslaget?

»Problematikken i de offentlige køkkener har eksisteret i mange år, og den har optaget mig privat og som foreningsmedlem. Jeg er initiativtager på det fremsatte forslag, men det er støttet af en række medstillere, som bl.a. er læger og diætister.«

– Men hvorfor har du netop valgt at stille et borgerforslag frem for på anden vis forsøgt at skabe opmærksomhed om problemstillingen?

»Da vi betragter det som et landspolitisk anliggende, går vi til Folketinget via borgerforslaget. Vores erfaringer med de gængse politiske kanaler er, at selv om politikere har ønsket at fremme en mere grøn dagsorden, så har de været i tvivl om, hvorvidt de vil underlægge køkkenerne i det offentlige et krav om en grøn valgmulighed.«

– Er det i erkendelse af, at jeres politiske arbejde ikke har virket indtil videre, at I har valgt at stille et borgerforslag?

»Det er relevant at få politikerne til at tage stilling til problematikken og et borgerforslag vil betyde, at de skal stemme om det. En ting er, at mange politikere ikke ønsker at fremsætte lovforslaget eller være afsender for det, men spørgsmålet er, om der er nogen politikere, som vil stemme imod retten til at vælge et bæredygtigt og sundt madalternativ.«

Eksempel på et borgerforslag

  • Borgerforslag: Minimumsnormeringer i daginstitutioner. Handler om, at der skal være mindst én fuldtidsansat pædagogisk medarbejder pr. tre børn i vuggestuer og mindst én pædagog pr. seks børn i børnehaver.
  • Forslagsstiller: Louise Gjervig Lehn, medlem af Forældrenes Landsforening (FOLA).
  • Startdato: 23. marts 2018
  • Slutdato: 19. september 2018
  • Antal støtter: 5.752 målt den 13. juni kl. 13

– Louise Gjervig Lehn, hvorfor har du valgt at stille borgerforslaget?

»Vi (Forældrenes Landsforening, red.) har valgt at benytte os af muligheden for at stille et borgerforslag, fordi vi igennem mange år har forsøgt at få skabt opmærksomhed på problemstillingen, der berører normeringen i de danske dagtilbud, på lokalt niveau med en række lokale initiativer.

– Men hvorfor har du netop valgt at stille et borgerforslag frem for på anden vis forsøgt at skabe opmærksomhed om problemstillingen?

»Vi har afholdt lokale happenings op til kommunalvalget, talt med de politiske ordførere for børn og unge-området og stillet op til institutionsbestyrelser rundt omkring i kommunerne. Det er ikke, fordi problemstillingen ikke er blevet politisk anerkendt, men der er blevet holdt fast i, at der er tale om en kommunal beslutning, hvor midlerne prioriteres ude i kommunerne.«

»Vi må bare konstatere, at vores konstante øgede opmærksomhed ikke har flyttet ved noget. Der er blevet skåret på børn og unge-området næsten hvert år, når der skal budgetplanlægges. Det er det område i kommunerne, som står lavest på prioriteringslisterne. Det synes vi som forældre er enormt bekymrende. Vi ønsker ikke at aflevere vore børn på institutioner med trængte forhold.«

– Er det i erkendelse af, at jeres politiske arbejde ikke har virket indtil videre, at I har valgt at stille et borgerforslag?

»Det er det jo også. Når noget ikke virker, må man tænke i nye løsninger. Vi bruger borgerforslaget til at få et landspolitisk øje på normeringerne i dagtilbuddene.«

Vi har samlet ti forslag fra hjemmesiden borgerforslag.dk, så du kan gætte på, hvad der samler opbakning fra hvor mange
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Lise Lotte Rahbek
Eva Schwanenflügel, Klaus Lundahl Engelholt og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

olivier goulin

Til Folkemøde i burka. Godt tænkt!
Det helt rigtige sted at konfrontere politikernes med deres åndsvage lovgivning.
Sørg nu endelig for at troppe op til alle arrangementer med Pia K og Søren Espersen.

/O

Eva Schwanenflügel, Gert Romme og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Vi vil også gerne se nogle vifte med det Tibetanske flag

Folkemødet, som det populistiske politiker/medie-show, det har udviklet sig til, er jo den perfekte eksponering for demoer og happenings.

Det er en meget begrænset scene med garanti for fuld pressedækning

/O

Eva Schwanenflügel, Henrik Peter Bentzen, Bettina Jensen, morten rosendahl larsen, Egon Stich, Gert Romme, Hans Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Borgerforslagene har for lidt tynge og forpligtelse, måske skulle man hæve dem til 100.000 - 200.000 underskrifter, og så give dem mere forpligtende indflydelse på beslutningsprocessen, altså, så de ikke bare lige sådan kan afvises.

Hvorfor er selv journalister, der jo ellers burde kende sproget, begyndt at bruge forholdsordet "på" alle mulige og umulige steder? Det hedder "bevågenhed *om* en begivenhed", "nysgerrig *efter*" osv.

olivier goulin

@Anders

Ja, det er ret irriterende.

Det er med sprog som med træer: Der skal virkelig tungtvejende grunde til at fælde ord og vendinger.
Lad dem leve til de ikke giver mening længere. Kan de anvendes, så lad dem være.
Og jo længere tid de har vist deres værd, desto mere respekt bør man have for dem.

/O

Henning Wettendorff

Jakob Stein nævner borgerforslaget om at forbyde omskæring af mindreårige - som eksempel på at de forslag, som får politisk gennemslagskraft "er stillet af personer, der er organiserede gennem fagforeninger, græsrodsbevægeler eller politiske partier."
Bevægelsen viser sig at være "en forening mod omskæring af børn". Tja, så holder de vel ligefrem generalforsamling - men ellers er det vel helt naturligt at danne en forening for eller imod noget, uden at et borgerforslag af den grund behøver være nogle wannabe-politikeres eller vane-aktivisters redskab?