Læsetid: 7 min.

Flere og flere topembedsmænd er opdraget i Finansministeriet

En ny kortlægning viser, at stadig flere topembedsmænd i den offentlige sektor kommer med erfaring fra Finansministeriet. Udviklingen er ifølge iagttagere udtryk for, at en særlig økonomisk logik præger hele centraladministrationen, og det kan blive et problem, hvis andre fagligheder fortrænges
En stigende andel af danske topembedsmænd kommer med erfaring fra Finansministeriet. Og de stiger markant hurtigere til tops end embedsmænd, der ikke har erfaring fra Finansministeriet. Det viser bogen Skolet i den Røde Bygning, der indeholder den første komplette kortlægning af karriereforløbene for alle topembedsmænd i centraladministrationen. Bogen udkommer i næste uge og er skrevet af cand.scient.pol. Hjalte Gram

En stigende andel af danske topembedsmænd kommer med erfaring fra Finansministeriet. Og de stiger markant hurtigere til tops end embedsmænd, der ikke har erfaring fra Finansministeriet. Det viser bogen Skolet i den Røde Bygning, der indeholder den første komplette kortlægning af karriereforløbene for alle topembedsmænd i centraladministrationen. Bogen udkommer i næste uge og er skrevet af cand.scient.pol. Hjalte Gram

Liselotte Sabroe

9. juni 2018

Folk med erfaring fra Finansministeriet udgør en stigende andel af danske topembedsmænd, og de kommer også markant hurtigere til tops end dem, der ikke har erfaring fra Finansministeriet.

Det viser bogen Skolet i den Røde Bygning, der indeholder den første komplette kortlægning af karriereforløbene for alle topembedsmænd i centraladministrationen. Bogen udkommer i næste uge og er skrevet af cand.scient.pol. Hjalte Gram.

»Der er langt flere topembedsmænd, der har været forbi Finansministeriet i deres karriere sammenlignet med for 20 år siden. De er også langt mere mobile inden for centraladministrationen, og i gennemsnit forfremmes de flere år tidligere end deres kolleger, der ikke har erfaring fra Finansministeriet,« siger han.

Ifølge bogen har 42 procent af departementcheferne, 40 procent af alle afdelingschefer, 23 procent af direktørerne og 15 procent af vicedirektørerne i styrelserne det til fælles, at de har erfaring fra Finansministeriets departement. Det er en stigning fra en lignende opgørelse i 1999, der viste, at 30 procent af departementscheferne, 23 procent af afdelingscheferne og 13 procent af direktørerne i styrelserne havde erfaring fra ministeriet, mens vicedirektører dengang ikke blev talt op.

I alt har 25 procent af alle topembedsmænd erfaring fra Finansministeriet, mens kun 12 procent har været i Statsministeriet, og 9 procent har erfaring fra Justitsministeriet.

Lotte Jensen, der er institutleder og professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS og har skrevet flere bøger om Finansministeriet, mener, at der kan være forskellige forklaringer på, at embedsmænd med erfaring fra Finansministeriet breder sig til mange andre dele af den offentlige sektor.

»Grundlæggende rekrutterer Finansministeriet dygtige kandidater. Og de medarbejdere, der arbejder med finanslovsparagrafferne, er typisk i kontakt med mange forskellige parter, hvilket er et jobmæssigt udstillingsvindue for dem,« siger hun.

Om kortlægningen

  • Topembedsmænd er i bogen Skolet i den Røde Bygning defineret som dem, der er chefer for andre chefer. Det vil sige: Departementschefer og afdelingschefer i ministerierne og direktører og vicedirektører i styrelserne.
  • Data er indsamlet i april 2017. Ubesatte stillinger fratrukket er der tale om 265 topembedsmænd. Fem vicedirektører er dog ikke kommet med på grund af for mange manglende oplysninger, så undersøgelsen baserer sig i alt på 98 procent af de relevante karriereforløb.
  • Kortlægningen er baseret fortrinsvis på indsamling fra åbne kilder som b.la. nyhedsmedier, organisationernes egne hjemmesider, Kraks Blå Bog, LinkedIn og opslagsværket Hof og Stat.
  • Hjalte Gram har foretaget indsamlingen som en del af sit speciale i statskundskab på Københavns Universitet, og det er Foreningen for Elite og Magtstudier, der udgiver Skolet i den Røde Bygning.

Det øgede fokus på budgetstyring efter finanskrisen og vedtagelsen af budgetloven betyder også, at netop de kompetencer, man får i Finansministeriet, bliver set som væsentlige i hele centraladministrationen.

»Der er en bestemt styringstænkning, der vinder hævd som den nødvendige og naturlige. Det er en styringstænkning funderet på, at orden i økonomien er det primære og en bestemt opfattelse af, hvad effektivitet er,« siger Lotte Jensen.

»Mester i grundhåndværket«

Finansministeriet har selv en officiel vision om at være det ministerium, der skaber »fremtidens topledere«. På dets hjemmeside er der blandt andet et interview med departementschef i Skatteministeriet Jens Brøchner, der har tilbragt 13 år af sin karriere i Finansministeriet.

Han forklarer kommende ansatte, hvad de kan få ud af at arbejde i ministeriet:

»Man lærer at lave korte, solide og præcise beslutningsgrundlag og får tillært sig en meget stringent og systematisk måde at angribe problemstillinger på. Man bliver med andre ord mester i selve grundhåndværket som DJØF’er – og det er meget værd, også uden for Finansministeriet,« forklarer han.

I undersøgelsen dokumenterer Hjalte Gram, at vejen til en topstilling for folk med erfaring fra Finansministeriet kun tager gennemsnitligt syv år fra afsluttet uddannelse til den første lederstilling med personaleansvar og 12 år, før de bliver chef for andre chefer. Til sammenligning tager det henholdsvis ti og 16 år for folk uden erfaring fra Finansministeriet.

Ifølge Hjalte Gram er det dog ud fra tallene alene svært at sige noget sikkert om, hvorfor folk med erfaring fra Finansministeriet stiger så hurtigt til tops i hele den offentlige sektor.

Det kan være, fordi Finansministeriet lykkes med sin vision om at være dem, der uddanner de bedste topledertalenter. Det kan også skyldes, at folk, der alligevel ville være kommet til tops i embedsværket, søger mod Finansministeriet, fordi det bliver opfattet som vejen til magten.

Administrerende direktør i Kommunernes Landsforening Kristian Wendelboe, der selv har været både fuldmægtig, kontorchef og afdelingschef i Finansministeriet, inden han blev departementschef i flere forskellige ministerier, forstår godt, hvorfor folk fra Finansministeriet er efterspurgte.

»Da jeg blev departementschef i andre ministerier, var min helt store fordel, at jeg vidste, hvordan beslutninger blev til. Det var en indsigt, jeg havde fra min tid i Finansministeriet. Hvis min minister ville et eller andet, så havde jeg viden om, hvordan det kom til at flyve og blive regeringens politik,« siger han.

»De er ret bevidste om betydningen af, at de eksporterer folk. Det er også meget fint for dem at have nogle ude omkring, der forstår den økonomiske logik, som de opererer ud fra. Det handler om budgetdisciplin, og at hvis man står med et valg mellem to ting, så vælger man nok den billigste,« siger han og nævner, at Finansministeriet ofte vælger få emner, de går meget op i, og som i en periode kommer til at præge rigtig mange områder.

»I et par år har det været den offentlige saldo og budgetloven. Det har også været forbrug og investeringer, finanseffekt eller arbejdsudbud. Det er så en logik, de lægger ned over alting, og det med at forstå, hvad det er for en logik, de tænker i, det er smart, hvis man vil have noget igennem,« siger Kristian Wendelboe.

Et faresignal

Undersøgelsen viser også, at topembedsmændene fra Finansministeriet breder sig over langt større dele af centraladministrationen end tidligere. I 1999 havde 11 ud af 20 ministerier ikke folk med erfaring fra Finansministeriet i sin topledelse – i dag er det kun Udenrigsministeriet, Justitsministeriet og Kirkeministeriet, hvor det er tilfældet.

»Den generelle tendens er, at specialister som for eksempel har en uddannelse inden for et fagområde som læger og militært uddannede, bliver afløst af samfundsvidenskabelige generalister som jurister, økonomer og statskundskabere, der besidder topposterne. Her repræsenterer de folk, der har været i Finansministeriet, i særlig grad denne tendens,« siger Hjalte Gram.

Knud Aarup, der er tidligere direktør i Socialstyrelsen, har, siden han stoppede i 2015, advaret mod den fortrængning af andre fagligheder, som udviklingen medfører. For det giver problemer, hvis kun én logik bliver dominerende på bekostning af alt andet.

»Det er et udtryk for, at man har reduceret politik til økonomistyring mellem særinteresser. Derfor er Finansministeriets folk absolut de mest kvalificerede folk til at gøre det. Men det gør ikke samfundet bedre,« siger Knud Aarup og tilføjer:

»Jeg oplever det helt basalt som et spørgsmål om, at man ikke kender det felt, som man virker ind over. Det er et problem, hvis du sidder på undervisningsområdet, og din eneste erfaring med skolen er, at du har gået der engang. Man har ikke været i det ledelsesfelt, som gælder i den kommunale virkelighed.«

Også Kristian Wendelboe mener, at der kan være grund til bekymring, hvis en enkelt faglig tænkning kommer til at dominere:

»Hvis der er en type af faglig logik, der vinder over alle de andre, så er det et faresignal. Hvis al offentlig topledelse er befolket af folk fra Finansministeriet, så er det ikke godt, ligesom det ikke er godt, hvis politikerne overlader al magt til Finansministeriet. For de har en logik, og de har nogle mål, de forfølger, og det er fair. Det skal bare vejes op mod nogle andre hensyn,« siger han og tilføjer:

»Du sætter heller ikke nødvendigvis økonomichefen til at lede virksomheden. Der kan godt være andre fagligheder inden for sundhed og undervisning, der kan være relevante.«

Selvforstærkende udvikling

Ifølge Kristian Wendelboe handler det også om personlige netværk, der kan gøre medarbejderne med erfaring fra Finansministeriet mere attraktive for andre ministerier og dermed bidrage til at forstærke den finansministerielle tænkning i hele centraladministrationen.

»Jeg kender rigtig mange folk, fordi jeg har været i Finansministeriet. Jeg oplever ikke, at det er en loge, men det har da en betydning, at man har et fagligt netværk og nogle folk, man kender,« siger han.

Lotte Jensen påpeger, at udviklingen meget vel kan blive selvforstærkende, da de, der ansætter folk, også har en tendens til at værdsætte de fagligheder, der minder om deres egne. Laver man en lignende opgørelse om ti år, kan udviklingen altså meget vel være fortsat, og en endnu større andel af topembedsmænd dele baggrund fra Finansministeriet.

»At tidligere finansministerielle embedsmænd fylder godt i chefrækkerne andre steder og avancerer relativt hurtigt kan have at gøre med, hvad der genkendes som spidskompetencer af de cheflag, som allerede sidder i chefstolene rundt omkring og af netværk fra tidligere samarbejder,« siger hun.

»Der er en tendens til at spejle de indkommende i egne kompetencer og være mest tryg ved at rekruttere nogen, der ligner, eller nogen, man har erfaring med. Dermed skabes til dels en selvsupplerende dynamik af chefer, som tænker relativt ensartet og derfor også rekrutterer ensartet.«

Bogen Skolet i den Røde Bygning udkommer samme dag, som den regeringsnedsatte Ledelseskommission skal levere sine anbefalinger til innovationsminister Sophie Løhde (V). Kommissionen har blandt andet set på, hvad der karakteriserer de offentlige ledere og skal komme med anbefalinger til, hvad »der kan fremme og understøtte en styrkelse af ledelseskvaliteten i den offentlige sektor«, som der står i kommissoriet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Flemming Berger
Kurt Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Den med de andre fagligheder var jo et problem allerede for 30 år siden, for det har altid været økonomer og jurister snarere end folk med forskningsmæssig specialiseret viden, der har fået lov at tegne rammerne for politikken.
Det kunne så være i orden, hvis det ikke var økonomiSTYRING, men økonomitilvejebringelse, der var opdraget, så samfundet kan udvikles optimalt til stadig større fælles glade for alle og mindre til ensom glæde for nogle få. Jeg mere og i bedre kvalitet, samfundet leverer af tryghed og institutionelle tjenester, jo mindre økonomisk forskel behøver der at være på folk.
Og det glemmes jo gang på gang, at velfærdssamfundet ikke er en god idé, fordi det fremmer social mobilitet, men fordi det sikrer, at det ikke kun er de socialt mobile, der får et godt liv - fordi vi som et lille land har brug for folk på alle niveauer. Det synes at være vores forbandelse, at nogle troede, vi kunne hæve os over det materielle liv - i stedet for at sikre dem, der stadig nødvendigvis må udføre de job, både materielt og fysisk imod nedslidning. Det ville jo rent faktisk kunne lade sig gøre i langt højere grad at sikre folk et arbejdsmiljø, der ikke i nævneværdig grad slider på dem.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Anne Schøtt, Trine Schmidt Nielsen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Bettina Jensen, Egon Stich, Ib Christensen, Jørn Andersen, Carsten Wienholtz, Werner Gass og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Et område, hvor det har haft klar negativ effekt, er folkeskolen.
At tænke sig, at den såkaldte reform af folkeskolen, der blev implementeret i august 2014, er udtænkt i Finansministeriet, er fuldstændig uhørt og uprofessionelt.
Resultatet er blevet derefter.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Bjarne Andersen, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Knud Chr. Pedersen, Steen K Petersen, Anne Schøtt, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Bettina Jensen, Egon Stich, Christina Balslev, Ib Christensen, Roselille Pedersen, Randi Overgård, Jørn Andersen, Werner Gass, Bjarne Bisgaard Jensen, Klaus Flemløse, Torben K L Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Hvis Henrik Sass-Larsen virkelig er den barske hund han siges at være OG han bliver finansminister er han måske den rette til at top-decimere finansministeriet og føre den keynesiansk økonomiske politik han taler om når det drejer sig om re-nationalisere dele af DSB for at gennemføre tog-fondens mål.
Mogens Lykketoft - den gamle finansminister under Nyrup har også luftet tanker om finansministeriets dominerende indflydelse på den førte økonomiske politik. Vi har ikke brug for udbuds-junkier mere og da slet ikke Morten Østergård - udbuds-junkien der også er politiker - en radikal en af slagsen.

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Anne Eriksen, Egon Stich og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
David Joelsen

Det er en tendens man ser overalt. Erhvervslivet er lige forfaldene til at udpege CFO´er til direktører, så man kortvarigt måske oplever en bedre bundline, mens et længere forløb kan føre til en form for “blodmangel”.

Anne Schøtt, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Ib Christensen, Vivi Rindom og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jan Skovgaard Jensen

Nu synes jeg at politikerne selv en gang valgte at gøre Finansministeriet til overministerium i enhver regering. Herfra til at cheferne i Finansministeriet har læst Foucault og tænkt gad vide hvis vi nu starter nogle finansministerielle kulturer indeni alle der andre ministerier, så behøver vores styring at være mindre iøjefaldende...

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Bettina Jensen, Arne Lund og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er jo langtfra nogen nyhed, men noget, er har været alm. kendt i nogle årtier. Men der kommer jo nye læsere og generationer til, så derfor er det nyttigt, at det dokumenteres , hvor slemt det står til.
Dokumentationen er naturligvis også relevant, set i lyset af EL' påvisning af finansministeriets blå regnemaskine, der dermed breder sig til de andre ministerier styrelser og hvor Rip-Rap-og Rup'erne med tiden placerer sig.

Kurt Nielsen, Eskil Nielsen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Bettina Jensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Artiklen underforstår at det er et muligt problem, som er undervejs (og som derfor kan afværges) - men det er et problem som har bestået i flere årtier, som flere kommentatorer er inde på.

Finansministeriets altdominerende position i statens politikudvikling tog for alvor fart under Nyrup-regeringen, hvor Lykketofts finansministerium placeredes centralt og i princippet fik både første og sidste ord i samtlige ministeriers mere væsentlige beslutninger. Denne udvikling var helt logisk iht. den stedse mere dominerende neoliberalisme, hvor enhver såkaldt ansvarlig og EU-loyal politiker skulle sikre indførelse og konsolidering af markedsprincipper, virksomhedskonstruering, konkurrenceudsættelse og incitamentstyring, af statens institutioner, samtidig med at det husholdningsøkonomiske perspektiv på statens økonomi og finanser blev cementeret.

Men i øvrigt er det helt logisk, som i ganske forudsigeligt, at ministerier, der drives som virksomheder og ikke som forvaltninger hvor faglighed, habilitetsprincipper, armslængdeiagttagelse, forsknings- og praktikerinddragelse m.m. ville råde, bliver magtfuldkomne og sikrer egne fødekæder. Man skulle tro at vi er blevet dumme i Danmark, hvilket måske desværre er korrekt. Og i det mindste kan sidstnævnte vel så bidrage til forklaringer på lidt af hvert.

Kurt Nielsen, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Anne Eriksen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Der er en tendens til at spejle de indkommende i egne kompetencer og være mest tryg ved at rekruttere nogen, der ligner, eller nogen, man har erfaring med. Dermed skabes til dels en selvsupplerende dynamik af chefer, som tænker relativt ensartet og derfor også rekrutterer ensartet.
Hvilket lige præcis også er årsagen til, at det er nærmest umuligt at skaffe sig et job med et 'skævt' cv. Der sidder mennesker i HR-afdelingen, som helst ansætter mennesker med en baggrund, som er velkendt og helt sstringent og lige som dem selv.
De skæve er der ingen der vil have.

Kurt Nielsen, Flemming Berger, Lene Gram, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Anne Schøtt, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Ebbe Overbye og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Du sætter heller ikke nødvendigvis økonomichefen til at lede virksomheden. Der kan godt være andre fagligheder inden for sundhed og undervisning, der kan være relevante."

Sålænge alt er et spørgsmål om penge, og svaret er mere kontrol, tvang og styring, bliver den blinde ensretning altdominerende. Med andre ord, man ser simpelthen ikke skoven for bare træer, og alle træerne bedømmes alene på deres økonomiske værdi.
Men der bor jo fugle i træerne, og hvordan beregnes værdien af fuglefløjt?

Det er den diskrepans der bliver stadig mere fremherskende, og gennemsyrer samfundet på ethvert plan.
For så er der ikke værdi i det levede liv, men udelukkende på papiret hvor omkostningerne ved det beregnes.
Penge er ikke en værdi i sig selv, men har efterhånden fået betydning af at være det sande livsmål.
Og det er sateme farligt !!

Kurt Nielsen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Torben K L Jensen, Carsten Wienholtz og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar