Læsetid: 4 min.

Kritik af regeringsudspil: Flere praktiserende læger vil kræve ændring af medicinstudiet

Manglen på praktiserende læger skyldes ifølge forsker, at lægestudiet næsten udelukkende handler om de store hospitaler med forskning og ikke de almindelige sygdomme. Derfor er regeringens nye udspil heller ikke den rette løsning på problemet, lyder det. Studieleder på medicinstudiet medgiver, at studiet har for lidt fokus på almen medicin
Syv ud af ti praktiserende læger har i dag lukket for nye patienter, og inden for de næste ti år ventes en tredjedel af landets praktiserende læger at gå på pension. Derfor kom regeringen i går med et nyt sundhedsudspil, der skal øge antallet af praktiserende læger de kommende år.

Syv ud af ti praktiserende læger har i dag lukket for nye patienter, og inden for de næste ti år ventes en tredjedel af landets praktiserende læger at gå på pension. Derfor kom regeringen i går med et nyt sundhedsudspil, der skal øge antallet af praktiserende læger de kommende år.

Sigrid Nygaard

13. juni 2018

Der mangler praktiserende læger i Danmark. Syv ud af ti praktiserende læger har i dag lukket for nye patienter, og inden for de næste ti år ventes en tredjedel af landets praktiserende læger at gå på pension. Derfor kom regeringen i går med et nyt sundhedsudspil, der skal øge antallet af praktiserende læger de kommende år.

Men ifølge John Brodersen, der er professor og forskningsleder i Almen Medicin på Københavns Universitet og i Region Sjælland, så er en vigtig årsag til manglen på praktiserende læger, at de store medicinstudier har alt for lidt fokus på den almene medicinske praksis. Undervisningen på de tre store medicinstudier i København, Århus og Odense er primært rettet mod at arbejde på de store specialiserede sygehuse med forskning, forklarer John Brodersen.

På Københavns Universitet, hvor Brodersen underviser, har de medicinstuderende kun et kort forløb i begyndelsen og en uges praktik i slutningen, som handler om det at være praktiserende læge. Og det laver regeringens nye sundhedsudspil ikke om på.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Information.dk

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Peter Knap
David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Knud Jacobsen

"Det lægeligt håndværk læres bedst på sygehusene hvor de mest syge er"
Grundlaget for (næsten ) alt lægearbejdet er samtalen og den lærer man bedst hvor maner tættest på patienten hvilketikkeer det store specialiseredesygehus.
En anden vigtig faktor er at de små lokale sygehuse er væk, det var der vi der nu er pensionerede fik kontakten til lokalområdet hvor vi senere blev praktiserende læger

Anne Mette Jørgensen, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro, Finn Egelund, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

God artikel. Den side af problematikken har jeg ikke hørt om før. Den første betingelse for at ændre er at erkende problemet.

Anne Mette Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Nu siger jeg noget, som sikkert vil virke lidt provokerende.

Opret en professionsbachelor, evt. 4-årig - som sigter specifikt på den almene praksis.
Det er ikke mit indtryk at de praktiserende læger virkelig har brug for en speciallægeuddannelse for at kunne diagnosticere, medicinere og henvise patienter videre til speciallægerne.

I princippet er det en forlængelse af idéen bag Akutlinien 1813, hvor man har specialuddannede sygeplejersker til at håndtere patientkontakten

Det er et generelt logistisk princip, kendt fra andre fagområder, at man placerer lavere uddannet personale, specialiseret til at foretage den indledende diagnostik i første række. Her er der behov for et stort personalevolumen, som til gengæld ikke behøver indgående specialistviden. Deres funktion er udelukkende at sortere, prioritere og viderestille patienterne, så enhver kan hjælpes på det niveau, der er tilstrækkeligt. Det er sådan man rationaliserer en hotline, og undgår at spilde specialisternes tid.

Formentlig er over 90% af de almen praktiserende lægers arbejde trivielle tilfælde, som kunne varetages af enten en læge på bachelorniveau eller videreuddannet sygeplejerske. I praksis har selv lægesekretærer mange steder overtaget flere og flere af lægernes traditionelle funktioner, som blodprøvetagning, pulsmåling etc. Sygeplejersker overtager også mere og mere af lægens diagnostiske arbejde.

Man er nødt til at tænke ud af boksen og bryde med nogle fagtraditioner her. Der virker urimeligt længe at uddanne sig for at kunne slå sig ned som familielæge.

Sygehuslæger er en anden historie.

/O

Lise Lotte Rahbek

/O
Trods respekt for dit forslag om nytænkning, vil jeg fortælle et patientforløb:
En ankel, som efter en overbelastning i et vrid, bliver ved med at hæve op og give smerter.
Talrige besøg hos den praktiserende læge udløser ca. i nævnt rækkefælge smertestillende piller, en folder med genoptræningsøvelser, en henvisning til røntgen,en henvisning til scanning, og senest en henvisning til blodprøve for podagra. Anklen hæver stadig op og giver smerter.
Der er et utal af forskellige undersøgelsesmetoder til sådan en ankel og der er et ufatteligt antal forskellige mulige diagnoser, som konstant vokser i omfang efterhånden som videnskaben opdager flere og flere sygdomme og komplikationer i musklerog sener. Og så har vi slet ikke været inde på forskellige infektioner og knoglefrakturer

Jeg tror ikke det hjælper noget, at gøre lægeuddannelserne dårlige i takt med udviklingen.Så kan de jo blive endnu mere i tvivl om, hvilken specialist de skal henvise patientens lidelse til.
Jeg tror på den anden side heller ikke på, at det er en god ide at gøre lægeuddannelserne endnu længere og mere omfattende. Så bliver uddannelsen uendelig og vi har stadig ingen læger til at hjælpe befolkningen.
Jeg ved ikke hvad der skal ske. Men vi har brug for de praktiserende læger a la gammeldags familielæger, som kan følge patienternes livsforløb som mennesker og ikke kun diagnoser på en skærm. Det tror jeg på som hjælp i diagnosticering og for at sundhedssystemet ikke bare skal være et kødværksted. Det ville være i sandhed dræbende.

Anne Mette Jørgensen, Viggo Okholm og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

Jeg tror det går galt allerede før nyuddannede læger begynder at se patienter. Problemet er, at for at få en overlægestilling på et større hospital, skal lægen først have enten mindst en Ph.D. eller , mere almindeligt, en Dr. Med. Det tager 3-5 år hvor lægen skal specialisere sig i en eller anden sygdom, og derfor ikke beskæftiger sig med andet et det, der kræves indenfor et meget (!) lille område, hvor arbejdet er enormt specialiseret. -Det giver nogen gange gode forskere, med meget viden indenfor specialeområdet. Men det begrænser lægens almene viden, fordi det reelt ingen rolle spiller for muligheden for, at få en overlægestilling på et større hospital! Jeg er sikker på, at hvis man reducerer mulighederne for, at få bevillinger til at tage en Ph.D. (eller Dr. Med.), så vil der blive "frigjort" et stort antal læger, og det vil øge interessen for, at lægerne i stedet specialiserer sig indenfor almen medicin. Det vil så på længere sigt betyde, at der bliver flere praktiserende læger.

Viggo Okholm

Jeg synes faktisk også at det ville være en ide at have en linje på medicinstudiet, som hedder praksis i det private. Som det er det en lang omvej hvor en del måske er overflødig. Men det at blive praktiserende læge kræver vist også kapital ikke? Hos en del læger er det sygeplejersker/sekretærer der laver en del forarbejde med blodprøver m.v. og det fungerer nok bedst i mindre praksisser, hvor de to kender hinanden godt og er et team.

olivier goulin

Min fornemmelse er, at vi har et erhverv her, der er uddannelsesmæssigt overkvalificeret.
Sammenholdt med det faktum, at det er en uddannelse, der kræver et meget højt snit for overhovedet at komme i gang, er det ikke overraskende, at vi idag står med en lægemangel. Der er naturligvis andre grunde, så som demografiske.

Omvendt lader det også til, at lægerne er håbløst underkvalificerede på nogle bestemte, men meget essentielle områder. Jeg tænker her især på kost og ernæring, som jeg forstår fylder meget lidt på uddannelsen. Det er jo helt forrykt, i betragtning af hvor afgørende sammenhæng der er mellem kost og sundhed.

Men det er også et kontroversielt område med stor forvirring, usikkerhed og regulær uenighed blandt fagfolk. Det bærer ihvertfald ikke præg af hård videnskab.

/O

Søren Clausen

Ingen mennesker er i stand til at rumme så store mængder viden i konstant udvikling, træffe korrekte afgørelser efter et par minutter og uden yderligere research, ajourføre journal, virke som en nogenlunde rar person og have overskud til at lytte trods pres og bugnende ventelokaler. Symptomer kan pege i flere retninger, og mange oplever at det kun bliver til en kort og generel kom igen hvis det forsætter sludder eller en blødprøve hvis de er ved at falde om. Hvad angår medicin, så indberettes iflg. studier statistisk set hyppigt forekommende symptomer sjældent – men tolkes muligvis i stedet som noget selvstændigt – og tager folk flere forskellige præparater, er der meget, som ofte ikke går godt i spænd sammen, hvis nogen ellers havde tid til at læse indlægssedlen. Så et forkontor med kunstig intelligens til at rumme de enorme mængder data assisteret af en slags "folkesamaritaner", ville klart være at foretrække, og det kan vel ikke tage lang tid før det er muligt. Politisk vilje tager nok nogle flere årtier at gro.

Anne Mette Jørgensen, olivier goulin og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Personligt, så er min erfaring med praksis, at der dels er meget kort tid og tiden bruges foran Pc. Stress hos lægen smitter og man kan som patient have ondt af lægen og holder sin kæft.
Den altovervejende del bliver brugt foran skærm, og det har ødelagt meget. Desuden kan det godt være, at der er aftale om hjemmebesøg i aftaler ml. lægeforeningen og? men uanset hvor syg man er og hvor kort distancen er, så kommer ingen læge på sygebesøg. Dette i sig selv forøger indlæggelser.
Jeg oplever at praksis ser statistisk på deres patienter, og kan man ikke puttes i en af deres skuffer ved en overfladisk undersøgelse, så skal man bare komme igen og igen. Spild af tid og ressourcer for begge parter.
At forlange og forvente at lægen i praksis på få min. kan afgøre om en patient har brug for speciale er at forlange for meget. De er jo ikke Vorherre.
Om der finder overbehandling sted på Hospitalerne aner jeg ikke. Mit indtryk er at også der er man karrig med at tænke ud af boksen. Det koster jo som bekendt.
Jeg har i UNI praksis mødt en del uddannelseslæger, som klart ikke var " til stede" Tydeligt at det var pligt.
Måske skal der en fundamental anderledes - både uddannelse og gerning på hele sundhedsområdet til?
Jeg har ofte funderet over hvorfor folk vælger medicin?