Læsetid: 3 min.

Danske politikere er ikke bekymrede for ændringen af politiets optagelsesprøve

Til efteråret afskaffes en essentiel del af politiets fysiske optagelsesprøve og kravene i to ud af fem testdiscipliner sænkes. Rigspolitiet sænker bevidst barren for at kunne optage flere elever, der til gengæld får et fire måneder forlænget uddannelsesforløb. Information har talt med danske politikere om lempelserne af politiets fysiske optagelsesprøve
Optagelseskravene på Politiskolen bliver lempet for at imødekomme den store mangel på betjente.

Optagelseskravene på Politiskolen bliver lempet for at imødekomme den store mangel på betjente.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

26. juni 2018

Det vækker ikke bekymring blandt danske politikere, at adgangskravene til politiets fysiske optagelsesprøve fremover lempes. Sådan lyder meldingen, efter at Information mandag kunne fortælle, at politiet til november 2018 afskaffer den såkaldte almene test, der i flere årtier har eksisteret som en central del af politiskolens fysiske optagelsesprøve.

Rigspolitiet lemper de fysiske adgangskrav i håbet om at optage flere elever på politiskolen, men forlænger samtidigt basisuddannelsen med fire måneder til et samlet uddannelsesforløb på 28 måneder. 

»Det er meningen, at de færdigheder, som man tidligere skulle have udvist i forbindelse med optagelsesprøven, i stedet skal udvises gennem læretiden på uddannelsen – der er forlænget med fire måneder. Totalt set skulle det helst medføre, at flere politibetjente kommer igennem nåleøjet, men ikke, at vi får dårligere betjente ud af det, når vi er færdige,« siger Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen, der bakker op omkring ændringerne, da det ikke kan »negligeres«, at der mangler danske politifolk. 

Den almene test består af en række opvarmningsøvelser, der skal teste ansøgernes bevægelighed, koordination, kondition, balance, motoriske omstillingsevne, rumorientering, spændstighed og styrke samt deres evne til at opfatte og følge en instruktion.

Oprindeligt havde testen ifølge Rigspolitiet til formål at afdække, om »ansøgeren har de alsidige bevægelseskompetencer, der er nødvendige for at gennemføre uddannelsen på normeret tid«. Men sådan forholder det sig tilsyneladende ikke længere.

Lempelser af politiets fysiske optagelsesprøve

  • I 2017 indførte politiet princippet om særlige gentestere, en omprøve for ansøgere, der har dumpet i en enkelt af den fysiske optagelsesprøves fem dicipliner: hurtighedstest, længdespring, kropshævninger, bænkpres og løb.
  • Til november 2018 ændres kravet til at kunne tilbagelægge 2.400 meter løb fra 11 minutter og 30 sekunder til 12 minutter for mænd. For kvinder reduceres kravet fra 13 minutter til 13 minutter og 30 sekunder. Ligeledes lempes kravet i bænkpres fra 10 x 60 kg til 10 x 50 kg for mænd og fra 10 x 35 kg. til 10 x 30 kg for kvinder.
  • Den almene test, der i mere end 20 år har været en central del af den fysiske optagelsesprøve afskaffes og erstattes af en en regulær opvarming. Almen-testen består af en række ukendte opvarmningsøvelser, hvis funktion er at undersøge ansøgernes bevægelighed, koordination, kondition, balance, motorisk omstillingsevne, rumorientering, spændstighed og styrke samt evnen til at opfatte og følge en instruktion.

Ifølge Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofod (DF) er ændringerne af politiuddannelsen til »at leve med, men det er ikke en beslutning, som vi har armene op over hovedet over.«

Efter at være blevet orienteret af Rigspolitichefen i forligskredsen, så er det hans indtryk, at de krav, der stilles på den danske politiuddannelse, stadigvæk er relativt høje i forhold til andre sammenlignelige landes krav. Alligevel vil Peter Kofod »love, at der bliver holdt en stram snor med, hvilke følger ændringerne vil have. Det er noget, som vi kommer til at følge med i, i den kommende tid.«

Udover afskaffelsen af den almene test sænkes kravene i to ud af den fysiske optagelsesprøves fem discipliner, i bænkpres og løb.

Enhedslistens Rosa Lund (EL) kunne godt have accepteret, at de fysiske adgangskrav blev sænket til fordel for en opgradering af de resterende adgangskrav: »Men det virker ikke til at være tilfældet. Det er lige så vigtigt, at betjente er dygtige til skriftlig dansk, engelsk og konfliktløsning,« siger hun.

Ingen vedligeholdelseskrav

Når først man har bestået politiuddannelsen, stilles der ingen generelle krav om at vedligeholde sin fysiske form og kondition, da der ikke foreligger et centralt direktiv fra Rigspolitiet om obligatorisk vedligeholdende fysisk træning eller test. Det bekymrer ikke Preben Bang Henriksen, da det ikke er et dokumenteret problem. Først hvis »forbryderne bogstavelig talt begynder at løbe fra politiet,« vil han overveje at tage forslaget op.

Ifølge Peter Kofod er det lidt »paradoksalt« eftersom man i Forsvaret har en årlig fysisk test. Men han er stadig skeptisk over for at indføre deciderede fysiske krav, da han er overbevist om, at politiet er i stand til at håndhæve et højt fysisk kompetenceniveau. Han bifalder dog ideen om at indføre en fysisk »basispakke«, der betyder, at betjentene får et vist antal timer stillet til rådighed i arbejdstiden til frivilligt at vedligeholde formen. »Kvit og frit på arbejdspladsens bekostning,« siger han.

Rosa Lund finder det »komisk«, at man har en fysisk optagelsesprøve, men at fysikken efter et år på uddannelsen ikke længere er i fokus. Hun mener godt, man kunne overveje at indføre fysiske vedligeholdelseskrav, men påpeger samtidig, at færre opgaver i politiet i dag kræver, at man er fysisk stærk. Derfor er det »mindst lige så vigtigt, at de andre krav fylder i politiet«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu