Politikere er trætte af ’farce’ om kontanthjælpsloftet

Beskæftigelsesministeren har et forklaringsproblem.

Det siger flere ordførere i forlængelse af Informations seneste afsløring af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsens (V) kreative omgang med en analyse fra sit eget ministerium.

»Det er dybt useriøst,« mener Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen.

Han henviser til, at Troels Lund Poulsen for nylig hævdede, at der er intet, der tyder på, at kontanthjælpsloftet har fået folk til at flytte fra hus og hjem. Det gjorde han med en ny analyse fra en af sine styrelser i hånden. Men der er slet ikke belæg for hans påstand i analysen. Tværtimod indeholder den tal, der kan tyde på, at han tager fejl, hvilket Information beskrev mandag.

Analysen viser ganske vist, at der samlet set er sket et lille fald i andelen af kontanthjælpsmodtagere, der flytter. Men fokuserer man udelukkende på de modtagere, der rent faktisk er ramt af kontanthjælpsloftet, er der omvendt sket en lille stigning.

5,7 procent af de ramte modtagere flyttede således i 2016, hvor loftet blev indført, mens det gjaldt 6,0 procent i 2017. Stigningen kommer efter en årrække med en faldende tendens. Der skete også en stigning i antallet af udsættelser i 2017 efter en årrække med konstant fald siden 2011, hvor det forrige kontanthjælpsloft blev afskaffet.

Derfor, mener De Radikales beskæftigelsesordfører Sofie Carsten Nielsen, er ministerens udlægning af analysen »ikke bare misvisende, men direkte forkert«.

»Der er jo noget, der tyder på, at kontanthjælpsloftet har ført til flere flytninger og udsættelser,« siger hun.

»Som borger skal man kunne stole på, at ministeren udlægger de analyser, der kommer fra embedsværket, rigtigt, og det gør han ikke her.«

’Én stor farce’

Tidligere på året måtte Beskæftigelsesministeriet trække en anden analyse af kontanthjælpsloftets effekter tilbage, da det viste sig, at Troels Lund Poulsen havde overdrevet effekten af, hvor mange mennesker der var kommet i arbejde som følge af loftet og 225-timersreglen.

Leif Lahn Jensen mener, at der tegner sig et billede af, at beskæftigelsesministeren er villig til at fordreje tal og fakta for at forsvare kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

»Regeringen forsøger at tegne et falsk billede af, hvordan deres reform har virket. Det er efterhånden blevet én stor farce. De vil ikke indrømme, at det er gået fuldstændig skævt, og at kontanthjælpsloftet ikke har haft den effekt, de sagde, det ville have.«

SF’s beskæftigelsesordfører Karsten Hønge kalder sagen for »et godt billede på, hvordan det foregår med den her beskæftigelsesminister. Det er hans evindelige skønmaleri og hoppen fra tue til tue, når han bliver konfronteret med effekterne af reformen«.

Hos regeringens støtteparti DF tager beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted det anderledes roligt.

»Det må stå for hans egen regning,« siger han om ministerens udlægning af kontanthjælpsmodtageres flyttemønstre.

»Jeg vil ikke tage stilling til, om han bruger den (analysen, red.) på en forkert måde. Det kan være, han har nogle andre forudsætninger.«

Han tilføjer dog, at man i hans øjne ikke kan bruge analysen til at forklare, om folk er flyttet på grund af kontanthjælpsloftet. Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der har lavet analysen. Styrelsen skriver direkte, at den ikke kan bruges til at sige noget om effekterne af en bestemt politik. Det ville kræve en anden type af undersøgelse.

Alligevel vil Bent Bøgsted ikke kritisere Troels Lund Poulsens brug af analysen.

»Han bruger analyser på samme måde som foregående ministre har gjort. En minister bruger altid analyser til egen fordel. Uanset om det er en blå eller en rød regering. Sådan er det politiske billede.«

Onsdag skal beskæftigelsesministeren i to samråd, hvor han vil blive spurgt, om han kan påvise nogen positive effekter af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

Vil ikke love noget

Mens oppositionen er enige om at kritisere Troels Lund Poulsen, er partierne ikke enige om, hvorvidt man skal afskaffe kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen med det samme, hvis regeringsmagten skifter.

Socialdemokratiet vil i stedet nedsætte en kommission, som skal bruge et år på at revidere kontanthjælpssystemet. Først derefter vil partiet eventuelt ændre ydelserne, forklarer Leif Lahn Jensen.

– Hvorfor ikke bare fjerne de lave ydelser, hvis I er imod dem?

»Vi lægger op til et helt andet system, hvor der er en kommission, der skal kigge på det. Det rigtige og ordentlige vil være én gang for alle at regne det ordentligt ud og lave nogle ydelser, der er retfærdige,« siger Leif Lahn Jensen.

– Så I vil afskaffe de nuværende ydelser?

»I stedet for at sige afskaffe vil jeg sige, at man vil komme til at se et anderledes ydelsessystem.«

– Betyder det, at de, der er ramt af loftet og 225-timersreglen, vil få flere penge?

»Det kan jeg jo ikke vide. Vi vil sætte en ydelseskommission til at kigge på det, så det kan jeg ikke vide. Men Socialdemokratiet har fokus på enlige forsørgere og syge og handicappede. De grupper har fået det rigtig svært efter den her reform.«

– Men du kan ikke garantere, at I vil give de grupper flere penge, hvis I kommer til magten?

»Jeg kan ikke garantere noget som helst, for vi vil vente på resultatet af den her kommission. Men jeg kan garantere, at Socialdemokratiet vil have meget fokus på enlige forsørgere og handicappede.«

Ikke holdbart

De Radikale og SF synes imidlertid, at det haster med at få afskaffet både kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen. Det skal ske som det første, hvis der kommer en ny regering, mener de.

»Børn skal ikke leve i fattigdom i Danmark,« siger Sofie Carsten Nielsen.

»Det gør de nu på grund af den politik, der er vedtaget. Det skal stoppe som det første, og derefter må vi tage stilling til, hvordan vi vil indrette systemet. Men det vil være ansvarsløst at lade det fortsætte, når vi ved, hvor drastiske konsekvenser det har.«

– Det er jo det, Socialdemokratiet vil gøre, mens de venter på en kommission?

»Og det vil jo betyde, at børn fortsat skal leve i fattigdom, indtil der findes på noget andet. Det synes jeg ikke er holdbart,« siger Sofie Carsten Nielsen, som dog tilføjer, at det i øvrigt er fornuftigt at lade en kommission se på, hvordan kontanthjælpssystemet er indrettet.

Karsten Hønge mener også, at det kan være fint at undersøge hele kontanthjælpssystemet for at finde ud af, om man kan indrette det anderledes.

»Det skal de sgu være velkomne til,« siger han om Socialdemokratiets forslag om en kommission.

»Men vi skal gøre det i den rigtige rækkefølge. Første mandag efter en ny regering er trådt til, skal vi afskaffe de her ydelser. Så kan vi nedsætte en kommission bagefter.«

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen. Men han afviste mandag over for Ritzau, at ministeriets tal tyder på, at kontanthjælpsmodtagere må flytte på grund af kontanthjælpsloftet.

»Det er en absurd påstand,« sagde han til Ritzau og henviste til, at antallet af flytninger i 2017 stadig var lavere end i 2014 og 2015, hvor kontanthjælpsloftet endnu ikke var trådt i kraft.