Læsetid: 2 min.

Foreningen Andelsgaarde: Sådan løser andelsdanmark klima- og biodiversitetskrisen

Andelstanken handler i princippet bare om, »at nogle mennesker går sammen om en sag,« som Coops foreningsdirektør Mike Dranov udtrykker det. Det er en let genkendelig historisk model, og den er skalerbar i det uendelige
27. juni 2018

På lidt over tre måneder har vi fået 900 medlemmer. Det kan ikke blive meget bedre, og en begyndelse vi slet ikke havde turdet håbe på. Men er det overhovedet nok medlemmer til at købe en gård for? Ja, når vi har oparbejdet en beskeden startkapital, og vores mange nye medlemmer begynder deres månedlige indbetalinger, er det mere end rigeligt, men i det store billede er det naturligvis ikke.

For biodiversitet- og klimakrisen kan selvfølgelig ikke afværges ved, at en gruppe mennesker går sammen og gør en mindre forskel på nogle få hektar. Men hvad nu hvis vi tænkte andelsmodellen i en lidt anden skala, end hvor Andelsgaarde er nu? Hvad nu hvis vi blev 10.000 eller 100.000 andelshavere? Lyder det urealistisk? Egentlig ikke.

Tænk bare på Danske Vandværker og Dansk Energi, som er organiseret efter samme principper. Listen fortsætter, når vi dykker ned i vores fælles andels- og foreningshistorie. Coop har 1,7 mio. medlemmer og medlemsfremgang, så lad os bare forestille os, at Andelsgaarde havde 100.000 medlemmer. Det kunne måske svare til, at der kunne købes mellem otte og ti af de mindste gårde om året til glæde for andelshavere, natur og fremtidige generationer. Hvorfor skulle det ikke være muligt?

Coops foreningsdirektør Mike Dranov udtrykker det præcist i Coops nye – og selvfølgelig andelsejede – radio: Andelstanken handler i princippet bare om, »at nogle mennesker går sammen om en sag«. Alle indskyder lige meget, og hvis nogle mere end andre, har de stadig kun én stemme. På den måde er foreningen eller virksomheden demokratisk styret, den til enhver tid siddende bestyrelse kan altid væltes, og medlemmer kan stille forslag og stille op til valg.

Det vil måske komme som en overraskelse for mange, men over 30 pct. af den københavnske boligmasse udgøres af andelsboligforeninger. Hvorfor ikke benytte samme model på landet? Vi kan forestille os, at de mange andelsboligforeninger køber en enkelt gård til glæde for deres andelsboligejere. Hvorfor ikke gøre andelsmodellen til en ny form for lønforhøjelse i mellemstore og store virksomheder, hvor de ansatte får en andel? Samme model kunne bruges til traditionelle ejerforeninger med store friværdier, hvor foreningen køber en mindre gård og dermed har et sted til deres børn og ældre, når weekenden banker på.

Og hvad nu hvis foreningsdanmark rejste sig, og de omkring 83.000 lokale og regionale foreninger, de 3.000 landsdækkende organisationer, de 8.000 selvejende institutioner og de 6.200 almennyttige fonde begynder at købe sig ind i samme simple model? På nogle få år ville vi kunne genrejse både landbrug og naturen. Vi kunne i princippet begynde at binde CO2 ved at plante et hav af træer. Det er en letgenkendelig historisk model, og den er skalerbar i det uendelige.

Der er desværre ikke tid til, at vi kan sidde med hænderne i skødet og vente på, at politikerne fikser klima- og biodiversitetskrisen med et par hurtige indgreb og en strategisk plan. Vi må alle sammen trække i arbejdstøjet, hvis det skal lykkes at gøre en forskel. Om vi vælger at blive medlem af Danmarks Naturfredningsforening, støtter den Danske Naturfond eller bliver medlem af Andelsgaarde er sådan set lige meget, vi skal bare i gang. Og en måde at gøre det på, er at vække den gamle kæmpe til live igen, andelsbevægelsen.

Serie

Foreningen Andelsgaarde

Andelsgaarde er en forening, der ønsker at starte en folkebevægelse, som skal sikre fremtidens børn et bedre klima, større biodiversitet og sunde fødevarer. Andelsgaarde vil købe landet tilbage én bondegård ad gangen og omlægge jorden til bæredygtigt landbrug. 

Rasmus Willig er sociolog og medstifter af projektet. Han vil på denne plads fortælle om opbygningen af Andelsgaarde ca. hver sjette uge.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Steffen Gliese
  • Alvin Jensen
  • Carsten Munk
  • Thomas Tanghus
  • Morten Lind
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Alvin Jensen, Carsten Munk, Thomas Tanghus, Morten Lind, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer