Læsetid: 6 min.

På Østerbro findes der to versioner af, hvor Tyrkiet er på vej hen. Og de afhænger af, om man er for eller imod Erdogan

Siden kupforsøget i 2016 er der opstået splittelse i det tyrkiske miljø, også i Danmark. Tyrkiet går til parlaments- og præsidentvalg den 24. juni, og tirsdag var sidste dag, hvor tyrkiske statsborgere i Danmark kunne afgive deres stemme og være med til at beslutte, om Erdogan skal fortsætte som præsident
Der bor omkring 33.000 stemmeberettigede tyrkere i Danmark. Foran den tyrkiske ambassade på Østerbro i København småsludrer de tyrkere, der har været inde og stemme. Børnene har fået poser med balloner og krus.

Der bor omkring 33.000 stemmeberettigede tyrkere i Danmark. Foran den tyrkiske ambassade på Østerbro i København småsludrer de tyrkere, der har været inde og stemme. Børnene har fået poser med balloner og krus.

Peter Nygaard Christensen

20. juni 2018

Vejen foran den tyrkiske ambassade på Østerbro er delt i to. Der er omkring 100 mennesker, som har forsamlet sig på hver sin side med bannere, tyrkiske flag, pizzabakker og sød te på termokander. På den ene side er man begejstret for den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, på den anden lyder ord og tilsagn som »diktator« og »det her er vores sidste chance«.

Søndag går Tyrkiet til præsident- og parlamentsvalg. Og tirsdag var det sidste dag, hvor tyrkiske statsborgere i Danmark kunne afgive deres stemme.

»Hvis ikke vi får Erdogan væk nu, så kommer han til at kunne gøre, præcis hvad han vil. Og det bliver umuligt for os at komme af med ham igen,« siger Latife Guzel, som er kandidatstuderende i politik og administration og globale studier på Roskilde Universitet.

Hun har stået foran ambassaden stort set hver dag de seneste uger. Hun fortæller, at hun gør det for at motivere folk, fordi hun mener, at de kritiske røster mod Erdogan har brug for at vide, at andre støtter dem. Også offentligt, selvom det kan have konsekvenser, lyder det.

»Der er skabt en stikkerkultur i Tyrkiet, og det betyder, at mange af mine venner i Istanbul er nervøse for at blive forfulgt, hvis de kritiserer præsidenten. Men det er også udbredt herhjemme,« siger hun og fortæller, at der var en mand foran ambassaden søndag, som tog billeder af hende og de andre i hendes gruppe og sagde, at han ville hænge dem ud på Facebook.

Hun henviser selv til de såkaldte stikkerlinjer, som tillader folk at angive Gülen-tilhængere til myndighederne i Tyrkiet. Sidste uge kunne Danmarks Radio også fortælle, at PET havde bragt en dansk-tyrker i sikkerhed på grund af mordtrusler, som angiveligt var politisk motiverede.

Den anspændte stemning er blusset op efter kupforsøget i 2016. I april sidste år var der folkeafstemning i Tyrkiet, hvor 51,3 procent stemte for at ændre Tyrkiet fra at være en parlamentarisk til en præsidentiel republik. I Danmark stemte 60 procent ja.

Dengang mødte Information også en række af ja- og nej-stemmerne, som også dengang havde delt sig i to foran den tyrkiske ambassade. Tilhængere mente, at en ændring kunne være med til at strømline beslutningsprocesser, mens kritikere så det som et demokratisk tilbageskridt.

Latife Guzel ser det som det sidste, og derfor mener hun, at søndagens valg er så afgørende.

Parlamentsvalg 2015

Efter parlamentsvalget i 2015 kom fire partier over spærregrænsen på ti procent. De 550 pladser blev fordelt således:

  • AKP: 316
  • CHP: 134
  • MHP: 41
  • HDP: 59

Kampagnesang for åbne vinduer

En bordeauxfarvet Polo kommer kørende med sænket fart foran ambassaden. Bilens fire vinduer er rullet helt ned og ud af dem strømmer en høj og skrattende melodi.

»Det er Erdogans kampagnesang,« siger Sema Yildirim og klapper i hænderne. »Den handler om, hvor god en leder, han er.«

Hun er netop trådt ud fra ambassadens store grå patriciavilla, hvor hun har afgivet sin stemme. Til daglig læser hun til procesteknolog på Erhvervsakademi Sjælland. Ved siden af hende står hendes kusine, Ebru Yildirim, som er gymnasieelev og har stemt for første gang. Begge har de sat deres kryds ved Erdogans AKP-parti.

»Erdogan har gjort virkelig meget for landet. Hver sommer rejser vi for eksempel til Konya for at besøge vores familie. Og hvert år kan vi se, at der er sket mange nye ting: nye bygninger, veje og så videre,« siger Ebru Yildirim.

»Han er jo også ved at bygge verdens største lufthavn,« tilføjer Sema Yildirim med henvisning til den lufthavn, som er under konstruktion i Istanbul og forventes at stå færdig til oktober med en kapacitet til at håndtere 150 millioner passagerer årligt.

Siden sommeren 2016 har landet været i undtagelsestilstand, og Erdogan er blevet kritiseret for at svække demokratiet. Tyrkiet befinder sig også øverst på Committee to Protect Journalists’ liste over lande, der fængsler flest journalister. Ifølge listen er 73 journalister i fængsel.

Men hverken Sema eller Ebru Yildirim synes at kunne mærke en ændring i mediedækningen over de seneste år.

»Vi ser meget tyrkisk tv, og der har vi ikke mærket en ændring. Erdogan taler til os, som om vi er én stor familie,« siger Sema Yildirim.

Lidt længere oppe ad vejen står 30-årige Tolga Kalem med sin fireårige datter i hånden. Han mener, at de største kritikere af Tyrkiet findes i Europa, og at de indtager den position, fordi »de ikke ved, hvad der foregår«.

»Mange kritikere siger, at Erdogan har overtaget medierne. Men har de beviser? Nej. Det er bare påstande,« siger han.

Tolga Kalems bedsteforældre kom til Danmark i 1965 som gæstearbejdere. For fem år siden flyttede hans far tilbage til Tyrkiet, hvor han ifølge Tolga Kalem har det »rigtig godt«. Han mener, at landet er blomstret økonomisk, siden Erdogan kom til magten. Og han synes fortsat, at landet er på vej i den rigtige retning, også i lyset af sidste års folkeafstemning.

»Forfatningsændringen var en god ting. Det er godt, at magten bliver centraliseret. Folk er tit uenige, så det er nemmere at få noget igennem, hvis én person bestemmer,« siger han.

Busser fra hele landet

I løbet af dagen er der kommet tre busser, som har samlet vælgere op over hele landet og fragtet dem til Østerbro. De seneste uger har der også været adskillige reklamer for busture på Facebook, hvor man har kunnet ringe og komme med ombord. Nogle af dem er organiseret af AKP-tilhængere, andre af tilhængere fra det prokurdiske parti HDP.

Latife Guzel står på fortovet under et bøgetræ, som flere i sjov kalder »oppositionstræet«, og diskuterer politik med nogle af dem, som lige er stået af en bus fra Aalborg. De står foran en række flag i lilla og grønne farver, som tilhører HDP – det parti, som de fleste af dem stemmer på.

Der bor omkring 33.000 stemmeberettigede tyrkere i Danmark. Ved det seneste tyrkiske parlamentsvalg i 2015 stemte 13.629 personer, heraf stemte 35 procent på HDP. I Tyrkiet kæmper partiet stadig med at komme over den høje spærregrænse på ti procent, hvilket lykkedes ved sidste valg.

Latife Guzel mener, at situationen særligt er forværret for de kurdiske grupper i Tyrkiet. HDP’s kandidat til præsidentposten, Selahattin Demirtas, sidder da også i fængsel, hvorfra han i forrige uge gav en tale til sine vælgere via et opkald til sin kones mobiltelefon. Et par dage inden havde Erdogan på et vælgermøde opfordret sine egne tilhængere til at »gøre det nødvendige« for at holde HDP under de ti procent ved søndagens valg.

Debattør og cand.mag. Mustafa Topal Kemal har også forsøgt at mobilisere folk til at gå ned og stemme via de sociale medier. Han står ikke foran ambassaden i dag, men over en telefon fortæller han, at han har gjort det, så de kan »få stoppet den udvikling, Erdogan har forårsaget gennem de seneste år«. Han stod også i spidsen for en nej-kampagne herhjemme i forbindelse med folkeafstemningen sidste år.

»Erdogan er god til at skabe et ’os’ og ’dem’ og splitte et samfund. Han har altid sine egne tilhængere, som han kan mobilisere og bruge mod de andre. Det er ikke kun en trussel mod demokratiet i Tyrkiet. Det kan også påvirke herboende tyrkiske statsborgere,« siger han.

»For et par år siden var der slet ikke så store spændinger i miljøet. Men det bliver mere og mere opdelt. Erdogan har splittet os herboende. På Facebook er der fyldt med hadefulde beskeder og trusler mod hinanden.«

Bussen fra Aalborg er ved at gøre klar til afgang, idet en ny triller ind foran ambassaden med et stort tyrkisk flag på siden.

»Det her er virkelig vores sidste chance,« siger Latife Guzel.

Det kurdiske parti HDP’s faktiske politiske leder og præsidentkandidat, Selahattin Demirtas, har efter sin varetægtsfængsling siden november 2016 været nødt til at træde tilbage som partiformand og parlamentarisk leder. Han er sigtet for »opfordring til terror og vandalisme« ved i taler at have støttet de kurdiske protester i oktober 2014, da regeringen afviste at tillade PKK.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • Poul Erik Riis
  • David Zennaro
Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Riis og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Bojsen

"det er nemmere at få noget igennem, hvis én person bestemmer".
-men hvorfor så stemme til valget?

Lillian Larsen, Mona Blenstrup og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar