Hvad skal der ske med os? Det spørgsmål har i et par måneder optaget beboerne i 15 ejendomme med i alt 708 lejemål, som ejes af Frederiksberg Kommune.
Siden det i februar 2018 kom offentligt frem, at et flertal i kommunalbestyrelsen tilbage i 2016 vedtog at undersøge mulighederne for at sælge ejendommene til private for at skaffe penge til kommunekassen, er beboere i 14 ejendomme gået sammen for at protestere mod salgsplanerne. De er mødt op i samlet trop i den offentlige spørgetid og har stillet kritiske spørgsmål til byrådsmedlemmerne, og onsdag aften vil kommunen endelig holde et orienteringsmøde for de berørte beboere.
Forinden har Information mødt tre beboere fra hver sin bebyggelse. De tre fortæller samstemmende, at de kommunale beboelsesejendomme har det til fælles, at huslejen ofte er lavere end i almene boliger og private udlejningsejendomme. Derfor har Frederiksberg Kommune typisk brugt ejendommene til at anvise boliger til udsatte borgere, nyskilte kvinder osv.
»I vores tre boligblokke på Christian Paulsens Vej er de fleste beboere enten pensionister, på laveste kontanthjælp, på integrationsydelse eller i jobtræning. Der er også alkoholikere, misbrugere og flygtninge fra snart sagt alle verdens lande,« siger formanden for den lokale beboerforening, Elin Lind. Hun har boet i en etværelses på 39 kvadratmeter i 21 år.
»Frederiksberg Kommune har meldt ud, at den vil tillade sammenlægning af lejligheder op til 160 kvadratmeter. Hvem af os vil have råd til at bo i dem,« spørger hun.
»Når nogen køber en ejendom, så er det for at tjene penge. Og det kan kun ske ved at hæve vores huslejer,« siger Henriette Wulff. Hun har boet 25 år i ejendommen på hjørnet af Bülowsvej og Fuglevangsvej. Den skal sikkert også sælges.
»Jeg synes ikke længere, at jeg kan stole på Frederiksberg Kommune. Der foregår et eller andet på rådhuset, som jeg ikke lige kan sætte min finger på, og det er sindssygt utrygt ikke at vide, hvad der skal ske,« tilføjer hun.
Den tredje beboer har boet seks år i ejendommen på hjørnet af H.C. Ørstedsvej og Bille Brahes Vej.
»Jeg er enlig mor med to små børn og lav indtægt. Den lejlighed har været min redning, for før gik jeg på gaden og var boligløs. Efter at have fået at vide, at den måske skal sælges, har jeg gået rundt og rundt i lejligheden og tænkt av av av. Jeg tør heller ikke sige det til børnene, at vi muligvis kommer til at skulle flytte,« siger Tina Holm.
»Vores lejligheder er så misligholdt, at uanset hvem, der overtager dem, kommer de til at bruge penge på at sætte dem i stand. Men hvor går jeg og mine to børn hen og får en lejlighed, som jeg har råd til at betale,« spørger hun.
Med til samtalen er også René Suhr. Han er direktør i boligforeningen Bosam, der har rådgivet beboerne. Han bekræfter, at salget af ejendommene med stor sandsynlighed vil føre til højere huslejer.
»For de eksisterende lejere kan det betyde stigninger på 1.200-1.500 kroner om måneden, hvis der laves altaner og elevatorer. For nye lejere vil stigningen blive mindst det dobbelte, for nogle endda det tredobbelte,« forudser han.
Hvis en ny ejer bruger godt en kvart million på at modernisere hvert lejemål – f.eks. ved at lave nyt køkken, nyt badeværelse, elevator eller altan – så kan lejlighederne ifølge René Suhr udlejes for det lejedes værdi, som på Frederiksberg typisk er 1.400 kroner pr. kvadratmeter om året. Og selv hvis ejendommene bliver solgt til almene boligselskaber, vil huslejen formentlig stige med over 1.000 kroner om måneden.
Opdaget ved et tilfælde
De tre beboere er også utilfredse med, at kommunen længe har spillet med lukkede kort i forhold til deres salgsplaner.
»Det startede tilbage i 2016 med en budgetvedtagelse. Jeg synes, det er helt vildt, at kommunen kan have den slags planer, der vil ændre vores liv, uden at vi får noget at vide. Det er først, da andre finder ud af deres planer, at vi får nys om dem,« siger Henriette Wulff.
»Vi fik så lavet nogle løbesedler, som vi en søndag formiddag cyklede rundt og hængte op i opgangene til alle ejendommene, hvor vi gjorde lejerne opmærksomme på kommunens planer. Så begyndte det at rulle, og nu er vi over 100 aktive borgere fra de forskellige ejendomme,« fortæller hun.
Ifølge René Suhr var det helt tilfældigt, at han i februar 2018 blev opmærksom på, at magistraten på Frederiksberg havde et lukket punkt på dagsordenen om salg af de kommunale ejendomme.
På kommunens hjemmeside fremgår det fra et mødereferat fra februar 2018, at »kommunalbestyrelsen vedtog i forbindelse med Budget 2017 at sælge kommunens ejendomme.« Det fremgår også, at formålet bl.a. var at »optimere kommunens aktivmasse og bidrage med kapital til kommunale formål.«
Siden har Nikolaj Bøgh, formand for Bolig- og ejendomsudvalget, her i juni trukket lidt i land i et skriftligt svar til de bekymrede beboere:
»Der er IKKE besluttet noget som helst endnu, og der skal nok blive informeret grundigt om planerne i den videre proces,« skriver han. Foreløbig er det ifølge udvalgsformanden kun besluttet at undersøge mulighederne for at sælge ejendommene. For det har vist sig at være en kompliceret proces.
Ifølge referatet fra februar 2018 er den officielle anledning til at ville sælge ejendommen en konstatering af, at de fleste kommunale beboelsesejendomme ligger i den vestlige ende af Finsensvej, og derfor er der »relativt mange potentielt udsatte borgere inden for et begrænset geografisk område.«
Og som referatet fortsætter: »Det har ført til overvejelser omkring, hvorvidt boligpolitikken og ejerskabet af beboelsesejendomme kunne anvendes strategisk til at skabe større social bæredygtighed på Frederiksberg. Konkret går overvejelserne på, om det er muligt at skabe en større geografisk spredning af anviste husvilde til de kommunale boliger, end tilfældet er i dag.«
Kommunen er dog løbet ind visse vanskeligheder. Den ønsker nemlig at bevare en anvisningsret til omkring 80 boliger om året, men hvis det krav fastholdes under en slagsproces, vil det formentlig føre til en lavere salgspris. Det samme vil salg af ejendommene til almene selskaber, som til gengæld ville have nemmere vil at levere alternative anvisningsmuligheder.
Derfor arbejder kommunen nu med en strategi, der både indebærer trinvis salg af nogle ejendomme til almene boligselskaber og salg af andre ejendomme til private. Desuden vil kommunen »indtil videre« fastholde nogle ejendomme i kommunalt regi. Vedligeholdelsen af disse ejendomme vil så kunne finansieres ved indtægterne fra salget til private.
Målet for kommunens overvejelser er også nu reduceret til, at »den samlede løsning er økonomisk bæredygtig, dvs. at indtægter fra salg kan finansiere alle udgifter ved salg, ombygning og vedligehold uanset ejerkonstruktion,« hedder det således i referatet fra et møde i Bolig- og Ejendomsudvalget fra den 4. juni.
Ifølge Informations oplysninger foreslås som en del af første trin de tre boligblokke på Christian Paulsens Vej solgt til almene boligselskaber, mens de mindre og mere centralt beliggende ejendomme på H.C. Ørstedsvej/Bille Brahesvej og Bülowsvej/Fuglevangsvej foreslås solgt til private parter.
Medtager kun udgifter
Kommunen har opgjort det samlede vedligeholdelsesefterslæb for de 15 ejendomme til i alt 167 millioner kroner. Så stort beløb har kommunen ikke mulighed for at fremskaffe, og det er også bragt i marken som argument for nødvendigheden af et salg. Men de tre beboere tror ikke på, at beløbet er så stort. Ifølge René Suhrs beregninger er efterslæbet markant mindre.
Som konkret eksempel peger han i et notat på, at kommunens vedligeholdelsesefterslæb for de tre boligblokke på Christian Paulsens Vej, hvor Elin Lind bor, har et efterslæb på godt 21 millioner kroner. I kommunens såkaldte DV-plan for drift og vedligehold er beløbet for en 10-års periode sat til godt 20 millioner. Men her er ikke medtaget, at lejerne jo i løbet af de 10 år indbetaler godt 13 millioner til udvendigt vedligehold. Desuden er der visse udgifter, eksempelvis serviceabonnement på elevator, som nu er posteret som udvendigt vedligehold ifølge René Suhrs poster, som skal overføres til huslejen.
Resultatet er, at efterslæbet ifølge René Suhr kun er på godt fem millioner – altså et meget mindre beløb end de godt 21 millioner.
»Embedsværket har produceret nogle tal, så politikerne kun kan nå til én beslutning, nemlig at sælge, fordi kun udgifterne er taget med,« som han siger.
»Det er så frækt,« lyder kommentaren fra Henriette Wulff.
Føler sig kørt ud på et sidespor
»Jeg synes, at kommunen skal beholde deres ejendomme. De skulle lave en langsigtet strategi, så de forskellige ejendomme over nogle år kunne blive bragt op på en moderne standard, således at borgere med små indtægter stadig ville have råd til at bo i dem. For vi kan jo ikke eksportere alle udsatte borgere til Lolland,« siger Elin Lind.
Som enlig pensionist føler Henriette Wulff sig kørt ud på et sidespor: »Frederiksberg vil kun have plads til de unge og rige. Så kan alle vi andre bare blive skrottet.«
Også Tina Holm håber på, at kommunen ikke vil gøre alvor af salgsplanerne:
»Jeg kan ikke forstå, hvorfor Frederiksberg, der er Nordeuropas tættest befolkede kommune, kan have en plan om at sælge deres sociale boliger. Hvor er kommunens sociale ansvar,« spørger hun.
Elin Lind mener, at noget af problemet er, at medlemmerne af kommunalbestyrelsen ikke kender til den dagligdag, kommunens udsatte borgere eksisterer i.
»Hvis huslejerne stiger, hvor skal vi så være? Man kan ikke betale en toværelses i det almene byggeri, hvis man er på kontanthjælp eller integrationsydelse,« som hun siger.
Udvalgsformand: Boligsalg er ikke et ideologisk projekt
Nikolaj Bøgh er medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg og formand for kommunens Bolig- og Ejendomsudvalg. Han medgiver, at formålet med at sælge beboelsesejendomme er at få penge til kommunekassen, men han understreger, at det også er vigtigt for kommunen ikke at ødelægge lejernes økonomi.
»Der er nogle hensyn, der taler for at afhænde nogle af ejendommene. Det er en kompliceret proces, og derfor har vi arbejdet med det i snart to år siden budgetvedtagelsen i september 2016. Det handler ikke bare om at tjene nogle penge, det handler også om at sikre den sociale bæredygtighed i forhold til de nuværende beboerne og sprede koncentrationen af udsatte borgere, som i dag er centreret omkring Finsensvej.«
Nikolaj Bøgh understreger, at kommunen skal »bevare en anvisningsret i mindst samme omfang som i øjeblikket. Det er en grundlæggende forudsætning. Det kan f.eks. ske, hvis vi laver aftaler med et alment boligselskab, som ejer ejendomme andre steder i kommunen, så vi kan få det spredt lidt ud til andre dele af kommunen.«
»Hvis vi kan, vil vi gerne frigøre nogle af de midler, der er bundet i ejendomme, fordi kommunen vokser og har brug for midlerne til andre formål. Men det er klart, at vi også er optaget af, at de nuværende lejere skal behandles ordentligt.«
– Tror du også, der kommer huslejestigninger ved salg?
»Det er ikke sikkert. Hvis vi sælger til et alment selskab, så er der regler for, hvor meget de må tage. Det er nok tænkeligt, at det i nogle situationer er lidt mere end nu. Der har været overordnede diskussioner om at sælge, men vi er ikke nået langt nok ned i detaljerne til at afgøre, om det betyder huslejestigninger. Nogle af ejendommene er meget nedslidte, og istandsættelse vil ofte føre til højere husleje. Men vi har ikke noget ønske om, at nogen skal sættes på gaden eller få ødelagt deres økonomi. Pointen er, at mange andre er bedre til at drive ejendomme end kommunen. De almene boligselskaber har erfaring med at drive ejendomme, og de har i forvejen et stort indslag af socialt udsatte borgere. Derfor er jeg rimelig tryg ved, at det nok skal komme til at gå. Og at det vedligeholdelsesefterslæb, vi har kæmpet med, bliver indhentet.«
– Hvad siger du til kritikken fra Bosams direktør, René Suhr, om, at I kun har medtaget udgifter, men ikke indtægterne i det regnestykke?
»Det afviser jeg. Når vi tager stilling, så bliver det på baggrund af en samlet vurdering. De 167 millioner er et teoretisk tal i den forstand, at det afspejler udgiften, hvis alle 15 ejendomme skal bringes op til tiptop-stand på én gang, men det kommer aldrig til at ske. Det er for at få et overblik over, hvor vi er henne. Det er rigtigt, at det er udgiftsberegningen, og der ikke er indtægter med. Men alle tal kommer til at indgå i den endelige vurdering,« siger Nikolaj Bøgh.
Denne tendens med at sælge sociale boliger for at indbyde mere rentable personer i kommunen kan overhovedet ikke fortsætte, for som en af de berørte beboere siger, vi kan jo ikke alle rejse til Falster.
Regeringens 'ghettoplan' er i samme dur - eller måske rettere - mol :-(
Hvor skal mennesker bo, der marginaliseres og sættes ud af deres lejligheder?
Skal de bo under den nye Kattegatbro (kun for biler), eller forventes de at emigrere til udkantsområder hvor de end ikke kan finde hverken hjælp eller transport, eller skal de simpelthen bare krepere stille og roligt?
Denne dehumanisering af vores samfund har jeg det meget svært med at være vidne til.
Politikerne mangler selvtillid, de får hele tiden at vide, at de er dårlige til at drive den ene og den anden form for erhverv, men det er de slet ikke - det er bare noget ganske andet, det gælder om, for offentligt drevet virksomhed. Det har konservative trods alt altid haft blik for - og det er da et af de bedre tegn, at Frederiksberg kommune ikke allerede for længst har afhændet sine udlejningsejendomme.
Hvis vi lægger det ideologiske lidt på hylden, så har Frederiksberg blot ligesom alle andre kommuner forsømt sine forpligtelser og undladt at vedligeholde i tilstrækkeligt omfang. Det bør man rette op på, og det er jo ikke en uoverkommelig udgift for en velhavende kommune at skulle hoste op med over flere år. Men de skal overbevises om, at de ikke skal smyge sig ud af et ansvar, de er valgt til at varetage.
Alle glemmer tilsyneladende, at hverken kommunen eller en ny kommende ejer kan opsige eller ændre de foreliggende lejekontrakter. Beboerne er således - uanset ejendommenes ejerforhold - sikret at kunne fortsætte deres lejemål uden lejestigninger udover de kontraktligt aftalte (som er yderst beskedne).
Lejere er således langt bedre sikret end husejere, idet grundskyld og - især ejendomsværdiskat rask væk sættes op.
Jens, du glemmer selvfølgelig, at modernisering af lejelejligheder, nogle kalder dem fupmoderniseringer, vil sætte huslejen op betragtelig. Det er der mange lejer som har været udsat for.
Der er faldet en højesteretsdom tilbage i 2016, der lemper bevisbyrden for hvad udlejer skal bevise ved moderniseringer, det har medført store huslejestingninger for mange.
Du glemmer også, med vilje, at lejere også betaler grundskyld over deres husleje, samt de selvfølgelig ikke skal betale ejendomværdiskat, da lejere ikke har værdistigninger på deres bolig.
Alt i alt, sludder og vrøvl og manipulation fra din side.
Dette er Frederiksberg i en nøddeskal.
Det blå flertal har i flere år stemt for nedsættelse af grundskylden for de mest velhavende villaejere til mere end 100 millioner i stedet for at prioritere de nedslidte ejendomme.
Der er intet, der beviser at privatisering af plejehjem, hjemmehjælp og nu boliger m.m. gavner andre end de velhavende inklusive dem, der har mulighed for at placere pengene i skattely.
Frederiksberg kan ikke længere prale af at være en socialkonservativ kommune - tværtimod.
Kommunen behandler syge, sårbare, arbejdsløse og nu også deres lejere elendigt.
Politikerne lader sig besnakke af embedsværket , som har for vane at fifle med tallene, så de bliver mere spiselige for politikerne.
Frederiksberg forsøges fremstillet bedre end de er, men er ganske rigtig en
dejlig kommune for de rige, raske og rørige.
Jeg kunne ønske, at alle de lejere, der var i byrådet den 11. juni var blevet og havde hørt, hvor elendigt syge og sårbare bliver behandlet af kommunen.
Det er den samme kamp, vi kæmper og vi er nødt til at stå sammen, hvis det skal rykke noget- ellers bliver vi ikke hørt.
For at kunne forhøje en husleje skal lejen ifølge lejeloven være lavere end det lejedes værdi. Det lejedes værdi påvises ved sammenlignelige lejemål – dvs. at det lejedes værdi følger markedets udvikling i lejepris per kvadratmeter. Hvad et sammenligneligt lejemål er, er et yderst flydende begreb, og normalt får husejer ret, hvis en lejer klager over en huslejeforhøjelse. Pga. spekulation er ejerboligers værdi eksploderet i København op til finanskrisen. Nu 10 år efter finanskrisen er boligernes pris stigende igen. Det smitter automatisk af på private lejeboliger. Eftersom de omtalte boliger er kommunalt ejede, udlejes de højst sandsynligt under markedets værdi. Derfor vil disse lejere sandsynligvis opleve store huslejestigninger efter en privatisering, også selvom lejlighederne ikke moderniseres. - Eller 'fupmoderniseres' som Steen K Petersen skriver.
Meningen med privatiseringen er naturligvis, at få lejere med små indtægter ud af kommunen. Kommunerne er hårdt pressede af Budgetloven. Spareøvelser pålægges kommunale beslutningstagere helt ud i det yderste beslutningsled. Desværre ved de fleste borgere ikke, hvad Budgetloven er. De mennesker, som de kommunale stramninger rammer, har muligvis selv stemt for stramningerne, hvis de har stemt på et pro-EU politisk parti. I korthed handler Budgetloven om, at den offentlige sektor, skal indrettes således at udgifterne lever op til EU's regler for offentlige underskud. Ifølge EU's Vækst- og Stabilitetspagt, skal medlemslandenes budgetunderskud holde sig under en vis grænse. ”Budgetloven er den lov, som implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser i dansk lovgivning. Den blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i maj 2012 og har i praksis haft virkning fra finansåret 2014. Budgetloven indebærer, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre ½ pct. af BNP. Den fastlægger desuden et for Danmarks vedkommende nyt udgiftspolitisk styringssystem med udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner.” https://da.wikipedia.org/wiki/Budgetloven
Uanset om det drejer sig om at forhindre syge mennesker i at opnå en førtidspension, kontanthjælpsloftet eller diverse privatiseringer, så er det Budgetloven, som spøger i baggrunden. Man kan efter min mening også påstå, at det er den tysk dirigerede austerity politik, som er baggrunden for de mange nedskæringer og privatiseringer, og som har bevirket, at Europa har haft sværere ved at komme ud af finanskrisen end f.eks. USA, og at Europa stadigvæk har en forholdvis høj ledighed. Den tyske økonom Heiner Flassbeck, er en af de skarpeste kritikere af denne økonomiske politik. Læs evt. her om Flassbeck's analyse af den destruktive tyske sparepolitik:
http://www.flassbeck-economics.com/the-euro-disaster-by-jorg-bibow-and-h...
https://www.information.dk/udland/2018/05/tysk-oekonom-macron-rider-paa-...
@ Ivan Breinholt Leth
27. juni, 2018 - 14:39
Ivan, tusind tak for (endnu engang !!) at gøre os en smule klogere på EU's indflydelse på dansk økonomi - eller snarere TYSK indflydelse på Euroen og "austerity" politikken i EU.
Heiner Flassbeck er en ret troværdig kritiker.
Hvordan tror du chancerne er for at ændre på den tyske indflydelse på EMU'en?
Italien har jo sagt ret kraftigt fra i de sidste par dage, for at sige det mildt..
Har Danmark overhovedet mulighed for at få indflydelse på sparepolitikken?
Steen K
Har du et link til den højesteretsdom i 2016?
Hej Eva
Heiner Flassbeck er en højt estimeret økonom i Tyskland, selvom han går stik imod mainstream.
Ligesom Flassbeck mener jeg, at det er pinedød nødvendigt så tit som muligt at hæve debatten om privatiseringer, nedskæringer af den offentlige sektor og 'austerity' politikken op på det niveau, hvor den hører hjemme. Der er alt for meget kritik, som uanset hvor relevant den er, forbliver på f.eks. det kommunale niveau, hvorefter de kommunale administratorer kommer til at fremstå som en slags specielt ondskabsfulde mennesker. Naturligvis undrer jeg mig også ofte over hvor hjernedødt disse mennesker påtager sig ansvaret for en politik, som er ved at rive Europa i stykker og reducere det europæiske kontinent til en eksotisk udkant af verden, men ansvaret skal altså placeres det rigtige sted, og alle europæere er nødt til at gøre sig en lille anstrengelse for at forstå, hvilke katastrofale konsekvenser 'austerity' politikken har, og hvorfor Europa er ved at sakke bagud i verdensøkonomien. Det interview i Information med Flassbeck, som jeg henviser til ovenfor, belyser denne problematik udmærket.
Jeg har selv skrevet om disse forhold, og jeg har tidligere gjort dig opmærksom på, at jeg ville offentliggøre en analyse af Enhedslistens økonomiske politik, som også belyser disse forhold – altså sammenhængen mellem nedskæringspolitikken og diverse EU traktater. Den er nu offentliggjort: http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=1961 (Desværre er der nogle smuttere i min analyse, men overordnet set står jeg ved konklusionerne – især mht. EU.)
Der er en del af den danske venstrefløj, med Holger K. Nielsen som den mest kendte, som naivt tror, at hvis man bare arbejder aktivt i EU Parlamentet, så kan man vende 'austerity' politikken og demokratisere EU. Efter min mening har disse optimister ikke forstået, hvad det drejer sig om – nemlig tysk kapital, dvs. det store tyske overskud og andre landes store underskud. Der er intet som helst der tyder på, at Tyskland vil recirkulere sit overskud inden for EU, ligesom f.eks.den amerikanske stat recirkulerer kapital i den amerikanske føderation, og Macron kan snakke op ad døre og ned ad stolper om reformer, men han kan ikke råde over tysk kapital. (Også en af Flassbeck's pointer.) I stedet for at udpensle disse forhold her vil jeg henvise til en af de nulevende økonomer, som jeg har allermest respekt for, nemlig australieren William Mitchell. (Mainstream økonomiens mest udskældte sorte får.) Han har skrevet en bog sammen med den italienske journalist Thomas Fazi - 'Reclaiming the State' – som burde læses af alle som beskæftiger sig med neoliberalisme og EU. Således argumenterer Mitchell for umuligheden af at ændre EU under de nuværende dominansforhold:
https://braveneweurope.com/thomas-fazi-and-william-mitchell-the-eu-canno...
Mht. Italien tror jeg, at et sammenbrud i euroen vil have sit udspring i Italien. Den italienske industri vakler under pres fra tysk konkurrence. Den finansielle sektor i Italien har store problemer, og den folkelige modstand mod EU i Italien vokser. Hvis Italien træder ud af euroen efter en brexit, vil eurozonen vakle. Som Flassbeck gør opmærksom på, vil fransk økonomi blive ramt særdeles hårdt, hvis Italien går tilbage til liren, som uundgåeligt vil blive devalueret. Jeg forudser kaos. Kaos vil blive det nye ord for neoliberal økonomisk politik.
Har ikke forstand på finanspolitik, men jeg ved at København for flere år siden solgte alle deres boliger. Så rød kommune, come on. ! Det var vist før EU.
Læste for flere år siden at lejelovgivningen er en af de mest indviklede.
Som lejer gennem flere år ved jeg, at jeg højst sandsynligt ikke får en krone med mig ved flytning og jeg ved også, at de der er i sammen alder med nogenlunde samme arbejdsforhold i dag,som folkepensionister sidder i store og dejlige huse med alt hvad deraf følger af goder.
Jeg fortryder dog ikke, da den usikkerhed som medfølger ved eje eller andel ikke for for mig.
Men, at belønne folk for at ligge og sove i et år med en ekstra million på kistebunden er sgu ikke ok.
Jeg mener at al jord og ejendom burde være fælleseje.
Jordskredsvalget er skyld i det morads vi har i dag.
Også ejere udsættes for urimelige vilkår. Det være sig ved skjulte skader, som f. eks svamp eller renter ingen kan forudsige, trods diverse spekulanter og økonomer bilder os det ind.
Ganske få forudsagde finanskrisen, og tro mig en ny er på vej. Jeg forudsagde i 2007, som Maren i kæret, at det her ville rable og alle sagde, Nej det går fint.
Vedr. lovgivningen om beskæftigelsespolitikken bliver vi også fyldt med løgn og det er fra top til tå.
Tak til dig, Bitten for det kæmpe arbejde.
Jeg har hilst på dig dengang du sørgede for at Charlotte endelig fik sin pension. Håber hun har fået ro.
Jeg kom aldrig i hus og nu er jeg på folkepension. Men helt fred får man ikke. De fratrækker dit og dat. Sikke et cirkus.
Ville ønske de allesammen ville holde et års orlov, så vi kunne få lidt fred for alle deres hovedløse love.
@Steen K Petersen, hvis du kendte en metode, hvor man kan juridisk medholdeligt kunne renovere en udlejet lejlighed og derefter sætte lejen op, ville du kunne tjene en horribelt stor formue som rådgiver indenfor ejendomsbranchen. Når du ikke for længst er forgyldt, er forklaringen den ganske enkle: man kan ikke gøre, som du påstår (renovere en udlejet lejlighed og derefter hæve lejen).
For den mere interesserede: Boligreguleringslovens §5 stk. 2 (lejeforhøjelse efter gennemgribende forbedring) kan kun anvendes i tilfælde af genudlejning. Den omtalte Højesteretsdom omhandler netop huslejeforhøjelsen efter en renovering/forbedring i forbindelse med genudlejning efter fraflytning. Og "lempelsen" består alene i, at eftersom det beløb der dokumenterbart var anvendt til renoveringen (463 tDKK) væsentligt oversteg den fastsatte tærskelværdi (183 tDKK), lempede man på beviskravet hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om en forbedring og ikke bare en opsat vedligeholdelse. Se omtale af dommen her: https://www.advodan.dk/nyheder/2016/6/ny-dom-goer-det-lettere-for-udleje...
Når der ikke i omtalen står ret meget om, at der er tale om en genudlejning efter en fraflytning, skyldes det, at §5 stk 2 jf lovteksten kun finde anvendelse på ledigtblevne lejligheder. Boligreguleringsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=173134 (@Frede Jørgensen).
Udlejer kan altså IKKE hæve lejen på eksisterende lejemål - uanset om der moderniseres. Mennesker kan ikke risikere at blive udsat for huslejestigninger og dermed presset ud af deres lejlighed grundet moderniseringer.
I øvrigt @Steen K Petersen, så er "fupmoderniseringer" i hvert fald umulige, hvis det skal ske efter §5.2, for dokumentationskravene er meget omfattende og kontrollen rigoristisk - fornuftigt nok. I øvrigt er de færreste udlejere så dumme, at de brænder i hundredtusindvis af kr af pr. lejlighed, hvis ikke det øger ejendommens værdi og lejlighedernes attraktivitet.
Dine påstande om manipulation er helt i skoven! Det er dig, der vrøvler - ikke mig.
Anne Mette Jørgensen
Du har nogle rigtigt gode udsagn.
Anne Mette Jørgensen
Dermed er du særdeles repræsentativ for den danske befolkning, hvoraf de fleste ikke forstår, at de selv har stemt på privatiseringer og nedskæringer. Man behøver ikke at have forstand på finanspolitik for at se, hvad problemet er. Man behøver heller ikke at ophæve den private ejedomsret til jord og ejendom for at løse problemet med boliger, som mange mennesker ikke har råd til at bo i. I 1975 kunne man købe et landbrug for 0,5 millioner kroner eller endda mindre. I dag har det danske landbrug en gæld på ca. 380 mia kroner. Hvorfor? Det skyldes primært stigninger i priser på jord og ejendom, og landbrugets problem er faktisk det samme som lejernes problem på Frederiksberg – nemlig spekulation i jord og ejendom. I Frederiksberg kommune tror disse lejere formentlig, at problemet ligger hos kommunen. Danske landmænd beskylder Danmarks Naturfredningsforening og politikere i Alternativet for at være 'miljøfundamentalister'. De tror, at det er disse kræfter, som ødelægger deres økonomi. Således er forvirringen enorm, og folk skælder ud på hinanden og retter deres vrede mod de forkerte.
Danske banker skaber penge, når de udlåner penge. 95 procent af alle de penge, som er i omløb i Danmark er skabt af bankerne. 70 procent af disse penge er anbragt i jord og ejendom. Hvorfor? Fordi det er særdeles profitabelt, og det er det, fordi politikerne har givet bankerne lov til at skabe alle disse penge som kreditter og anvende dem til at spekulere i jord og ejendom. Det skaber en opadgående spiral, hvor priserne på jord og ejendom stiger år for år, og den finansielle sektor skovler penge ind. Regeringen kunne forbyde spekulation i jord og ejendom i næste uge, hvis de ville, ligesom de kunne lade pengeskabelsen gå tilbage til Danmarks Nationalbank. Staten og kommunerne kunne også investere i flere almennyttige boliger, som folk med små indtægter har råd til at bo i, hvis der var politisk vilje til det. Men dette ville formentlig bringe den offentlige sektor på kollisionskurs med EU's regler for offentlige budgetter, som jeg har refereret til ovenfor. Men det er altså hverken en naturlov eller Guds vilje, at Danmark skal tilslutte sig disse pagter. Det har skiftende danske regeringer besluttet, og den danske befolkning har altså stemt på disse regeringer.
Hvad kan man så gøre, hvis man ikke har råd til at bo i sin lejlighed? Eller hvis ens lejlighed skal privatiseres. Jeg har ikke svaret, men disse lejere gør hvad de kan, når de møder op til den offentlige spørgetid og stiller kritiske spørgsmål til byrådsmedlemmerne. Under alle omstændigheder vil jeg opfordre alle til at tænke sig om, inden de stemmer på et politisk parti, som vil integrere Danmark endnu mere i EU. Danmark skal ud af Vækst og Stabilitetspagten, Finanspagten osv. Det er disse pagter, som binder danske politikere – kommunale og statslige – til konstant at være på udkig efter muligheder for at spare og skære ned.
Jens Winther
27. juni, 2018 - 22:48
Lejernes Landsorganisation er ikke enig med dig. Hvis udlejer ønsker at totalrenovere en lejlighed, og han kan tilbyde lejeren genhusning under renoveringen, så kan lejeren ikke stille noget op. Hvis lejeren genhuses under renoveringen kan huslejestigningen blive temmelig stor. Ved mindre renoveringer har udlejer ikke pligt til at genhuse lejer under revoveringen. Han har så til gengæld heller ikke mulighed for at lade huslejen stige så meget, som han har ved genhusning. Stigningen fastlægges som regel ved sammenligning af markedsværdien for en tilsvarende lejlighed. Et ret flydende begreb.
http://llo.dk/Files/Images/Genhusning/Genhusning_web[1].pdf (Se siderne 26-28.)
Det er korrekt, at København med Kramer har solgt stort set alt, hvad kommunen ejede af ejendomme i og uden for kommunen. Jeg bor i en af de lejligheder, som vi købte som andelsforening, og i dag betaler jeg i ren husleje det dobbelte af hvad jeg betalte før.
Dette er en del af en global trend, som kaldes gentrificering. Og efter min mening er den eneste måde at modarbejde det på, at give mennesker på overførselsindkomst et ordentlgt forsørgelsesgrundlag. Man skal løse sociale problemer gennem socialpolitik og ikke gennem boligpolitik.
At læse kommentarerne til artiklen er ret fornøjeligt.
Vi kommer forbi lejeloven, som analyseres som var det fanden der læste biblen.
EU får selvfølgelig skylden for det hele- igen.
Tyske økonomer skal da også lige rundes.
Dansk landbrug inddrages i debatten - hvordan det nu lige hænger sammen med denne sag.
Bankerne skal selvfølgelig også have en over nakken - vedrørende pengemængden i samfundet.
Politikere sættes i skammekrogen - og de konservative er selvfølgelig onde med skjulte slette hensigter.
Det er vist kun Donald Trump der mangler i kommentarsporet.
@ Ivan Breinholt Leth
27. juni, 2018 - 20:59
Ivan, igen tak for at delagtiggøre os i de intrikate økonomiske veje - og især - vildveje..
Det er som at opdage, at et parallelunivers af mørke huler med labyrintiske, snoede gange har bredt sig under Europa !!
Jeg er virkelig taknemmelig for Danmarks fire EU-forbehold, og håber aldrig de bliver ophævet.
Du har ret, vi skal ud af de pagter der binder os på hånd og mund, disse neoliberalistiske spindelvæv der har fået Europas befolkninger til apatiske at afgive deres demokratiske rettigheder og stemmer.
Et vældig godt indlæg du skrev i Kritisk Debat, håber Enhedslisten også læser med :-)
Artiklen af Thomas Fazi og Bill Mitchell var direkte skræmmende. Men meget øjeåbnende..
Vidste godt at EU i bund og grund er et neoliberalistisk projekt, men ikke at det decideret var designet til at fjerne demokratiet fra de enkelte medlemslande og den ubesiddende del af befolkningerne.
Spørgsmålet er, hvad kan vi gøre ved det?
PS. Det er heller ikke så rart at du forudser kaos :-(
Jørgen Wind-Willassen
I stedet for løs snak om ingenting, kunne du måske velsigne os med din forklaring på kommunernes sparehysteri i en tid hvor det går ganske godt med dansk økonomi. Der er overskud overfor udlandet og ledigheden er lavere end i de fleste andre lande i EU. Hvorfor skal vi spare? Er der ingen penge i 'statskassen'?
Hvad kan vi gøre, Eva? Bare jeg kunne give et præcist svar på det. Jeg tror, at vi vil opleve nogle voldsomme folkelige opstande, næste gang krisen bryder løs. Vi må arbejde på, at protesterne ikke bliver på højrefløjens præmisser, for så ved vi, at risikoen for at det ender som det gjorde i 30erne er høj - altså syndebukeffekten. Derudover må vi oplyse folk, så de lader være med at stemme på politiske partier, som vil have mere EU. Jeg har opdaget at Enhedslisten i deres nye 100-dages program vil have Danmark ud af Finanspagten. Det er det første vigtige skridt i et opgør med EU's neoliberale program, så det støtter jeg til trods for Enhedslistens mange kortslutninger i deres økonomiske politik.
@Ivan Breinholt Leth, "din" artikel omhandler almene boliger. Boligreguleringsloven omfatter IKKE almene boliger. Boligforeningerne har langt større muligheder for at genere deres lejere, end private udlejere har. Det er vel et udslag af sædvanlig socialdemokratisk politik...
Anvendelse af "genhusningsmodellen" til at gennemtvinge boligforbedring og efterfølgende lejestigning, forudsætter permanent genhusning. Dvs. at udlejer skal anvise en anden lejlighed til permanent indflytning. Den pågældende lejlighed skal i alt væsentligt have samme leje, størrelse, beliggenhed, indretning og kvalitet, som den lejlighed, som påtænkes renoveret. Det siger sig selv, at den "løsning" så godt som aldrig er gennemførlig. Og modellen anvendes derfor i praksis ikke. For 20-25 år siden blev den - i meget begrænset omfang - anvendt ifb. med de midlertidige regler for privat byfornyelse. Ellers ikke.
Ivan, du løber med fake news!
Hvad skal man gøre, hvis ens lejlighed skal "privatiseres"? Man skal såmænd sove roligt videre, der findes ikke bedre beskyttede mennesker end dem, der bor til leje i en ejendom under boligreguleringsloven.
Hvis man som @David Zennaro får tilbudt at overtage sin leje-lejlighed som andelslejlighed, så er det et tilbud, man kan tage i mod eller lade være. Hvis man ikke ønsker at købe, løber lejekontrakten videre som om intet var hændt - dvs. man kan sove roligt videre. Det kan være ejendommen bliver solgt, men det eneste ubehag lejer har af det, er, at man skal betale lejen til et andet kontonummer end tidligere. Enhver nuværende eller fremtidig ejer af ejendommen skal respektere indgåede lejekontrakter.
Jamen, kan jeg høre Ivan sige, er der da overhovedet intet, der kan genere en lejer? Jo, én situation: hvis udlejer vil nedrive ejendommen. Men i virkelighedens verden handles boligudlejningsejendomme til så høje priser, at det er utænkeligt, at det ville kunne betale sig for en udlejer at nedrive ejendommen. Erhvervsmæssig udlejning af boliger giver et sindssygt lavt afkast, fordi det er en sikker forretning.
Ivan, pak du bare dine idéer om folkelig opstand ned. Der er sgu ikke noget at gøre oprør mod! Hvilket sikkert vil skuffe dine revolutionære ambitioner - men du finder såmænd nok noget andet at brokke dig over.
@ Ivan Breinholt Leth
28. juni, 2018 - 11:44
Ivan, det er lige netop de uforudsete kaos-tilstande jeg selv vågner svedig op fra gang efter gang.
Facismens genkomst.
Vejen er banet med EU's - eller snarere TYSK - "austerity" politik.
Nu har tyskerne også tabt VM i fodbold. Hvem vil de bebrejde?
EU har hidtil ikke været i stand til at lave fælles løsninger, fordi EU hviler på et falsk grundlag.
Og det lader til at der er revolte i Italien.
Trumps USA bliver forværret, efter at Supreme Court Justice Kennedy har meldt sin pension.
Det betyder at Trump (Republikanerne), igen kan få en ny dommer ind i Højesteret, som sidder på livstid.
Med mindre Demokraterne får flertal ved midtvejsvalget.
@ Jens Winther
Undskyld mig, men dine angreb på Ivan Breinholt Leth er underlødige og dogmatiske :
"Ivan, pak du bare dine idéer om folkelig opstand ned. Der er sgu ikke noget at gøre oprør mod! Hvilket sikkert vil skuffe dine revolutionære ambitioner - men du finder såmænd nok noget andet at brokke dig over."
I alt det materiale Ivan Breinholt Leth generøst har delt med Informations læsere og debattører, har jeg intetsteds læst om opfordring til revolution.
Noget andet er, der er sgu nok at brokke sig over.
Især at vores demokrati siver ud i EU's toilettønde, at vores politikere er blevet talmanipulerende løgnere, og at befolkningen er blevet ftalatindspiste ignoranter !!
@Eva Schwanenflügel, langt fra så underlødige og dogmatiske, som Ivans rablerier om økonomi. Dog har jeg noteret mig, en begyndende selverkendelse: "Desværre er der nogle smuttere i min analyse, men overordnet set står jeg ved konklusionerne – især mht. EU." Uanset fejl i analysen er konklusionerne rigtig - i hvert fald nogle af dem. Fastholder Ivan dog.
Ivans mange påstande om, at udlejere uden videre - med eller uden renovering, med eller uden fup - bare kan hæve lejen, holder heller ikke!
Jeg er ikke nogen blind og indædt beundrer af EU, tvært i mod. Men at kalde EU for udemokratisk holder ingen steder, og toilettønde - hold nu op! EU er pt. den eneste institution, der evner og har vilje til at stå op mod monopoldannelser, mod statslig fusk med selskabsskatterne, mod lemfældig datasikkerhed, skjult misbrug af data og uhæmmet hemmelig overvågning af uskyldige borgere.
Meget af det materiale vedr. økonomi, som Ivan så generøst har ladet tilgå læserne, er fagligt ukvalificeret og brokket sammen af fantaster og folk med sølvpapirshatte.
Ja, Ivan har "fundet ud af", at banker kan lave penge - noget nyt og epokegørende? Det har banker kunnet gøre i 150 år. Han har fundet ud af, at der ikke er en fysisk statskasse, og at staten ikke bogstavelig talt indkræver skatter for at have penge til at betale de offentlige udgifter - det har alle fagøkonomer vidst i hundrede år. Nyt for Ivan, måske.
Der er ikke noget, som kan bringe Jens Winters blod mere i kog end personer, som modsiger den dogmatik, som er blevet indprentet ham gennem 5 år på økonomistudiet – det gælder økonomer og ikke-økonomer. Især ikke-økonomer, for de tilhører ikke gruppen af ”os der ved noget” ligesom Jens Winther. Det citerede udtryk er Jens Winthers eget fra en anden diskussion på dette sted. Jens Winther ved noget forstås, det gør personer, som ikke dyrker mainstream økonomien ikke.
Jeg har fulgt en del af Jens Winthers kommentarer i omkring et år. Min konklusion er ikke overraskende, at Jens Winther og den økonomiske teori, som han dyrker, stort set ikke interesserer sig for begrebet fattigdom. Hvis Jens Winther og hans kyniske venner i Cepos overhovedet beskæftiger sig med fattigdom, så optræder fattigdom som et gode for samfundet, fordi fattigdom er motiverende for lysten til at arbejde, og det som underforstås er følgelig, at problemet med mennesker på en overførselsindkomst er motivationen til at udføre et lønarbejde. M.a.o. de gider ikke.
Jens Winther er derfor et omvandrende eksempel på, at det opgør, som han benægter, vil komme. Det er faktisk allerede i gang, men det kniber for Jens Winther at få øje på det. Det skyldes måske, at det ikke rigtigt er nået frem til Andedammen. Opgøret er primært højreorienteret, og det finder sted i England, Tyskland, Italien, Grækenland og USA. Mht. sidstnævnte har selv studerende på eliteuniversitetet Harvard protesteret mod den endsidighed, som de mener er karakteristisk for økonomistudiet. Men det er ikke det opgør, jeg taler om. Det er primært modstanden mod EU og austerity-politikken, som for det første har bevirket, at EMU'en er ved at bryde sammen. For det andet at EU er ved at knække over på midten, og dele Europa op i overskudslande og underskudslande. I de sidstnævnte lande er fattigdommen udbredt – især i Grækenland. For det tredje har austerity-politikken bevirket, at EU har haft sværere ved at komme ud af finanskrisen end f.eks. USA. Men som sagt fattigdom interesserer ikke Jens Winther og hans kyniske venner i Cepos.
For Jens Winther er det vigtigtste, at visse tal balancerer. Nogle af disse tal skal helst ligge over en defineret grænse og andre, skal helst ligge under. Så længe de gør det, er alt i den skønneste orden. ”Der er sgu ikke noget at gøre oprør mod!” Det gælder så også syge mennesker, som tvinges i arbejdsprøvning, antager jeg? Jens Winthers nye påhit er, at jeg opfordrer til en voldelig revolution. Jeg vil derfor anbefale, at Jens Winther anmelder mig til politiet for at opfordre til vold. Det er nemlig ulovligt.
Mht. lejelovens bestemmelser om genhusning påstår Jens Winther, at det ikke gælder for almenyttige boliger. Det er åbenbart forbigået Jens Winthers opmærksomhed, at de omtalte boliger i artiklen ovenfor skal privatiseres ifølge Frederiksberg Kommunes plan. Reglen om genhusningspligt ved renovering, vil derfor gælde for disse lejligheder. Iøvrigt passer det ikke, at genhusningspligten ved renovering ikke gælder almennyttige boliger. Hvis Jens Winther havde læst det link fra LLO, som jeg anførte ovenfor, ville han have opdaget, at LLO skriver om 'boligorganisationer'. For at være helt sikker, har jeg ringet til LLO og bedt dem om at klargøre, hvad boligorganisationer betyder. LLO bekræfter, at genhusningspligten også gælder almennyttige boliger. Jeg påstår ikke, at Jens Winther løber med 'fake news'. 'News' betyder 'nyheder' på det engelske sprog, Jens Winther, og lejeloven er ikke nogen nyhed. Jeg er selv udlejer, og jeg har anvendt loven om genhusningspligt ved renovering. Det er ikke helt rigtigt, at denne bestemmelse aldrig tages i anvendelse, men Jens Winther har ret i, at genhusning kan blive dyrt for udlejer. Derfor anvender udlejere ofte renoveringer, som kan foretages uden at lejer er nødt til at genhuses. Disse renoveringer kan presse huslejen op gradvist og dermed tvinge lejeren til at flytte af økonomiske grunde. Det er også korrekt, som Jens Winther påstår, at lejeren har klagemuligheder. Af erfaring ved jeg at lejere ofte tøver med at anvende klagemuligheden, enten fordi det er besværligt eller fordi de er så desperate efter at finde en bolig, at de tøver med at klage. Jeg har haft en del lejere, som beretter hvilke usunde, dårlige boliger de flygter fra, når de kommer til mig, og når jeg spørger dem, hvorfor de ikke har klaget, viser det sig, at de enten er uvidende om deres klagemulgiheder, eller at de ikke ønsker en konklift med udlejer.
Mht. den økonomiske teori, som jeg læner mig op ad – altså Modern Monetary Theory (MMT) – er den amerikaneren Warren Mosler, som er hovedophavsmanden til teoiren. Mosler er tidligere Wall St. spekulant. Nu rejser han verden rundt, og taler med økonomer og nationalbankdirektører. Det er endnu ikke lykkedes Mosler at opdrive en af disse, som er i stand til at modsige hovedpointerne i MMT. I april i år var Mosler på Københavns Universitet for at tale om hans bog 'Seven Deadly Innocent Frauds of Economica Policy', som netop var blevet oversat og udgivet på dansk. (Jeg var en lille smule involveret i oversættelsen.) Mosler blev ikke på hans væsentligste teser modsagt af en eneste økonom på KU. Ugivelsen af Mosler's bog var støttet af Mogens Lykketoft, som også var til stede på KU den dag. Jeg kender personlig en underviser i økonomi på Syddansk Universitet, som jeg har introduceret til MMT. Når hun fortæller andre undervisere på SU, at vi ikke betaler skat for at staten kan opnå en indtægt, men for at staten kan kontrollere inflationen, har hun kun fået denne reaktion: ”Nå ja, det har vi ikke tænkt på.” Hvis økonomer ved dette, som Jens Winther påstår, hvorfor tier de så? Hvorfor fortæller de ikke folket sandheden? Jeg antager, at det skyldes, at mainstream økonomien er udmærket tilfredes med, at folk forbliver i deres vrangforestillinger om, at staten er nødt til at have en indtægt for, at den kan afholde sine udgifter, fordi denne forestilligen gør det nemmere at bilde folk ind, at nedskæringerne på den offentlige sektor er nødvendige, fordi der ikke er penge i 'statskassen'.
Banker har kunnet skabe penge i 150 år, skriver Jens Winther nu. Den har Jens Winther og jeg vendt tidligere, så han burde vide, at jeg ikke påstår, at dette er en nyhed. Det er omfanget af den private pengeskabelse (p.t. 95 pct. i Danmark), som er nyt. Hvis man læser David Graeber's bog 'Debt – The First 5000 Years', vil man opdage, at privat pengeskabelse ikke blot er 150 år gammel, som Jens Winther påstår, men flere tusinde år gammel.
Mht. fejlen i min artikel på Kritisk Debat handler det om, at mængden af gæld i samfundet ved privat pengeskabelse kun er større end den mængde af penge som cirkulerer under visse forudsætninger. Disse forudsætninger handler om størrelsen af renten og omfanget af den private pengeskabelse. Det glemte jeg desværre at gøre opmærksom på, men det rokker ikke ved mine hovedkonklusioner om, at staten ikke opkræver skatter, for at skabe sig en indtægt, og at Enhedslistens påstand om, at beskatning af de rigeste vil bringe penge i statskassen til mere velfærd er noget sludder. En påstand som burde glæde Jens Winther, men jeg antager, at han overhovedet ikke har læst min artikel. Min lille fejl rokker heller ikke ved min anden væsentligste konklusion, at det er EU's Vækst- og Stabilitetespagt, Finanspagten, etc. som ligger bag Budgetloven og derfor bag de omfattende nedskæringer, besparelser, privatiseringer af den offentlige sektor, som finder sted i en tid, hvor det går ganske godt for dansk økonomi. Det er derfor, at jeg ovenfor trækker en lige linie fra Frederiksberg Kommunes ønske om en privatisering af almennyttige boliger til disse pagter, love og bestemmelser. Og min tredie påstand, om at den private pengeskabelse svækker statens evne til at kontrollere inflationen rokkes heller ikke. Jens Winther hat tidligere i dette debatforum fremført, at staten ikke har anvendt regulering af diskontoen siden 2011. Det er der en grund til: Regulering af diskontoen har i dag en begræsnet effekt pga. den omfattende private pengeskabelse, og bankernes indbyrdes transaktioner uden om Nationalbanken.
Det 'demokratiske EU', som Jens Winther beundrer har bl.a. ignoreret Portugals højesteretsdom, om at nedskæringer af visse offentlige ansattes lønninger er ulovlige ifølge Portugals love. De enkelte medlemslandes retssystemer tæller ikke i EU. Desuden har EU – dvs. ECB – tvunget en folkevalgt regering i Grækenland til at træde tilbage til fordel for en ikke-folkevalgt regering. Ganske vist samtykkede et flertal i det græske parlament, men det fandt sted under trusler om at man ville lukke de græske banker, hvis det græske parlament ikke makkede ret. At en udpeget – og altså ikke-folkevalgt institution - i EU kan afsætte regeringer i medlemslandende strider mod min og mange andres opfattelse af demokrati. Bl.a. har tidligere økonomisk 'vismand' Christen Sørensen protesteret over denne uhørte procedure. Og mht. til skattely har EU fjernet Holland og Luxenbourg fra listen over lande, der anvendes som skattely. Man må altså gerne unddrage sig skat ifølge EU, bare man holder sig til EU. Monopoldannelser? Margrethe Vestager gav i år Bayer og Monsanto lov til at fusionere. Herefter sidder selskabet på 61 pct.af verdesn produktion af såsæd og pesticider.
https://www.huffingtonpost.com/entry/monsanto-bayer-merge_us_5afeef96e4b...
Tak for dit vedholdende gode sigte, Ivan, at bringe et menneske på bedre tanker. Det er svært når vedkommende menneske igen og igen, benægter fakta, vildleder og har nedladende holdninger.
Eva Schwanenflügel
Der er mange grunde til at være særdeles bekymret, og jeg tror, at den primære grund til at dansk middelklasse ikke ser det ulmende opgør til trods for rigelige adgang til information er, at vi i Danmark altid er lidt bagud mht. nye trends indenfor politik, økonomi, filosofi, kunst etc. Oveni en økonomisk politik, som skaber splittelse i EU, fattigdom og højrepopulisme står vi overfor en mulig klimakatastrofe, overfiskning og plastikforurening af havene, forurening af vores drikkevand, kommende ressourceproblemer – hvoraf den første formentlig bliver mangel på fosfor, som anvendes til gødning og dermed fødevareproduktion. Jeg forstår ikke, at så mange mennesker tilsyneladende tror, at vi blot kan fortsætte business as usual og løse problemerne med mere økonomisk vækst. Men deres økonomiske modeller fortæller dem tilsyneladende ikke andet, end at bare vi satser på mere økonomisk vækst, så bliver alting bedre.
Særdeles nedladende holdninger og en enorm arrogance Steen K Petersen. Men når vi nu ved vi, at Jens Winther ifølge eget udsagn tilhører gruppen af "os der ved noget" er det ikke så uforståeligt, at han betragter alle som ikke er enige med Jens Winther som uvidende idioter, og at Jens Winther overhovedet ikke tager analyser og udsagn fra ikke-økonomer alvorligt - mainstream økonomer forstås. For de økonomer som ikke ukritisk køber dogmatikken er vel også idioter? Iøvrigt er der flere og flere økonomer - endda indenfor mainstream - som mener, at nytænkning er presserende, og at økonomer i dag bør hente inspriration fra andre discipliner såsom sociologi og psykologi. Om det vil ændre den efter min mening katastrofale ignorering af fattigdom og social udstødelse er jeg usikker på. Men man kan jo håbe.
Jens Winther
28. juni, 2018 - 16:56
Det er korrekt, som du skriver, at boligreguleringsloven omfatter privat udlejning. Problemet er blot, at boligreguleringsloven ikke – ligesom lejeloven – gælder i alle kommuner. For almennyttige boliger, gælder almenlejeloven. Både boligreguleringsloven og almenlejeloven pålægger udlejer at genhuse lejer ved en omfattende renovering.
@Ivan, de kommuner, som ikke er omfattet af boligreguleringsloven har ikke ældre private boligudlejningsejendomme i nævneværdigt omfang. (Billund, Fanø, Fredensborg, Greve, Herning, Ikast-Brande, Læsø, Mariagerfjord, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Solrød, Struer, Thisted, Tønder, Varde, Vesthimmerland, Ærø). Så det er ret ligegyldigt, at den ikke gælder i alle kommuner.
Altovervejende sker renoveringer efter §5.2 - dvs. kun i tilfælde af, at hidtidig lejer flytter på eget initiativ. Du taler om et ikke eksisterende problem.
Det er direkte forkert. Udlejer skal kun tilbyde lejer en passende erstatningsbolig, hvis den forventede forbedringsforhøjelse er mere end 195 kr. per kvm. Udlejer har vid mulighed for at renovere uden at genhuse lejeren.
"Udlejer kan vælge at foretage den gennemgribende forbedring, mens lejer bor i lejligheden. I det tilfælde vil lejen ikke med det samme stige til det lejedes værdi, men udlejer vil i første omgang få en såkaldt almindelig forbedringsforhøjelse. Når lejer så engang flytter, kan lejligheden genudlejes til det lejedes værdi. Den almindelige forbedringsforhøjelse beregnes som en forrentning af udlejers investering typisk svarende til ca. 6,7 pct. Afkastet af forbedringer er således højere end afkastet ved at erhverve en yderligere boligudlejningsejendom i de store byer."
Det er denne 'forbedringsforhøjelse' - som altså kan ligge på max. 195 kr per kvm - der, som jeg anførte ovenfor, anvendes til at drive mindrebemidlede lejere ud. Hvis lejligheden er på 50 kvm kan en huslejforhøjelse efter renovering uden erstatningsbolig altså være på op til 9750 kr. Det er nok til at drive de fleste lejere med små indkomster ud.
https://ejendomswatch.dk/Klummer/article10180562.ece