Læsetid: 7 min.

Regeringen afviste det, men nu tager forskere sagen i egen hånd: Danmark skal have et grønt BNP

Tidligere overvismand og kolleger er med støtte fra private donorer ved at genetablere det grønne bruttonationalprodukt, som regeringen sidste år bremsede. Håbet er at ændre grundlaget for de politiske beslutninger: ’Et grønt BNP kan give redskaber til mere systematisk at indarbejde miljøpolitikken i den almindelige politiske planlægning’
Den tidligere overvismand Peter Birch Sørensen er med kolleger gået i gang med at lave en model for, hvordan man kan få et grønt BNP med i beregningerne, når der træffes politiske beslutninger.

Den tidligere overvismand Peter Birch Sørensen er med kolleger gået i gang med at lave en model for, hvordan man kan få et grønt BNP med i beregningerne, når der træffes politiske beslutninger.

Peter Nygaard Christensen

6. juni 2018

Danmark skal have et grønt BNP.

Det mener en gruppe forskere og fagfolk, der for private fondsmidler har kastet sig ud i et ambitiøst projekt for at levere både en model for og data til et nyt bruttonationalprodukt, der forholder sig til den fysiske virkelighed ved at medregne, hvordan økonomisk vækst påvirker klima, miljø, natur og sundhed.

»I dag kan man år for år konstatere, at det traditionelle BNP er steget så og så meget. Men hvad nu hvis man også tager højde for miljøfaktorerne, har der så overhovedet været en vækst,« spørger professor Peter Birch Sørensen fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet, der er med til at lede projektet for et grønt bruttonationalprodukt.

»Vi håber, at et grønt BNP kan give redskaber til mere systematisk at indarbejde miljøpolitikken i den almindelige politiske planlægning og bedømme miljøeffekterne af den førte politik i alle sektorer,« siger han.

Projektet bygger videre på det arbejde med et grønt nationalregnskab, som Danmarks Statistik i 2014 fik penge til af SSFR-regeringen.

Med en bevilling for perioden 2015-17 udviklede Danmarks Statistik et system af delregnskaber for økonomi og miljø, der supplerede det traditionelle BNP uden at være del af det. Det første grønne årsregnskab blev præsenteret i marts 2017 og fik rosende ord af bl.a. regeringspartiet Venstres ordfører.

Men i september samme år lukkede VLAK-regeringen programmet hos Danmarks Statistik.

»Vi vælger at give den borgernære service – som sundheds- og ældreområdet – højeste prioritet,« sagde økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll Bille (LA) ved den lejlighed.

Med den beslutning havde Danmarks Statistik kun mulighed for at indsamle de mere begrænsede miljø- og energidata, som Danmark via EU er forpligtet til.

Derfor er det nye ambitiøse projekt med at etablere et egentligt grønt BNP baseret på støtte fra den private KR Foundation og Carlsberg Fondet, der tilsammen har bevilget knap 7,5 mio. kr. til projektet.

»Det er ærgerligt, at regeringen ikke har videreført den beskedne bevilling til det udvidede grønne nationalregnskab. Men vi er til gengæld taknemmelige for den private støtte. Og vi håber, at det grønne BNP vil blive set som et nyttigt redskab af både politikere, embedsværk, forskere og tænketanke, og at det bliver muligt at føre det ajour år for år på basis af løbende data,« siger Peter Birch Sørensen.

Peter Birch: Det grønne skal med i modellerne

Parallelt med det grønne BNP-projekt arbejder Peter Birch Sørensen og hans kolleger med at udvikle en miljøøkonomisk model for dansk økonomi. Det sker med støtte fra Carlsberg Fondet og KR Foundation og i dialog med bl.a. Finansministeriet, der selv er i gang med et flerårigt arbejde med en ny makroøkonomisk model med udgangspunkt i den eksisterende ADAM-model, der bruges til økonomiske fremskrivninger og konsekvensvurderinger.

»Pointen med den grønne model er at give et systematisk billede af de miljømæssige konsekvenser af den udvikling, man planlægger og forventer, herunder at se, om den kommer i konflikt med nogle af vores miljømæssige målsætninger. I en sådan situation kan modellen også bruges til f.eks. at vise, hvor stor en afgift der skal lægges på et bestemt område for at sikre målsætningen,« siger Peter Birch Sørensen.

Modellens output bliver ikke i kroner og øre som i det grønne BNP, men i fysiske enheder: Hvor meget CO2 vil der f.eks. blive udledt, hvis man vedtager en bestemt energipolitik.

De ’gratis’ goder

I dag er det sådan, at når vi danskere f.eks. gør indhug i planetens tilbageværende fossile energireserver for at brænde dem af i biler, kraftværker eller boliger under udledning af klimabelastende CO2 og anden luftforurening, så registreres det som fremskridt.

Fremskridt forstået som vækst i BNP. For BNP måler den markedsøkonomiske værdi af samfundets produktioner, uanset hvilken aktivitet det afspejler.

Ikke-bæredygtig elproduktion i kulkraftværker tæller således positivt på nøjagtigt samme måde som elproduktion fra vindmøller, ja, måske tæller kulkraftværkerne endda mere, fordi de ledsages af sundhedsskader, som giver økonomisk aktivitet i form af samfundets håndtering af patienter med luftvejssygdomme.

Omvendt registreres det ikke i BNP, at de tilbageværende reserver af fossil energi – og andre vigtige ressourcer – gradvis udtømmes. På det punkt antages naturen at levere sine goder gratis.

Kritikken af BNP for at give et forenklet billede af udviklingen er ikke ny. Faktisk advarede økonomen, der i 1930’erne banede vej for begrebet, direkte mod at misbruge det.

»En nations velfærd kan næppe udledes af målingen af dens nationalindkomst,« skrev den amerikansk-russiske økonom Simon Kuznets i 1934. Og han fulgte op:

»Man må huske at skelne mellem kvantitativ og kvalitativ vækst, mellem omkostninger og udbytte og mellem det korte og lange sigt.«

Indtil nu er det imidlertid blevet ved snakken. Et traditionelt BNP, der ignorerer økonomiens belastning af miljø og sundhed – eller ligefrem tæller sådanne belastninger positivt – er stadig den centrale økonomiske succesparameter.

Under overskriften ’Dansk økonomi står stærkt’ konstaterede Økonomi- og Indenrigsministeriet således forleden i sin ny Økonomisk Redegørelse, at »Væksten i BNP er de seneste par år gradvist steget til omkring to pct. og er dermed den højeste i mere end ti år.«

Men nu skal det være slut med enøjetheden, hvis det står til lederne af holdet bag det grønne BNP: Peter Birch Sørensen, professor Jens Hoff, Institut for Statskundskab på KU, chefkonsulent Ole Gravgård, Danmarks Statistik, samt deres medarbejdere.

Naturkapitalen

Det grønne BNP skal værdisætte miljøeffekter, der ledsager samfundsmæssige investeringer og aktiviteter.

Peter Birch Sørensen forklarer, at man vil bruge data fra det grønne nationalregnskab og andre kilder til miljøstatistik.

Hvor det grønne nationalregnskab opgør sine delregnskaber i fysiske enheder – ton udledt kvælstof, kubikmeter spildevand, kvadratkilometer skov, joule energi forbrugt etc. – så skal det grønne BNP sætte kroner og øre på, så det kan regnes direkte sammen med det traditionelle BNP.

»Dermed har projektet også til formål at foreslå metoder til at værdisætte de forskellige miljøfaktorer og estimere nogle af de faktorer, der er usikkerhed om.«

– Hvordan sætter man kroner og øre på natur og miljø?

»Man kan forsøge at opgøre, hvad det koster at udbedre en skade på miljøet, eller man kan spørge folk, hvad de vil betale for en miljøforbedring. I nogle tilfælde kan man også tage udgangspunkt i markedspriser. Når vi f.eks. udtømmer oliereserver i Nordsøen, kan man estimere omkostningen ved denne nedgang i naturkapitalen ud fra prisen på olie. Det er en slags afskrivning på naturkapitalen, som man ikke i dag trækker fra det nuværende BNP.

– Hvordan bliver det mere præcist til et tal, der kan trækkes fra BNP?

»Markedsprisen på olie er typisk større end udvindingsomkostningerne. Den profit er så at sige den gave, naturen leverer, og det kaldes ressourcerenten. Hvis vi udvinder mere end de nye oliefund, der gøres, så reducerer vi vores fysiske ’oliekapital’. Dermed vil vores fremtidige indtjening af ressourcerente gå ned, og nutidsværdien af det tab trækker vi fra i et grønt BNP.«

Forskerholdet er kommet et godt stykke med at beregne, hvad reduktionen i naturkapital i form af forbrugte olie- og gasreserver i Nordsøen betyder for BNP.

»Afhængigt af olieprisen kan der være tale om et fradrag i BNP på op til flere pct.«

I regnskabet for olie og gas skal også indgå den negative effekt på klimaet og luftkvaliteten af CO2-udledning og udledning af andre forurenende stoffer ved udvinding og afbrænding, påpeger Peter Birch Sørensen.

Prisen på skov og lærkesang

Et andet eksempel er skovarealet, hvor bidraget til BNP i disse år vil være et plus, fordi skovarealet vokser, og naturkapitalen øges.

»Her bliver det straks mere kompliceret,« erkender økonomiprofessoren.

»Det handler dels om værdien af det ekstra tømmer, der kan afsættes på markedet og dermed kan værdisættes, men det handler også om værdien af skoven som habitat for planter og dyr, rekreativt område for mennesker – hvordan værdisætter man sådanne miljøgoder, der ikke omsættes på markeder?«

Den slags udfordringer har miljøøkonomer arbejdet med en årrække. Man bruger bl.a. avancerede spørgeskemametoder, hvor folk bliver spurgt, hvad de er villige til at betale for f.eks. at bevare en bestemt art i et bestemt område.

»Her er et af kritikpunkterne, om folks svar afspejler, hvad de i virkeligheden vil betale. Et andet kritikpunkt er, om det grundlæggende giver mening at sætte pris på lærkesang. Miljøøkonomernes svar er, at vi i dag implicit sætter en pris på naturen og miljøet ved beslutninger om f.eks. anlæg af veje, fordi det jo kan have konsekvenser i form af bl.a. en svækket biodiversitet.«

Så samfundet sætter allerede i praksis en pris, når vi griber ind i naturen – ofte prisen nul – ifølge Peter Birch Sørensen er det et fremskridt, hvis man som del af et grønt BNP opgør prisen i kroner og øre.

»Men det vil være en løbende diskussion, hvordan man gør det bedst.«

– Kan man indvende, at vi med sådanne metoder bevæger os ud i abstraktioner, der fjerner os fra den sunde fornuft? Det er sund fornuft, at vi ikke skal blive ved at afbrænde fossil energi, at vi skal passe på bierne osv.?

»Hvis man skal lave konsistente politiske prioriteringer på tværs af sektorer og over tid, er man nødt til at have nogle ensartede principper for, hvordan man afvejer forskellige miljøgoder i forhold til hinanden og i forhold til materielle goder. Uden regneregler bliver det tilfældigt, hvilken politik man fører. Og hvis ikke vi systematisk synliggør, at miljøet og naturkapitalen har en værdi, overforbruger vi det.«

I internationale forskerkredse er der blevet talt om et grønt BNP siden 1990’erne. Peter Birch Sørensen medgiver, at der i det aktuelle projekt er meget at gabe over. De første resultater venter han om et par år.

»Internationalt er der momentum og i politiske kredse stigende fokus på det her, ikke mindst fordi det globale pres på miljø og ressourcer er stigende. Vi er i et kapløb med tiden, specielt på klimaområdet, og man må sige, at det hidtil er gået alt for langsomt. Men der er ikke andet for end at klø på,« siger økonomiprofessoren, den tidligere overvismand, nuværende formand for Klimarådet og altså aktivist for et opgør med fortidens måde at måle samfundets velfærd og udvikling.

Kastrup Lufthavn har netop indrettet nye venteområder til det stadigt stigende antal rejsende. Flytrafikkens omfang er én af de tungeste poster i vækstøkonomiens store klimaregning.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nikolai Beier
  • Charlotte Ardal
  • David Breuer
  • Britta Hansen
  • Morten Lind
  • Katrine Damm
  • John Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
  • Christian Skoubye
  • Kurt Nielsen
  • Anne Eriksen
  • Ejvind Larsen
  • Dorte Sørensen
  • Arne Thomsen
Nikolai Beier, Charlotte Ardal, David Breuer, Britta Hansen, Morten Lind, Katrine Damm, John Hansen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Christian Skoubye, Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Ejvind Larsen, Dorte Sørensen og Arne Thomsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Hmmmmmmm.........Peter Birch Sørensen fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet, var formand for "De økonomiske råd" i 2004-2009, og forudså ikke finanskrisen.

Hvor er økonomerne - når man har brug for dem?

Det er for sølle, at komme med de gode ideer, når man er så gammel at man kan leve af sin pension, og derfor godt tør sige noget, der minder om - eller ligger tær på sandheden.

Held og lykke med det grønne BNP, Danmark.

Skandale - at politikerne har sparet det bort, ligesom med miljøministeriet.

Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Carsten Munk, Ejvind Larsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Som jeg husker det ,advarede de om overophedning mv. Husk Fogh Rasmussens nedgørende ord om at de økonomiske lærerbøger skulle skrives om.

Charlotte Ardal, Karsten Lundsby, John Andersen, Kristian Rikard, John Hansen, Eva Schwanenflügel, Rasmus Larsen, Kurt Nielsen, Rolf Andersen, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ete Forchhammer og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Christian de Coninck Lucas

Det er da en smule lyst håb i en ellers mørk klimasky over regeringen. Jeg brugte noget af Grundlovsdag til at overveje om man derigennem kan sagsøge regeringen for ikke at sikre landets fremtid i og med at de fodslæber KRIMINELT. Der må næsten være en vej ind hvis de har fundet den i USA, hvor en Class Action er i gang.

Lilleholt:"Jeg er nok ikke typen der bekymrer mig om hvad der sker om 100 år." - 100% selv - og vælger bedrag.

Karsten Lundsby, John Hansen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Nu er jeg ikke fan af Peter Birch Sørensen, men blot at latterliggøre ham er da ikke særlig konstruktivt.

Men selvfølgelig kan man udarbejde et grønt bruttonationalprodukt, - eller endnu bedre bruttofaktorindkomst. Problemet er blot at definere parametrene på en hensigtsmæssig måde, og det vil der næsten uundgåeligt gå politik i, hvis ikke det bliver defineret af FN som en godkendt standardtabulering.

Ud over grønt BNP skal kigges nærmere på, hvordan de økonomiske principper - skatter og afgifter - " påvirker klima, miljø, natur og sundhed."
Globallisering og frihandel er sort aktivitet. At transportere varer jorden rundt og tilbage igen er sort. Materielt forbrug ud over det livsnødvendige er sort. Flyrejser er ....................

Samfundets indtægter skal komme fra disse aktiviteter - det omvendte skal være skattefrit.
Som danske tomater forbrugt af danskere.

Charlotte Ardal, Karsten Lundsby, Gert Romme, John Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Arne Thomsen

"I regnskabet for olie og gas skal også indgå den negative effekt på klimaet og luftkvaliteten af CO2-udledning og udledning af andre forurenende stoffer ved udvinding og afbrænding, påpeger Peter Birch Sørensen."
September 2015 skrev Berlingske: ”Vi skal have atomkraft i Danmark. Dansk energipolitik har i 30 år været domineret af en overdreven frygt for kernekraft. Er det på tide at revidere vores syn på energikilden, der slår færre ihjel end både sol- og vindkraft?” og: ”- kulkraft dræber næsten 2.000 gange så mange mennesker som atomkraft.” samt: ”Et foregangsland for en omstilling til atomkraft kunne være Frankrig, som får tre fjerdedele af sin elektricitet fra selv samme energikilde. Selv om landet har 59 reaktorer, er der aldrig sket så meget som ét alvorligt uheld.” https://www.b.dk/kommentarer/vi-skal-have-atomkraft-i-danmark
Hvis alt dette er pålideligt, så er vi da helt galt på den her i landet – ikke?
I Danmark får vi strøm fra CO2-udledende afbrænding af Kul og brunkul (17%), fra biobrændsler (14%), fra naturgas (7%). Fra atomkraft får vi kun 3%, og fra vedvarende energi: vind, vand og sol får vi 54%.
https://energinet.dk/El/Miljoedeklarationer/Hvor-kommer-stroemmen-fra
Mon ikke det er på tide, at vi tager vort CO2-ansvar alvorligt, ser kendsgerningerne i øjnene og erstatter kul, gas og biobrændsel med atomkraft, som endda på sigt er billigere, hvor vi kan håndtere affaldet, og hvor der er næsten uudtømmelige ressourcer – alt dette mens vi videreudvikler vores vedvarende energi – og på sigt bliver lidt mere nøjsomme.

I Vestjylland debatteres elmaster contra nedgravning af kabler.
Men der stilles ikke kritiske spørgsmål ved, at strømmen angiveligt produceres af kul i Tyskland og bruges i England. Hvordan indgår dette i vores BNP ?

Jørgen Wind-Willassen

Et "grønt BNP" svarer lidt til at indregne dynamiske effekter i økonomiske regnemodeller.
Intentionen er fin nok, udførelsen i praksis problematisk.
Fremtiden vil vise om det bliver et "religiøst mål" som de frelste anvender, eller det lykkes at indbygge lidt snusfornuft i værdimålet for værdiskabelsen.
Desværre er udgangspunktet ikke godt.
Navnet f.eks.
Grønt BNP.
Her skiller vandene og uenigheden starter, for hvem definerer hvor det grønne starter og det sorte begynder, for nu at blive i fossil hjørnet.
Er kernekraft grønt ? blot for lige at nævne en betændt byld.
CO-2 frit er det ihvertfald -næsten, men det er vist ikke nok for en del, til at det også kommer ind under den grønne hat.

I fodbold gælder det om at vinde ved at score flest mål.
Hvad nu hvis det hold, der scorede færrest mål, blev vinderen.
Spillerne kunne slappe af og prøve at lokke de andre til at lave selvmål.
Lidt kedeligere - men grønnere uden alt det svedige energi.

Anna Sørensen

Jamen, selvfølgelig! Godt gået!! Efter at have læst "Mørkelygten" har jeg ikke en sk.. til overs for vores regering (eller den op gennem nullerne, hvor DK blev sat på nul) eller for den sags skyld alle vores ministerier!!! Bogen dokumenterer at ministerierne ser det som deres opgave at manipulere med sandheden og fakta, så de passer til ministerens aktuelle politik...!!

Vi kan kort sagt IKKE STOLE PÅ DE TAL DER KOMMER FRA MINISTERIERNE!! - Eller for den sags skyld alt andet de siger...

Søren Fosberg

Grøn BNP handler om at man inkluderer eksternaliteter ved økonomiske aktiviteter i markedsprisen. Eksternaliteter defineres som: "I økonomi er en eksternalitet en omkostning eller gevinst som (eksterne) personer uden for den økonomiske transaktion på markedet påføres. En eksternalitet er negativ, hvis den sænker den andens velfærd. Der er typisk negative eksternaliteter forbundet med en fælles ressource. En eksternalitet er positiv hvis den hæver den andens velfærd. Der er typisk positive eksternaliteter forbundet med et offentligt gode."

https://da.m.wikipedia.org/wiki/Eksternalitet

En typisk eksternalitet er forurening. Omkostningerne ved forureningen bæres af samfundet medmindre samfundet afgiftbelægger forureningen (dvs man internaliserer den eksterne omkostning) - hvad det typisk ikke gør. Således har International Monetary Fund (IMF) beregnet at de eksterne globale omkostninger ved brug af fossile brændsler - kul, olie og gas - er mellen 5 og 6000 milliarder dollars om året eller 5.6% af det globale BNP. IMF kalder denne omkostning - som er ca. 3 gange det globale militær budget - for et subsidie til fossil industrien, et subsidie som skævvrider energimarkedet til fordel for forurenende teknologier fordi omkostningen ikke reflekteres I markedsprisen.

Det er bl.a. derfor økonomer siger at "global warming is a msrket failure". Ved ikke at integrere alle omkostninger i markedsprisen undergraver man markedets evne til at sikre konkurrence på lige vilkår.

Var det ikke gratis at dumpe sit affald i naturen ville brug af de fossile brændsler forlængst være afviklet. Men økonomien bestemmer teknologien og i vores økonomiske system kan det betale sig at forurene og koster ikke at forurene.

Birch Sørensen træder på en øm tå. Tys tys. Fossilindustrien og dens håndlangere bryder sig ikke om snakken..