Læsetid: 3 min.

Kommunerne får lov til at bruge flere penge

Regeringen og KL er blevet enige om rammerne for kommunernes økonomi i 2019. Kommuner får mulighed for at investere godt to milliarder kroner mere på velfærd i forhold til 2018. Men det er ikke sikkert, at borgerne vil opleve bedre service, vurderer professor
Finansminister Kristian Jensen (V) udtaler i en pressemeddelelse, at han »er glad for at have landet en aftale med et klart løft i den kommunale kernevelfærd«. Borgmester i Aarhus og formand for KL, Jacob Bundsgaard (S), mener, at det var nødvendigt at hæve loftet over udgifter til velfærdsservice for at »kunne følge med udviklingen og holde niveauet af den velfærd, vi leverer til borgerne«.

Finansminister Kristian Jensen (V) udtaler i en pressemeddelelse, at han »er glad for at have landet en aftale med et klart løft i den kommunale kernevelfærd«. Borgmester i Aarhus og formand for KL, Jacob Bundsgaard (S), mener, at det var nødvendigt at hæve loftet over udgifter til velfærdsservice for at »kunne følge med udviklingen og holde niveauet af den velfærd, vi leverer til borgerne«.

Henning Bagger

8. juni 2018

Det går fremad for dansk økonomi. Også i den offentlige sektor, hvor skatteindtægterne stiger, og kassebeholdninger bugner i mange kommuner. Det store spørgsmål i forhandlingerne om kommunernes økonomi har været, hvor mange penge de ville få lov til at bruge.

Det blev besvaret torsdag, da Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen kunne præsentere en aftale om kommunernes budget.

Rammerne for de kommunale budgetter løsnes i 2019. Fra næste år får kommunerne nemlig mulighed for at bruge 1,7 milliarder kroner mere på nære velfærdsydelser som børnepasning og ældrepleje. Også loftet over kommunernes investeringer i anlæg og byggeri hæves med 800 millioner kroner.

Finansminister Kristian Jensen (V) udtaler i en pressemeddelelse, at han »er glad for at have landet en aftale med et klart løft i den kommunale kernevelfærd«. Borgmester i Aarhus og formand for KL, Jacob Bundsgaard (S), mener, at det var nødvendigt at hæve loftet over udgifter til velfærdsservice for at »kunne følge med udviklingen og holde niveauet af den velfærd, vi leverer til borgerne«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen K Petersen

Endnu en nedskæring/spareøvelse på velfærden, man skal ikke være den store regnemester, for at se, en stigning på 1.7 mia. kr så den samlede velfærd i kr. kommer op på 252 mia kroner er en beskeden stigning på under 0.7 %

DET DÆKKER END IKKE INFLATIONEN!

Endnu en økonomisk spændtrøjen, der spændes ud over kommunerne, med med kommunernes velsignelse, akkommoderet af KL.

Kommunal selvstyre, hvor blev det af?