Socialt udsatte inddrages i større grad i lokalpolitik – I Rødovre betyder det gratis tandeftersyn

Socialt udsatte i Danmark er blevet inddraget lidt mere i den demokratiske proces.

Flere socialt udsatte borgere er blevet en del af det lokalpolitiske arbejde i danske kommuner. Efter kommunalvalget i 2017 er der nu 40 såkaldte udsatteråd i Danmark. Albertslund, Bornholm, Holbæk, Lolland og Vordingborg er de seneste i rækken, og der er flere på vej. Det er en fordobling siden 2013.

»Socialt udsatte er ikke dem, der råber højst,« siger formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen og understreger:

»Rigtig mange af de nære problemer i dagligdagen ligger forankret i det kommunalpolitiske. De overordnede rammer lægges selvsagt af regeringen og Folketinget. Men den del, der virkelig kan mærkes af den enkelte socialt udsatte borger i dagligdagen, står kommunerne i vid udstrækning for.«

Et lokalt udsatteråd består af personer med viden om eller erfaringer med social udsathed. Rådet skal formidle synspunkter mellem borgere og byråd om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører socialt udsatte. Men de kan også tage konkrete initiativer.

I Kolding besluttede kommunen tilbage i 2015 at oprette et fixerum. Men udsatterådet påpegede, at det ikke var fixerum, men snarere en gadesygeplejerske, der var behov for. Beslutningen blev lavet om til etablering af en gadesygeplejerskeordning.

I Ishøj har udsatterådet medvirket til at få prioriteret midler til nye hjemløseboliger, efter at kommunen i første omgang ikke kunne finde penge til projektet.

Et tredje eksempel er Rødovre, hvor udsatterådet har taget fat på det udbredte problem med dårlig tandsundhed blandt socialt udsatte. Sammen med blandt andre Rødovre Lokalnyt har rådet samlet penge ind til, at de socialt udsatte kan få en tur til tandlægen.

Dårlige tænder

»Vi anslår, at ca. 800 har behov for at besøge tandlægen, men ikke har råd til det,« siger formanden for Rødovres Udsatteråd, Lars Ahlstrand, der i dag er på efterløn, men har en fortid som ledende socialrådgiver i psykiatrien.

Han understreger, at dårlige tænder udover at have betydning for fødeindtagelse og psykisk velbefindende har flere negative konsekvenser.

»Paradentose øger for eksempel risikoen for diabetes, ligesom det kan give betændelse på hjerteklapperne. Men dårlige tænder kan også føre til øget isolation og få betydning for den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet,« forklarer Lars Ahlstrand.

Problemets omfang underbygges i den seneste rapport fra Statens Institut for Folkesundhed om socialt udsatte. Her fremgår det, at socialt udsatte har markant dårligere tænder end befolkningen som helhed. For eksempel har 14 procent af mændene og 11 procent af kvinderne i gruppen ingen tænder. En tilsvarende andel har kun en til ni tænder tilbage.

I Rødovre har man valgt at angribe problematikken fra to flanker. Foruden det tætte samarbejde med den lokale presse har rådet fået produceret en række videoer, der går helt tæt på problemet og de mennesker, der døjer med det i hverdagen.

»På den anden side har vi taget kontakt til kommunens tandlægeklinikker. Og der var tre klinikker, der tilbød gratis undersøgelser,« fortæller Lars Ahlstrand.

Pinligt

48-årige Claus Sigesmundsen har lagt et 30 år gammelt hashmisbrug bag sig. Han deltager selv i rådets arbejde i Rødovre Kommune, og han skal for første gang i meget lang til tandlægen på fredag.

»Jeg har ikke været særlig god til at passe på mig selv. Så kommer der flere og flere huller og til sidst så knækker tænderne,« siger han.

Han glæder sig ikke ligefrem til besøget, og det hænger sammen med et andet problem, som Claus Sigesmundsen og andre udsatte borgere slås med.

»Jeg synes jo, det er pinligt. Du skal huske, at mange misbrugere er meget distancerede fra omverdenen. Man bliver introvert og har svært ved at åbne sig. Tænderne og munden er noget meget intimt,« siger Claus Sigesmundsen.

Han er godt klar over, at det kan blive dyrt, hvis der også skal gøres noget ved hans tænder. Men han er gået i gang med en socialrådgiveruddannelse og vil gøre, hvad han kan, for at skrabe penge sammen til en større behandling.

Lars Ahlstrand er også opmærksom på, at efterfølgende behandling af de udsattes tænder nemt kan løbe op i mange tusinde kroner.

»Der er et offentligt tilskudssystem, og vi har bedt tandlægerne om et overslag på, hvad det skal koste. Oplysningerne bliver sendt til en bestemt person i kommunen, som skal undersøge de mange forskellige muligheder, der er for tilskud,« siger han.

Han medgiver, at der oftest er en egenbetaling, som kan udgøre en næsten uoverstigelig barriere for socialt udsatte i forhold til at få gjort noget ved problemet.

»Vi er nået lidt videre; men der bliver først gjort noget alvorligt ved problemet, hvis politikerne i Folketinget laver ny lovgivning på området,« konstaterer Lars Ahlstrand.