Læsetid: 5 min.

Stort nederlag til Forsvarsministeriet i irakisk fangesag

Forsvarsministeriet var ansvarligt for, at 18 irakiske fanger blev mishandlet i irakisk varetægt efter en operation med dansk deltagelse i 2004 i Irak. Det afgjorde Østre Landsret fredag i en sag, der kan få store konsekvenser for det danske militær i fremtiden. Forsvarsministeriet har meddelt, at det anker sagen til Højesteret, mens sagsøgerne også overvejer at anke
Advokat Christian F. Jensen fremviser optagelser i sagen, hvor 23 irakiske bønder har sagsøgt den danske stat.

Advokat Christian F. Jensen fremviser optagelser i sagen, hvor 23 irakiske bønder har sagsøgt den danske stat.

Torkil Adsersen

16. juni 2018

Det var Forsvarsministeriets ansvar, at 18 irakiske fanger blev udsat for mishandling i form af slag og spark i irakisk varetægt efter Operation Green Desert i Irak i 2004.

Det afgjorde Østre Landsret fredag i en dom, der kan få store konsekvenser for dansk forsvars deltagelse i internationale operationer fremover.

Operation Green Desert fandt sted helt tilbage i slutningen af 2004, mens retssagen om operationen har været godt syv år undervejs i det danske retssystem, inden Østre Landsret i løbet af det seneste halve år endelig kom til reelt at behandle sagen over 46 retsdage.

Operationen havde deltagelse af både irakiske, britiske og danske militære styrker og blev sat i gang på irakisk initiativ. Der blev i alt taget 36 fanger ved operationen, og 23 af dem lagde siden – ved advokaterne Christian Harlang og Christian F. Jensen – sag an mod det danske forsvarsministerium med påstand om, at ministeriet var ansvarlige for den tortur og anden nedværdigende behandling, som fangerne blev udsat for i irakisk varetægt.

Forsvarsministeriet argumenterede modsat for, at Danmark ikke kunne blive gjort ansvarlig for noget, som irakiske styrker foretog sig på deres eget suveræne territorium, da det danske bidrag for det første primært bestod i at danne en ydre sikringsring rundt om området, og at danske styrker for det andet ikke selv tog fangerne på operationen. Men sådan så landsretten altså ikke på det.

Dansk ansvar

Landsretten lagde i dommen vægt på, at de irakiske styrker sandsynligvis ikke ville have kunnet gennemføre operationen uden det danske styrkebidrag, da de irakiske styrker frygtede, at de stammer, som var i området, havde tungere våben end dem.

Selv om de danske styrker ikke selv anholdt irakerne og dermed heller ikke var involveret i en direkte udlevering af dem, så var det danske bidrag altså alligevel tilstrækkeligt til, at det var ansvarspådragende for Forsvarsministeriet at lade de irakiske sagsøgere falde i irakisk varetægt.

Her lagde landsretten vægt på, at det danske forsvar besad en viden om, at der var »en reel risiko for, at sagsøgere, som indgik i gruppen af tilbageholdte, under den videre efterforskning i irakisk varetægt ville blive udsat for en inhuman behandling«. Landsretten nævner blandt andet, at en indberetning om fangeklager på det foregående hold 3 i Irak – som blev taget op på højt niveau i Irak – betød, at risikoen for mishandling var en »erkendt problemstilling« i Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen.

Mange af sagsøgerne havde i forklaringer i retten også berettet om grov tortur i form af elektriske stød og vold med genstande, men landsretten fandt altså, at Danmark kun kan blive gjort ansvarlige for de slag og spark, de blev udsat for i irakisk varetægt.

Undren

Sagsøgernes advokater, Christian Harlang og Christian F. Jensen, fortæller til Information, at de er »glade« for, at dommen giver retfærdighed for nogle af deres klienter, men at de stadig overvejer, om de vil anke sagen til Højesteret.

De henviser b.la. til, at det kun var 18 af de 23 sagsøgere, der blev tilkendt erstatning; at den tilkendte erstatning kun er på 30.000 kroner – og ikke 120.000 kroner, som de havde krævet; og at landsretten ikke har gjort Forsvarsministeriet ansvarlig for tortur, men kun for mishandling.

»Det er en vigtig afgørelse for Danmark, at det danske militær nu får at vide, at de skal sørge for at overholde menneskerettighederne. På det punkt er vi glade, men ordet tilfredse vil vi ikke tage i vores mund. For det kan undre, at man mener, at det danske ansvar drejer sig om umenneskelig behandling, men at man ikke mener, at det drejer sig om tortur,« siger Christian Harlang.

En undren, som deles af jurist i Amnesty International Claus Juul.

»Det er glædeligt, at dommen slår fast, at man ifalder medvirkensansvar, når danske soldater er nødvendige for operationens gennemførelse, og når man burde have indset, at der var risiko for, at irakerne ville blive udsat for mishandling efterfølgende,« siger han.

»Men vi forstår ikke helt den juridiske sondring, at forsvaret burde have indset, at der var risiko for mishandling, men at man ikke burde have indset, at der var risiko for tortur.«

Krænkende undersøgelser

Selv om sagsøgerne altså fik medhold i det principielle spørgsmål om dansk medvirkensansvar, så var der en lang række af de påstande, som sagsøgerne var kommet med under retssagen, som landsretten ikke fandt belæg for.

Flere af sagsøgerne havde forklaret, at danske soldater deltog aktivt i deres tilbageholdelse, overværede mishandling og også selv deltog i nedværdigende behandling i form af blandt andet krænkende rektalundersøgelser. Samtlige af disse påstande blev afvist af landsretten, der altså ikke fandt det bevist, at danske soldater på nogen måde direkte deltog i hverken tilbageholdelsen, afhøringen, transporten eller udleveringen.

Generelt blev det meste af det, sagsøgerne har forklaret om forløbet under operationen og frem til de blev afhørt og udleveret til irakerne, afvist af retten, der i stedet valgte at lægge de forklaringer til grund, som militære vidner havde givet.

Retten valgte dog at tro på den del af sagsøgernes forklaringer, som omhandler mishandling i irakisk varetægt, og som er dokumenteret i såkaldte medical reports af blandt andre en dansk retsmediciner på foranledning af Christian Harlang.

Forsvarsministeriet anker

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har ikke ønsket at give et interview om dommen. Men tre timer efter dommen meddelte ministeriet, at de anker den til Højesteret.

»Den retstilstand, som dommen udtrykker, er problematisk, for den vil sætte Danmark i en meget vanskelig situation, når vi udsender soldater,« skriver Claus Hjort Frederiksen i en pressemeddelelse.

Ministeriets advokat, Peter Biering fra Kammeradvokaten, advarede gentagne gange under retssagen om, at en dom, der giver forsvaret et medvirkensansvar i en sag som denne, vil få vidtrækkende konsekvenser for Danmarks fremtidige militære indsatser i hele verden. Noget, som Claus Hjort Frederiksen også fremhæver i begrundelsen for at anke dommen.

»Når vi udsender danske soldater, så sker det til stater, der er hærget af krige og konflikter. F.eks. Irak, Afghanistan og Mali. Og i disse lande er der nærmest pr. definition ikke styr på menneskerettighedssituationen. Dommen opstiller på visse områder standarder, som det ikke vil være praktisk muligt at leve op til,« skriver han.

»Det kan i visse situationer betyde, at vi ikke kan bidrage til at forbedre sikkerhedssituationen – og dermed menneskerettighedssituationen – i konfliktramte lande. Det tror jeg ikke er til gavn for nogen.«

Serie

Fangesagen i landsretten

Østre Landsret tager stilling til spørgsmål om Danmarks krigsindsats i Irak.

23 irakere har sagsøgt staten for at være ansvarlig for den tortur, de blev udsat for i irakiske fængsler i 2004, efter at de blev taget til fange under Operation Green Desert, der havde deltagelse af danske, britiske og irakiske styrker.

Information har fulgt sagen ved syv retsdage i april og maj. Artiklerne er baseret på retsmøder, retsbøger, processkrifter og samtaler med sagens parter.

Der faldt dom den 15. juni.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

David Joelsen

Selvfølgeligt skal enhver dansk deltagelse i en militækonflikt bære en risiko for anklage om tortur. Man skal nemlig AKTIVT forholde sig og bidrage til at organiseret tortur og mishandling ikke sker. Kun derved kendes vores ultimatum for deltagelse. For hvor sætter man ellers grænsen?

lars søgaard-jensen, Oluf Husted og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

EL støtter/støttede aktivt kurderne i Syrien. De kurdiske oprørere er anklaget for at bruge børnesoldater og udøve henrettelser og terror. Skal partikassen også betale erstatning til de mennesker det er gået ud over ? Hvilken erstatning får de skadelidte fra den Irakiske stat, som vel må være hovedansvarlig for torturen i fængslerne ? Tortur som de danske soldater er frikendt for. Det man ser på videoen er slemt nok, men sammenlignet med det kravalder der var 18. maj 1993 er det jo ren legestue. Enhver der støtter hvem som helst i Mellemøsten støtter også massive overtrædelser af fundamentale menneskerettigheder. Lad os holde os helt væk.

jens peter hansen

Enhedslisten stod alene i Folketinget, da vi foreslog at støtte kurdernes kamp mod IS ved Kobane. Skriver Nikolaj Villumsen fra EL i Arbejderen 16. jan. 2016 og videre: I stedet bør vi aktivt støtte lokale demokratiske og progressive kræfter, der ønsker at kæmpe for menneskerettigheder. Derfor støtter Enhedslisten kurdernes revolution i Syrien.
Ingen vil vel påstå at EL støtter tortur og henrettelser, men hvis danske soldater er ansvarlige for irakiske soldaters vold så er EL vel også ansvarlig for kurdisk vold. Eller hvad ?

Trond Meiring

Der er en forskel mellem at deltage i en invasionskrig, og så at støtte lokale frigøringsbevægelser, der angribes af flere store nationale armeer, i tillæg til virkelige terrorister og lejesoldater.