Læsetid: 3 min.

Kommunerne får lov til at bruge flere penge

Regeringen og KL er blevet enige om rammerne for kommunernes økonomi i 2019. Kommuner får mulighed for at investere godt to milliarder kroner mere på velfærd i forhold til 2018. Men det er ikke sikkert, at borgerne vil opleve bedre service, vurderer professor
Finansminister Kristian Jensen (V) udtaler i en pressemeddelelse, at han »er glad for at have landet en aftale med et klart løft i den kommunale kernevelfærd«. Borgmester i Aarhus og formand for KL, Jacob Bundsgaard (S), mener, at det var nødvendigt at hæve loftet over udgifter til velfærdsservice for at »kunne følge med udviklingen og holde niveauet af den velfærd, vi leverer til borgerne«.

Finansminister Kristian Jensen (V) udtaler i en pressemeddelelse, at han »er glad for at have landet en aftale med et klart løft i den kommunale kernevelfærd«. Borgmester i Aarhus og formand for KL, Jacob Bundsgaard (S), mener, at det var nødvendigt at hæve loftet over udgifter til velfærdsservice for at »kunne følge med udviklingen og holde niveauet af den velfærd, vi leverer til borgerne«.

Henning Bagger

8. juni 2018

Det går fremad for dansk økonomi. Også i den offentlige sektor, hvor skatteindtægterne stiger, og kassebeholdninger bugner i mange kommuner. Det store spørgsmål i forhandlingerne om kommunernes økonomi har været, hvor mange penge de ville få lov til at bruge.

Det blev besvaret torsdag, da Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen kunne præsentere en aftale om kommunernes budget.

Rammerne for de kommunale budgetter løsnes i 2019. Fra næste år får kommunerne nemlig mulighed for at bruge 1,7 milliarder kroner mere på nære velfærdsydelser som børnepasning og ældrepleje. Også loftet over kommunernes investeringer i anlæg og byggeri hæves med 800 millioner kroner.

Finansminister Kristian Jensen (V) udtaler i en pressemeddelelse, at han »er glad for at have landet en aftale med et klart løft i den kommunale kernevelfærd«. Borgmester i Aarhus og formand for KL, Jacob Bundsgaard (S), mener, at det var nødvendigt at hæve loftet over udgifter til velfærdsservice for at »kunne følge med udviklingen og holde niveauet af den velfærd, vi leverer til borgerne«.

Overophedning

I og med det går godt for økonomien, og der er flere penge i den offentlige sektor, har der også været mere at forhandle om i år, vurderer Kurt Houlberg, der er professor MSO i kommunaløkonomi ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Han understreger, at den årlige aftale om kommunernes økonomi har helt central betydning for samfundet.

»Kommunerne står for halvdelen af det samlede offentlige forbrug, og der forhandles om rammerne for mere end 250 milliarder kr.,« siger Kurt Houlberg.

Det grundlæggende modsætningsforhold, forklarer professoren, består i, at kommunerne ønsker mest mulig frihed til at investere deres skatteindtægter og opsparinger i velfærdsydelser, renoveringer og byggeri, mens Finansministeriet er interesseret i mest mulig kontrol over de offentlige udgifter. Ikke mindst i opgangstider, hvor man risikerer overophedning og flaskehalse i økonomien.

Det understregede finansminister Kristian Jensen (V) tidligere på ugen.

»Hvis vi bare slår kassen op og efterkommer kommunernes ønske, vil det betyde en overophedning i byggesektoren, der kan være med til at skubbe balancen i dansk økonomi,« sagde han til Ritzau.

Kurt Houlberg beskriver aftalen som et kompromis. På den ene side udgør 1,7 milliarder til velfærdsservice et betydeligt større løft end de foregående år. Alligevel er det ikke givet, at den enkelte borger vil opleve kvalitetsforbedringer i daginstitutioner, ældrepleje eller folkeskolen.

»Løftet skal ses i lyset af det demografiske pres, der er i mange kommuner, hvor der kommer flere ældre og flere børn. Mange af midlerne vil sandsynligvis ende der,« siger han.

Udligningsreform

Som man kunne læse i en analyse i Information torsdag, ønskede regeringen som led i forhandlinger at hæve kommunernes egenbetaling i forbindelse med opførelsen af alment boligbyggeri, den såkaldte ’anskaffelsessum’, fra ti til 14 procent. Det ville ifølge KL’s næstformand, Martin Damm (V), betyde en markant reduktion i opførelsen af nye almene boliger. Det er imidlertid lykkedes KL at få fastsat satsen på mellem otte og 12 procent, afhængig af boligens størrelse.

»Vi fastholder nu et stabilt niveau,« siger Jacob Bundsgaard i en pressemeddelelse.

En anden knast i forhandlingerne har været det såkaldte ’finansieringstilskud’, som blev indført i 2013 som et særligt statstilskud til kommunerne på 3,5 milliarder om året. Tilskuddet går fortrinsvist til økonomisk udfordrede kommuner i yderområderne.

»Når Finansministeriet er gået med til at videreføre det, ministeriet grundlæggende betragter som en ekstraordinær saltvandsindsprøjtning primært rettet mod de svageste kommuner, kan det skyldes, at regeringen tidligere på foråret måtte opgive at gennemføre en udligningsreform, der kunne addressere nogle af skævhederne mellem kommunerne,« forklarer Kurt Houlberg.

Aftale om kommunernes økonomi

  • Kommunernes budget til service, den såkaldte serviceramme, løftes med 1,7 milliarder kroner i 2019. Samlet er den på 251,9 milliarder kroner.
  • Anlægsrammen, der er budgettet til byg og renovation, løftes til 17,8 milliarder kroner. Det er en stigning på 800 millioner kroner.
  • Kommuner, der i 2019 og 2020 står til at få mindre i udligning, fordi Danmarks Statistisk har ændret uddannelsesstatistikken, kompenseres.
  • Dette indebærer dog, at de ikke må hæve kommuneskatten de to år.

Kilde: Finansministeriet via Ritzau

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen K Petersen

Endnu en nedskæring/spareøvelse på velfærden, man skal ikke være den store regnemester, for at se, en stigning på 1.7 mia. kr så den samlede velfærd i kr. kommer op på 252 mia kroner er en beskeden stigning på under 0.7 %

DET DÆKKER END IKKE INFLATIONEN!

Endnu en økonomisk spændtrøjen, der spændes ud over kommunerne, med med kommunernes velsignelse, akkommoderet af KL.

Kommunal selvstyre, hvor blev det af?