Baggrund
Læsetid: 4 min.

»I ser nogle mursten. Vi ser nogle mennesker«

Utilfredsheden blandt godt 100 lejere var mærkbar, da Frederiksberg Kommune havde indbudt til informationsmøde om planerne om at sælge kommunens ejendomme med 700 lejligheder
»Der er 700 lejligheder, og hvis vi tæller børnene med, så er det flere end 1.000 mennesker, der nu har fået et liv med angst og uro. Alle kan risikere at gå på røven og være nødt til at sige ja til en billig lejlighed,« lød det fra beboerformand Elin Lind, da der onsdag eftermiddag var borgermøde om Frederiksbergs Kommune planlagte salg af bygninger med lejeboliger.

»Der er 700 lejligheder, og hvis vi tæller børnene med, så er det flere end 1.000 mennesker, der nu har fået et liv med angst og uro. Alle kan risikere at gå på røven og være nødt til at sige ja til en billig lejlighed,« lød det fra beboerformand Elin Lind, da der onsdag eftermiddag var borgermøde om Frederiksbergs Kommune planlagte salg af bygninger med lejeboliger.

Indland
29. juni 2018

En vred ældre dame rejser sig og tager ordet: »Det handler om, at Frederiksberg skal sende nogle penge til Jylland. Derfor er vi nu havnet i den situation, vi er,« siger hun og stirrer op på repræsentanterne for Frederiksberg Kommune.

»Det er kun ét aspekt. Men der er mange andre aspekter i det her,« svarer det konservative kommunalbestyrelsesmedlem Nikolaj Bøgh. Som formand for kommunens Bolig- og Ejendomsudvalg står han onsdag eftermiddag i aulaen i Søndermarksskolen på Frederiksberg, hvor over 100 beboere er mødt op til informationsmøde om kommunens salgsplaner. Ved siden af sig har han tre embedsmænd fra forvaltningen.

Som Information tidligere har berettet, har et flertal i Frederiksberg kommunalbestyrelse i september 2016 besluttet at »optimere kommunens aktivmasse«, som det udtrykkes, og sælge ud af de i alt 15 ejendomme. Beboerne frygter for, at nye ejere vil gennemføre huslejestigninger, der vil sætte dem på gaden, og de er også stærkt utilfredse med, at kommunen ikke tidligere har løftet sløret for deres planer. Det skete først i februar i år.

»Vi går meget op i borgerinddragelse, og bedre sent end aldrig,« siger Nikolaj Bøgh i sin indledning, hvor han beroliger de fremmødte.

»Heldigvis er intet besluttet endnu. Der er mange forskellige hensyn, der skal tages. Vi er meget optaget af at skabe sikkerhed for de nuværende beboere, så deres vilkår ikke ændres drastisk,« siger han.

Det lader ikke til at virke. En efter en rejser borgerne sig og stiller kritiske spørgsmål, som de har forberedt hjemmefra.

Fortroligt oplæg

»Hvem er de rigtige købere i kommunens øjne. Er det dem, der vil give mest,« vil en dame gerne have svar på.

»Det gælder om at finde den bedste balance mellem salg til private og salg til almene boligselskaber,« svarer vicedirektør Ingvar sejr Hansen fra kommunens ejendomsafdeling.

»Hvad forventer I at tjene på salget,« spørger en ældre mand.

»Vi har ikke regnet det igennem,« svarer vicedirektøren.

Men det tror manden ikke på. »Sludder og vrøvl,« siger han.

»Vi har hørt rygter om, at der er planlagt en rækkefølge for, hvilke ejendomme der skal sælges,« spørger en dame.

Vicedirektøren svarer, at det ikke er besluttet endnu. Der har været et oplæg til magistraten, men det er trukket tilbage, fordi der mangler nogle flere oplysninger.

Oplægget er fortroligt. Det forklarer vicedirektøren med, at det handler om rigtig svære ting, og derfor har vi også brug for at give vores politikere nogle informationer i et lukket rum.

»Det svære er vel for os, der bor der,« mener en.

»Hvordan vil I sikre, at vi ikke bliver tvunget ud af lejlighederne,« spørger en anden.

Det kan kommunen ikke garantere. Der er mange hensyn, der skal overvejes, lyder svaret.

»Vil Frederiksberg Kommune stille sikkerhed, hvis vi skal overtage lejlighederne som andelsboliger,« vil en kvinde gerne vide.

»Reglerne er meget komplicerede, men som udgangspunkt skal beboerne selv stille med finansiering,« svarer Ingvar Sejr Hansen.

Alle tal skal frem

»Der er ikke nogen, der har mulighed for at købe en skid,« siger en dame på bagerste række. Hun har flere gange afbrudt kommunens repræsentanter med vrede udbrud og er flere gange blevet tysset ned af andre beboere. Hun ender med højlydt og hovedrystende at forlade mødet.

»Men hun har jo ret,« siger en kvinde. »Kvadratmeterprisen på Frederiksberg er 37.000 kroner, så vi har ikke mulighed for at overtage vores lejligheder, hvis de skulle blive solgt.«

»Hvor mange ejendomme skal sælges,« spørger en. Vicedirektøren svarer endnu en gang, at det er der ikke truffet beslutning om.

René Suhr fra boligforeningen Bosam, der rådgiver beboerne, spørger, hvorfor kommunen i en opgørelse over vedligeholdelsesefterslæbet for de 15 ejendomme på i alt 167 millioner kroner ikke har medtaget de beløb, som beboerne indbetaler til udvendigt vedligehold.

»Vil I sikre, at politikerne får et ordentligt beslutningsgrundlag?«

»Ja,« svarer vicedirektøren prompte, og det korte svar får forsamlingen til at bryde ud i mistroisk latter.

»Vi har behov for at regne tallene efter,« medgiver Ingvar Sejr Hansen.

Nikolaj Bøgh bryder ind og siger, at det er relevante pointer. »Hvis der er noget, der er uklart, så skal vi have det afdækket. Vi skal have alle tal frem,« lover han.

»Hvad går I mest efter? Beliggenheden eller vedligeholdelsesstandarden, når I skal sælge,« spørger en mand.

»Det ved jeg ikke,« svarer Nikolaj Bøgh, mens salen murrer.

Klapsalver

»Hvor stor forskel vil der være i vores kommende huslejer, hvis det er private eller almene boligselskaber, der køber,« spørger en kvinde.

»Det ved vi ikke. Det afhænger helt af den konkrete ejendom, hvordan tilstanden er, og hvilke betingelser vi stiller f.eks. om anvisningsret. En privat køber har nok nogle friere rammer end de almene boligselskaber. Men vi kan ikke svare 100 procent på de her spørgsmål,« svarer vicedirektøren.

»Jeg er nødt til at stille et retorisk spørgsmål,« siger en yngre kvinde. »Hvordan kan Frederiksberg som en af Nordeuropas tættest befolkede kommuner samvittighedsfuldt forsvare at sælge sine sociale boliger? Hvor skal beboerne så bo og til hvilken pris?«

Spørgsmålet får de fremmødte til at klappe. Nikolaj Bøgh forsikrer, at det ikke er hensigten, at nogen skal gå fra hus og hjem.

Efter at vicedirektøren har afrundet mødet, rejser Elin Lind, formand for beboerforeningen i Finsenparken, sig. Hun vil lige komme med en afsluttende bemærkning: »I ser nogle mursten og nogle hullede tage. Vi ser nogle mennesker. Der er 700 lejligheder, og hvis vi tæller børnene med, så er det flere end 1.000 mennesker, der nu har fået et liv med angst og uro. Alle kan risikere at gå på røven og være nødt til at sige ja til en billig lejlighed.«

Det udløser mødets længste klapsalver. »Hvor var det rigtigt, jeg blev helt rørt,« siger en ældre dame og giver Elin Lind et knus.

En tidligere version af denne artikel omtalte en kvinde, der på et beboermøde på Frederiksberg havde sagt, at m2-prisen for ejerboliger i kommunen var på 3.700 kroner. Der manglede et nul. Kvinden sagde 37.000 kroner pr. m2.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her