Læsetid: 7 min.

Mange handicappede børn skifter fra privatskole til folkeskole

En større andel af handicappede børn skifter fra privatskole til folkeskole end børn uden handicap. De mange skoleskift er bekymrende, lyder det fra Institut for Menneskerettigheder, der mener, at handicappede børns rettigheder langtfra er sikret godt nok på de frie skoler
De frie grundskoler er stadig ikke omfattet af de samme regler som folkeskolen, selv om stadig flere danske børn går på fri- og privatskole (17 procent i 2017). Det kan gå ud over især børn med diagnoser og handicaps rettigheder.

De frie grundskoler er stadig ikke omfattet af de samme regler som folkeskolen, selv om stadig flere danske børn går på fri- og privatskole (17 procent i 2017). Det kan gå ud over især børn med diagnoser og handicaps rettigheder.

Gorm Olesen

22. juni 2018

Et handicappet barn på en fri- eller privatskole har 31 procent øget sandsynlighed for et skoleskift til en folkeskole set i forhold til klassekammerater uden et handicap. Det viser en ny undersøgelse, og det rejser spørgsmålet, om de handicappedes rettigheder bliver varetaget godt nok på de såkaldte frie grundskoler, og om de trives der.

Institut for Menneskerettigheder (IMR), der står bag undersøgelsen, peger på, at frie grundskoler stadig ikke er omfattet af de samme regler som folkeskolen, selv om stadig flere danske børn går på fri- og privatskole (17 procent i 2017). Det kan gå ud over rettigheder for især børn med diagnoser og handicap, advarer IMR.

De frie grundskoler har ret til selv at bestemme, hvem der skal gå på den enkelte skole. Den frihed må dog ikke gå ud over de grundlæggende rettigheder, som er, at handicappede børn har ret til inkluderende undervisningsmiljø og undervisning på lige fod med børn uden handicap, forklarer jurist på IMR, Nikolaj Nielsen.

»Det er meget overraskende, hvor meget handicap betyder for skoleskift. Det viser, at børn med handicap er i en særlig udsat situation. Vi anbefaler, at børns rettigheder på de frie grundskoler bliver styrket, så alle børn i de frie grundskoler blive beskyttet mod usaglige og urimelige udskrivninger,« siger han.

Undersøgelsen fra IMR handler om børn med lette fysiske og psykiske handicap, som ikke har behov for specialklasse, og den viser ikke, om børnene er skiftet frivilligt. Ifølge Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, kan de mange skoleskift tyde på problemer med at sikre, at børn med handicap bliver inkluderet på de frie grundskoler.

Han mener, at skoleskift kan være et større problem for børn med diagnoser og handicap som eksempelvis autisme og angst end for andre børn.

»Vi kan ikke vide, om det er et frit valg, eller om de er blevet presset til at skifte skole. Derfor er der behov for at finde ud af, hvad der er galt, når så mange børn med diagnoser og lette handicap skifter fra fri- til folkeskoler. Det er afgørende at sikre god skolegang til børn med handicap. Uddannelse er nemlig ekstra vigtigt for, at unge med handicap får et job,« siger Thorkild Olesen.

Karsten Suhr, der er formand for Danmarks Private Skoler forklarer det høje antal skoleskift med, at folkeskolen har langt mere specialiserede tilbud til børn med diagnoser og handicap.

»Det kunne tyde på, at forældre til børn med handicap søger hen imod mere specialiserede tilbud i folkeskolen. Privat- og friskolerne er ofte meget mindre, så vi kan ikke have det samme udbud,« siger Karsten Suhr.

Christiane Schaumburg, der er formand for Foreningen af forældre til elever på Fri- og Privatskoler (FFFP), mener derimod, at antallet af skoleskift blandt sårbare elever på privatskoler i realiteten er langt større. Årsagen er, at undersøgelsen kun tæller diagnoser fra sundhedsvæsenet med. Ifølge Christiane Schaumburg møder de i FFFP også forældre til eksempelvis børn, der er ordblinde, som må skifte skole eller bliver presset ud af skolen.

»Hvis forældre til udsatte børn ønsker mere støtte, end skolen ønsker at tilbyde, så er der mange frie skoler, der opfatter det som en kritik, og det kan ende med, at barnet bliver bedt om at forlade stedet. Og det er et problem, at private skoler ikke har den samme forpligtelse som folkeskolerne til at hjælpe, når de har optaget et barn, men blot kan vælge barnet fra,« siger Christiane Schaumburg.

Skærpet tilsyn

IMR’s undersøgelse, som er lavet i samarbejde med VIVE – Nationalt Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, viser, at når man renser for sociale faktorer, så skifter knap 20 procent af børnene med diagnoser og lette handicap fra folkeskole til privatskole fra 2014-2015. I det undersøgte skoleår var der stort set også lige mange børn med lettere handicap i folkeskolen og på de frie grundskoler, selvom især de store privatskoler har færre udadreagerende børn med eksempelvis ADHD.

Som reglerne er i dag, har forældre til børn på private skoler dog ikke ret til aktindsigt eller en begrundelse, når skolen eksempelvis udskriver eller bortviser elever. Men staten er forpligtet til at sikre et inkluderende skolemiljø og skolegang til alle uanset handicap eller diagnose, og derfor må børnenes rettigheder og tilsynet med de frie skoler skærpes, mener Nikolaj Nielsen fra IfM.

»Når vi har en stadig større andel af elever på frie grundskoler, så nytter det ikke, at der hverken føres tilsyn eller gives klagemuligheder for det enkelte barn.«

Tilsynet med de private skoler handler primært om det faglige niveau af undervisningen samt om demokratisk dannelse, men ikke om hvorvidt skolerne inkluderer børn med handicap, forklarer Nikolaj Nielsen.

Formand for Danmarks Private Skoler Karsten Suhr er uenig. Han peger på, at de frie grundskoler er underlagt Børnekonventionen på lige fod med alle andre skoler, og understreger, at tilsynet med de frie grundskoler de sidste par år er blevet skærpet.

»Der er kommet mere fokus på, om skolerne er demokratiske og inddrager børnene, men også på ligestilling, fordi tilsynsmyndigheden har fået flere beføjelser. Derfor har skolerne fået større bevidsthed om børns rettigheder,« siger Karsten Suhr.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der fører tilsyn med de frie grundskoler, oplyser, at de laver tilsyn rettet specifikt mod deres specialundervisningsaktivitet. I 2017 blev der gennemført et tilsyn med specialundervisningen for at sikre, at betingelserne for at få tilskud blev opfyldt. Tilsynet viste, at skolen manglede at udarbejde en skriftlig plan for specialundervisningsindsatsen for den enkelte elev, oplyser styrelsen i en mail til Information.

Ingen aktindsigt

Christiane Schaumburg fra forældreforeningen er enig med IMR i, at selv om tilsynet er blevet skærpet, så handler det ikke om inklusion eller om børnenes rettigheder. Forældrene mener, at privatskolerne skal have ret til at smide børn ud.

Problemet er, at de frie skoler ikke er underlagt de samme regler som folkeskolen i forhold til aktindsigt og dokumentation, når der opstår konflikter mellem skole og forældre til en elev.

»Så længe skolerne ikke skal dokumentere eller give aktindsigt i deres beslutninger, har forældrene ikke noget reelt grundlag for at klage, og det er et problem for retssikkerheden. Når privatskolerne får det samme tilskud pr. elev som folkeskolen og ekstra penge til inklusion, burde de underlægges de samme forvaltningsmæssige regler,« siger Christiane Schaumburg.

Også Thorkild Olesen mener, at elever på fri- og privatskoler skal sikres de samme muligheder for at klage og få indsigt i deres sag som i folkeskolen: »De private skoler får et stigende statstilskud. Derfor er helt klart nødvendigt, at de underlægges samme regler som alle andre.«

Formanden for privatskolerne er uenig, da de frie skoler i modsætning til folkeskolen ikke har en kommunal forvaltning bag sig.

»Vi er netop frie skoler og ikke forvaltninger,« siger Karsten Suhr, der mener, at forældrene altid kan klage til tilsynsmyndigheden, som er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) mener ikke, at der grund til at se på reglerne for de frie grundskoler: »Styrken ved de frie grundskoler er, at de ikke er underlagt den samme regulering som folkeskolen. Den frihed skal vi værne om, samtidig med at vi selvfølgelig skal sikre, at de frie grundskoler lever op til de forpligtelser, som friskoleloven og FN’s Handicapkonvention pålægger dem,« skriver ministeren i en mail.

Det er ministerens forventning, at de frie grundskoler lever op til deres forpligtelse til at skabe et inkluderende undervisningsmiljø for de børn, de optager.

»Det har vi i regeringen blandt andet understøttet ved at give et øget tilskud til de frie grundskoler målrettet elever med særlige behov. Trods det øgede tilskud har de frie grundskoler ikke samme økonomiske muligheder som folkeskolerne for at støtte børn med særlige behov. Alligevel er det mit indtryk, at rigtig mange frie skoler tager et socialt ansvar,« skriver Merete Riisager.

Undersøgelsen kan læses her.

Fakta om friskoleloven

Loven fastsætter, at en fri grundskole skal:

  • Give specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 12 undervisningslektioner ugentligt.
  • Tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig støtte til inklusionselever og yde personlig assistance, der kan hjælpe en elev til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, hvis der er behov herfor.
  • Staten yder tilskud til den specialundervisning, anden specialpædagogisk bistand og den inklusionsundervisning, som de frie grundskoler er forpligtet til at give.
  • En fri grundskoles undervisning skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det betyder, at skolens samlede undervisningstilbud til eleverne – herunder elever med handicap – skal give mulighed for alsidig personlig udvikling og kundskabstilegnelse.
  • Hvis tilsynet finder, at en skoles virksomhed ikke overholder reglerne om specialundervisning, inklusionsundervisning eller personlig assistance kan skolen få påbud om at foretage konkrete ændringer. I særlige tilfælde kan tilskud bortfalde eller kræves tilbagebetalt.

Kilde: Styrelsen for Undervisning og kvalitet

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Peter Knap
David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Spørgsmålet er måske, om den private skole er i stand til at betale for de nødvendige hjælpeforanstaltninger. Det er den offentlige skole måske heller ikke, men der kan beskæres og spares på kvaliteten uden at skolen går falit.
For den private skole vil det være den sikre vej til en konkurs.
Selvfølgelig skal børn med problemer hjælpes uden skelen til økonomi. Det sker bare ikke i dagens Danmark.

David Engelby

Det er vores erfaring, at en privatskole, hvis navn ikke skal nævnes her, absolut ikke kunne rumme vores søns handicap, til trods for at det var det, man kan kalde mild autisme. Han blev presset ud. Og det samme skete for andre børn i lignende situationer, hvis forældre vi fik kontakt med. Trist.

Anne Mette Jørgensen, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Når friskolerne efterhånden har samme statsstøtte som folkeskolen, har de vel også samme forpligtelse til at understøtte diversiteten? Og det er da et problem for retssikkerheden, at forældre ikke kan få aktindsigt hvis deres barn ekskluderes?
I Danmark har vi en meget dårlig tradition for at lade handicappede sejle i deres egen sø.
Det var først i år, at det blev gjort ulovligt at diskriminere fx handicappede med førerhund.

Anne Mette Jørgensen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Det er en nyhed som er lige så gammel som privatskolerne. Victor som ingenting fejler går i privaten og lillebror Malthe der er autist går i folkeskolen, som skal rumme alle og som har langt flere elever i klasserne end de søde privatskoler, som smider de skæve elever ud.

Benny Larsen, Eva Schwanenflügel og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Tommy Gundestrup Schou

Privat skolerne "Lider" under pres fra forældrene. Pres der gør, at der ikke må være nogen der stikker ud i klasserne eller nogen som skal behandles anderledes end de andre. Det er jo ikke det de betaler for!! De betaler for at deres lille poder skal have lige så meget (helst mere) opmærksomhed end alle de andre poder i skolen og er det ikke fornemmelsen så bliver der klaget og resultatet er bl.a. det vi ser her, hvor de "afstikkende elementer" fryses ud af skolen. Usmageligt.

Anne Mette Jørgensen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det ligner i forbavsende grad problematikken mellem offentlige og private sygehuse - de svære og dyre tilfælde tager det offentlige sig af (tvinges til) mens det mere lukrative og lette går til de private der så kan sole sig i en succes de ikke fortjener men til gengæld ansporer til endnu flere forringelser - en skrue uden ende - nedad.

Anne Mette Jørgensen, Benny Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Eller: Vores børn starter i folkeskolen, hvor de ikke rummes som små. En langvarig udregningsprocessen går i gang. Undervejs går det op for os at det går for langsomt og at slutresultatet måske ikke bliver nok støtte, eller at det er nødvendigt med et helt andet læringsmiljø. Vi finder en lokal friskole, som lyder godt (det gør de alle, de skal jo sælge deres pladser). Første skoleskift sker og barnet har endnu ikke en diagnose. Udredningen fortsætter de følgende år mens barnet går i friskolen, barnet får en diagnose. Efterhånden som barnet kommer længere op i klassetrin og kravene øges, bliver det tydeligt for alle parter - eller måske kun for lærerne - at skolen ikke kan tilbyde det der skal til for at barnet trives. Barnet flytter skole igen, nu med diagnose. Nu udløser diagnosen måske at barnet kan få de specialiserede tilbud i folkeskolen og måske trives der - måske ikke. Selvom barnet ikke trives er der dog ingen grund til at kaste sig ud i endnu et friskoleeventyr, så meget har man dog lært.
Eller: at have et handicappet barn i hjemmet kræver lidt ekstra der også, mor vælger at gå på deltid og der er ikke længere råd til at betale for privatskolen.
Eller?
Der er ikke fordi jeg vil underkende de fortællinger som kommer frem her i kommentarsporet, men blot for at illustrere, at der kan ligge utroligt mange historier bag sådan en statistisk undersøgelse. Det kunne også være interessant at høre, om det er nogle bestemte skoler, som ikke kan rumme børnene, hvordan det lokale PPR bakker op om de forskellige skoler f.eks. om de evt. rådgiver forældre og lærere i den omtalte retning.
Og forøvrigt får friskolerne da ikke det samme som folkeskolerne pr. elev, eller er der sket noget nyt, som jeg ikke harhørt om?

jens peter hansen

Med hensyn til penge så får friskolerne 75 % af det folkeskolerne får i gennemsnit. Omkring 43.000. Det er mere end nogle folkeskoler får, men naturligvis mikndre end de fleste. En friskole plads kpster fra 8.000 til omkring 18.000 kr. om året. Med SFO er det ikke meget dyrere end folkeskolen. Men privatskolen kan uden bøvl smide elever ud og gør det.

Eva Schwanenflügel og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Jeg er målløs over, at erfare at der ikke er aktindsigt.
Efterskoler og Højskoler sætter jeg pris på, men der bør være aktindsigt.
Kender til en Efterskole, hvor børn bliver smidt ud første gang de tages i at ryge. Hedder det sig, men mon det er sandt, for som ungelivet er vil skolen hurtigt miste tilskud.