Læsetid: 7 min.

DF vil af med LA, men afviser ikke nye skattelettelser

DF vil sætte Liberal Alliance uden for indflydelse efter et folketingsvalg for at kunne føre en anden fordelingspolitik. DF fastholder dog at pege på Lars Løkke Rasmussen som statsministerkandidat, og gruppeformand Peter Skaarup vil ikke på nuværende tidspunkt komme ind på, hvordan partiet konkret vil sikre et skifte i den økonomiske politik
Et af pejlemærkerne for en ny regering skal ifølge Dansk Folkepartis Peter Skaarup være at øge væksten i den offentlige sektor, så den svarer til den demografiske udvikling.

Et af pejlemærkerne for en ny regering skal ifølge Dansk Folkepartis Peter Skaarup være at øge væksten i den offentlige sektor, så den svarer til den demografiske udvikling.

Tor Birk Trads

29. juni 2018

Dansk Folkeparti vil føre rød fordelingspolitik som medlem af en blå regering efter det kommende folketingsvalg, der skal afholdes om mindre end et år.

Det stod klart i denne uge, da Kristian Thulesen-Dahl meldte ud, at DF vil udelukke Liberal Alliance fra en ny borgerlig regering for at lægge afstand til LA’s skattepolitik og arbejde for  realvækst i den offentlige sektor. Men på trods af udmeldingen, vil DF ikke over for Information afvise, at partiet i en kommende VO eller VKO-regering selv vil stemme for flere skattelettelser.

»Nej, det kan vi ikke sige på det her tidspunkt,« siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup.

Siden 2001 har DF i lange perioder haft markant indflydelse på dansk politik, og partiet har selv stemt for 13 ud af 16 reformer, som ifølge Magisterbladets beregninger har været med til at øge uligheden i Danmark. En analyse fra AE-rådet i 2016 viser, at efter 15 års reformer af indkomstskatten har de ti procent rigeste fået en gevinst på 41.000 kroner, mens de fattigste har måttet nøjes med 900 kroner ekstra.

Ikke desto mindre vil Dansk Folkeparti udelukke Liberal Alliance på grund af deres »hårde linje i fordelingspolitikken«, der ifølge Peter Skaarup ligger for langt væk fra DF's på væsentlige områder.

»Liberal Alliance vil give massive skattelettelser til de bedst stillede danskere og tilsvarende skære ned på forskellige former for overførselsindkomster, hvis det kan lade sig gøre. Det er klart, at det står i ret meget modstrid med det, vi gerne vil,« siger gruppeformanden.

K og V er mindre dogmatiske

Dansk politik har i lang tid været defineret af, at DF har fået udlændingestramninger til gengæld for at stemme ja til borgerlig økonomisk politik. Men i dag står vi ifølge Peter Skaarup i en ny situation, hvor »rigtig mange partier vil gennemføre markante stramninger på udlændingepolitikken«. Derfor mener han ikke, at det ene behøver udelukke det andet.

– Kan man så stole på jer som garant for mere økonomisk lighed i Danmark?

»Det er den retning, vi gerne vil i. At vi har en god lighed. Men om man kan skabe mere lighed eller bare bevare det forholdsvist lige samfund, vi har, det kan vi ikke sige, hvordan ender i et regeringsgrundlag.«

– Hvad er vigtigst for jer i dag, udlændingestramninger eller at forhindre skattelettelser?

»Vi mener, at vi skal beskytte vores velfærdssamfund og vores velstand i Danmark, og derfor skal vi have nogle stramninger i udlændingepolitikken, men vi synes da også, at det er vigtigt, at de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder i den økonomiske politik, og det vil sige, at dem, der tjener mest, også betaler de højeste skatter.«

– Når I har den vision, hvordan kan det så være, at I tænker, at Lars Løkke Rasmussen er den bedste statsminister for Danmark?

»Det er, fordi vi tror, at det er der, vi kan komme igennem med mest af den politik, vi gerne vil føre.«

– På udlændingepolitikken?

»Ja, også på den.«

– Men vel ikke på den økonomiske politik?

»Jo, det er rigtigt, at vi har slået til lyd for nogle vigtige stramninger i udlændingepolitikken og også er kommet igennem med en hel del af dem, men vi har også slået til lyd for at hæve ældrechecken til gavn for de svageste ældre. Man kan sige, at gennem årene er det lykkedes på nogle centrale områder at samarbejde med Venstre.«

– I har stemt meget borgerlig økonomisk politik igennem, som I nu vil gøre op med. Hvad er det, der skal få jeres vælgere til at tro, at I ikke vil fortsætte med at lægge stemmer til skattereformer og andre reformer, der øger uligheden?

»Det, der kommer til at ske efter et valg, er den eneste måde, vi kan bevise, hvad vi gerne vil. Så kan man selvfølgelig også sige noget op til valget, men der er vi ikke endnu.

– Når det kommer til ønsket om skattelettelser og vækst i den offentlige sektor, er der vel ikke så langt fra De Konservative og Venstre og så til Liberal Alliance?

»Jamen, altså, det kan da godt være, at det står i deres partiprogrammer, at de gerne vil have skattelettelser, men der viser udviklingen, at man i De Konservative og Venstre har en meget mindre dogmatisk tilgang til det. De er villige til at lave kompromiser. Der har de valgt en anden form i Liberal Alliance.«

Intet givet på forhånd

Et af pejlemærkerne for en ny regering skal ifølge Dansk Folkeparti være at øge væksten i den offentlige sektor, så den svarer til den demografiske udvikling.

»Man kan ikke komme uden om, at der er brug for en vis vækst i den offentlige sektor. Og vi skal kunne følge den demografiske udvikling, så der kan være råd til sundhed, ældre og en ordentlig retspolitik,« siger Peter Skaarup.

Mens den nuværende regering har skrevet en realvækst i den offentlige sektor på 0,3 procent ind i regeringsgrundlaget, har Socialdemokratiet sidste år fremsat et forslag om at pålægge regeringen at sikre, at det offentlige forbrug hvert år frem mod 2025 som minimum følger det demografiske pres svarende til en realvækst i det offentlige forbrug på cirka 0,7 procent om året fra og med 2018 til 2025.

Adspurgt, om der ikke er bedre mulighed for at øge væksten i den offentlige sektor, hvis DF støtter en socialdemokratisk regering, svarer Peter Skaarup, at det ikke kommer på tale lige nu.

»Det er noget, vi måske gerne vil afprøve på sigt. Men i forhold til det førstkommende valg, så tror vi, at mulighederne for at få indflydelse er størst, hvis vi peger på Lars Løkke Rasmussen. Det er udgangspunktet.«

– Liberal Alliance er gået til valg på minusvækst, men både De Konservative og Venstre er jo før gået til valg på nulvækst. Hvad er det, der får jer til at tro, at de vil gå med på jeres krav om en markant højere vækst?

»Der er heller ikke noget, der er givet på forhånd. Det er et pejlemærke, vi har. Det er i den retning, vi gerne vil,« siger gruppeformanden.

Udover vækst i den offentlige sektor meldte Dansk Folkeparti denne uge ud i Jyllands-Posten, at partiet i et regeringsgrundlag vil have indskrevet skrevet en lang række krav til udlændingestramninger, samt få en garanti for, at der ikke bliver stemt for at afskaffe EU-forbeholdene, men at der bliver holdt fokus på problematikkerne omkring samarbejdet med EU.

EU

Ifølge Peter Skaarup er Venstre kommet for langt væk fra DF i EU-politikken. I sidste måned skrev EU-ordfører for Venstre, Jan E. Jørgensen, en kronik på Altinget.dk, hvor han opfordrer til at »bryde tabuet om vores forbehold og diskutere konsekvenserne af at være uden for indflydelse på en række områder«.

»Det virker jo lidt, som om Venstre har været i opbrud i forhold til EU-politikken. Det er vores opfordring, at der skal indlægges nogle regler om ikke at lave flere afstemninger om disse forbehold, for vi tror ikke på, at det er en nødvendig ting for Danmark at være med der,« siger Peter Skaarup.

– Når man ser på de tre pejlemærker, I stiller op for en ny borgerlig regering, hvad er det så på de tre punkter, som I tænker er bedre at gennemføre med Venstre frem for Socialdemokratiet?

»Det må tiden vise, men vi ved bare generelt, at vi har en form, hvor det er lykkedes at kunne samarbejde med Venstre i efterhånden en del år – siden 2001, hvor Anders Fogh Rasmussen trådte til som statsminister første gang. Vi har ikke på samme måde et gennemprøvet samarbejde med socialdemokraterne over lang tid. Det kan vi håbe på at få, og det er derfor, vi taler om, at man kan lave et tættere samarbejde mellem Venstre, DF og Socialdemokratiet.«

– Er I bange for at tabe vælgere ved at sige, at I vil pege på en socialdemokratisk regering?

»Nej, det er ikke et spørgsmål om at tabe vælgere, men om hvor vi tror – ud fra de erfaringer vi har – at det kan lade sig gøre at komme igennem med vores politik.«

DF's støtte til borgerlig økonomisk politik i 15 år

Lavere skat på arbejdsindkomst 2003

Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti indfører beskæftigelsesfradraget på 2,5 procent og hæver grænsen for mellemskat med 12.000 kroner årligt fra 2004-2007.

Forårspakken 2004

Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti fremrykker skattelettelser på arbejde.

Lavere skat på arbejde 2007

Venstre, De Konservative, Ny Alliance og Dansk Folkeparti hæver personfradraget fra 40.500 til 41.500 kroner. Beskæftigelsesfradraget hæves også fra 2,5 til 4,25 procent. Grænsen for mellemskat forhøjes, så den fra 2009 svarer til topskattegrænsen.

Forårspakken 2.0 2009

Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti sænker bundskatten med 1,5 procentpoint. Mellemskatten ophæves og topskattegrænsen forhøjes.

Dagpengereformen 2010

Sammen med De Radikale, Venstre, De Konservative og Liberal Alliance stemmer Dansk Folkeparti for en halvering af dagpengeperioden. Samtidig fordobles optjeningskravet.

Kontanthjælpsloftet 2016

Dansk Folkeparti stemmer sammen med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance for en reform, der lægger en maksgrænse for kontanthjælp, boligtillæg og boligsikring. Samtidig indføres 225 timers-reglen, der betyder, at kontanthjælpsmodtagere bliver skåret i kontanthjælp, hvis de inden for et år ikke har arbejdet mindst 225 timer.

Kilde: Magisterbladet, Ritzau

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens J. Pedersen

Når DF gerne vil have Lars Løkke som statsminister, så er det fordi han ikke er i stand til at afvise deres ekstreme krav.
Når DF gerne vil af med LA, så er det fordi de selv vil bestemme.
DF stopper ikke, før de har ødelagt Danmark.
Egentlig kunne DF anklages for landsskadelig virksomhed.

Carsten Munk, Verner Nielsen, Bernhard Drag og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Kære Christian de Conick Lucas
En, der er god i Photoshop, kan gøre et forsøg, ellers er det vist ikke muligt?

Peter Sterling

DF har stemt for 13 ud af 16 reformer, som ifølge Magisterbladets beregninger har været med til at øge uligheden i Danmark. Er der nogen som seriøst vil påstå at følgende liste over nedskæringerne de sidste 10 år, har givet de fattige 900 kr. mere hvert år?

"Igennem det seneste årti er der blevet gennemført store politiske forringelser af forholdene for mennesker med funktionsnedsættelser, især på social-, beskæftigelses- og sundhedsområdet. I artiklen skitseres en oversigt over nogle af de vigtigste lovgivninger og beslutninger fra perioden 2007-2017 på dette område". https://www.avisen.dk/vigtigste-politiske-reformer-og-beslutninger-2007-...

Måske er den største myte om DF, at de vil sikre et skift i den økonomiske politik. DF vil en neoliberal regering og de afviser ikke nye skattelettelser. Jeg tror, ​​at den værste form for naivitet, er troen på at DF i en blå regering, vil tilbage rulle nedskæringerne og fjerne børnefattigdommen. 60.000 børn er tvunget ned i ydmygende fattigdom pga. DF's deltagelse i blå blok. DF har sørget for at 155.000 ikke har nogen indtægter overhovedet.

De fattige får ikke en krone ud af en ny Venstre-ledet regering, hvor blå blok består, det er valgflæsk. S og DF konkurrerer om de samme middelklasse vælgere, Betalingen er mere menneskefjendsk politik, færre menneskerettigheder og grusomme interneringslejre. De neoliberale som har mistet det moralske kompas, de engang har haft.

Efter at have lavet flere brutale nedskæringer i træk, ligner DF's sociale interesse mere en tragikomisk farce. DF er meget et produkt af sin tid, med stigende ulighed, en politik præget af kynisme, egoisme, grådighed, og mere end noget andet med ønsket om at få magten, alt sammen uden at ændre status quo, på det sociale område. Den nuværende politiske linje, der indeholder mange manipulatorer, er meget kynisk, og meget af den er drevet af grusomhed og ondskab.

I næste valgperiode skal vi satse på solidaritet og medfølelse. Hvis du er syg og træt af hykleri, politisk spin og Dansk Arbejdsgiverforenings propaganda, så kom og vær med i den sociale modstandsbevægelse, vi er over 120.000 som siger fra.

morten rosendahl larsen, Eva Schwanenflügel, Finn Egelund, Carsten Munk, Verner Nielsen, Lars Løfgren, Mogens Holme, Jens J. Pedersen, Anne Eriksen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar