Læsetid: 7 min.

Politiet afskaffer essentiel test i fysisk optagelsesprøve

Siden politiets professionsbachelor blev forkortet til en toårig basisuddannelse i 2016 for at øge den samlede danske politistyrke, er der sket en række lempelser af politiets fysiske optagelsesprøve. Ud over at have indført en særlig omprøve vil politiet igen sænke kravene i en række øvelser og afskaffe den almene test, der har været en central del af optagelsesprøven i mere end 20 år
Den almene politimand i dag skal være i stand til at bære rundt på tungere udstyr. Men trods ønsket om øget robusthed og operativ parathed i beredskabet har politiet ikke hævet de fysiske krav til landets politibetjente – tværtimod. Her betjente i sorte kampuniformer ved byretten i København under sagen mod to unge mænd, der var mistænkt for at have hjulpet Omar el-Hussein, da han dræbte to og sårede fem personer ved Krudttønden og ved den jødiske synagoge.

Den almene politimand i dag skal være i stand til at bære rundt på tungere udstyr. Men trods ønsket om øget robusthed og operativ parathed i beredskabet har politiet ikke hævet de fysiske krav til landets politibetjente – tværtimod. Her betjente i sorte kampuniformer ved byretten i København under sagen mod to unge mænd, der var mistænkt for at have hjulpet Omar el-Hussein, da han dræbte to og sårede fem personer ved Krudttønden og ved den jødiske synagoge.

Jens Dresling

25. juni 2018

Efter angrebet på krudttønden i 2015 valgte politiet at opruste dets sikkerhedsudstyr og generelle bevæbning, sådan at den almene politimand i dag skal være i stand til at bære rundt på tungere udstyr. Men trods ønsket om øget robusthed og operativ parathed i beredskabet, har politiet ikke hævet de fysiske krav til landets politibetjente – tværtimod, hvis man ser på de fysiske optagelses- og vedligeholdelseskrav.

Information kan nu oplyse, at politiet til november 2018 afskaffer den såkaldte ’almene test’, der har været en central del af den fysiske optagelsesprøve i flere årtier. Det sker på baggrund af et ønske om at gøre det lettere at blive optaget i politiet.

I sidste uge kunne Danmarks Radio berette, at politiet også sænker kravene til to ud af optagelsesprøvens fem discipliner, i løb og bænkpres. Den fysiske optagelsesprøve består også af test i  hurtighed, længdespring og kropshævninger.

Men det er altså blevet besluttet helt at afskaffe den almene test, der består af en række ukendte opvarmningsøvelser, som skal teste ansøgernes bevægelighed, koordination, kondition, balance, motoriske omstillingsevne, rumorientering, spændstighed og styrke samt deres evne til at opfatte og følge en instruktion. Testen erstattes af en regulær opvarmning, hvor der ikke foretages en vurdering af præstationen.

Ifølge Rigspolitiet har den almene test haft til formål at afdække, om »ansøgeren har de alsidige bevægelseskompetencer, der er nødvendige for at gennemføre uddannelsen på normeret tid«.

»Årsagen til, at vi har haft den almene test i så mange år, er, at vi ønskede at afdække om ansøgeren har en generel koordinationsmæssig formåen. Hvis ansøgeren har det, så er vi gået ud fra, at vi ville have bedre mulighed for at sikre, at de folk, som optages i politiet, er i stand til at lære pensum i magtanvendelse, som de skal lære på den relativt korte tid, der er afsat til undervisning,« forklarer Kenneth Marloth Henze, der er fysisk underviser på politiskolen og uddanner politiets bedømmere til den fysiske optagelsesprøve. Han understreger, at han ikke udtaler sig på vegne af politiskolen til Information.

Kenneth Marloth Henze mener, at politielevernes koordinationsevne, som vurderes i den almene test, er væsentlig i forbindelse med magtanvendelse i politiet, hvor man skal være i stand til at bruge både arme og ben og lære uvante bevægelsesmønstre på relativ kort tid.

»Gennem testen har vi sikret, at vi har færrest mulige politielever, som vil have det rigtig svært med magtanvendelsen. Det er årsagen til, at vi har haft den almene test, som har tjent os rigtig godt,« siger han og påpeger, at han har kendt til testen i alle sine 14 år i politiet, men at den har eksisteret længere end det.

Sænker barren

Ifølge Politiinspektør Peter Ekebjærg fra Rigspolitiets afdeling National HR Partner, lempes de fysiske adgangskrav for at kunne udvide politistyrken, men han siger, at der fremover stilles større krav til politieleverne på politiets basisuddannelse, der i samme ombæring til november forlænges med fire måneder til 28 måneder i alt.

»Enormt mange ansøgere falder fra i de fysiske prøver. Det er en grundlæggende vurdering af, at hvis vi får folk ind på politiuddannelsen, så har vi mulighed for at løfte deres kompetencer gennem den fysiske træning. Så sænker man barren i forhold til optagelsen. Til gengæld har vi længere tid til at arbejde med politieleverne på grunduddannelsen. Hvis eleverne ikke formår at komme op på det tilstrækkelige niveau, så må de fanges i stopprøverne,« siger han og understreger, »at testen ikke er afgørende for, om eleverne har de fysiske kompetencer for at kunne gennemføre grunduddannelsen«.

Lempelser af politiets fysiske optagelsesprøve

  • I 2017 indførte politiet princippet om særlige gentestere, en omprøve for ansøgere, der har dumpet i en enkelt af den fysiske optagelsesprøves fem dicipliner: hurtighedstest, længdespring, kropshævninger, bænkpres og løb.
  • Til november 2018 ændres kravet til at kunne tilbagelægge 2.400 meter løb fra 11 minutter og 30 sekunder til 12 minutter for mænd. For kvinder reduceres kravet fra 13 minutter til 13 minutter og 30 sekunder. Ligeledes lempes kravet i bænkpres fra 10 x 60 kg til 10 x 50 kg for mænd og fra 10 x 35 kg. til 10 x 30 kg for kvinder.
  • Den almene test, der i mere end 20 år har været en central del af den fysiske optagelsesprøve afskaffes og erstattes af en en regulær opvarming. Almen-testen består af en række ukendte opvarmningsøvelser, hvis funktion er at undersøge ansøgernes bevægelighed, koordination, kondition, balance, motorisk omstillingsevne, rumorientering, spændstighed og styrke samt evnen til at opfatte og følge en instruktion.

Peter Ekebjærg påpeger, at udfordringen ved den almene test er, at den ikke består af et fast beskrevet program, men beror på den enkelte eksaminators vurdering, hvilket har skabt usikkerhed omkring de specifikke krav.

Politiinspektøren lægger ikke skjul på, at ændringerne af de fysiske adgangskrav hænger sammen med den politiske ambition om at udvide politistyrken i en tid, hvor det kan være vanskeligt at tiltrække ung arbejdskraft: »Det er opgangstider i det danske samfund, der har aldrig været så mange i arbejde, ungdomsarbejdsløsheden er meget lav, så generelt skal alle jo kæmpe for at få flere ind på deres arbejde.«

Hvor mange ekstra lektioner har man indført på den forlængede basisuddannelse for at sikre, at eleverne når op på et tilstrækkeligt fysisk kompetenceniveau?

»Vi sidder lige i øjeblikket og er ved at lave detailplanlægningen i forhold til sammensætningen af det forlængede ’semester 1’ på basisuddannelsen. Men hvad det helt præcist betyder i timeantal, ved jeg ikke på nuværende tidspunkt,« siger Peter Ekebjærg.

Kenneth Marloth Henze er spændt på, hvilke konsekvenser det vil have, at man fjerner den almene test: »Om det ’råmateriale’ vi får ind på politiskolen kræver, at vi skal afsætte ekstra ressourcer til at få eleverne undervist, eller om nogle af eleverne går hen og dumper,« siger han.

Indførelse af særlig omprøve

Afskaffelsen af den almene test indgår i en række lempelser af optagelsesprøven i de senere år. Rigspolitiets rekrutteringscenter skrev ifølge politiets fagblad Dansk Politi til de fysiske bedømmere i politikredsene den 9. februar 2017, at der var »foretaget en strategisk beslutning om, at ansøgere, som dumper den fysiske prøve marginalt, skal tilbydes en gentest,« også for at øge optaget i politiet. Gentesten er en omprøve for ansøgere, som er dumpet i en enkelt disciplin til den fysiske optagelsesprøve. Prøven foregår en anden dag og består af 20 minutters valgfri opvarmning, hvorefter den enkelte disciplin udføres.

»Hvis en ansøger har dumpet en delprøve, såsom bænkpres, så er man begyndt på fra rekrutteringens side at vurdere, om der er tale om en person, som skal have lov til at komme op til en særlig test for gentestere,« forklarer Kenneth Marloth Henze.

Kenneth Marloth Henze understreger, at den særlige omprøve med fysiologiske øjne ikke stiller samme krav som den fysiske prøve:

»Der er stor forskel på at have bestået opvarmningen, almentest og de andre ting først og så lave bænkpres, hvor man er udtrættet, end hvis man bare møder op til en gentest og svinger to gange med armene, før man løfter bænkpres,« siger han.

Næstformand for Midt- og Vestsjællands Politiforening, Flemming Sørensen, mener, at der er en udtalt bekymring i politiet om, at man i de senere år er gået på kompromis med optagelseskravene på politiuddannelsen. »Hvis du går ned og spørger den enkelte kollega i organisationen, så tror jeg, at der vil blive udtrykt en generel bekymring for, at der slækkes på de fysiske krav,« siger han.

Han mener generelt, at den fysiske robusthed kan være afgørende, hvis man som betjent befinder sig i uforudsigelige og vanskelige situationer.

»Et fysisk overskud giver større mulighed for at bruge talen og autoriteten i stedet for staven eller pebersprayen. Fysikken betyder noget for selvtilliden, når man står på gaden eller befinder sig i tilspidsede situationer,« siger Flemming Sørensen.

Kenneth Marloth Henze mener også, at konditionen og den fysiske kapacitet ud over at være generelt forebyggende mod skader kan reducere behovet for at anvende hårdere magtmidler: »Jeg kan forestille mig, at man måske er hurtigere til at trække staven, end hvis man har et fysisk overskud, så man kan afværge en person og føle sig sikker nok til at tale ham ned.«

Ingen fysisk vedligeholdelse

Da formen og konditionen er en central del af politifaget, skulle man tro, at politiet stiller strenge krav til de danske betjentes fysiske form. Men det viser sig, at når først politielever er færdiguddannede, så stilles der intet krav om, at de skal vedligeholde deres generelle fysiske form. Det skyldes, at der ikke foreligger noget centralt besluttet direktiv fra Rigspolitiet om obligatorisk vedligeholdende fysisk træning eller fysiske vedligeholdelsestest.

»Det er et paradoks, at når man først er inde i politisystemet, så stilles der ingen fysiske krav. Mange spørger, hvor meget træning, der kræves for at være i politiet, men der kræves intet,« siger Flemming Sørensen.

Ifølge politiinspektør Peter Ekebjærg tages den fysiske vedligeholdelse alvorligt af politiets arbejdsmiljøorganisation, der har lagt nogle øvelser ud, så betjentene selv kan arbejde på at undgå at få ondt i ryggen: »Hvis man kigger ud i politistyrken, så tror jeg ikke, at der er dominerende fysiske problemer, således at betjente ikke er i stand til at håndtere det fysiske arbejde. Vi sidder og følger meget med i udviklingen af arbejdsskader, men jeg tror ikke, at vurderingen er, at der er problemer med det fysiske niveau.«

Kenneth Marloth Henze er også forundret over, at der ikke gøres mere i politiet for at fastholde betjentenes almene fysiske kompetencer. Især da det nuværende trusselsbillede netop kræver, at betjentene går rundt i skudsikre veste og generelt tungere udstyr.

Bliver deres fysiske formåen dårligere, er der risiko for, at de »bliver overbelastede og skadede og ikke kan klare tjenesten, hvis de får ondt i knæene, ryggen og nakken,« siger han.

Optagelseskravene på Politiskolen bliver lempet for at imødekomme den store mangel på betjente.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Steffen Gliese
  • Hans Aagaard
Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian De Thurah

Det skal nok blive godt.

Jørn Andersen, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Karsten Lundsby, Anne Eriksen, Jonathan Larsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Nåh ja, alle de andre uddannelser får jo også lettere vilkår - pyt!

Jørn Andersen, Carsten Munk, Kim Houmøller, Christian De Thurah, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det vigtigste må være, om betjentene kan klare at følge andemor og hendes ællinger over vejen..

David Breuer, Karsten Lundsby, Anne Eriksen, Jørn Andersen, Jonathan Larsen, Christian De Thurah og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Betjente skal gøre som der bliver sagt. De skal ikke have modfforestillinger eller stille begavede og vidende spørgsmål til dagsbefalingen. Det er Tibet sagen et eklatant eksempel på, her var der endog tale om brud på grundloven.
Alle de dyder der fremhæves i andre sammenhænge, viden, selvstændig tænkning, evne til at se og skabe sammenhæng osv gælder ikke i politiet.

Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

"Der er stor forskel på at have bestået opvarmningen, almentest og de andre ting først og så lave bænkpres, hvor man er udtrættet, end hvis man bare møder op til en gentest og svinger to gange med armene, før man løfter bænkpres,« siger han"

Hvorfor taler politiet en speciel udgave af dansk?
Hvorfor hedder det 'udtrættet' og ikke bare træt, når man er politiaspirant?
Og hvorfor skal de til gentest, når andre uddannelser skal nøjes med en omprøve?

... Skal de mon også til særlige prøvelser i politi-dansk?

Flemming Berger, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Politiet eftersætter også en flugtbilist eller anden kriminel. De sætter ikke efter vedkommende. Så ja, de har deres eget dansk.

Flemming Berger, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
niels astrup

Jeg så på et tidspunkt en overvejelse hos nogle amerikanske betjente: Efter man der havde nedsat de fysiske krav - bl.a. af hensyn til de kvindelige ansøgere - så er der kommet flere skyderier.

Tror faktisk der er noget om det: En spinkel kvinde - eller en overvægtig, hårdtpumpet, mand - vil nok skyde hurtigere end en 195 ch høj betjent, der kan kontrollere hele rummet.

Eva Schwanenflügel

Jeg mener helt ærligt at vi skal sætte politiets nedadvendte mundvige på finansloven.
Bedre et glad politi end en sur Joakim von And eller Justitsminister.

Eva Schwanenflügel

1.ste Information stand-up rutine og jeg kunne blive ved om vort kære politi og deres mærkelige indo-sprog vi sluger i kriminalromanerne men hader udenfor.

Hvordan er det lige med forståelse når man bliver anholdt af tre muskuløse mænd en mørk nat og ført ind i en bil?

Vores politi glemmer lige at identificere sig da de griber fat i en mørklødet kvinde en meget sen aften på Rådhuspladsen og anholder hende og putter hende i håndjern for at smide et pølsebrød på gaden. Hun er på vej hjem fra en aften i byen med sine venner, og tror først det er en joke.
Tre mænd siger hun skal følge med dem til deres bil. Hun griner først fordi hun tror det er en spøg, men det er det ikke.
Hun bliver trukket med til en bil og hevet ind i den.
Først her får hun at vide at det er politiet der har arresteret hende.
For hvad, spørger hun. Og hvem er I?
Kvinden - som jo skulle føle sig tryg ved politiet - får vist et skilt på et splitsekund og aner ikke om det var et kørekort eller noget andet.
Hun føler hun er i fare !!
Men bliver kort tid efter smidt i detentionen. Noget man tror forbeholdt fulde mennesker, men nu også farvede.
#DropEtPølsebrød

Andre referencer, DR Dokumentar.