Læsetid: 3 min.

Grøn markedsføring må ikke vinde over miljø

Jagten på at blive mest grøn er gået ind, men vi skal huske at skelne mellem grøn markedsføring og initiativer, der reelt gør en forskel for miljøet. At noget lyder grønt, gør det ikke nødvendigvis til en grøn løsning
Supermarkederne er kommet på banen med grønne strategier for en indsats mod verdens affaldsforurening.

Supermarkederne er kommet på banen med grønne strategier for en indsats mod verdens affaldsforurening.

Lise Åserud

13. juni 2018

Supermarkederne er kommet på banen med grønne strategier for en indsats mod verdens affaldsforurening. Netto med deres pant på plastikposer, Føtex med deres forbud mod plastikengangsbestik, COOP med en ny emballagestrategi og REMA 1000 med deres cirkulære plastikinitiativ, der skal gøre deres kødbakker genanvendelige og kunne laves igen af samme genanvendte plast.

At supermarkeder og virksomheder nu begynder at sætte denne dagsorden højt, skyldes en stærk grøn folkelig bevidsthed. Vi er blevet mere opmærksomme på miljøkonsekvenserne af vores dagligdag, og vi begynder at stille krav til vores politikere og erhvervslivet. Det hænger også sammen med, at man i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet længe har haft fokus på cirkulær økonomi og særligt plastikforureningen.

Det er glædeligt, at erhvervslivet og industrien har taget denne dagsorden til sig, for skal vi gøre noget ved problemerne, kræver det, at forurenerne stopper med at forurene. Men vi skal som offentlighed også vide, at selv om der selvfølgelig er ildsjæle og gode intentioner i industrien, som driver disse initiativer, fordi de ligesom os andre kan se, at vores nuværende system er uholdbart, så er der også en anden motivation – nemlig markedsføring og økonomisk bundlinje. Og nogle gange tæller markedsføring mere end miljøhensyn.

I en verden, hvor størstedelen af det, vi forbruger, bliver til affald inden for bare ét år, løser vi ikke udfordringerne med vores enorme ressourceovertræk ved bare at fortsætte med vores stigende forbrug, og så bare lave alle produkterne ’af noget andet’.

Hvad der ’føles grønt’

Bioøkonomi baseret på fornybare biologiske kilder opfattes af mange som det grønne alternativ til det nuværende system. Men bioøkonomi er ikke nødvendigvis hverken mere bæredygtig, cirkulær eller miljøvenlig. Og hvis vi bare begynder at lave engangsprodukter af biologiske materialer, mister vi en gylden mulighed for reel grøn omstilling med omlægning til et system med et lavere materialeforbrug og et nødvendigt opgør med produkter med kort levetid, og vi vil i stedet bare begynde at nedfælde og høste resterne af vores sårbare natur.

I stedet for en krig mod plast og blind erstatning med andre materialer må og skal vores førsteprioritet være affaldsminimering og dernæst, at vi bruger de materialer, som har mindst mulig miljøpåvirkning og højest genanvendelsespotentiale.

For modsat den generelle opfattelse så kan langt det meste plastik godt genanvendes. Der er selvfølgelig store potentialer for forbedringer, og det skal vi arbejde videre på, f.eks. som REMA 1000 gør det. Men problemerne med overforbrug og manglende genanvendelse løses ikke ved at skifte plast, glas eller metal ud med papir, pap eller bioplast. Genanvendelsesmulighederne for disse materialer er generelt ringere, end dem vi erstatter med, ligesom at materialer ikke er fri for konsekvenser for miljøet, bare fordi de kommer fra biologiske kilder.

Nej tak til greenwashing

Selv om noget markedsføres som grønt, og intuitivt lyder som det miljørigtige valg, så er det ikke nødvendigvis sandt. Det er derfor vigtigt, at vi hele tiden sørger for, at det grønne engagement bakkes op af en fagkundskab, så miljø vinder over markedsføring, og at virksomhedernes initiativer er gennemtænkte og passer ind i det samlede billede og affaldssystem.

Vi må ikke forspilde denne chance for at levere reelle løsninger mod verdens miljøproblemer. Hvis vi ikke som samfund sætter os for, at »denne gang gør vi det altså rigtigt«, så står vi om 20 år med en masse spildte kræfter, og med lige så store, hvis ikke endnu større, problemer end i dag, og så vil den engagerede forbruger i tillæg hertil have mistet håbet.

Marianne Bigum er seniorkonsulent i Rambøll. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Charlotte Ardal
  • Jan Damskier
  • Britta Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
  • Trond Meiring
Charlotte Ardal, Jan Damskier, Britta Hansen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Greenwashing foregår masssivt og på alle fronter. Lidt på linie med CSR, i kapitalistiske virksomheder: Vi udbytter dig for hårdt, men vi gør også lidt godt igen. Desværre køber folk modellen, for alternativet er langt sværere at indføre eller at efterleve.

For nylig var jeg på besøg på Avedøreværket (nu Ørsted, tidligere Dong)
Værket brænder først og fremmest træpiller af, altså biobrændsel. Meget af materialet kommer fra import, især fra Rusland.
Bæredygtigheden i det princip, bygger på genplantning af træer.

Min påstand er, at hvis andre (større) lande gør det samme med deres kraftværker - altså går over til afbrænding af træpiller - så vil vi hurtigt få bugt med skovene.

Avedøreværket leverer strøm til hovedstaden og Sjælland, og har en maksimal kapacitet på 850MW (megawatt). Når værket yder maksimalt og producerer el og fjernvarme, bruger værket 314ton træpiller i timer. Det er immervæk en sjat!

Tror vi virkelig selv på, at russerne genplanter skov?
Hvad hvis andre større lande får samme tossede ide, med træafbrænding?
Vi sover roligt, men burde vi ikke være i affekt over - at man ikke er mere faste i kødet, ift. at indføre fremstillingsmetoder på el og varmeområdet, der ikke i så høj grad bruger af naturens ressourcer.

Hvem lyver vi for?
Hvem har størst interesse i den løgn?

God dag der ude

Sascha Olinsson, Kim Houmøller, Flemming Berger, morten rosendahl larsen, Arne Thomsen, Mogens Holme, Britta Hansen, Charlotte og Hans Glæsel, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
John Christensen

Hvem blokerer for brintteknologien, og andre bæredygtige teknologier?
Er olieindustrien lykkedes med, at opkøbe patenter - for at hindre produktion der står i vejen for profit?
Er forskerne købt og nu betalt af finanskapitalen?

Kim Houmøller, Arne Thomsen, Charlotte og Hans Glæsel og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jørgen Ellegård Frederiksen

Lavpraktisk gør producenterne det vanskeligt at sortere sit affald. Selv en kødbakke af plastik har påsat en label af papir, og det gør at den ikke kan kildesorteres som plastik, men skal sendes til forbrænding.
Hvor svært kan det være: Plastiklables på plastik, papirlabels på papir og glas.
Og 25,- for en bærepose ville være helt rimeligt. Så finder man helt af sig selv ud af at genbruge den. Men det er selvfølgelig konkurrenceforvridende og synd for plastindustrien.

Charlotte Ardal, Sascha Olinsson, morten rosendahl larsen, Britta Hansen, Charlotte og Hans Glæsel og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Jeg kan se, at bioplastikprodukter tit omtales som den helt store løsning for alt muligt. Selv har jeg været skeptisk meget hurtigt efter disse 'alternativer' kom frem. I dag gør jeg alt for, ikke at benytte dem (lige så lidt som plastik i diverse udformninger).

Det sidste eksempel for greenwashing og at projekter bare bliver trukket igennem til trods for elendig kommunikation partnerne imellem og manglende kontrol med slutproduktet er de 'grønne poser' til sortering af køkkenaffald i københavnske husholdninger. Chefen for det hele har forladt virksomheden i god tid, inden det blev 'opdaget', at disse poser ikke kan medsendes til anlægget for biogas og derfor skal rives op og fjernes inden det sendes dertil. Men vi SKAL bruge de grønne poser, de er jo bionedbrydelige. Hvis vi bruger almindelige plastikposer, ville vi sende mikroplastik og plastikdele i form af restprodukt fra processen ud til markerne.

Så stod det pludseligt klart, at de 'bionedbrydelige' grønne poser har et indhold på ganske almindelig plastik på 70%! De bruges naturligvis fortsat til formålet, hvilket betyder, at vi fordeler plastikpartikler på markerne.

Hvis ikke det er greenwashing af den værste skuffe, hvor igen den enkelte borger, der forsøger at gøre sit bedste, sorterer på livet løs og føler sig lidt 'grønt' står tilbage og er dybt skuffet over denne kommunale uduelighed.

Personligt har jeg alligevel kun skralder fra grønt og frugt. Det smider jeg igen i de rigtige grønne containere: dem til haveaffald, der går til kompost.

Muligvis kommer jeg til at bruge de mange resterende 'grønne' poser til noget restaffald.

Arne Thomsen

Hvorfor bliver vi ved med at afbrænde kul og andet bioligisk materiale for at skaffe energi -medenorme CO2 udslip derfra.
Se på Frankrig: https://www.b.dk/globalt/fransk-kernekraft-til-europa
Og se en oversigt over fremtidens energi:
http://illvid.dk/teknologi/energi/her-er-fremtidens-energi?c_rid=63zc07h...(602379)&utm_content=&utm_source=illvid.dk&email=0F0D4251BEFDCFBA8621ED47926ED9FCB87FD7C9&utm_term=energi
Her ikke mindst moderne atomkraft.

Hvis vi udbygger akraften globalt, så det kommer til at ligne noget, vil uheldsfrekvensen uvægerligt gå op, og hver gang den helt usandsynlige ulykke sker, bliver kloden mindre for vore efterkommere.

Vi må ikke vælge løsninger, der skaber nye, større problemer. Bare det at rydde op efter et udtjent akraftværk er ikke muligt inden for en overskuelig tid og regning, og her taler vi om rigtig mange huller i landskabet.

AKraft Nej tak

Lillian Larsen, Britta Hansen, Katrine Damm, John Christensen, Flemming Berger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar