Læsetid: 4 min.

Forsvarer: Amagerbanken »gik konkurs på grund af spekulation – ikke fordi, den savnede et notat fra Finansiel Stabilitet«

Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet er sagsøgt for at have et medansvar for Amagerbankens krak under finanskrisen. De beskyldes for at have forsømt deres vejlednings- og oplysningspligt. Men anklagerne er grundløse, mener forsvaret
Amagerbanken gik konkurs i 2011. På et møde i Falkonercentret i februar 2011 (billedet) fik bankens aktionærer oplysninger om bankens konkurs. Nu, syv år senere, finder det retlige efterspil sted i Østre Landsret.

Amagerbanken gik konkurs i 2011. På et møde i Falkonercentret i februar 2011 (billedet) fik bankens aktionærer oplysninger om bankens konkurs. Nu, syv år senere, finder det retlige efterspil sted i Østre Landsret.

Jeppe Bøje Nielsen

7. juni 2018

I Østre Landsret udspiller et af finanskrisens endelige og mest principielle opgør sig. For første gang er staten placeret på anklagebænken – sagsøgt for medvirken til, at Amagerbanken, et halvt år før banken gik konkurs, gennemførte en aktieemission, der på foranledning af Finansiel Stabilitet skulle tilføre banken mere end 750 millioner kroner.

Ifølge sagsøgerne burde aktieemissionen aldrig have fundet sted. Finansiel Stabilitet vidste nemlig, at 750 millioner kroner næppe ville være nok til at redde banken. Finansiel Stabilitet havde selv udarbejdet to notater, der viste, at bankens økonomi var endnu mere kritisabel end først antaget.

Onsdag procederede forsvarerne for Finansiel Stabilitet og Finansministeriet i Østre Landsret. Ifølge sidstnævntes advokat, kammeradvokat Peter Hedegaard Madsen, kan retssagen koges ned til ét spørgsmål:

»Havde kaptajnen på Titanic ændret kurs eller droppet rejsen over Atlanten, hvis han havde fået en risikovurdering om antallet af isbjerge og deres størrelse? Spørgsmålet er spekulativt ligesom denne retssag, men svaret må være nej. På samme måde havde de to notater ikke ændret noget for Amagerbankens beslutning om at gennemføre aktieemissionen i 2010.«

Det springende notat

Det er konkursboet og foreningen Amagerinvestor, som har sagsøgt Finanstilsynet, der har til opgave at føre tilsyn med landets pengeinstitutter, og statens monetære skraldemand, Finansiel Stabilitet A/S (FS), der siden finanskrisen har haft til opgave at komme nødlidende banker til undsætning og afvikle de krakkede banker. Amagerinvestor er et gruppesøgsmål bestående af 454 småsparere, som alle tabte penge på Amagerbankens pludselige konkurs i februar 2011.

Sagsøgerne mener, at Finanstilsynet og FS forsømte deres vejlednings- og oplysningspligt, da de, trods henvendelser fra bankens bestyrelse, ikke videregav de to førnævnte notater, der viste, at banken havde behov for nedskrivninger på mellem 1,5 mia. kr. og 2,5 mia. kr., altså forventede tab på udlån.

Amagerbanken havde ligesom flere andre banker i årene op til finanskrisen lånt penge til boligspekulanter, der havde presset priserne på boligmarkedet kunstigt i vejret. Det var denne spekulation, som FS vurderede, at banken ville tabe op mod 2,5 mia. kr. på.

Som Information beskrev onsdag, har sagens nøglepersoner de seneste måneder afgivet forklaring i retten. I forrige uge procederede sagsøgernes advokat, og onsdag var det forsvarernes tur til at fremføre deres syn på sagen.

Centralt står særligt én mailudveksling mellem bankens daværende direktør, N.E. Nielsen, to af bankens bestyrelsesmedlemmer, der var udpeget af FS og så henholdsvis direktøren og bestyrelsesformanden for FS.

I mailen, som N.E. Nielsen sendte, dagen før Amagerbankens bestyrelse skulle tage endelig stilling til, om den ville gennemføre aktieemissionen, spurgte han, om nogle af mailens modtagere havde »viden eller en egen vurdering eller en vurdering fra Finansiel Stabilitet om, at bankens nedskrivninger, tab og kapital ændres markant pr. 30. september 2010 eller pr. 31. december 2010 (regnskabsåret, red.)?«

Her valgte det af FS udpegede bestyrelsesmedlem, Steen Hove, efter konsultation med topledelsen i FS at svare, at banken måtte indstille sig på nedskrivninger for en halv mia. kr., velvidende at notatet i selskabet viste, at der var behov for nedskrivninger på op mod det femdobbelte beløb.

Konkurs et fiktivt scenarie

Sagsøgerne vurderer, at bankens bestyrelse næppe ville have gennemført aktieemissionen, hvis den havde haft kendskab til notatet og den dystre risikovurdering. Dermed ville banken med al sandsynlighed være blevet erklæret konkurs, mens Bankpakke I stadig var gældende.

Var banken gået konkurs under netop Bankpakke I, havde statens garanti over for indlånere været ubegrænset. Til gengæld gik banken konkurs et halvt år senere under Bankpakke III, hvor staten ’kun’ dækkede 750.000 kr. Af samme grund var det med Amagerbankens konkurs første gang i nyere tid, at almindelige bankkunder mistede deres opsparinger.

Forsvarerne fra både Finanstilsynet og FS mener, at anklagerne er grundløse og bygger på et fiktivt scenarie med en masse indbyggede og ubeviselige ’hvis’er’.

Ifølge Finanstilsynets forsvarsadvokat, Peter Hedegaard Madsen, viser flere møder mellem Amagerbankens ledelse og FS, at ledelsen ved flere lejligheder blev gjort opmærksom på, at FS mente, at banken stod foran »betydelige nedskrivninger« dog uden at nævne specifikke tal.

På et møde mellem parterne den 15. juni 2010 erkendte bankens daværende bestyrelsesformand, Henning Kruse Petersen, da også, at banken var nået til sammen konklusion: Der var »betydelige behov for nedskrivninger«.

Kruse Petersens kommentar er central for forsvaret, der mener, at Amagerbankens bestyrelse dermed selv havde erkendt behovet for nedskrivninger. Hverken FS eller Amagerbanken bragte dog egentlige tal på bordet under mødet, hvorfor ordet ’betydelig’ selvfølgelig er op til fortolkning.

Råd fra pølsemanden

Forsvaret mener ikke, at FS’s notat ville have haft nogen som helst indflydelse på, hvorvidt Amagerbanken ville gennemføre aktieemissionen eller ej, da den selv opererede med et nedskrivningsscenarie. Forsvaret kaldte det for decideret »utænkeligt«, at banken ville have ændret sin kurs, særligt da notatet ikke var bindende.

»Finansiel Stabilitets notat om nedskrivninger er ikke stentavler båret ned fra Sinaibjerget. De kan kun anskues som et konservativt skøn i modsætning til bankens mere optimistiske skøn,« lød det fra Peter Hedegaard Madsen.

Ifølge forsvarsadvokaten kunne notatet, hvis banken havde set det, maksimalt have tjent som et vejledende råd, der ville være lige så bindende, som de »råd man får af pølsemanden«.

»Lad mig slå en ting fast,« sagde han og fortsatte: »Amagerbanken var en særligt risikofuld bank. Den gik konkurs på grund af spekulation – ikke fordi bestyrelsen savnede et notat fra Finansiel Stabilitet.«

Torsdag fremfører sagsøgerne deres kommentarer til forsvarets procedure. Søgsmålet har varet over fem år, og sagens ekstrakt består af hele 16 bind og tusinde siders dokumenter. Dommen ventes afsagt om cirka en måned.

Da Amagerbanken krakkede, var almindelige bankkunder for første gang i nyere bankhistorie i fare for at miste penge, hvis de havde indestående i banken for mere end de ca. 750.000 kr. Hvis banken var krakket under bankpakke 1, et halvt år tidligere, ville staten dække alle deres tab.
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Krister Meyersahm

Den reelle årsag til bankers konkurs er, at de låner penge ud som de slet ikke har. Det er det der kaldes "pengeskabelse".

Bankernes pengeskabelse foregår i vid udstrækning ved at man debiterer en konto og krediterer en anden, uden at have dækning i egne midler, i indskydernes eller aktionærernes penge. Der er helt enkelt ingen penge. Check- og vekselrytteri var/er kriminelt og bankernes pengeskabelsestrylleri er i mine øjne, det samme.

Selv om det er svært, ikke at beundre pengekreatørerne en smule - tænk at kunne skaffe sig enorme indkomster ved at udlåne penge der ikke findes og med retsstatens samtykke - så bør vi stoppe dette uvæsen.

Per Torbensen, Espen Bøgh, Bjarne Bisgaard Jensen, Morten Balling, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller og Jakob Venning anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Krister Meyersahm

Organisationen Gode Penge forsøger netop at bremse denne usmagelige og underminerende praksis.
Hvad mener du mon om dem ?

Krister Meyersahm

Eva Schwanenflügel.

Jeg kender ikke den pågældende organisation men det virker som om vi har samme opfattelse om "privat pengeskabelse".

Michael Pedersen

Nu handler Amagerbankens konkurs om dens (manglende) evne til at drive bank ikke om privat eller ikke privat pengeskabelse.

Henrik holm hansen

finans tilsynet burde skifte navn til vi hjælper indskydere af med deres penge og helst unde at det støjer altfor meget

Krister Meyersahm, 07. juni, 2018 - 12:11

"Bankernes pengeskabelse foregår i vid udstrækning ved at man debiterer en konto og krediterer en anden, uden at have dækning i egne midler, i indskydernes eller aktionærernes penge."

Lige netop det som krisen i 2007-8 hvilede på, og som kostede staten over 45 mia. borgerne kom til at betale, - som merarbejde uden løn eller anden kompensation.

Når banken skaber penge - "ud af ingenting", så hviler det på en vurdering, - altså ikke noget absolut fast forhold i fremtiden om en boligkøbers indtægtsmuligheder, - kun lige her og nu.

Banken indtræder derfor som garant for pengene, men de indskud og henlagte midler og andre værdier, som banken råder over, men rækker de ikke til at dække tabene, så må banken dreje nøglen om, - helt i tråd med den liberale filosofi og ideologi, og så kommer der en anden og overager banken og dens værdier.

Det skete så ikke i 2007-8 her gik staten ind og dækkede for 2.600 mia. for den finansielle sektor. her tog den liberale regering borgernes penge og dækkede tabene med.

Siden opgjorde man i Finansiel Stabilitet regnskabet for dette til et overskud på 18 mia. for staten,
- men man "havde glemt", at medregne en udgiftspost på nogle og 60 mia., så når den indregnes, viser det alt i alt et tab for den danske stat på omkring 45 mia.