Læsetid: 3 min.

Det misrøgtede almennyttige byggeri er truet af VLAK-regeringen

Igen er det almennyttige boligbyggeri klemt af politisk ligegyldighed. Regeringens forhandlinger med kommunerne om deres økonomi for næste år kan betyde, at nyt almennyttigt byggeri reelt bliver umuligt
Underligt med det almennyttige byggeri. Det er en nødvendighed i velfærdsstaten, men alligevel er der meget lidt politisk interesse for, hvordan det skal være muligt fortsat at opføre almennyttigt byggeri.

Underligt med det almennyttige byggeri. Det er en nødvendighed i velfærdsstaten, men alligevel er der meget lidt politisk interesse for, hvordan det skal være muligt fortsat at opføre almennyttigt byggeri.

Jens Dresling

7. juni 2018

Underligt med det almennyttige byggeri. På den ene side er det en nødvendighed i velfærdsstaten. Boliger til en rimelig leje gør det muligt at holde familier med jævn indkomst i de store byer. Og når familier brydes op af skilsmisse, har socialforvaltningerne brug for at kunne hjælpe mødre med børn til en rimelig bolig i almennyttigt byggeri.

Og helt aktuelt: Når VLAK-regeringen vil rydde massivt ud i det, den stempler som ’ghettoområder’, skal den kunne anvise anden, men stadig overkommelig, bolig til de omkring 10.000 familier, der kan blive ramt af saneringen.

Alligevel er der meget lidt politisk interesse for, hvordan det skal være muligt fortsat at opføre almennyttigt byggeri. I hvert fald sammenlignet med hvorledes politikere står på tæerne for at hjælpe dem, der bor i privat ejerbolig, eller gerne vil komme til det.

Den manglende Christiansborg-bevågenhed omkring almennyttige boliger kan nu ligefrem få en afgørende rolle for deres umiddelbare fremtid. Deres skæbne indgår i de igangværende forhandlinger mellem VLAK-regeringen og KL, Kommunernes Landsforening, om rammerne for kommunernes økonomi i 2018.

Det kan nemlig blive 40 procent dyrere for kommunerne at hjælpe med almennyttigt byggeri inden for deres område.

Fra ti til 14 pct.

I dag er finansieringen af almennyttige boliger således: Ti procent af anskaffelsessummen finansieres med et såkaldt ’grundkapitalindskud’ fra kommunen. To procent finansieres ved beboerindskud og 88 procent finansieres ved optagelse af realkreditlån, hvor staten løbende betaler støtte til renteydelsen. Lånene kan højst løbe over 40 år.

Det, at kommunerne betaler 10 procent af anskaffelsessummen, har været gældende siden 2012. Men det politiske forlig om finansieringen udløber med udgangen af 2018, hvorefter det som udgangspunkt er sat til at stige til 14 procent.

I en udtalelse fra KL gør næstformanden, borgmesteren i Kalundborg, Martin Damm (V), opmærksom på, at det svarer til en stigning på 40 procent af det kommunale bidrag i form af grundkapitalindskuddet. Martin Damm tilføjer:

»Vi ved, at udsving i grundkapitalindskuddet tidligere har ført til, at byggeriet er blevet reduceret eller helt gået i stå. Den økonomiske usikkerhed er simpelthen for stor. Konsekvensen er i sidste ende, at borgerne står uden tag over hovedet – og det er uholdbart.«

Behov for nyt

Formanden for KL, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard, tilføjer om det behov for nye boliger, som følger af VLAK-regeringens planer for at modvirke ’parallelsamfund’:

»Når andelen af familieboliger i de hårdest ramte ghettoområder skal nedbringes som følge af ghettoaftalen, øges kommunernes behov for at bygge nyt. Folk skal jo have et sted at bo, når vi smider dem ud af deres boliger eller ikke kan placere dem i de eksisterende. Det kræver et grundkapitalindskud på et stabilt, lavt niveau.«

Til dagbladet Politiken oplyser Københavns overborgmester, Frank Jensen, at en forhøjelse af kommunens bidrag vil koste knap én milliard kr. over ti år, uden at det giver én bolig mere. Det svarer til, at der opføres 3.700 færre boliger frem til 2030.

Overborgmesteren erklærer, at han frygter, at VLAK-regeringen, hvor Liberal Alliances Ole Birk Olesen er boligminister, er i gang med »et ideologisk korstog« mod de almennyttige boliger.

Hvad boligminister Birk Olesen og hans parti har af almennyttig boligpolitik, fremgår utvetydigt af Liberal Alliances arbejdsprogram. Heri hedder det: »Store tilskud til den almennyttige boligsektor koster skatteyderne dyrt og er konkurrenceforvridende i forhold til private udlejere.« Endvidere, kort og godt: »Tilskud til de almennyttige boligselskaber skal afvikles.«

Hvilken procentsats for det kommunale bidrag, regeringen ender med at lande på, afhænger af, om der i de øvrige regeringspartier er kræfter, der har varmere følelser for sociale boligpolitiske hensyn, end Liberal Alliance rummer.

Forhandlingerne mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi forventes afsluttet i løbet af denne måned.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
  • Poul Erik Riis
  • Eva Schwanenflügel
  • Frede Jørgensen
  • Torben K L Jensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Olav Bo Hessellund
  • Viggo Okholm
  • Poul Anker Sørensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Peter Beck-Lauritzen
Dorte Sørensen, Poul Erik Riis, Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Olav Bo Hessellund, Viggo Okholm, Poul Anker Sørensen, Lise Lotte Rahbek og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Hvor er rød blok henne? VLAK; dyrere for skatteyderne? Nix, for skal kommunalt anviste borgere bo i privatejet byggeri, bliver det rigtigt dyrt. Nedlæggelsen af den almene byggefond, var endnu et angreb mod solidariteten blandt lønmodtagerne, pensionisterne og socialt udsatte, men hvad, det interesserer ikke de velbjergede "skatte-undragere".

Dorte Sørensen, Torben Skov, P.G. Olsen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Olav Bo Hessellund, Tue Romanow, Bjarne Bisgaard Jensen, Ebbe Overbye, Steffen Gliese, Poul Anker Sørensen og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er da bestemt ikke ligegyldighed, det er aktiv krigsførelse.

Flemming Berger, Dorte Sørensen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen, Torben K L Jensen, Olav Bo Hessellund og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

I det triste scenarie her skal man jo huske at kommunerne generelt har krav på en procentdel af anvisningsretten i det almene byggeri som en slags betaling for tilskuddet. Man skal også huske at lejerne ingen fradragsret har på de udgifter som løbende dukker op, men bare må betale det det koster, men generelt skal de enkelte beboere så godkende ved de årlige afdelingsmøder, hvor nye budgetter vedtages. De eneste fradragsmuligheder under råderetten til evt. individuelle forbedringer vil være banklån men til almindelig forbrugsrente. Faktisk behøver lejerne vist ikke have dårlig samvittighed i forhold til husejere m.v. Det der sker nu er og bliver en skandale, for der er tusinder af mennesker som har behov for at bo alment uanset om man kalder det ghetto eller ej. Jeg ved så ikke hvorfor mange rynker på næsen af det, det er måske dyrere på nogen punkter og man sparer ikke op i sine mursten, men til gengæld skal man bare passe på sin bolig og diverse reparationer er den enkelte afdelings ansvar og skal budgetteres og henlægges over 10 år ad gangen. Men stort set skal man være tidligt ude for at få boliger, der er lange ventelister mange steder og man får ikke drømmeboligen i første omgang. Vollsmose som er så udskældt har alt udlejet selv i den afdeling som har været på forsider i pressen.

Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel og Thora Hvidtfeldt Rasmussen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Det helt og aldeles irriterende ved alment boligbyggeri er, at man ikke kan tjene penge på det.

Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen og Thora Hvidtfeldt Rasmussen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Har det offentlige behov for at opføre "billige" boliger, så kan det ske ved at organisere det som selvejende boligforeninger, stiftelser. Man optager de nødvendige lån som så afdrages og forrentes til byggeriet er betalt. Har det offentlige haft omkostninger til garantistillelse o.a. afbetales og forrentes dette på samme måde. Den husleje der opkræves skal selvfølgelig afsætte midler til vedligehold og fornyelser. I takt med at lånene betales ned kan man så nedsætte lejen. Med en sådan konstruktion er ejere og lejere sidestillede og politikerne, lejerne eller andre kan ikke længere få adgang til boligforeningernes ejendom og formue.

Herdis Weins

Engang var det almennyttige boligbyggeri en af hovedhjørnestenene i den socialdemokratiske drøm om "en bygning vi rejser". Nu burde S-SF-EL-Å råbe højt til forsvar for det - og gå aktivt ind i kampen, men der er nærmest larmende tavshed.
Hvad andet kan man forvente i et land, hvor seerne på 25. år sidder klistret til skærmen for at se "Hammerslag".

Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Viggo Okholm, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Boligejerne tjener over 1000 kr. om dagen.
Gennemsnitshuset er blevet 102.000 kroner mere værd.
I løbet af de første tre måneder, har den gennemsnitlige danske husejer kunne smile over, at vedkommende har tjent 1030 kroner om dagen alene ved at eje et hus. Lejlighedsejerne har kunnet se værdien på deres lejlighed stige med 900 kroner om dagen.

Det viser beregninger, Nordea har foretaget på baggrund af tallene fra Danmarks Statistik og tidligere tal fra Realkreditrådets boligmarkedsstatistik.

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-06-06-boligejere-tjener-over-1000-kro...

Det beviser jo bare hvad LA hele tiden har sagt; det kan bedre betale sig at være ejer..
Der er skam ingen grund til at have almennyttige boliger, når man tjener så godt ved at købe og sælge på det private marked !!
Vi kan bare bygge nogle flere broer, (kun til bilister), så har alle de kommende hjemløse et solidt tag over hovedet. Ikke..?

Bjarne Bisgaard Jensen, Viggo Okholm, Dorte Sørensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar