Læsetid: 4 min.

»Hvad er det nedladende ved at være statsløs?«

Sidste punktum i statsløsesagen: På vegne af Inger Støjbergs ministerium afviser Flemming Orth fra Kammeradvokaten at betale op til en kvart million i tortgodtgørelse til 17 tidligere statsløse, der fik konventionsstridige afslag på statsborgerskab, således som deres advokat Christian Harlang har krævet
9. juni 2018

Om 11 dage sætter Højesteret formentligt det sidste punktum i statsløsesagen. Det sker, når syv dommere træffer en principafgørelse om, hvor vidt Udlændinge- og Integrationsministeriet skal betale tortgodtgørelse til en eller flere af 17 tidligere statsløse, der gennem advokat Christian Harlang har stævnet ministeriet.

Som Information tidligere har beskrevet, tildelte Østre Landsret i december 2016 en tortgodtgørelse på 20.000 kroner til syv af de 17. Og selv om landsretten ikke gik ind på de meget højere krav om godtgørelse til alle 17, som Christian Harlang havde krævet, fremgik det dog, at landsdommerne mente, at det havde været »nødvendigt at anlægge sagen«.

Efter at de 17 havde appelleret dommen, blev sagen procederet onsdag og torsdag i Højesteret med Information som eneste tilstedeværende medie. Dommerantallet på syv tilkendegiver, at retten anser det for at være en principiel afgørelse.

Kort fortalt går den såkaldte statsløsesag, som Information afslørede i foråret 2011, ud på, at daværende udlændinge- og integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs ministerium bevidst fra august 2008 i mere end halvandet år tilsidesatte en FN-konvention fra 1961, der sikrede unge statsløse født og opvokset i Danmark en lempeligere adgang til at få dansk statsborgerskab end den, der gælder for andre udlændinge. Det samme var tilfældet med FN’s Børnekonvention fra 1989.

Den del var Christian Harlang og Flemming Orth fra Kammeradvokaten ikke uenige om. Til gengæld var de uenige om, hvad det så skulle have af konsekvenser.

Christian Harlang mente således, at de unge statsløse har krav på en betydelig godtgørelse, og at den bl.a. skal udregnes i forhold til det antal år, de har været snydt for deres statsborgerskab. Dertil kommer en godtgørelse på 20.000 kroner pr. valg, de unge har været afskåret fra at deltage i, 10.000 kroner for hvert retsstridigt afslag, de har modtaget, samt 15.000 kroner for den tort, de har lidt ved ikke at kunne få et dansk pas, ikke kunne rejse eller f.eks. uddanne sig til politibetjent. Samlet set krævede Christian Harlang derfor 2.109.496 kroner i tortgodtgørelse.

»Appellanterne har været udsat for nedværdigende behandling,« sagde Christian Harlang, der også påberåbte sig det interne forløb i Birthe Rønn Hornbechs ministerium som en skærpende omstændighed: I februar 2008 blev cheferne i ministeriets Indfødsretskontor klar over, at konventionerne ikke blev overholdt, og i august 2008 blev ministeren orienteret.

Men i stedet for at lovliggøre sagsbehandlingen, fortsatte kontoret med at give afslag til de unge statsløse, selv om man var klar over, at det var retsstridigt. Først i det sene efterår 2009 blev der rettet op, og først i januar 2010 blev Folketinget orienteret.

»Der var for at sige det mildt tale om mere end blot uagtsomhed blandt ministeriets embedsmænd. På ledelsesniveau var man i ministeriet fra foråret 2008 klar over, at der var noget galt i et politisk mineret område.«

Christian Harlang lagde også stor vægt på, at ministeriet ikke havde vejledt de unge statsløse om den lempeligere adgang til statsborgerskab. Tværtimod havde ministeriet vildledt de unge gennem de retsstridige afslag, og ministeriet havde ikke levet op til forpligtelsen i Børnekonventionen om aktivt at sikre unge statsløse deres rettigheder. Der kom først en vejledning herom på ministeriets hjemmeside, da Information begyndte at skrive om sagen i januar 2011.

Dilettantisk sammensværgelse

Flemming Orth afviste, at der skulle have været en bevidst sammensværgelse i ministeriet gående ud på at afskære de unge fra at få statsborgerskab. Han så det tværtimod som »en række sagsbehandlingsfejl« og henviste til en opgørelse i beretningen fra den kommission, der i 2011 blev nedsat for at kulegrave sagen: Ud af 758 ansøgninger fra unge statsløse havde 44 fået et retsstridigt afslag. Resten havde fået statsborgerskab på de almindelige, stramme betingelser. Derudover kunne kommissionen kun i seks sager med sikkerhed fastslå forsinkelse. Tilsammen svarede det til 6,6 procent af alle ansøgningerne.

»I givet fald er det den mest dilettantiske sammensværgelse, jeg nogensinde har hørt om,« som Flemming Orth udtrykte det.

Han medgav, at ministeriet havde givet »utilstrækkelig vejledning«, men afviste, at der havde været tale om vildledning. Et fejlagtigt afslag kunne ifølge ham heller ikke sidestilles med vejledning. Det var to forskellige ting.

Ligeledes afviste han, at de unge statsløse havde været udsat for nedværdigende behandling, som jo er forbudt ifølge Den Europæiske Menneskeretskonvention.

»Hvad er det nedladende ved at være statsløs,« spurgte han og henviste til, at de unge statsløse var ofre for en storpolitisk konflikt, som verdens stormagter forgæves havde søgt at løse i 70 år.

De unge levede i en »krænkelseskultur«, hvor der ikke skulle meget til for at føle sig krænket. Han mente ikke, at de unge havde lidt skade eller havde været udsat for gener, der på nogen måde kunne retfærdiggøre de meget store beløb, som hans modpart krævede. Men trods alt var ministeriet indstillet på at yde en godtgørelse på 10.000 kroner til seks af de unge, men ikke mere.

I sin replik afviste Christian Harlang, at han havde påstået noget om en sammensværgelse i ministeriet.

»Det er modviljen i ministeriet og den gradvise onde tro, der er problematisk,« sagde han og var ikke i tvivl om, at der var sket en bevidst krænkelse af de unge, hvis grovhed var langt større, end tilbuddet om de 10.000 kroner lagde op til.

Dommen afsiges onsdag den 20. juni kl. 12.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Graae
  • Hans Larsen
  • Troels Ken Pedersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Karen Grue
  • Dorte Sørensen
Anders Graae, Hans Larsen, Troels Ken Pedersen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Karen Grue og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Ulrik Dahlin

"I februar 2008 blev cheferne i ministeriets Indfødsretskontor klar over, at konventionerne ikke blev overholdt, og i august 2008 blev ministeren orienteret.

Men i stedet for at lovliggøre sagsbehandlingen, fortsatte kontoret med at give afslag til de unge statsløse, selv om man var klar over, at det var retsstridigt. Først i det sene efterår 2009 blev der rettet op, og først i januar 2010 blev Folketinget orienteret."
citat fra artiklen

Ovenstående tidslinie er fuldstændig uantagelig -
og det er ligeledes uantageligt, at Kammeradvokaten på vore alle sammens vegne argumenterer som ovenfor beskrevet med sofistisk skelnen mellem "mangelfuld vejledning" og "vildledning".

Kenneth Krabat, Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Troels Ken Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

tak til Ulrik Dahlin og Informa for at holde ministerierne i ørene.

Kenneth Krabat, Karsten Lundsby, Torben Lindegaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar