Læsetid: 7 min.

Vi mangler hænder: Danmark er igen løbet tør for murere og malere

Dansk økonomi har bevæget sig ind i en lille højkonjunktur. Især i byggebranchen er det svært at få danske håndværkere nok, og det har endnu engang sat skub i diskussionen om, hvorvidt det skal gøres lettere at importere udenlandsk arbejdskraft. Arbejdsgiverne og industrien opfordrer til at ’handle i tide’, mens 3F maner til besindelse
Dansk økonomi har bevæget sig ind i en lille højkonjunktur. Især i byggebranchen er det svært at få danske håndværkere nok, og det har endnu engang sat skub i diskussionen om, hvorvidt det skal gøres lettere at importere udenlandsk arbejdskraft. Arbejdsgiverne og industrien opfordrer til at ’handle i tide’, mens 3F maner til besindelse

Sofie Holm Larsen/iBureauet

16. juni 2018

Aldrig har der været så mange i arbejde i Danmark som lige nu. Det viser nye opmuntrende beskæftigelsestal, Danmarks Statistik offentliggjorde onsdag. Virksomhederne efterspørger arbejdskraft i stor stil, og over hele landet meldes der om mangel på hænder.

Ifølge vismand og forskningsdirektør for VIVE, Torben Tranæs, har dansk økonomi bevæget sig fra en almindelig konjunkturtilstand til en lille højkonjunktur, og i løbet af 2018 kan arbejdsmarkedet forvente en ophedning – dog uden decideret at overophede.

»Der mangler arbejdskraft for at kunne holde en helt stabil lønudvikling, og mange virksomheder melder om, at det tager længere tid at rekruttere,« siger Torben Tranæs.

Information har lavet en gennemgang af beskæftigelsestallene, der viser, at der er mangel på en lang række typer af arbejdskraft – fra rengøringsmedhjælpere til IT-ingeniører. Men det er primært virksomheder inden for bygge- og anlægssektoren, der har meldt ud, at de har svært ved at rekruttere, og det er dermed de faglærte, der er mest efterspørgsel på.

El-installation: 32 procent af el-installatørerne kæmpede med at besætte ledige stillinger i maj. For fire år siden var det tre procent.

Sofie Holm Larsen/iBureauet

I en større spørgeskemaundersøgelse foretaget af Danmarks Statistik svarer 32 procent af murervirksomhederne, 30 procent af VVS’erne og 26 procent af maler- og glarmestervirksomhederne, at de i sidste måned havde problemer med at tiltrække relevant arbejdskraft. Statistikken viser også, at det siden 2014 er blevet markant sværere for virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen, industrien og service at rekruttere medarbejdere. Antallet af virksomheder, der melder om rekrutteringsproblemer i byggebranchen, er steget fra under fem procent i 2014 til 23 procent i 2018.

»Vi har nogle udfordringer på bestemte dele af arbejdsmarkedet og især, når det kommer til faglært arbejdskraft. Det kan føre til flaskehalse, og så er det, at vi får problemer,« siger Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

Der er dog ingen grund til bekymring for finanskriselignende tilstande endnu. Hvis udviklingen går, som de økonomiske vismænd forventer, vil ophedningen og det positive beskæftigelsesgab stabilisere sig over de næste fem til seks år. Men det vil blandt andet, ifølge Torben Tranæs, kræve omkring 70.000 flere lønmodtagere fra udlandet, der kommer til Danmark for at arbejde.

»Vi har en forhåbning om, at vi kan ende med en blød landing, men hvis ledigheden falder mere, så vil det trække os i retning af, at lønningerne stiger hurtigere end hos vores samhandelspartnere – det forværrer vores konkurrenceevnen, og det vil dæmpe beskæftigelsesstigningen – og vi kan ende med at spænde ben for os selv.«

Rengøring: En af de få brancher præget af overvejende ufaglært arbejdskraft. 26 procent af regøringsvirksomhederne havde problemer med at tiltrække ansatte i maj. I 2014 var det 15 procent.

Sofie Holm Larsen/iBureauet

Europæisk problem

Opsvinget på det danske arbejdsmarkedet har sat gang i en velkendt diskussion om, hvorvidt det skal være nemmere at importere udenlandsk arbejdskraft for at øge udbuddet.

Mulighederne for at tiltrække arbejdskraft udefra er ikke gode nok, hvis Danmark skal få noget ud af opsvinget og undgå overophedning, lyder det fra industrien og arbejdsgiverne. Dansk Arbejdsgiverforenings underdirektør, Erik Simonsen, minder om, at mangel på arbejdskraft var en af de medvirkende faktorer til finanskrisen. Han opfordrer til at »handle i tide«. 

»Vi kan alle sammen huske 2007 og 2008. Der blev arbejdsmarkedet alt, alt for overophedet, og det nytter ikke noget, at vi først løser problemet, den dag det er for sent. Så risikerer vi at få et kæmpe tilbageslag, som ingen har gavn af,« siger han.

Steen Nielsen, der er arbejdsmarkedspolitisk chef i Dansk Industri, mener også, at det er nødvendigt at handle nu. Problemer med at finde ledige hænder, særligt i håndværksfagene, tegner kun til at blive større.

»Det betyder, at virksomhederne afstår fra ordrer eller ikke kan producere så meget, som de gerne ville. Eller at de må flytte produktionen ud af landet,« siger han.

Elektronikindustri: Det hårdest ramte hjørne af industrien. 26 procent af producenterne oplevede manglende arbejdskraft som en begrænsning for produktionen i foråret. I 2014 var det blot en procent.

Sofie Holm Larsen/iBureauet

På længere sigt ser fremskrivningerne »elendige ud«, mener han. Der er nemlig rigtig mange faglærte blandt de årgange, der forlader arbejdsmarkedet de kommende år, mens alt for få unge tager en erhvervsuddannelse. Hidtil er en del af problemet blevet afværget af, at virksomhederne har kunnet importere arbejdskraft, særligt fra de østeuropæiske lande, forklarer Steen Nielsen.

Fra april 2013 til april 2018 steg beskæftigelsen med 156.000 fuldtidsstillinger. 66.000 – eller 43 procent – af stillinger blev besat af udlændinge. Men konkurrencen om de østeuropæiske arbejdere bliver større. Torsdag udgav Danmarks Statistik en rapport, der viser, at mange europæiske lande har ligeså store eller større problemer end Danmark med at finde nye medarbejdere. Det gælder ikke mindst i Polen, hvor op mod halvdelen af alle industri- og byggevirksomheder melder om ansættelsesproblemer.

»Det går godt i mange europæiske lande, også de østeuropæiske, så vi kan ikke gå ud fra, at det også fremover vi vil være muligt at tiltrække tilstrækkelig europæisk arbejdskraft,« siger Steen Nielsen.

Udlejning og leasing: 27 procent af alle udlejnings- og leasingvirksomhederne havde problemer med at besætte ledige stillinger i maj måned. I 2014 var det én procent.

Sofie Holm Larsen/iBureauet

3F: De overdriver problemet

Derfor mener DA og DI, at man skal gøre det nemmere at kunne rekruttere uden for Europa. Konkret foreslår de, at man sænker den såkaldte beløbsgrænse ned til 325.000 kroner. I dag skal personer uden for EU være sikret en årsløn på mindst 418.000 kroner for at få arbejdstilladelse i Danmark.

»Med de nuværende regler er det stort set umuligt at hente faglærte arbejdere,« vurderer Steen Nielsen.

I fagforbundet 3F, der organiserer en række af håndværksfagene, ser man anderledes på sagen. Forbundssekretær Søren Heisel mener, at virksomhederne blæser problemet helt ud af proportioner.

»Det første tegn på en overophedning er, at lønningerne stiger. Og der har jo ikke været noget, der minder om ekstraordinære lønstigninger,« siger Søren Heisel.

IT-konsulenter: Mere end nogle andre højtuddannede mangler der IT-konsulenter. 22 procent af branchen oplevede rekruttering som et i problem i maj. I 2014 drejede det sig om 19 procent.

Sofie Holm Larsen/iBureauet

En stor del af udfordringen kan løses inden for landets grænser, vurderer han. Der er godt 110.000 arbejdsmarkedsparate ledige i Danmark, som man burde investere i at opkvalificere.

»Hvis det virkelig stod så slemt til, så kan virksomhederne vel for pokker slå deres stillinger op og henvende sig i jobcentrene,« siger han.

Sidste år viste en undersøgelse foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at de virksomheder, der meldte om forgæves forsøg på at besætte en ny stilling, kun havde henvendt sig til et jobcenter i 26 procent af tilfældene. Og kun i 48 procent af tilfældene havde den ledige stilling været slået op på jobnet.

I de konkrete tilfælde, hvor virksomheder har henvendt sig til pressen med det, Søren Heisel beskriver som den »samme gamle sang om, at de ikke kan få besat deres stillinger«, har 3F straks reageret, fortæller han.

»Efter få dage har vi henvist dem til en håndfuld kandidater,« siger han.

Maler- og glarmestervirksomheder: 26 procent oplevede mangel på arbejdskraft som en forhindring i maj. Fire år tidligere gjaldt det blot en enkelt procent.

Sofie Holm Larsen/iBureauet

Søren Heisel mener ikke, at man bør sænke beløbsgrænsen. Hvis virksomhederne virkelig har brug for udenlandsk arbejdskraft må de kunne hente den inden for EU.

»I dag går mange østeuropæere desværre til en langt dårligere løn og arbejder under markant dårligere løn end deres vilkår. Men hvis virksomhederne virkelig tilbød dem danske løn- og arbejdsvilkår, er jeg sikker på, at de ville komme rendende,« siger Søren Heisel og understreger, at den overenskomstmæssige løn er bedre end i de lande, vi angiveligt konkurrerer om arbejdskraften med.

Når virksomheden foreslår at sænke beløbsgrænsen til 325.000 kroner, er det et forsøg på at trykke lønnen, mener han. Der er nemlig relativt få danske håndværkere, der får så lidt i løn, når man medregner feriepenge og løn.

»Når arbejdsgiverne kommer med de her udmeldinger, virker det for mig, som om det handler mere om prisen på arbejdskraft end mængden af arbejdskraft,« siger Søren Heisel.

Højtuddannede er også vigtige

De økonomiske vismænd har ligesom Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri anbefalet, at man sætter beløbsgrænsen ned for at gøre det lettere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft udefra. Torben Tranæs er ikke bekymret for, at det vil presse lønningerne urimeligt meget ned.

»De undersøgelser, vi har lavet, viser, at langt de fleste vinder lønmæssigt på import af udenlandsk arbejdskraft. Den lavtlønnede gruppe oplever ikke nogen løneffekt, hverken positivt eller negativt, mens alle øvrige opnår en positiv effekt.«

Murer-, anlægs- og byggevirksomheder: Intet sted er problemet så stort som i byggeriet. Henholdsvis 26 og 27 procent af bygge- og anlægsentreprenører havde problemer med at ansætte i maj. For murere var det 32 procent. I 2014 gjaldt det to, to og én procent.

Sofie Holm Larsen/iBureauet

Til gengæld kan vismændene se, at der kan være nogle negative effekter på beskæftigelsen for de ufaglærte og nogle faglærte grupper på kort sigt. I øjeblikket er det ifølge vismanden forholdsvist let for virksomhederne at rekruttere ufaglært arbejdskraft fra udlandet, mens det er sværere at tiltrække veluddannet og specialiseret arbejdskraft. Torben Tranæs mener, at det vil gavne økonomien, hvis man også fokuserer på det sidste.

»Dels ville det være et godt tidspunkt konjunkturmæssigt, for der er brug for det i forbindelse med opsvinget, men vi har også strukturelle udfordringer, hvor vi er gledet over i en situation, hvor vi primært importerer lavtlønnet arbejdskraft,« siger han og påpeger, at de højtuddannede i højere grad skaber deres egen efterspørgsel. De har samtidig en god virkning på virksomhederne og dermed på arbejdsmarkedet.

»Den positive effekt på arbejdsmarkedet spreder sig fra de højtuddannede – de er med til at skabe arbejdspladser og hæver lønningerne for andre,« siger han og bakkes op af Laust Høgedahl:

»Det er klart, at når vi kigger på, hvad der mangler, så er det flere hænder end hoveder, men den højt specialiserede arbejdskraft er også vigtig, og vi har blandt andet høj ledighed blandt ingeniører. Men der, hvor det er mest alvorligt, er de faglærte.«

VVS- og blikkenslagervirksomheder: 30 procent af de adspurgte VVS- og blikkenslagere svarede i maj måned, at de havde problemer med at skaffe medarbejdere. I maj 2014 var det nul procent.

Sofie Holm Larsen/iBureauet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

John S. Hansen

"Der mangler arbejdskraft for at kunne holde en helt stabil lønudvikling, og mange virksomheder melder om, at det tager længere tid at rekruttere,« siger Torben Tranæs" Ja, det er jo det som det hele drejer sig om. At masserne skal stå i kø og faldbyde deres arbejdskraft, sp arbejdgiverne kan vælge og vrage.

"Aldrig har der været så mange i arbejde i Danmark som lige nu. Det viser nye opmuntrende beskæftigelsestal, Danmarks Statistik offentliggjorde onsdag." Opmuntrende hvis man billiger den udvikling ,hvor flere og flere arbejsdgivere ansætter på deltidsbasis for at undgå at forpligte sig i for høj grad med pension osv.

morten rosendahl larsen, David Breuer, Henrik Peter Bentzen, kjeld jensen, Flemming Berger, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Katrine Damm, Torben Skov, Lise Lotte Rahbek, Dorte Sørensen, Kim Houmøller og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Aldrig er der blevet lavet så meget "lort" indenfor byggeriet. Når man dagligt følger betonelementer der bliver monteret med unøjagtigheder på op til 10 cm er der vist grund til at passe på. Rettidig omhu er der vist mangel på!
Med de rentestigninger vi forventer på imellem 2-3% løser problemet sig selv. De udenlandske håndværkere kan rejse hjem, da arbejdskraft manglen er et pseudo begreb. Det er kvalitet vi har brug for!

David Breuer, Henrik Peter Bentzen, kjeld jensen, Flemming Berger, Lillian Larsen, Ib Christensen, jens peter hansen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Torbensen, Torben Skov, Jens Kofoed, Torben K L Jensen, John S. Hansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

Den mekanisme som arbejdsgiversiden, og deres allierede på Christiansborg - og det er vist stort set alle på nær EL - er så bange for er jo et resultat af deres højt besungne markedskræfter, som ellers, efter sigende kan løse alle problemer(det som arbejdsgiversiden kalder for udfordringer!)

Oppe i lagene over masserne er det helt legitimt at ty til eksorbitante lønniveauer og bonusser, da det er et spørgsmål om "udbud og efterspørgsel" - og "vi må jo betale det som det koster"

Men når der er mangel på forskellige faggrupper f. eks. SOSUer, fængselsbetjente, murere, malere osv. Så er alle megthevere(og deres håndlangere) enige om at den ovenfor nævnte mekanisme skal undertrykkes med alle tilgængelige midler!!

Egon Stich, Trond Meiring, David Breuer, Henrik Peter Bentzen, mike twardale, kjeld jensen, Flemming Berger, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Alvin Jensen, morten rosendahl larsen, Brian W. Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Mogens Holme, Per Torbensen, Torben Skov, Katrine Damm, Erik Karlsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Arbejdsgivere vil altid gerne have billig arbejdskraft til rådighed.
Det er vel ingen nyhed for nogen.

Nu nævnes der rengøringsarbejde, som har svært ved at rekruttere.. ja, det er HELLER ingen nyhed. Hvis man gider gå lidt dybere i årsagen til dette, så hænger det sammen med, at det tit - ikke altid men tit - er deltidsarbejde, det er fysisk meget nedslidende, det er sjælden muligt at få tiden betalt til at udføre et ordentligt stykke arbejde og ofte går rengøringspersonale alene på en arbejdsplads uden social kontakt med andre og på akavede tidspunkter. Jeg vil ikke skrive 'lortejob', men det er ret tæt på.

Jeg har ikke en skid onst af de stakkels arbejdsgivere, som hellere end gerne stjæler andre landes faglærte arbejdskraft og ikke vil påtage sig maset med at have lærlinge.

morten rosendahl larsen, Egon Stich, Hans Larsen, Trond Meiring, Henrik Peter Bentzen, Vivi Rindom, kjeld jensen, Flemming Berger, Ole Henriksen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Herdis Weins, Alvin Jensen, Leif Drud, Mogens Holme, Per Torbensen, Kim Houmøller, Katrine Damm, Torben Skov, Britta Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Munk og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Rettidig omhu - er hvad de danske arbejdsgivere har glemt og nu går den ikke længere at kannabilisere på andre landes arbejdskraft fordi de står i samme situation. Man ligger som man reder.
Kan man have medlidenhed med folk der skyder sig selv i foden på grund af noget man med sikkerhed vidste komme ? Ingenlunde.

Egon Stich, Trond Meiring, Henrik Peter Bentzen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Leo Nygaard, Katrine Damm og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

Og derfor kan kommunerne ikke få lov til at bygge

Henrik Peter Bentzen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Der er (mindst) to hovedproblemer i Danmark i det her emne :

1 - Danskerne laver det forkerte. Alt for mange er beskæftiget med at administrere de andre gennem det stadig større regelkompleks. Barnepigestaten forøger sin aktivitet. Den burde reducere den. Politikerne taler om det, men gør intet.

2 - Arbejdsmængden, som svinger, kan ikke klares af danskerne selv, når det går opad. Derfor import af arbejdskraft. Hvorfor ikke tænke modsat - danskerne og arbejdsmængden skal ballancere.

De to forhold hænger sammen. Og tilføj så uddannelserne, der gerne skulle passe til aktiviteten.

morten rosendahl larsen, Henrik Peter Bentzen, Flemming Berger, Lillian Larsen, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jamen, det, der ses som et problem, er jo netop løsningen: når konkurrencefordelene bliver mindre, falder efterspørgslen, og så passer arbejdsstyrken til efterspørgslen på arbejdskraft.
Det får vi dog ikke bygget og renoveret tilstrækkeligt af, så det er nok selve den måde at tænke arbejde på, den er gal med. Vi skal nok hellere tænke i den fleksibilitet, som mere og mere automatisering medfører, hvor vi ikke er afhængige som lønmodtagere af, at der er arbejde at udføre, fordi automatiseringen lader fremstillingstakten være efterspørgslen drevet - i stedet for pisket frem af udbud.

Uanset produktionsmetoderne bør borgerne passe til produktionen i bred forstand.
Det er et dårligt samfund, der er på støtten fra et udland, der godt kan bruge deres borgere selv.
Vores egoisme og griskhed skal ikke genere andre lande med lavere materiel levestandard.

Per Torbensen, Lise Lotte Rahbek, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Om igen: 44.000 firmaer får bøder på kr. 27.000 for hver lærlingeplads, de har undladt at oprette, i strid med trepartsaftaler.

Torben Skov, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Arbejdsgiverne får dybe panderynker når arbejdsudbuddet falder og vi nærmer os fuld beskæftigelse, for tænk, så skal man måske til at reklamere for arbejdet på en anden måde, med mere i lønningsposen og bedre arbejdsmiljø... Chokerende !!

Egon Stich, John S. Hansen, Hans Larsen, Trond Meiring, Per Torbensen, David Breuer, Henrik Peter Bentzen, Vivi Rindom, Torben K L Jensen, Ole Henriksen, Lillian Larsen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Torben Skov, Herdis Weins og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Det må da glæde i Danmark, at den stærke økonomiske udvikling, som andre Europæiske lande har lukreret på siden august 2015, og som langsomt kom til Danmark i II. kvartal 2017, er ved at klinge af.

Iflg. Danmarks Statistik har denne stærke økonomiske udvikling faktisk været aftagende i Danmark siden III. kvartal 2017, så det var en kort fornøjelse.

Og den pågående handelskrig med stærkt faldende eksport, stigende arbejdsløshed og kraftige rentestigninger skal nok bremse hele økonomien op meget hurtigt.

Per Torbensen, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
David Breuer

"Dansk Arbejdsgiverforenings underdirektør, Erik Simonsen, minder om, at mangel på arbejdskraft var en af de medvirkende faktorer til finanskrisen. Han opfordrer til at »handle i tide«.

»Vi kan alle sammen huske 2007 og 2008. Der blev arbejdsmarkedet alt, alt for overophedet, og det nytter ikke noget, at vi først løser problemet, den dag det er for sent. Så risikerer vi at få et kæmpe tilbageslag, som ingen har gavn af,« siger han."

Det er forkert! Mangel på arbejdskraft bidrog ikke til finanskrisen. Det er at forveksle sammehæng og årsag. 1) Finanskrisen var meget internationalt og spredt som steppebrand igennem hele verden uanset Danmarks situation. 2) Bankernes risikopræget adfærd i Danmark, ligesom i mange andre lande, var en meget afgørende årsag til den specifikke udslag af finanskrisen i Danmark som førte til massiv intervention (bankpakker).

Mangel på arbejdskraft? Bare noget der skete før finanskrisen og ikke noget årsag.

René Skov, John S. Hansen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Torben Skov, Per Torbensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det er ikke det væsentligste, at der totalt set mangler arbejdskraft, men at der på nogle områder er for mange og på andre for lidt.
De der mangler hænder, må betale noget mere. Godt gammelt liberalt princip.
Derudover skal uddannelser og omskoling af fagfolk passe til samfundsfunktionerne.
En opgave for politikerne. De ved det godt.

Nils Bøjden

" de har undladt at oprette, i strid med trepartsaftaler."

Nej. De får bøderne uanset om de er i stand til at oprette lærlingepladser eller ej.

F.eks får firmaer der primært beskæftiger sig uden for normal arbejdstid bøder selvom de ikke må ansætte lærlinge. Firmaer der ikke har de korrekte kompetencer får også bøder.

Systemet er ikke indrette på lærepladser, men på at give bøder.

Som David Breuer noterer, så var mangel på arbejdskraft næppe en (væsentlig) årsag til finanskrisen. Det får mig til at overveje følgende: Mangel på arbejdskraft kan vel - pr. definition - ikke forårsage en f i n a n s i e l krise? Ret mig gerne hvis jeg er helt på afveje...

morten rosendahl larsen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Per Torbensen, Torben Skov og John S. Hansen anbefalede denne kommentar

Mangel på arbejdskraft er en mangel på begrænsning af arbejdsmængden og forkert uddannelse.
Landbruget mangler - eller for mange grise.
Byggefagene mangler - eller bygger for mange huse.
Nævnt som eksempler.