Læsetid: 3 min.

Højesteret nedsætter godtgørelser til statsløse

Advokat Christian Harlang fik ikke medhold i, at 17 unge skulle have større godtgørelser på grund af Udlændinge- og Integrationsministeriets håndtering af deres ansøgninger om statsborgerskab under den såkaldte statsløsesag. Tværtimod har Højesteret bestemt, at seks af dem nu skal betale halvdelen af godtgørelsen tilbage til staten
21. juni 2018

Det var måske ikke verdens bedste idé, da 17 unge valgte at appellere en landsretsdom. Det viser en dom, som syv højesteretsdommere onsdag har afsagt i sagen mellem på den ene side Udlændinge- og Integrationsministeriet og på den anden side de 17 unge, der tidligere har været statsløse.

Tværtimod bliver appellen en dyr affære for syv af de unge. Seks af dem skal tilbagebetale over 10.000 kroner til staten, og en syvende skal tilbagebetale over 20.000 kroner.

De unge fik med Christian Harlang som advokat i december 2016 medhold i, at de havde ret til en godtgørelse på 20.000 kroner fra den danske stat, fordi deres ansøgninger om dansk statsborgerskab var blevet forsinket. Forsinkelsen var sket under den såkaldte statsløsesag, som blev afsløret af Information i 2011, og som kort fortalt gik ud på, at Udlændinge- og Integrationsministeriet tilsidesatte en FN-konvention fra 1961.

Konventionen skal sikre unge statsløse, der er født og opvokset i Danmark, en særlig adgang til at få dansk statsborgerskab.

De unge var ikke tilfredse med godtgørelsen, og derfor appellerede de alle 17 til Højesteret, der behandlede sagen på to retsmøder i begyndelsen af juni. Men i stedet for at forhøje beløbet og udbetale godtgørelse til alle de 17 sagsøgere, således som Christian Harlang havde procederet for, fulgte Højesteret kammeradvokatens påstand og nedsatte godtgørelsen for seks af de unge til 10.000 kroner og fjernede den helt for en syvende, fordi hans krav ifølge dommerne var forældet.

Vil have modigere domstole

De øvrige ti unge fik ligesom i landsretten ingen godtgørelse, fordi dommerne ikke fandt, at deres ansøgninger var blevet forsinket. Hermed lagde dommerne sig på linje med Flemming Orth fra Kammeradvokaten, som havde anført, at en eventuel forsinkelse skulle vurderes med udgangspunkt i, hvornår ministeriet havde modtaget en ansøgning.

Heroverfor mente Christian Harlang, at hvis ministeriet fra begyndelsen havde givet korrekt vejledning om FN-konventionen, havde de indsendt ansøgninger om statsborgerskab tidligere, og derfor skulle forsinkelsen beregnes fra dette tidspunkt.

Højesteretsdommen bliver ifølge Christian Harlang ikke sidste punktum i retssagen, der har strakt sig i årevis. Han vil nu forsøge at få den ført videre til Den Europæiske Menneskeretsdomstol.

»Sagen indbringes for Den Europæiske Menneskeretsdomstol for at få forhøjet godtgørelserne til et rimeligt niveau, idet kr. 10.000 er at føje spot til skade,« skriver advokaten i en pressemeddelelse.

Han mener, at domstolene burde være mere modige i sager som denne.

»Domstolene har mulighed for at rydde op i en skandale som denne, og så slutter det med et beløb på 10.000 kroner. De lidelser og gener, som mine klienter har været ude for, afspejles ikke i dommene fra landsretten eller Højesteret,« siger Christian Harlang.

En anden verserende sag med 33 andre unge statsløse vil ifølge advokaten fortsætte i Østre Landsret.

»Det er vi nødt til for at udtømme de nationale retsmidler, så også den sag kan komme for Menneskeretsdomstolen i Strasbourg, som, mener jeg, vil komme til et andet resultat end de danske domstole,« siger han.

Endnu en verserende sag i landsretten, nemlig mod daværende udlændinge- og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), vil også fortsætte.

»Vi mener, at hun som den øverste i ministeriet har været i ond tro, og derfor må der udmåles en godtgørelse, fordi hun undlod at sørge for, at de unge statsløse fik deres statsborgerskab,« siger Christian Harlang og tilføjer, at han håber, landsretten nu vil fremme de to verserende sager.

»Jeg tror ikke, at Inger Støjberg ville kunne få ændret fortolkningen af konventionen, så det vil være i orden at følge den nuværende ordning og give afslag på dansk statsborgerskab til en statsløs person, der er i PET’s søgelys,« siger seniorforsker Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Oluf Husted
David Zennaro og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Damm Sørensen

Kun en tåbe går til Højesteret med private erstatninger. Historien viser, at retten har et yderst mærkværdigt syn på erstatninger til private.