Læsetid: 7 min.

Vi mangler hænder: Danmark er igen løbet tør for murere og malere

Dansk økonomi har bevæget sig ind i en lille højkonjunktur. Især i byggebranchen er det svært at få danske håndværkere nok, og det har endnu engang sat skub i diskussionen om, hvorvidt det skal gøres lettere at importere udenlandsk arbejdskraft. Arbejdsgiverne og industrien opfordrer til at ’handle i tide’, mens 3F maner til besindelse
Dansk økonomi har bevæget sig ind i en lille højkonjunktur. Især i byggebranchen er det svært at få danske håndværkere nok, og det har endnu engang sat skub i diskussionen om, hvorvidt det skal gøres lettere at importere udenlandsk arbejdskraft. Arbejdsgiverne og industrien opfordrer til at ’handle i tide’, mens 3F maner til besindelse

Sofie Holm Larsen/iBureauet

16. juni 2018

Aldrig har der været så mange i arbejde i Danmark som lige nu. Det viser nye opmuntrende beskæftigelsestal, Danmarks Statistik offentliggjorde onsdag. Virksomhederne efterspørger arbejdskraft i stor stil, og over hele landet meldes der om mangel på hænder.

Ifølge vismand og forskningsdirektør for VIVE, Torben Tranæs, har dansk økonomi bevæget sig fra en almindelig konjunkturtilstand til en lille højkonjunktur, og i løbet af 2018 kan arbejdsmarkedet forvente en ophedning – dog uden decideret at overophede.

»Der mangler arbejdskraft for at kunne holde en helt stabil lønudvikling, og mange virksomheder melder om, at det tager længere tid at rekruttere,« siger Torben Tranæs.

Information har lavet en gennemgang af beskæftigelsestallene, der viser, at der er mangel på en lang række typer af arbejdskraft – fra rengøringsmedhjælpere til IT-ingeniører. Men det er primært virksomheder inden for bygge- og anlægssektoren, der har meldt ud, at de har svært ved at rekruttere, og det er dermed de faglærte, der er mest efterspørgsel på.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

John S. Hansen

"Der mangler arbejdskraft for at kunne holde en helt stabil lønudvikling, og mange virksomheder melder om, at det tager længere tid at rekruttere,« siger Torben Tranæs" Ja, det er jo det som det hele drejer sig om. At masserne skal stå i kø og faldbyde deres arbejdskraft, sp arbejdgiverne kan vælge og vrage.

"Aldrig har der været så mange i arbejde i Danmark som lige nu. Det viser nye opmuntrende beskæftigelsestal, Danmarks Statistik offentliggjorde onsdag." Opmuntrende hvis man billiger den udvikling ,hvor flere og flere arbejsdgivere ansætter på deltidsbasis for at undgå at forpligte sig i for høj grad med pension osv.

morten rosendahl larsen, David Breuer, Henrik Peter Bentzen, kjeld jensen, Flemming Berger, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Katrine Damm, Torben Skov, Lise Lotte Rahbek, Dorte Sørensen, Kim Houmøller og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Aldrig er der blevet lavet så meget "lort" indenfor byggeriet. Når man dagligt følger betonelementer der bliver monteret med unøjagtigheder på op til 10 cm er der vist grund til at passe på. Rettidig omhu er der vist mangel på!
Med de rentestigninger vi forventer på imellem 2-3% løser problemet sig selv. De udenlandske håndværkere kan rejse hjem, da arbejdskraft manglen er et pseudo begreb. Det er kvalitet vi har brug for!

David Breuer, Henrik Peter Bentzen, kjeld jensen, Flemming Berger, Lillian Larsen, Ib Christensen, jens peter hansen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Torbensen, Torben Skov, Jens Kofoed, Torben K L Jensen, John S. Hansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

Den mekanisme som arbejdsgiversiden, og deres allierede på Christiansborg - og det er vist stort set alle på nær EL - er så bange for er jo et resultat af deres højt besungne markedskræfter, som ellers, efter sigende kan løse alle problemer(det som arbejdsgiversiden kalder for udfordringer!)

Oppe i lagene over masserne er det helt legitimt at ty til eksorbitante lønniveauer og bonusser, da det er et spørgsmål om "udbud og efterspørgsel" - og "vi må jo betale det som det koster"

Men når der er mangel på forskellige faggrupper f. eks. SOSUer, fængselsbetjente, murere, malere osv. Så er alle megthevere(og deres håndlangere) enige om at den ovenfor nævnte mekanisme skal undertrykkes med alle tilgængelige midler!!

Egon Stich, Trond Meiring, David Breuer, Henrik Peter Bentzen, mike twardale, kjeld jensen, Flemming Berger, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Alvin Jensen, morten rosendahl larsen, Brian W. Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Mogens Holme, Per Torbensen, Torben Skov, Katrine Damm, Erik Karlsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Arbejdsgivere vil altid gerne have billig arbejdskraft til rådighed.
Det er vel ingen nyhed for nogen.

Nu nævnes der rengøringsarbejde, som har svært ved at rekruttere.. ja, det er HELLER ingen nyhed. Hvis man gider gå lidt dybere i årsagen til dette, så hænger det sammen med, at det tit - ikke altid men tit - er deltidsarbejde, det er fysisk meget nedslidende, det er sjælden muligt at få tiden betalt til at udføre et ordentligt stykke arbejde og ofte går rengøringspersonale alene på en arbejdsplads uden social kontakt med andre og på akavede tidspunkter. Jeg vil ikke skrive 'lortejob', men det er ret tæt på.

Jeg har ikke en skid onst af de stakkels arbejdsgivere, som hellere end gerne stjæler andre landes faglærte arbejdskraft og ikke vil påtage sig maset med at have lærlinge.

morten rosendahl larsen, Egon Stich, Hans Larsen, Trond Meiring, Henrik Peter Bentzen, Vivi Rindom, kjeld jensen, Flemming Berger, Ole Henriksen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Herdis Weins, Alvin Jensen, Leif Drud, Mogens Holme, Per Torbensen, Kim Houmøller, Katrine Damm, Torben Skov, Britta B., Bjarne Bisgaard Jensen, Kristen Carsten Munk og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Rettidig omhu - er hvad de danske arbejdsgivere har glemt og nu går den ikke længere at kannabilisere på andre landes arbejdskraft fordi de står i samme situation. Man ligger som man reder.
Kan man have medlidenhed med folk der skyder sig selv i foden på grund af noget man med sikkerhed vidste komme ? Ingenlunde.

Egon Stich, Trond Meiring, Henrik Peter Bentzen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Leo Nygaard, Katrine Damm og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

Og derfor kan kommunerne ikke få lov til at bygge

Henrik Peter Bentzen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Der er (mindst) to hovedproblemer i Danmark i det her emne :

1 - Danskerne laver det forkerte. Alt for mange er beskæftiget med at administrere de andre gennem det stadig større regelkompleks. Barnepigestaten forøger sin aktivitet. Den burde reducere den. Politikerne taler om det, men gør intet.

2 - Arbejdsmængden, som svinger, kan ikke klares af danskerne selv, når det går opad. Derfor import af arbejdskraft. Hvorfor ikke tænke modsat - danskerne og arbejdsmængden skal ballancere.

De to forhold hænger sammen. Og tilføj så uddannelserne, der gerne skulle passe til aktiviteten.

morten rosendahl larsen, Henrik Peter Bentzen, Flemming Berger, Lillian Larsen, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jamen, det, der ses som et problem, er jo netop løsningen: når konkurrencefordelene bliver mindre, falder efterspørgslen, og så passer arbejdsstyrken til efterspørgslen på arbejdskraft.
Det får vi dog ikke bygget og renoveret tilstrækkeligt af, så det er nok selve den måde at tænke arbejde på, den er gal med. Vi skal nok hellere tænke i den fleksibilitet, som mere og mere automatisering medfører, hvor vi ikke er afhængige som lønmodtagere af, at der er arbejde at udføre, fordi automatiseringen lader fremstillingstakten være efterspørgslen drevet - i stedet for pisket frem af udbud.

Uanset produktionsmetoderne bør borgerne passe til produktionen i bred forstand.
Det er et dårligt samfund, der er på støtten fra et udland, der godt kan bruge deres borgere selv.
Vores egoisme og griskhed skal ikke genere andre lande med lavere materiel levestandard.

Per Torbensen, Lise Lotte Rahbek, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Om igen: 44.000 firmaer får bøder på kr. 27.000 for hver lærlingeplads, de har undladt at oprette, i strid med trepartsaftaler.

Torben Skov, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Arbejdsgiverne får dybe panderynker når arbejdsudbuddet falder og vi nærmer os fuld beskæftigelse, for tænk, så skal man måske til at reklamere for arbejdet på en anden måde, med mere i lønningsposen og bedre arbejdsmiljø... Chokerende !!

Egon Stich, John S. Hansen, Hans Larsen, Trond Meiring, Per Torbensen, David Breuer, Henrik Peter Bentzen, Vivi Rindom, Torben K L Jensen, Ole Henriksen, Lillian Larsen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Torben Skov, Herdis Weins og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Det må da glæde i Danmark, at den stærke økonomiske udvikling, som andre Europæiske lande har lukreret på siden august 2015, og som langsomt kom til Danmark i II. kvartal 2017, er ved at klinge af.

Iflg. Danmarks Statistik har denne stærke økonomiske udvikling faktisk været aftagende i Danmark siden III. kvartal 2017, så det var en kort fornøjelse.

Og den pågående handelskrig med stærkt faldende eksport, stigende arbejdsløshed og kraftige rentestigninger skal nok bremse hele økonomien op meget hurtigt.

Per Torbensen, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
David Breuer

"Dansk Arbejdsgiverforenings underdirektør, Erik Simonsen, minder om, at mangel på arbejdskraft var en af de medvirkende faktorer til finanskrisen. Han opfordrer til at »handle i tide«.

»Vi kan alle sammen huske 2007 og 2008. Der blev arbejdsmarkedet alt, alt for overophedet, og det nytter ikke noget, at vi først løser problemet, den dag det er for sent. Så risikerer vi at få et kæmpe tilbageslag, som ingen har gavn af,« siger han."

Det er forkert! Mangel på arbejdskraft bidrog ikke til finanskrisen. Det er at forveksle sammehæng og årsag. 1) Finanskrisen var meget internationalt og spredt som steppebrand igennem hele verden uanset Danmarks situation. 2) Bankernes risikopræget adfærd i Danmark, ligesom i mange andre lande, var en meget afgørende årsag til den specifikke udslag af finanskrisen i Danmark som førte til massiv intervention (bankpakker).

Mangel på arbejdskraft? Bare noget der skete før finanskrisen og ikke noget årsag.

René Skov, John S. Hansen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Torben Skov, Per Torbensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det er ikke det væsentligste, at der totalt set mangler arbejdskraft, men at der på nogle områder er for mange og på andre for lidt.
De der mangler hænder, må betale noget mere. Godt gammelt liberalt princip.
Derudover skal uddannelser og omskoling af fagfolk passe til samfundsfunktionerne.
En opgave for politikerne. De ved det godt.

Nils Bøjden

" de har undladt at oprette, i strid med trepartsaftaler."

Nej. De får bøderne uanset om de er i stand til at oprette lærlingepladser eller ej.

F.eks får firmaer der primært beskæftiger sig uden for normal arbejdstid bøder selvom de ikke må ansætte lærlinge. Firmaer der ikke har de korrekte kompetencer får også bøder.

Systemet er ikke indrette på lærepladser, men på at give bøder.

Som David Breuer noterer, så var mangel på arbejdskraft næppe en (væsentlig) årsag til finanskrisen. Det får mig til at overveje følgende: Mangel på arbejdskraft kan vel - pr. definition - ikke forårsage en f i n a n s i e l krise? Ret mig gerne hvis jeg er helt på afveje...

morten rosendahl larsen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Per Torbensen, Torben Skov og John S. Hansen anbefalede denne kommentar

Mangel på arbejdskraft er en mangel på begrænsning af arbejdsmængden og forkert uddannelse.
Landbruget mangler - eller for mange grise.
Byggefagene mangler - eller bygger for mange huse.
Nævnt som eksempler.