Regeringen afviste det, men nu tager forskere sagen i egen hånd: Danmark skal have et grønt BNP

Danmark skal have et grønt BNP.

Det mener en gruppe forskere og fagfolk, der for private fondsmidler har kastet sig ud i et ambitiøst projekt for at levere både en model for og data til et nyt bruttonationalprodukt, der forholder sig til den fysiske virkelighed ved at medregne, hvordan økonomisk vækst påvirker klima, miljø, natur og sundhed.

»I dag kan man år for år konstatere, at det traditionelle BNP er steget så og så meget. Men hvad nu hvis man også tager højde for miljøfaktorerne, har der så overhovedet været en vækst,« spørger professor Peter Birch Sørensen fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet, der er med til at lede projektet for et grønt bruttonationalprodukt.

»Vi håber, at et grønt BNP kan give redskaber til mere systematisk at indarbejde miljøpolitikken i den almindelige politiske planlægning og bedømme miljøeffekterne af den førte politik i alle sektorer,« siger han.

Projektet bygger videre på det arbejde med et grønt nationalregnskab, som Danmarks Statistik i 2014 fik penge til af SSFR-regeringen.

Med en bevilling for perioden 2015-17 udviklede Danmarks Statistik et system af delregnskaber for økonomi og miljø, der supplerede det traditionelle BNP uden at være del af det. Det første grønne årsregnskab blev præsenteret i marts 2017 og fik rosende ord af bl.a. regeringspartiet Venstres ordfører.

Men i september samme år lukkede VLAK-regeringen programmet hos Danmarks Statistik.

»Vi vælger at give den borgernære service – som sundheds- og ældreområdet – højeste prioritet,« sagde økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll Bille (LA) ved den lejlighed.

Med den beslutning havde Danmarks Statistik kun mulighed for at indsamle de mere begrænsede miljø- og energidata, som Danmark via EU er forpligtet til.

Derfor er det nye ambitiøse projekt med at etablere et egentligt grønt BNP baseret på støtte fra den private KR Foundation og Carlsberg Fondet, der tilsammen har bevilget knap 7,5 mio. kr. til projektet.

»Det er ærgerligt, at regeringen ikke har videreført den beskedne bevilling til det udvidede grønne nationalregnskab. Men vi er til gengæld taknemmelige for den private støtte. Og vi håber, at det grønne BNP vil blive set som et nyttigt redskab af både politikere, embedsværk, forskere og tænketanke, og at det bliver muligt at føre det ajour år for år på basis af løbende data,« siger Peter Birch Sørensen.

De ’gratis’ goder

I dag er det sådan, at når vi danskere f.eks. gør indhug i planetens tilbageværende fossile energireserver for at brænde dem af i biler, kraftværker eller boliger under udledning af klimabelastende CO2 og anden luftforurening, så registreres det som fremskridt.

Fremskridt forstået som vækst i BNP. For BNP måler den markedsøkonomiske værdi af samfundets produktioner, uanset hvilken aktivitet det afspejler.

Ikke-bæredygtig elproduktion i kulkraftværker tæller således positivt på nøjagtigt samme måde som elproduktion fra vindmøller, ja, måske tæller kulkraftværkerne endda mere, fordi de ledsages af sundhedsskader, som giver økonomisk aktivitet i form af samfundets håndtering af patienter med luftvejssygdomme.

Omvendt registreres det ikke i BNP, at de tilbageværende reserver af fossil energi – og andre vigtige ressourcer – gradvis udtømmes. På det punkt antages naturen at levere sine goder gratis.

Kritikken af BNP for at give et forenklet billede af udviklingen er ikke ny. Faktisk advarede økonomen, der i 1930’erne banede vej for begrebet, direkte mod at misbruge det.

»En nations velfærd kan næppe udledes af målingen af dens nationalindkomst,« skrev den amerikansk-russiske økonom Simon Kuznets i 1934. Og han fulgte op:

»Man må huske at skelne mellem kvantitativ og kvalitativ vækst, mellem omkostninger og udbytte og mellem det korte og lange sigt.«

Indtil nu er det imidlertid blevet ved snakken. Et traditionelt BNP, der ignorerer økonomiens belastning af miljø og sundhed – eller ligefrem tæller sådanne belastninger positivt – er stadig den centrale økonomiske succesparameter.

Under overskriften ’Dansk økonomi står stærkt’ konstaterede Økonomi- og Indenrigsministeriet således forleden i sin ny Økonomisk Redegørelse, at »Væksten i BNP er de seneste par år gradvist steget til omkring to pct. og er dermed den højeste i mere end ti år.«

Men nu skal det være slut med enøjetheden, hvis det står til lederne af holdet bag det grønne BNP: Peter Birch Sørensen, professor Jens Hoff, Institut for Statskundskab på KU, chefkonsulent Ole Gravgård, Danmarks Statistik, samt deres medarbejdere.

Naturkapitalen

Det grønne BNP skal værdisætte miljøeffekter, der ledsager samfundsmæssige investeringer og aktiviteter.

Peter Birch Sørensen forklarer, at man vil bruge data fra det grønne nationalregnskab og andre kilder til miljøstatistik.

Hvor det grønne nationalregnskab opgør sine delregnskaber i fysiske enheder – ton udledt kvælstof, kubikmeter spildevand, kvadratkilometer skov, joule energi forbrugt etc. – så skal det grønne BNP sætte kroner og øre på, så det kan regnes direkte sammen med det traditionelle BNP.

»Dermed har projektet også til formål at foreslå metoder til at værdisætte de forskellige miljøfaktorer og estimere nogle af de faktorer, der er usikkerhed om.«

– Hvordan sætter man kroner og øre på natur og miljø?

»Man kan forsøge at opgøre, hvad det koster at udbedre en skade på miljøet, eller man kan spørge folk, hvad de vil betale for en miljøforbedring. I nogle tilfælde kan man også tage udgangspunkt i markedspriser. Når vi f.eks. udtømmer oliereserver i Nordsøen, kan man estimere omkostningen ved denne nedgang i naturkapitalen ud fra prisen på olie. Det er en slags afskrivning på naturkapitalen, som man ikke i dag trækker fra det nuværende BNP.

– Hvordan bliver det mere præcist til et tal, der kan trækkes fra BNP?

»Markedsprisen på olie er typisk større end udvindingsomkostningerne. Den profit er så at sige den gave, naturen leverer, og det kaldes ressourcerenten. Hvis vi udvinder mere end de nye oliefund, der gøres, så reducerer vi vores fysiske ’oliekapital’. Dermed vil vores fremtidige indtjening af ressourcerente gå ned, og nutidsværdien af det tab trækker vi fra i et grønt BNP.«

Forskerholdet er kommet et godt stykke med at beregne, hvad reduktionen i naturkapital i form af forbrugte olie- og gasreserver i Nordsøen betyder for BNP.

»Afhængigt af olieprisen kan der være tale om et fradrag i BNP på op til flere pct.«

I regnskabet for olie og gas skal også indgå den negative effekt på klimaet og luftkvaliteten af CO2-udledning og udledning af andre forurenende stoffer ved udvinding og afbrænding, påpeger Peter Birch Sørensen.

Prisen på skov og lærkesang

Et andet eksempel er skovarealet, hvor bidraget til BNP i disse år vil være et plus, fordi skovarealet vokser, og naturkapitalen øges.

»Her bliver det straks mere kompliceret,« erkender økonomiprofessoren.

»Det handler dels om værdien af det ekstra tømmer, der kan afsættes på markedet og dermed kan værdisættes, men det handler også om værdien af skoven som habitat for planter og dyr, rekreativt område for mennesker – hvordan værdisætter man sådanne miljøgoder, der ikke omsættes på markeder?«

Den slags udfordringer har miljøøkonomer arbejdet med en årrække. Man bruger bl.a. avancerede spørgeskemametoder, hvor folk bliver spurgt, hvad de er villige til at betale for f.eks. at bevare en bestemt art i et bestemt område.

»Her er et af kritikpunkterne, om folks svar afspejler, hvad de i virkeligheden vil betale. Et andet kritikpunkt er, om det grundlæggende giver mening at sætte pris på lærkesang. Miljøøkonomernes svar er, at vi i dag implicit sætter en pris på naturen og miljøet ved beslutninger om f.eks. anlæg af veje, fordi det jo kan have konsekvenser i form af bl.a. en svækket biodiversitet.«

Så samfundet sætter allerede i praksis en pris, når vi griber ind i naturen – ofte prisen nul – ifølge Peter Birch Sørensen er det et fremskridt, hvis man som del af et grønt BNP opgør prisen i kroner og øre.

»Men det vil være en løbende diskussion, hvordan man gør det bedst.«

– Kan man indvende, at vi med sådanne metoder bevæger os ud i abstraktioner, der fjerner os fra den sunde fornuft? Det er sund fornuft, at vi ikke skal blive ved at afbrænde fossil energi, at vi skal passe på bierne osv.?

»Hvis man skal lave konsistente politiske prioriteringer på tværs af sektorer og over tid, er man nødt til at have nogle ensartede principper for, hvordan man afvejer forskellige miljøgoder i forhold til hinanden og i forhold til materielle goder. Uden regneregler bliver det tilfældigt, hvilken politik man fører. Og hvis ikke vi systematisk synliggør, at miljøet og naturkapitalen har en værdi, overforbruger vi det.«

I internationale forskerkredse er der blevet talt om et grønt BNP siden 1990’erne. Peter Birch Sørensen medgiver, at der i det aktuelle projekt er meget at gabe over. De første resultater venter han om et par år.

»Internationalt er der momentum og i politiske kredse stigende fokus på det her, ikke mindst fordi det globale pres på miljø og ressourcer er stigende. Vi er i et kapløb med tiden, specielt på klimaområdet, og man må sige, at det hidtil er gået alt for langsomt. Men der er ikke andet for end at klø på,« siger økonomiprofessoren, den tidligere overvismand, nuværende formand for Klimarådet og altså aktivist for et opgør med fortidens måde at måle samfundets velfærd og udvikling.