Læsetid: 7 min.

Troels Lund Poulsen anklages for at vildlede om kontanthjælpsloftet – igen

Intet tyder på, at kontanthjælpsmodtagere er tvunget til at flytte på grund af kontanthjælpsloftet, annoncerede beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i forbindelse med ny analyse. Men analysen viser, at der faktisk er sket en stigning i antallet af flytninger blandt borgere, der er ramt af loftet
I efteråret 2016 skrev vi i Information om den 39-årige kontanthjælpsmodtager Nadja Harning, der var nødt til at flytte fra Valby til Falster med sine to teenagesønner, fordi det dengang nye kontanthjælpsloft betød, at hun hverken havde råd til at blive i deres lejelejlighed eller en anden lejebolig i hovedstadsområdet.

I efteråret 2016 skrev vi i Information om den 39-årige kontanthjælpsmodtager Nadja Harning, der var nødt til at flytte fra Valby til Falster med sine to teenagesønner, fordi det dengang nye kontanthjælpsloft betød, at hun hverken havde råd til at blive i deres lejelejlighed eller en anden lejebolig i hovedstadsområdet.

Sigrid Nygaard

25. juni 2018

Der er ikke noget, der tyder på, at kontanthjælpsloftet har haft de utilsigtede konsekvenser, som mange frygtede. Det hævdede beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) tidligere på måneden i en pressemeddelelse.

Det skete i forbindelse med, at hans ministerium udgav en analyse, som viser, at der ikke er sket en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere, som flytter, siden kontanthjælpsloftet blev indført i slutningen af 2016. Tværtimod er der sket et lille fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere, der flytter.

Fra 2014 til 2017 faldt andelen af ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet, der flytter, fra 9,8 pct. til 9,1 pct.

Dermed, mener ministeren, »er der intet, der tyder [på], at kontanthjælpsmodtagere er tvunget til at flytte på grund af loftet«.

Men læser man længere ned i analysen, finder man tal, der faktisk tyder på, at det omvendte kan være tilfældet.

For nøjes man med at fokusere på de kontanthjælpsmodtagere, der rent faktisk har været ramt af kontanthjælpsloftet, ser man en stigning i antallet af flytninger, siden kontanthjælpsloftet blev indført.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Kristen Carsten Munk
  • Anne Eriksen
  • Frede Jørgensen
  • Peter Wulff
  • Torben Skov
  • Søren Andersen
  • Anne Schøtt
  • Hans Larsen
  • Torben K L Jensen
  • Roselille Pedersen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Vivi Rindom
  • Hans Ditlev Nissen
  • Steffen Gliese
  • Toke Kåre Wagener
  • Britta Hansen
  • Ebbe Overbye
  • Lise Lotte Rahbek
Flemming Berger, Kristen Carsten Munk, Anne Eriksen, Frede Jørgensen, Peter Wulff, Torben Skov, Søren Andersen, Anne Schøtt, Hans Larsen, Torben K L Jensen, Roselille Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Vivi Rindom, Hans Ditlev Nissen, Steffen Gliese, Toke Kåre Wagener, Britta Hansen, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Pinligt, pinligt, og atter pinligt..
Sminke med oppustede, fordrejede tal og statistikker kan ikke skjule de bundrådne realiteter.
Folk kommer IKKE i arbejde af at blive fattige. Og folk bliver tvunget til at flytte når de ikke kan betale huslejen.
Sådan var det også sidste gang man lavede det lumpne nummer, så hvorfor prøve at lade som om det modsatte gjorde sig gældende?
Måske tror ministeren vi er ramt af kollektiv demens, og ikke kan huske hvordan det var sidste gang?
Eller er det blot gode miner til slet spil - fordi det føles endnu mere pinligt at sige sandheden?

Elisabeth Andersen, Vivi Rindom, Carsten Wienholtz, Tine Andersen, Mogens Holme, David Joelsen, Finn Egelund, Anne Eriksen, Frede Jørgensen, Tue Romanow, Werner Gass, Peter Wulff, Ebbe Overbye, Søren Andersen, Anne Schøtt, Steen K Petersen, Heidi Larsen, Arne Albatros Olsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Ken Sass, Torben K L Jensen, Søren Bro, Roselille Pedersen, Jonna Jensen, Torben Lindegaard og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Sebastian Abrahamsen

Selvfølgelig er det svindel på baggrund af en udvikling i hele populationen (antallet af kontanthjælpsmodtagere, som flytter) at udtale sig om udviklingen i et segment (de kontanthjælpsmodtagere, der rent faktisk har været ramt af kontanthjælpsloftet).

At fuske med basisåret understreger svindlen.
Troels Lund Poulsen skriver selv at kontanthjælpsloften trådte i kraft 2016 -
så der er intet belæg for at vælge 2014 som udgangspunkt.

Om artiklen - du får fortalt klart og tydeligt om et kringlet emne.
Hans V. Bischoff ville have været rigtig godt tilfreds.

Elisabeth Andersen, Anne Eriksen, Werner Gass, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Folk kommer i arbejde, når der er arbejde at få, som tallene har vist igen-igen, men det skal da ikke få en god liberal politiker til at skifte mening. De rige hader de fattige, og fra de som intet har, der skal tage den smule, de har.

Elisabeth Andersen, Mogens Holme, Finn Egelund, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Hele pointen med kontanthjælpsloftet er jo netop at personer bosiddende i dyre udlejningsboliger skal flytte til mere ydmyge adresser, hvis de er på kontanthjælp.
Det er vel logik.
En borger på mindsteløn vil jo aldrig komme i nærheden af en dyr bolig, men må bosætte sig på billige adresser.
Så det er vel kun rimeligt at det også gælder for personer på kontanthjælp.
Det er vel god socialistisk tankegang.

Arne Albatros Olsen

Som sædvanlig fifler en venstre minister med tallene for at stille sigselv og sit parti i et godt lys.
Og det er i denne forbindelse særlig grotesk ,når det drejer sig at de svagest stillede borgere.

Ham skulle i den grad skamme sig.

Elisabeth Andersen, Carsten Wienholtz, Tine Andersen, Mogens Holme, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Peter Wulff, Torben Lindegaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Werner Gass, Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

"Det er vel god socialistisk tankegang."
Hvilken socialisme er det, du referer til, Jørgen W-W ?

Elisabeth Andersen, Vivi Rindom, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Tine Andersen, Kristen Carsten Munk, Anne Eriksen, Kim Houmøller, Frede Jørgensen, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Nationalsocialismen, monstro..? ;-)

Egon Stich, Keld Sandkvist, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Anne Eriksen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Alt dette er et helt tydeligt eksempel på, at bureaukratiet kværner rundt uden overblik.
Når 4 ordninger virker hver for sig, er det helt relevant at konstatere følgerne. Det gav anledning til at man så på den samlede størrelse på overførselsindkomst for borgerne.
Differencen/nedsættelsen skete så på boligsikringen, hvilket gjorde det hele uoverskueligt.
Særlig fordi en flytning til en billigere bolig også påvirker boligsikringen.
Det er herudover ikke mærkeligt , at alle borgere må tilpasse udgifterne til indtægterne. Det gælder alle.

Roderi af den art vil fortsætte, fordi udviklingen sker ved forøgelse af regelsættene istedet for forenkling - for ikke at sige revolution.
Basisindkomst er igen svaret på et af de mange forhold mellem borger og fællesskab.
Aktuelt i udviklingen af barselsorlov - bestemt af EU !!!!
Aktuel i den anden ende af livet i snakken om tilbagetrækning for de ældre.

Anne Eriksen

Dårlige løsninger og spild af penge med den slags undersøgelser. - Besættelsen af statistikker og analyser er måske bare tegn på undvigelser af at tage et ansvar for egne handlinger - rent politisk?
Man flytter jo ikke med indskud og boligmangel, man nedsætter forbruget til alt, så kun det allernødvendigste er tilbage...

Carsten Wienholtz, Kristen Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Anne Eriksen :

"Man flytter jo ikke med indskud og boligmangel, man nedsætter forbruget til alt, så kun det allernødvendigste er tilbage..."

Anne, det er lige præcis definitionen på fattigdom; at man kun har til det allernødvendigste - det livsnødvendigste - og ikke har til den mindste uforudsete udgift.

Man har ingen ejendom eller opsparing, for man må ikke eje over 10.000 kr , hvilket svarer til den 'hjælp' man modtager. Ingen bil, intet hus eller ejerlejlighed, ingen erstatning for sygdom, ingen pensionsopsparing, ingen SMYKKER må man besidde.

Hvis lokummet brænder - eller render - eller køleskabet punkterer, er man på herrens mark.
Der er ikke råd til at afdrage på gammel gæld, så man kommer i Ribers.
Men sjovt nok forventes man altså stadig selv at skulle betale for reparationer, tandlæge, transport, tøj, toiletartikler, mad, osv.
Med et budget på mellem 1000 - 300 kroner efter de faste udgifter er betalt.

Fødselsdage, Jul, konfirmationer og anden festligholdelse - glem det. Eller måske kun såfremt man er én af de heldige familier, der vinder i julehjælpslotteriet..
Her var det relevant at måle på kontanthjælpsloftet og dets effekt, for der har de seneste to år været en massiv stigning i ansøgninger.

Folk skralder for at skaffe sig det daglige brød..
Velfærdssamfund? Jeg må le - hult !!

Egon Stich, Elisabeth Andersen, Carsten Wienholtz, Michael Waterstradt, Flemming Berger, Peter Wulff, Bernhard Drag, Tine Andersen, Anne Eriksen, Torben Lindegaard og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Jørgen Wind-Willassen

Nej, pointen med kontanthjælpsloftet er at øge incitamentet til at arbejde, hvilket er et af de meget få punkter hvor Venstre har meldt korrekt ud om deres reformpolitik, omend de har været langt mindre sandfærdige om praksis i incitamenterne og hvem de rettes imod. Kontanthjælpsmodtagerens boligsituation er ikke sammenlignelig med borgeren på mindsteløn, fordi udover at lønindkomsten er højere end en kontanthjælp, så kan lønmodtageren på mindsteløn modtage fuld boligsikring til en lejebolig, hvilket kontanthjælpsmodtageren ikke kan. Selvfølgelig er næsten alle borgere nødt til at vælge bolig efter budget, men her er den mindstelønnedes fordele over kontanthjælpsmodtageren så stor at du blander æbler og pærer på en særdeles uheldig måde, hvis du sammenligner direkte.

Hvilke mere ydmyge og billigere adresser havde du tænkt dig at kontanthjælpsmodtagerne skal flytte til?
Dem der hovedsagligt rammes af kontanthjælpsloftet, hvoraf mange også rammes af 225-timers reglen, er borgere der bor i de billigst tilgængelige almennyttige boliger i og omkring de større byer, som desværre ofte er ret dyre ift. en ydelsesindkomst under Aktivloven.

Hvis du tror at alle bare kan gøre som Nadja på billedet over artiklen og flytte ud i de landlige udkanter, så må der være nogle forhold som du er uvidende om. Mange af disse ligger i brydningsfladen imellem Lov om Aktiv Socialpolitik og række strukturelle forhold i samfundet, hvoraf især centralisering spiller en stor rolle. Da Nadjas historie er tilgængelig i en række medier, så kan jeg bruge denne til at pege på flere af disse. Der flere elementer i hendes livssituation, som gør at det desværre er meget sandsynligt at hendes flytning til Falster har skubbet hende endnu længere væk fra arbejdsmarkedet og øget risikoen for at mindst et af hendes børn fremadrettet bliver holdt fast i negativ social arv. 100% sikkert er det at hun er kommet i en mere sårbar situation.

En faktor i denne er en række lovbestemte forhold. ( http://www.socialjura.dk/content-storage/love/aktivlov/ ) Udover basale ting som seng, bord, stol, køleskab, osv., så må en kontanthjælpsmodtager maksimalt eje formue og omsættelige værdier for i alt 10.000 kroner. Ethvert beløb over dette udløser automatisk bortfald af ydelse i det antal dage som det overskydende beløb repræsenter omregnet i ydelsens dagssats. En kontanthjælpsmodtager har pligt til at gøre alt for at komme tilbage på arbejdsmarkedet under reglerne for individuel indsats, så hvis barrieren er kvalifikationer, så skal anvist opkvalificering/uddannelse følges, hvis barrieren er helbred, så skal anvist sundhedsbehandling følges, osv. og alle skal naturligvis søge de jobs de kan, så vi kan sætte en overskrift på den problemskabende brydningsflade, der gør Nadja mere sårbar og som afholder mange fra at flytte.

Den er: Beliggenhed, transport og økonomi.
Nadja var laborant på SSI, da en kombination af kronisk lungesygdom og psykiske problemer sender hende ud af arbejdsmarkedet. I sidstnævnte kan vi sandsynligvis medregne en social faktor i form af ekstra tidspres og udfordringer i hverdagen, fordi hendes ældste barn er autist og hele tiden vil have brug for hjælp til sit handicap. Det yngste barn har også en række problemer, hvilket ikke er overraskende, da det at være den mindste, med både en syg mor og en handicappet søskende, er en voldsomt stor belastning på et barn. Her er barrieren til arbejdsmarkedet tydeligvis ikke mangel på kvalifikationer eller vilje til at arbejde, eftersom at Nadja har gennemført en uddannelse og har haft fast job, men derimod helbredsproblemer og sociale problemer. Det gør hende rimeligt repræsentativ for ca. 70% af kontanthjælpsmodtagerne, så lad mig stille et par spørgsmål ud fra hendes situation:

For at overholde sin pligt (og naturligvis også for sin egen skyld), så skal hun pga. sin sygdom følge en behandling på et lungemedicinsk ambulatorium. Hvor ligger disse?

Hun har et handicappet barn, der skal have specialiseret socialpædagogisk støtte og særligt tilpasset undervisning. Hvor ligger disse tilbud?

Hun skal også søge relevant arbejde eller opkvalificering og her kan vi godt udelukke ting som rengøringsjob, landbrugsjobs og i det hele taget fysisk belastende jobs, fordi kemikaliedampe, støv og konditionskrav ikke fungerer sammen med et par syge lunger. Hun er til gengæld kvalificeret til at arbejde i et sterilt laboratorium. Hvor ligger de fleste jobs og uddannelser indenfor dette?

Medmindre at du er komplet ubekendt med dansk samfundsstruktur, så skulle du gerne være kommet frem til at svaret i alle tre tilfælde er: I de større byer.

Nadja skal altså enten bo i en større by eller pendle til en større by for at overholde de krav loven har pålagt hende og da hun har været nødt til at flytte til en billigere bolig på Falster, så skal der kigges på transport. Hendes ydelsessats og formuegrænsen på 10.000 kr. garanterer at hun ikke kan eje noget, der bare ligner et pålideligt motorkøretøj, så fødder, cykel og offentlige transportmidler er eneste muligheder. Danmarks sygehuse er blevet opdelt i specialer, så nærmeste lungemedicinske afdeling ligger i Næstved og hun skal endnu længere væk fra Falster for at finde et ambulatorium. Region Sjællands tilbud til børn med autisme ligger i Hvalsø og Karlslunde. Nadjas nærmeste primære job og uddannelsesmuligheder er centreret omkring Roskilde og København. Her vil jeg opfordre dig til at gå ind på rejseplanen.dk og se hvilke transportmuligheder hun har, deres transporttid og pris.

Hvis du fulgte opfordringen, så vil du have set at rejsetiden alene vil være en stor udfordring i hverdagen for selv en 100% rask person, hvilket Nadja ikke er og ikke har noget valg i, men det er det mindste problem her. Det er prisen, som for alvor vælter billedet. Realistisk ender den et sted imellem 3.000 kr. og det beløb som Nadja inden kontanthjælpsloftets indførsel fik i boligstøtte/§34-tillæg til sin tidligere bolig i Valby, der lå indenfor få kilometers afstand af samme muligheder som hun nu må rejse efter. Der ydes som udgangspunkt ikke transporthjælp til kontanthjælpsmodtagere, og selvom der i loven kan søges hjælp i særlige tilfælde, så er det de facto umuligt her, fordi hjælpen støder ind i kontanthjælpsloftet.

Her bliver det rigtigt "sjovt", for nu træder Aktivlovens §13 stk.7 i i kraft og fritager Nadja fra de ovennævnte pligter. Desværre afskærer dette hende samtidigt fra hendes muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet og endnu værre for hende er at nu kommer der en anden lov ind og skubber til hendes situation: Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats. Uanset hendes muligheder og adgangen til disse, så skal kommunen forsøge at aktivere hende og få hende i et job, så dette betyder lokale virksomhedspraktikker og konstant afprøvning af hendes arbejdsevne, hvilket typisk gøres i ressourceforløb. Hvis ikke hun har mulighed for at en fuld tilbagevenden til arbejdsmarkedet, så skal hendes arbejdsevne påvises nedsat i ethvert erhverv, hvilket i praksis betyder at hun også skal prøves i at arbejde med nogle af de ting, som vi allerede ved at hendes lungesygdom ikke tillader, og den eneste løn for arbejdet er hendes kontanthjælpsydelse. Dette skal mindst gøres i 2 år og må gøres i op til 15 år, for kommunen kan visitere hende videre som loven foreskriver at de skal. Hvad tror du at dette vil gøre ved hendes helbred og muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet?

Nadjas situation er et meget typisk eksempel på det der menes, når folk med ekspertviden på området taler om fastholdelse af kontanthjælpsmodtagere. Det er hvad amerikanere vil kalde et "catch 22" efter Joseph Hellers berømte roman. Her danner danske love en komplet cirkulær logik, der altid fører til samme resultat. På papiret ser alting pænt, rigtigt og rimeligt ud, men ude i virkeligheden er Nadja afskåret fra både arbejde, uddannelse, fleksjob og førtidspension, hvilket efterlader kontanthjælp på ubestemt tid eller forsørgelse fra en anden person som eneste overlevelsesmuligheder. Der er lige nu titusinder af borgere fanget i samme juridiske fælde og regeringen arbejder lige nu på at stramme fælden ved rent lovteknisk at erklære samtlige 30-64-årige kontanthjælpsmodtagere jobparate, hvormed 225-timers reglen automatisk vil gå ind og reducere ydelsen for alle syge med yderligere 1.000 kr. pr. måned. https://jyllands-posten.dk/politik/ECE10643158/regeringen-vil-erklaere-2...

For en ordens skyld bør det siges at denne lovtekniske fælde giver et meget stort incitament til at arbejde. Enhver der har prøvet denne vej igennem et jobcenter eller som har set dens konsekvenser på nært hold, vil hellere kravle på arbejde med brækkede ben end at søge hjælp ved kommunen. Nogle prøver at klare sig med deltidsjobs på helt ned til 15-20 timer eller med hvad de kan få af løse opgaver igennem vikarbureauerne. Mange har taget jobs til timelønninger nede imellem 70 og 100 kroner ved små firmaer uden overenskomster, og det er da også dette sidstnævnte som Regeringen ønsker, fordi der har lige været luftet et forslag om at indføre en fast "indslusningsløn" af 2 års varighed for kontanthjælpsmodtagere på præcis 70 kr. i timen. Det skal også nævnes at provenuet fra de besparelser som kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen medførte på ydelsesområdet, er blevet udmøntet i reduktionen af registreringsafgiften på biler og i lettelser af skat på arbejdsindkomst og kapitalindkomst vægtet i den øvre ende.

Jeg vil håbe det bedste for Nadja og jeg vil især håbe for hende og hendes børn at forholdet til kæresten holder, fordi det var kun igennem at have en livspartner at hun kunne flytte til Falster uden at havne i en endnu ringere situation. Hun og kæresten lånte penge til at købe et af de billige huse dernede, men også her spiller lovens formuegrænse på de 10.000 kr. ind, så ejerskabet af boligen skal være i kærestens navn, for at hun kan have sit sted at bo, uden helt at miste sin kontanthjælp. Jeg vil gætte på at de har brugt samme model til en lille bil, da den i deres situation vil være en billigere transport end de offentlige transportmidler, men hvis hendes parforhold går i stykker, så bliver situationen for hende og hendes børn håbløs. Nadja er en af de få som tør råbe op, selvom prisen er at hun udsætter sig for hetz, så hendes historie kan du følge i mange medier, der er søgbare via Google.

De fleste andre kontanthjælpsmodtagere er enlige og har ikke kærester, der hjælper med huskøb i udkanten. De kan kun søge de lejeboliger, der er i land og by. Lige om lidt kommer regeringens ghettoplan og reducerer antallet af almennyttige boliger i byerne og sender prisen op på de tilbageværende lejeboliger, så om kort tid stiger antallet af kontanthjælpsmodtagere, der kommer i klemme under kontanthjælpsloftet. Danmarks almennyttige boliger er generelt centreret i og omkring byerne og de fleste boliger ude i landområderne er ejerboliger, hvoraf nogle er omdannet til privat udlejning. Priserne i udkanten varierer meget og da der mange steder er mulighed for at udleje de bedre boliger til ferieudlejning, så er mange af de billigere privatlejemål mere i retning af "model Låsby Svendsen".
Nu hvor du er blevet informeret om sammenhængene, spørger jeg igen:

Hvilke mere ydmyge og billigere adresser havde du tænkt dig at kontanthjælpsmodtagerne skal flytte til?

David Adam, Torben Skov, Annemette Due, Anne Schøtt, Anne Eriksen, Egon Stich, Keld Sandkvist, Elisabeth Andersen, Vivi Rindom, Søren Thuesen, Michael Waterstradt, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Marie Jensen, Peter Wulff, Tine Andersen, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

De neoliberale hader de fattige. Og det kan være ligemeget hvor mange fattige der bliver.
Man øser og pøser på sin egen livslyst med ufravigelige krav til personalet på lystyachterne, de ekstremt dyre hoteller, "gate communities", og krav til staterne om at fængsle eller udsulte almindelige mennesker.
Disse rige mennesker anvender absurde rigdomme fra skattely til at få hele verden som tjenerstab.
Når de siger AI (Artificial Intelligence) mener de : "Tjen os".
Vi andre dødelige er ligegyldige.

Brian W. Andersen

@ Eva Schwanenflügel

Ja, men der er til gengæld stadig borgerlige med en solid moralsk knogle i kroppen. Problemet er at få dem til at se kompleksiteter, som det jeg lige har beskrevet til Jørgen Wind-Willassen, igennem det ideologiske slør de bærer foran øjnene.

Torben Skov, Anne Eriksen, Egon Stich, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Tine Andersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Brian W. Andersen
Der ligger ikke i den menneskelige natur en stopklods for udnyttelse og mobning.
Moral og etik er fuldstændig op til opdragelse.
Såfremt jeg vil dig det dårligt, kan jeg sørge for det politisk og socialt.
Men vilkårene er ændret :
"Her ser man kernen i det neoliberale projekt: udviskningen af grænserne mellem marked og stat, til de til sidst er umulige at skelne fra hinanden. Ophævelsen af enhver konflikt under henvisning til, at alle har interesse i, at økonomien vokser, og at systemerne kører gnidningsfrit.

Det er samme tankegang som den, der kommer til udtryk, når en af regeringen nedsat ”ledelseskommission” fremsætter en række anbefalinger, der blandt andet baserer sig på den dybe indsigt, at det kunne være dejligt for offentlige ledere, hvis de offentligt ansattes fagforeninger ville holde op med at opføre sig så for meget ".

Anne Eriksen, Elisabeth Andersen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Brian W. Andersen
25. juni, 2018 - 18:16

Nej Brian, der er en ikke nogen moral tilbage i overdanmark.
Eller for den sags skyld i EU eller verden.
Alle tænker de skal udnytte verden, med højere priser end deres venner.

Flemming Berger

Brian W Andersen; tak for en meget grundig gennemgang af dette kafkaske system de sociale love er udviklet til.
Jeg lærte meget ved læsningen.

Annemette Due, Anne Eriksen, Elisabeth Andersen, Vivi Rindom, Carsten Wienholtz, Søren Thuesen, Michael Waterstradt og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Anne Eriksen

"Man flytter jo ikke med indskud og boligmangel, man nedsætter forbruget til alt, så kun det allernødvendigste er tilbage..."

Det trin er for længst overstået for ca. halvdelen af persongruppen. Folk fravælger bl.a. vigtig medicin og behandlingselementer som fysioterapi og specialtræning, der alle kræver egenbetaling, til fordel for at betale boligudgifter og købe madvarer. Dette ved man godt i Troels Lund Poulsens Beskæftigelsesministerium og er også kommet med en reaktion på det, som skal løse problemet, men du vil næppe kunne lide den.
Kontanthjælpsmodtagere har nu pligt til at følge al anvist behandling og kan (skal) straffes med økonomisk sanktionsstraf eller bortfald af ydelse, hvis de undlader eller nægter et behandlingsforløb eller dele heraf, da dette vil være en overtrædelse af rådighedskravet, fordi de herved undlader at følge deres individuelle jobrettede indsats. Dette er beskeden fra ministeriets jurister til kommunerne og det er kommet i gang i jobcentrene.

Det bliver ekstra giftigt, når denne lille sag bliver gennemført i juli: https://bm.dk/media/6236/faktaark22marts18-pdf.pdf
"Forenklingen" af sanktioner medfører at sanktionsstraf for de 30-64-årige bliver på 700 kr. pr. dag for forsørgere og 600 kr. pr. dag for ikke-forsørgere. Disse beløb skal ses i forhold til bruttoydelserne, der maksimalt er 499,77 kr. pr. dag for forsørgere og er 376,07 kr. pr. dag for ikke-forsørgere.
Dette er præcis samme gruppe som Regeringen vil lovgive jobparate, uanset om de kan kravle eller gå. Misforholdet imellem ydelse og sanktion kommer desuden også til at ramme personer på uddannelseshjælp (18-29 år) og integrationsydelse i tilsvarende målestok.

Den eneste grund til at det ikke ser endnu værre ud med antallet af ramte, er de mange som deler gratis madvarer ud, så stor tak til bl.a. Fødevarebanken, Næstehjælperne, Venligboerne, de lokale Stop Madspild grupper og mange andre for at yde hvad der nu er livsnødvendig hjælp for alt for mange af landets svageste borgere.

David Adam, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Keld Sandkvist, Elisabeth Andersen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Eva Schwanenflügel

Jo, kære Eva, der ligger faktisk den stopklods som empati frembringer ved genkendelse af selverfaret lidelse i andre. Dem der er øverst på kransekagen prøver bare sjældent så meget eller samme slags lidelse som folk længere nede, flere lærer ikke genkendelse og endelig er der også nogle hvis hjerner slet ikke neurologisk er kablet til empati. Tilsammen bliver det til pænt mange mennesker uden stopklods og rigtigt mange af dem har samlet sig i neoliberale grupper, men jeg vil ikke ud fra denne dominans generalisere og sige at manglen på stopklods gælder alle gruppernes medlemmer, fordi det ville faktisk være løgn.
Tror du ikke at det er på tide at du genopfrisker din Paul Piff og Dacher Keltner? Det kan vel ikke være værre end når jeg jævnligt genopfrisker min Herbert Spencer, Robert Nozick og Ayn Rand. ;-)

Velfærdssamfundet er en jungle, hvor de snedige vinder og de svage taber.
Magteliten vil styre befolkningen i mistillid til, at vi kan selv. Friheden har trange kår.
Det er sørgeligt, når bestræbelserne for det gode samfund bliver til tvang og usundhed.
Syng med : "Sådan er socialismen............"
"Rød og blå blok" er helt enige om at tilrettelægge samfundet - styret af NPM folkene.
Kun småting skiller dem.

Anne Eriksen

@Brian W. Andersen
Nej, jeg kan bestemt ikke lide dette faktaark med "konsekvente sanktioner", samkøring og kontrol med af alt, også kommunerne (der åbenbart laver for mange fejl) og kontrol af Udbetaling Danmark (de snyder nok også) - det er jo fuldkommen vanvittigt!

Generalisering er stor del af mediernes dækning, men det undskylder på ingen måde "regeringen" og disse tiltag. Jeg husker tydeligt ønsker om at afbureaukratisere jobcentrene og de medfølgende udgifter og problemer for jobsøgende?
Den stopklods, der er nødvendig, består enkelt sagt af etik og dannelse. Især dannelse opfattes som noget antikveret i dagens samfund, men det er en misforståelse. Det handler nemlig om samvittighed. Grådigheden har ingen samvittighed...
I regeringens ønsker for fremtiden med udvidelse og udgifter for kommunerne og kontrol af kontrollen en tikkende bombe rent økonomisk, der på ingen måde kan kompenseres af "fejlberegninger" og manglende fremmøde. Er der job til disse mennesker? - nej, der er ikke.

Vi er på vej ud over kanten som en flok lemminger på grund af en ubegavet asocial styring, det er nemlig ikke kun de kontanthjælpssøgende, man pisker. Det er de sidste rester af "velfærdsstaten" der begraves her.

Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Flemming Berger

Jeg kan ikke sige at det var så lidt, men du er hjertelig velkommen og jeg er glad for at nogle læser de oplysninger som jeg mener er så vigtige at få udbredt kendskabet til. Desværre må jeg meddele dig at det faktisk ikke var en meget grundig gennemgang. Det var mere kortest mulige resume af de komplekse forhold, der er kommet til at herske på det sociale område, og et der må betragtes som delvist og overfladisk. F.eks. fik jeg lavet en uklarhed omkring boligsikring og indkomsttype allerede i første afsnit, fordi der ikke var plads til at nævne et beregningsmæssigt og skatteteknisk forhold.

Boligsikring/boligstøtte er en skattefri ydelse, men et kreativt lille regnearksgreb, der blev lavet ifm. det gamle kontanthjælpsloft fra 2004 medfører at for aldersgruppen 18-64 år er den kun skattefri for lønmodtagere. Set for sig selv er det ret simpelt.
For at beregne en kontanthjælpsmodtagers samlede ydelse lægges alle af loftets omfattede udbetalte ydelser sammen og som alle andre beregninger af personindkomster foregår dette som en beregning af bruttoindkomst ved Skat. Dette giver tallet, der skal bruges i loftsberegningen, men dette tal bliver samtidigt den beregnede skattepligtige årsindkomst, som udgør grundlaget for den indkomstskat, der trækkes hver måned. Boligsikringen udbetales skattefrit hver måned og som regel direkte til udlejer, der indskriver den som en reduktion i opkrævet husleje, men værdien af den udbetalte boligsikring indgår i den skat, der trækkes i selve kontanthjælpen.

Det er bare et af flere tricks, der hver især skærer en bid af de udbetalte nettoydelser og hvis metode er spredt over flere adskilte offentlige myndigheder, så det bliver uigennemskueligt for de enkelte medarbejdere og afdelinger, og ikke mindst for den berørte borger, der jo ikke kan få noget andet svar fra en offentlig myndighed at deres tal passer, hvilket de reelt også gør på lige præcis det kontor.

Dette var bare en detalje fra det du før kaldte en meget grundig gennemgang, så prøv at forestille dig hvor meget det ville fylde, hvis jeg virkelig skulle skrive en grundig gennemgang. Antallet af faktorer og deres indbyrdes relationer løber op i så enorme størrelser at en menneskehjerne ikke kan rumme dem på en gang. Jeg bruger faktisk 6 computere, et dedikeret netværk, adskillige online-ressourcer og hjælp fra mere end 30 professionelle fagpersoner, bare for at holde overblikket. Ofte må jeg beundre (især Venstres) regnedrenge og jurister for deres dygtighed og kreativitet, fordi de på meget effektive måder har fundet en vej til at styre indholdet i selve den bureaukratiseringsproces, der som oftest er en følge af parlamentarisk lovarbejde. Selv størrelsen på deres komplekse konstruktioner er et trick i sig selv, fordi ikke bare er disse umulige at overskue for enkeltpersoner. Hvis man satte en kvalificeret arbejdsgruppe, f.eks. en kommission, til at analysere dem, så vil omkostninger blive så store at de er svære at forsvare og opgaven vil blive så tidskrævende at lovændringer kan foretages foran analysen, så den aldrig kan nå frem til sin konklusion. Perfekt selvbeskyttelse og sikring af videre udvikling.

Hvis du vil have en idé om hvordan den samlede konstruktion er bygget, så skal du forestille dig at man tager alle de logiske fejlslutninger fra retorik og i stedet for bare at anvende dem i spin, så indsætter man dem i et system af love og paragraffer. Det er i grove træk, hvordan det er gjort. Ting som f.eks. petitio principii, stråmanden, plurium interogationum, flytning af bevisbyrden, flytning af mållinjen, argumentum verbosium og cherrypicking kan du finde adskillige eksempler på i den sociale lovgivning. Deres funktion er meget ofte at samkøre den lovgivende og den udøvende magt under total udelukkelse af den dømmende magt, hvilket også er hvorfor at vi kan se flere og flere administrative straffe med få eller ingen ankemuligheder. Sociale sager har ikke adgang til domstolene, men har resort hos Ankestyrelsen, der i sin klagevejledning til borgerne meget sigende skriver: "Klag til dem, du klager over - ikke til Ankestyrelsen"

Annemette Due, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

I følge avisen.dk så er de fleste politiske partier oprørte over beskæftigelsesministerens måde at fortolke tallene om kontanthjælpsloftet på.
MEN - skønt S er oppe i det røde felt, så har de da ikke umiddelbart tænke sig at afskaffe hverken loftet eller 225 timers reglen, når de rykker ind i regeringskontorerne. Nå, der skal først nedsættes en kommision - og så ved alle næsten, hvad resultatet bliver. For da slet ikke at tale om, at folk jo stadigt, mens kommisionen tænker, er berørte af loftet og 225 timers reglen.
De skulle skamme sig, skulle de !!!!

Anne Schøtt, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Egentlig helt nødvendigt med et overførselsindkomstloft efter skat - ens for alle.
Den politiske opgave er at fastlægge størrelsen - ift mindstelønnen for 37 timers lønarbejde - efter skat.

Eva Schwanenflügel

@ Brian W. Andersen
25. juni, 2018 - 23:43

Kære Brian, var det ikke engang dig der postede et link om hvordan man mistede mere og mere empati og kløgt, ja faktisk beviseligt blev proportionalt dummere og mere egoistisk jo rigere man blev?

Der findes da masser af eksempler på, at den negative sociale arv også medvirker til et generelt negativt billede af den samfundsklasse man selv engang befandt sig i, såfremt man mod oddsene går hen og bliver rig? Vi ved jo godt, at magt korrumperer..
Selvfølgelig findes der også undtagelser, det er nok derfor den menneskelige art ikke forlængst er blevet et komma i Moder Jords historie.. Men det forekommer mig blot som om der bliver færre af disse empatiske enere på samfundets top.

Måske tager jeg fejl, og er blevet invaderet af sortsyn og grufulde fremtidsvisioner.
Men du må da indrømme, at jeg har noget at have det i, ikke mindst på baggrund af den store analytiske indsigt du selv lægger for dagen - desværre alt for sjældent :-) ?

Med hensyn til bøgerne du refererer til, må jeg give fortabt, jeg er ikke nær så belæst som dig.
Jeg kender ingen af forfatterne mua. Ayn Rand. Og denne grufuldhed giver mig spastiske mavereflekser, hvis du forstår..?

Af og til er jeg mere tillidsfuld. Men savner virkelig nogle i toppen der tager afstand fra det nederen menneskesyn, der efterhånden er blevet fremherskende.

Mange tak for dine altid gode og indsigtsfulde indlæg :-)

Brian W. Andersen

@ Anne Eriksen

Nu er de ikke generalisering, der i sig selv skaber problemerne. Det er hvordan generalisering anvendes der gør det. De fleste er meget optaget af negative generaliseringer, hvor vi burde være langt mere opmærksomme på de positive. Det er dem, der fastsætter rammen for hvad der opfattes som negativt. De skaber en oplevet kontekst.

Og nej, der kan ikke være tvivl om hvad vej vægten er tippet med etik og dannelse i den ene skål og grådighed i den anden. Hvad man skal være opmærksom på er at den ubalance er ikke opstået fordi folk er blevet mere grådige, men fordi den kontekst de ser deres omverden i er blevet ændret.
Hvis du vil have et nyt dannelsesprojekt, som kan trække folk i en mere prosocial og solidarisk retning, så skal du ændre deres oplevede kontekst for at give dem et motiv, eller rettere for at de kan finde et af de motiver de allerede besidder.
Enhver er helten i sin egen historie og vi mennesker er sådan nogle sociale aber at meget få har lyst til at være skurken, så hvis din oplevede kontekst fortæller dig at du er skurken, så kommer din samvittighed og sparker dig bag i, lige indtil at du har ændret adfærd nok til at du kan føle dig som helten eller til konteksten har ændret sig igen. Dette er noget som vi konkret kan bruge til at sætte en prop i den voksende grådighed. Hvordan det gøres er en længere historie og en vi skal have delt imellem så mange som muligt så hurtigt som muligt.

Hvis du "bestemt ikke kan lide" faktaarket, så vil du nok hade den kommende reform som det indgår i. Det er nemlig kun en lille del af mange i den nyskrevne Sammenhængsreform, der står til snarlig vedtagelse. Titlen er "Alle skal med" og den er ikke valgt tilfældigt, men er en videreførsel af et kørende forsøgsprojekt under BM og STAR, der hedder "Flere skal med". Dette bygger igen på to forudgående og tidsoverlappende projekter med navnene "JobFirst" og "Job i fokus". Idéen i disse er helt bogstaveligt arbejde først og så kan vi kigge på sundhedsproblemer og sociale problemer bagefter i det tilfælde at arbejdet ikke kurerer disse automatisk. Reformen kommer også med flere helt nye ting, som f.eks. Det Virtuelle Jobcenter.
Der er også anvendt en lang række indkomne og gode forslag i reformudkastet, hvilket Regeringen meget gerne vil fortælle meget om, men man skal ikke overse at de alle har været en tur igennem sortering og den konstruktionsmetode, jeg herover har beskrevet til Flemming Berger. Prøv om du kan finde fluerne i suppen, for selvom mange af dem er godt skjult i lag på lag af pænhed, så er der nok til at fylde en svinestald: https://bm.dk/media/5401/udspil_lab.pdf

Desværre er der på forhånd sikret flertal i Folketinget til at Sammenhængsreformen vil blive vedtaget indenfor en smalt margen af ændringer. Når dette er sket, så vil ligegyldigt hvem der indtager Statsministeriet efter næste valg være bundet til at følge den så langt ind i 2020'erne at efterfølgende valgår også rundes. Hvad næste valg angår, så er der i øvrigt meget stærke indikationer på at Venstre planlægger at føre valgkamp på at være "partiet der løste kontanthjælpsproblemet", så du kan roligt regne med at hver eneste udsat borger, der ikke passer ind i de nye kasser, vil blive knækket og foldet sammen til de passer i en kasse eller i en kiste. Det er trods alt "kun" 1-3% af borgerne, som står i vejen for magtkampen og flertallets gunst, så de kommer ikke til at få en snebolds chance i helvede.

Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

@ Brian W. Andersen

Snebolde i helvede, ganske godt udtryk - men de 1 - 3% tror jeg er for få. Med udgangspunkt i de sidste år er der mange, som godt kan se mønstret i planlægningen og den fastsvejsede bolte for videreførsel, ganske som Venstre alias Løkke havde brugt flere år på at planlægge nu - og her handlinger lige efter valget, som han faktisk godt kunne have tabt.
At man kan tale om mandens evt. næste regering kan så undre mange set i forhold til de grove overgreb, ikke bare økonomisk, men også på dyrevelfærd, natur og havmiljø, der er sket.

Man "løser" forøvrigt ikke kontanthjælpsproblemet, man anbringer bare en bombe og en stribe indsmigrende remser, som er svære at gennemskue for mere autoritetstro borgere, der gerne vil tro på det bedste i mennesket, de findes jo stadig? - men selv mere håndfaste typer har vel heller ingen chancer - hvordan ændre et sammenfiltret garnnøgle. De kræfter, der har fulgt med i årene og som nu med pensionen i sigte kan lugte lunten, kan gøre opmærksom på det, skrive en bog og advare. Kan de mere end det?

Grådigheden opleves snarere som en rettighed, på linje med den som allerede velbemidlede besidder og passer på. Moralen omkring indtjening og fiduser er også falmet, de fleste kunne godt tænke at have talentet. Problemet er, at der skal kapital til at starte og de fleste har hverken den, tiden eller - måske - den saboterede samvittighed til at gennemføre.
Men der skal jo også være nogle sociale tabere, sådan nogle med arven - I ved - der som den manglende levetid kan udgøre en del af den betænksomme statsministers nytårstale for at berolige borgernes frygt for fremtiden.
Tænk at dette lille land kan indeholde både disse ting og så ønsket om at gøre en forskel i den store verden :)

Brian W. Andersen

@ Eva Schwanenflügel

Jo, det var mig og det har været adskillige links fordelt over flere debatter. At du kan huske det og også et ret sikkert tegn på at din hukommelse spiller dig et puds, fordi de to førende forskere på det felt er Paul Piff og Dacher Keltner, så mon ikke det er tid til en genopfriskning?
Det link, som jeg vil tro at du mest tænker på, er nok dette her: http://borsen.dk/opinion/blogs/view/17/4503/hvorfor_er_rige_mennesker_eg...
Der er et let lille foredrag fra Paul Piff her: https://www.ted.com/talks/paul_piff_does_money_make_you_mean?language=da
Og hvis du vil have det på rent akademisk, så er det her: http://www.pnas.org/content/109/11/4086

De andre navne kender du også. Herbert Spencer var den liberale tænker, der opfandt udtrykket "survival of the fittest", hvilket vel at mærke var ment om mennesker i socialøkonomiske hierarkier, så han er en af den moderne socialdarwinismes store stamfadere. Robert Nozick er ham med "Minimalstaten", der i den grad er grad er beundret af Anders Fogh Rasmussen og mange andre på samme politiske kant. Ayn Rand er hende med objektivismen, der ser egoisme som det reneste og egeninteresse og deraf jagt på egen personlig lykke som det højeste moralske mål. Hvis du nu tager disse tre personers idésæt, putter dem i en shaker, ryster grundigt og hælder, hvad kommer der så ud?

Jeg tror ikke på at man kan ændre ret meget i verden, uden at lytte til modpartens (parternes) argumenter, samt at hvis disse er helt uantagelige, så bliver det vigtigt at kende sin fjende som man kender sig selv. Lige her mener jeg Sun Tzus krigskunst, fordi meget grådige mennesker fører forretninger og politik som generaler fører krig og blodet er helt det samme.

Eva Schwanenflügel

@ Brian W. Andersen

Tak for det lille crash-kursus i forskere og tænkere. Jeg kan huske indholdet af det læste, men er uheldigvis ikke så god til navne, så du har fuldstændig ret i at min hukommelse laver tricks med mig ;-)

Du har også ret i, at det er essentielt at høre på modpartens argumenter, hvilket jeg faktisk gør mig umage for. Selvfølgelig har de mere borgerlige debattører og tænkere også pointer der er værd at lytte til, og det får jeg rig lejlighed til ved at følge diverse nyhedsbreve, debatter og lignende. Men mange af dem har selv fået nok af symbolpolitik og populistiske nedgørelser af mindretal, og har forladt deres partier/interessefælleskaber, eller kritiserer udviklingen i øvrigt.
Og angiver som grund netop den manglende etik og menneskeforagt der er blevet så udbredt.

Hvad angår dem med de helt uantagelige og amoralske kompasser, kender jeg udmærket filosofien "keep your friends close, but your enemies even closer". Men det var vidst Machiavelli der sagde det? Se, nu er jeg navneforvirret igen, he he..

Ja, blodet er stadig rødt !!

Eva Schwanenflügel

PS. Fra Machiavelli's "The Prince", ("Fyrsten") :

"The new Prince must strive to hold close his allies, but it is of more importance to hold close his enemies."

Brian W. Andersen

@ Eva Schwanenflügel

“If you know the enemy and know yourself, you need not fear the result of a hundred battles. If you know yourself but not the enemy, for every victory gained you will also suffer a defeat. If you know neither the enemy nor yourself, you will succumb in every battle.”

― Sun Tzu, The Art of War

Karsten Olesen

Tak til @Brian W Andersen 26. juni 12.36 for forklaringerne om beregning af "kontanthjælpstloftet"

Har jeg forstået det ret,så er det angivne ”loftsbeløb” altså
slet ikke det beløb ansøgerne får udbetalt, men det bruttobeløb (før skat) de *skulle have tjent* hvis de selv skulle betale huslejen -

- et regnetrick der tydeligvis skal give offentligheden indtryk af at de får mere end de faktisk får.

Ydermere angives altid maksimumsbeløbet - som kun kan fås af en enlig mor med flere børn.

Så smarte tricks kan kun anvendes af
avancerede regnekunstnere, der benytter deres kundskab til at vildlede offentligheden og forringe klienternes ydelser.

Derved underbygger man det indtryk at klagerne er ubegrundede - “klynk” – som også velfærdsmodstanderne I Liberal Alliance, TV2, Cepos m. fl påstår

Klienterne skal søge arbejdspladser, der I store dele af landet ikke eksisterer -

Arbejdsløshedens regionale fordeling viser størst ledighed på Lolland-Falster, dele af Fyn samt Vest- og Nordjylland
idet disse egne er “udkant” I forhold til de større byer.

Det er nedslående at læse alt dette. Jeg er bange for, at der ikke er nogen skyldig i tricks og snedigheder. Jeg tror ikke, at der er nogen, der har et overblik og bevidst vil skade de svageste borgere.
Velfærdssamfund ! Hvis ingen i ledelsen kan overskue og vide, hvad de gør ?
Jeg henviser til mit indlæg i starten af tråden.