Venstre vil ikke afvise, at det kan blive nødvendigt at øge den danske støtte til Afghanistan. Regeringspartiets udmelding kommer som følge af oplysninger om, at det nu går tilbage med skolegangen i det krigshærgede land.
Den uafbrudte konflikt, store fattigdom, elendige sikkerhed og kulturelle forarmelse i Afghanistan har medført, at antallet af børn, der ikke kommer i skole, er steget for første gang siden 2002.
»På den baggrund overvejer vi at øge støtten til Afghanistan. Om det kommer med på finansloven afhænger dog af effekterne af den forårsoffensiv, Taleban netop har iværksat,« siger Venstres udenrigsordfører, Michael Aarestrup Jensen.
Danmark bruger årligt over en halv milliard kroner på beskæftigelse, demokratiindsats og ikke mindst undervisning i Afghanistan, fremgår det af en opgørelse fra Forsvarsministeriet fra marts i år. Gennem det regionale freds- og stabiliseringsprogram for Afghanistan-Pakistan yder Danmark dertil omkring 100 millioner kroner om året til opbygningen af de afghanske nationale sikkerhedsstyrker.
Jyllands-Posten har på baggrund af en ny rapport fra UNICEF, USAID og den afghanske regering rapporteret, hvordan også Islamisk Stat nu terroriserer særligt pigeskoler. En udvikling, der føjer sig til Talebans årelange kampagne mod skoler i Afghanistan.
Det fremgår af rapporten, at næsten halvdelen af alle afghanske børn ikke går i skole. 60 procent af dem er piger, og i nogle provinser er det helt op til 85 procent af pigerne, der ikke kommer i skole. Det drejer sig især om provinserne Kandahar, Helmand, Maidan Wardak, Paktika, Zabul og Uruzgan.
Ifølge UNICEF går 3,7 millioner afghanske børn i alderen 7-17 år nu slet ikke i skole.
UNICEF peger på fordrivelse, børneægteskaber, mangel på kvindelige lærere, forfaldne skoler, fattigdom og usikkerhed som de væsentligste årsager.
Bekræfter UNICEF-tal
»Jeg har selv haft lejlighed til at besøge nogle af de pigeskoler, vi har støttet i Afghanistan,« fortæller Michael Aarestrup Jensen. »Det gjorde et stort indtryk, og det er rigtigt trist, at det nu går den forkerte vej.«
UNICEF-tallene stemmer helt overens med de informationer, ordføreren har modtaget fra andre kilder.
»Vi har i nogle år modtaget efterretninger om, at det går tilbage med sikkerheden,« siger han.
Det stemmer overens med rapportens oplysninger om, at Taleban, Islamisk Stat og andre ekstremistisk grupper i dag hærger i over 40 procent af landets 398 distrikter.
»Jeg vil dog stadig holde fast i det store billede. Det går langt bedre end før 2002. Og der er stadig områder i landet, hvor det går fremad.«
Rapporten peger da også på, at de børn, der rent faktisk kommer i skole, har en relativ høj chance for at gennemføre uddannelsen. Men for dem, der ikke kommer i skole, indskrænker problemerne sig ikke blot til den manglende uddannelse.
Adele Khodr, som er UNICEF’s repræsentant i Afghanistan, advarede i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten om, at det ikke kun er et problem, at et stigende antal børn ikke modtager undervisning.
»Børnene er i større fare for at blive misbrugt, udnyttet eller rekrutteret, når de ikke er i skole,« udtalte hun i en pressemedelelse fra UNICEF.
Værre siden 2014
Sikkerhedssituationen i Afghanistan er generelt blevet værre siden december 2014, hvor den NATO-ledede internationale styrke afsluttede sine væbnede missioner og overlod sikkerheden og håndteringen af Taleban og andre militser til de afghanske myndigheder.
Men situationen har længe været trængt for de afghanske børn. Information kunne allerede i 2011 fortælle om den udbredte brug af trusler og vold mod skoleelever i Afghanistan. Det skete, året efter at daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin åbningstale havde glædet sig over de mange piger, der var begyndt at gå i skole.
Information havde via Wikileaks fået adgang til 15.000 amerikanske efterretningsrapporter, der gav et noget mere dystert billede af situationen i landet, end den danske offentlighed blev præsenteret for.
Michael Aastrup Jensen kan godt genkende billedet.
»Jeg mener dog, at vi har prøvet at være så klare i spyttet som muligt,« siger han.
Selv om hjælpen først og fremmest ydes af hensyn til afghanerne, medgiver han, at det også handler om at sikre Danmark.
»Danmark er i forreste linje i kampen mod terror. Og det er afgørende, at Afghanistan ikke falder tilbage i det kaos, som herskede før invasionen.«
Og set i det lys, mener Michael Aarestrup Jensen ikke, at man kan tale om at kaste gode penge efter dårlige, når vi nu alligevel oplever, at vilkårene bliver forringet for Afghanistans børn.
