Læsetid: 5 min.

Flygtninge og indvandrere finder vej til arbejdsmarkedet – her er de vigtigste tal

Ikkevestlige indvandrere og efterkommere forlader kontanthjælpssystemet og stormer ind på arbejdsmarkedet. Det skyldes især et økonomisk opsving, og at nytilkomne flygtninge finder job. Regeringen vil også have en del af æren, men har samtidig sået tvivl om effekten af sine egne reformer på området ved at trække en rapport tilbage
Integration af indvandrere går stadig bedre ifølge en række tal, der viser, at stadig flere får en fod indenfor på arbejdsmarkedet.

Integration af indvandrere går stadig bedre ifølge en række tal, der viser, at stadig flere får en fod indenfor på arbejdsmarkedet.

Anita Graversen

13. juni 2018

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bød fredag velkommen til det andet »integrationstopmøde« på Marienborg.

Med en rapport fra konsulentvirksomheden Boston Consulting Group i hånden erklærede han, at det er en god forretning for Danmark, når flygtninge og indvandrere kommer i arbejde.

Helt præcis 75 mia. kr. rigere ville Danmark ifølge Boston Consulting Group blive, hvis flygtninge og indvandrere fra ikkevestlige lande bidrog i lige så høj grad som personer med dansk oprindelse.

Der er lang vej igen. Men den gode nyhed er, at det går fremad.

I de seneste uger har regeringen sprøjtet positive tal og statistikker ud om beskæftigelsen blandt flygtninge og indvandrere.

Information guider her til de mest centrale tal, og hvordan de skal forstås.

Beskæftigelsen i Danmark stiger. Fra begyndelsen af 2015 til udgangen af 2017 er flere end 120.000 kommet i arbejde – heraf er 40.000 indvandrere og efterkommere af indvandrere fra ikkevestlige lande. Det skrev beskæftigelsesministeren i et notat til Folketinget tidligere på måneden.

Af de 40.000 indvandrere og efterkommere er 38.700 – svarende til 96 procent – kommet i almindeligt job, det vil sige ikke i støttet beskæftigelse.

De 38.700 dækker også over 846 flygtninge, som ved udgangen af 2017 var i gang med en såkaldt integrationsgrunduddannelse (IGU), ligesom det også dækker over et ukendt antal voksenlærlinge og vikarer i jobrotation. Ifølge ministeriet er der dog færre af disse end i 2015.

Det er uvist, hvor mange af de nye job der er fuldtidsstillinger.

Information omtalte for nylig en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som viser, at ud af de 150.000 nye job, der er skabt siden 2012, er ca. 66.000 stillinger på mindre end 20 timer om ugen. Det svarer til 44 procent. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er det især indvandrere, kvinder og folk med kort uddannelsesbaggrund, der tager deltidsansættelserne.

En økonomisk analyse, som Finansministeriet udgav i februar, viser, at beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere er steget fra godt 43 til ca. 47 procent Det er en større stigning end blandt personer med dansk oprindelse og vestlige indvandrere.

Torben Tranæs, vismand og forskningsdirektør i Vive, sagde mandag til Børsen, at vi nu nærmer os beskæftigelsesrekorden fra 2008.

Ikkevestlige indvandrere fylder mindre i kontanthjælpsstatistikkerne.

I februar 2018 var 40.500 ikkevestlige indvandrere på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse.

Det er ca. 9.400 færre end i april 2016, hvor det drejede sig om 49.900 personer, som beskæftigelsesministeren fremhævede i en opgørelse sendt til Folketinget i slutningen af maj.

Tallet er dog stadig væsentligt højere end for få år siden. I januar 2010 var der tale om 26.700. Siden da er antallet af ikkevestlige indvandrere i kontanthjælpssystemet steget støt – ligesom antallet af etniske danskere på kontanthjælp i øvrigt også er det – indtil kurven knækkede omkring sommeren 2016.

For personer med dansk oprindelse knækkede kurven allerede i vinteren 2013. Forskydningen skyldes ifølge Beskæftigelsesministeriet, at der er kommet et stort antal flygtninge til landet, som først er begyndt at komme ind på arbejdsmarkedet nu.

Det er uklart, hvor mange af de 9.500 ikkevestlige indvandrere og efterkommere, som har forladt kontanthjælpssystemet, der er kommet i almindeligt arbejde. De kan for eksempel også være begyndt på en uddannelse.

Trods faldet er ikkevestlige indvandrere stadig overrepræsenteret i statistikken. Mens 40.500 ikke-vestlige indvandrere stadig modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, gælder det samme for 85.600 personer med dansk oprindelse.

Spørgsmålet er, om den positive udvikling primært skal tilskrives det økonomiske opsving, eller om regeringen har skabt varige forbedringer med sine reformer.

Ikkevestlige indvandrere var den gruppe, der blev hårdest ramt under sidste finanskrise. Beskæftigelsesfrekvensen for ikkevestlige indvandrere faldt med 6,9 procentpoint fra november 2008 til november 2013. For personer med dansk oprindelse var faldet 4,1 procentpoint.

Flygtninge er den gruppe af ikkevestlige indvandrere, der har taget det største skridt ind på arbejdsmarkedet.

Siden udgangen af 2015 er flygtninges beskæftigelsesfrekvens ifølge Finansministeriet steget med ca. ti procentpoint, så den nu er 36 procent.

Stigningen skyldes især en øget beskæftigelse blandt nytilkomne mandlige flygtninge. Deres beskæftigelsesfrekvens er steget fra seks procent i andet kvartal af 2015 til 36 procent i tredje kvartal af 2017. De nytilkomne kvindelige flygtninge har oplevet en stigning fra godt to til ti procents beskæftigelsesfrekvens i samme periode.

Til sammenligning har folk med dansk oprindelse en beskæftigelsesfrekvens på 74 procent.

Som gruppe har flygtninge altså stadig en lav beskæftigelsesfrekvens. Men det går i den rigtige retning. I 2015 ankom en stor gruppe af asylansøgere til Danmark. Eftersom det typisk tager tid for flygtninge at komme ind på arbejdsmarkedet, har det store rykind ført til en stigning i antallet af ikkevestlige indvandrere i kontanthjælpssystemet, mens det også har trukket den samlede beskæftigelse blandt ikkevestlige indvandrere ned.

I forbindelse med trepartsaftalen fra 2016 vedtog regeringen, KL og arbejdsmarkedets parter den såkaldte integrationsgrunduddannelse (IGU), som skal bringe flygtninge tættere på arbejdsmarkedet. IGU’en er et toårigt forløb, som består af lønnet praktik hos en virksomhed og 20 ugers skoldeundervisning.

Udlændinge- og integrationsministeriet oplyste i en pressemeddelelse i sidste uge, at 1.500 flygtninge nu har indgået IGU-aftale.

 

Der er vel efterhånden ingen, der kan være i tvivl om, at regeringen mener, det skal ’kunne betale sig at arbejde’ – også for flygtninge og indvandrere. Spørgsmålet er, om regeringens reformer har haft en betydning for, at flere ikkevestlige indvandrere er kommet i arbejde.

En stor del af forklaringen på fremgangen er, at det går godt med dansk økonomi.

Men regeringen mener også, at en del af æren skal tilskrives de reformer, den selv har gennemført.

I en økonomisk analyse fra februar skrev Finansministeriet, at fremgangen »er understøttet af de gunstige konjunkturer og gennemførte initiativer på udlændingeområdet siden 2015«. Blandt andet indførelsen af den lavere integrationsydelse.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) skrev til Folketinget i maj, at regeringen har »øget tilskyndelsen til at finde beskæftigelse« ved at indføre integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225-timers-reglen.

»Siden kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen trådte i kraft i april 2016, er antallet af ikkevestlige indvandrere på kontanthjælp mv. faldet med knap 9.500 fuldtidspersoner,« skrev ministeren.

Effekten af regeringens reformer har ellers været omdiskuteret.

Beskæftigelsesministeren proklamerede i februar, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen havde virket. Med en analyse fra sit ministerium i hånden hævdede han, at 600 såkaldte fuldtidspersoner var kommet i beskæftigelse som følge af regeringens tiltag.

Analysen viste, at det gennemsnitlige kontanthjælpsforløb var blevet forkortet med 3,4 dage fra et år og knap seks dage til et år og cirka to dage.

Det svarede ifølge ministeriet til, at 190 fuldtidspersoner var kommet i job eller uddannelse, hvilket ministeren så gangede med tre, fordi analysen kun havde undersøgt en tredjedel af den samlede gruppe kontanthjælpsmodtagere. Men sådan kan man ikke regne, fordi grupperne ikke kan sammenlignes. Det havde ministeriets egne medarbejdere også skrevet i analysen.

Desuden dækkede ministeriets 600 fuldtidspersoner ikke kun over folk, der var kommet i beskæftigelse, men også kontanthjælpsmodtagere der var kommet i uddannelse.

Efter kritikken har Beskæftigelsesministeriet nu trukket analysen tilbage og udkommer med en ny til efteråret i samarbejde med Finansministeriet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Katrine Damm
  • Hans Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Nils Sørensen
  • Dorte Sørensen
  • Lise Lotte Rahbek
Viggo Okholm, Katrine Damm, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Nils Sørensen, Dorte Sørensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Houmøller

Er det 225 timer til underbetaling, der ligger bag? Det vil være min påstand, til fakta bliver lagt på bordet!

Hvorfor har Martin Henriksen endnu ikke været ude og klage over, at de tager 'danskernes' arbejde? Mon han er på ferie?

Verner Nielsen, Aske Hennelund Nielsen, peter juhl petersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Frank, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Analysen viste, at det gennemsnitlige kontanthjælpsforløb var blevet forkortet med 3,4 dage fra et år og knap seks dage til et år og cirka to dage.

Det svarede ifølge ministeriet til, at 190 fuldtidspersoner var kommet i job eller uddannelse, hvilket ministeren så gangede med tre, fordi analysen kun havde undersøgt en tredjedel af den samlede gruppe kontanthjælpsmodtagere. Men sådan kan man ikke regne, fordi grupperne ikke kan sammenlignes. Det havde ministeriets egne medarbejdere også skrevet i analysen."

Det er yderst pinligt, at regeringen prøver at tage æren for konjunkturerne ved at lave tvivlsomme rapporter.
Nu skal de stakkels embedsmænd så til at lave en ny, der SKAL passe til det resultat regeringen ønsker at fremvise for den undrende vælgerbefolkning her foran valget.

Bortset fra DR's Detektor og Information er der dog ikke sagt eller skrevet meget om regeringens forsøg på manipulation.
Click-bait og overskrifter er Gud.

David Breuer, Torben K L Jensen, John S. Hansen, Steen K Petersen, Bjørn Pedersen, Verner Nielsen, morten rosendahl larsen, Katrine Damm, Anne Schøtt, Ebbe Overbye, peter juhl petersen, Ole Frank og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hans Larsen
DF er vel til 'Folkemøde' på Bornholm sammen med resten af politikere og presse.

Eva Schwanenflügel

Lise Lotte, ja og nu skal partikassen selv betale opholdet på solskinsøen, så der bliver nok ikke råd til at leje skonnerten Halmø i år ;-)

jens peter hansen

Nu får DF jo partistøtte fra staten som alle andre. Partiet får også private midler. 1.9 mio har jeg set eller lidt mere end halvdelen af det EL får fra private nemlig 3,5. Information får 25 mio i støtte, det er nok derfor at chefredaktøren fpr over en mio i løn. Hver abonnent får altså et tilskud på knap 1000 kr.

Michael Friis

Mange job som danskere er for fine til at tage. Trist udvikling. De kommer fra lande uden kontanthjælp og kun berettiget til integrationsydelsen desuden er de nærmest tvunget til at arbejde pga familieforventninger og forpligtigelser i hjemlandet.
Men vigtigt at huske få at enhver bør kunne forsørge sig selv og sin familie. Samfund skal konstrueres så folk motiveres til at deltage i oprettelsen af velfærdssamfundet. Ansvar for egne beslutninger.

Opgaven er helt klart ikke uløselig, hvis vi kan blive enige om, ikke kontinuerligt at gøre den større.

John S. Hansen

Dansk folkeparti siger ikke meget til denne udvikling, da de er underlagt det herskende princip om at det såkaldte arbejdsudbud hele tiden skal øges - og det bliver det jo med alle disse flygtninge og indvandrere. Må bestemt være et dilemma for DF om de skal slå sig op på at beskytte "Danskernes" arbejdspladser eller være en god støtte for regeringens udbudsøkonomiske politik.