Læsetid: 4 min.

Troels Lund Poulsen: Effekten af kontanthjælpsloftet har været større end hidtil antaget

Nye beregninger viser ifølge beskæftigelsesministeren, at regeringen har undervurderet effekten af sin egen jobreform. Det afslørede han under et samråd onsdag. Her ville han samtidig ikke garantere, at han for fremtiden vil undlade at vildlede om jobeffekter ved hjælp af kreativ talgymnastik, som han tidligere er blevet beskyldt for
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen venter ude foran lokalet, inden han i går var i åbent samråd om kontanthjælpsloftet.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen venter ude foran lokalet, inden han i går var i åbent samråd om kontanthjælpsloftet.

Jens Astrup/Ritzau Scanpix

28. juni 2018

Konsekvenserne af regeringens kontanthjælpsloft og den såkaldte 225-timersregel har været næsten dobbelt så positive for beskæftigelsen som hidtil antaget.

Det hævdede beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) under et samråd onsdag.

Her sagde ministeren, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har forkortet det gennemsnitlige kontanthjælpsforløb med 6,6 dage og ikke kun 3,4 dage, som en tidligere analyse har vist.

De nye tal stammer fra arbejdet med en såkaldt effektanalyse, som Beskæftigelsesministeriet forventes at udgive sammen med Finansministeriet.

Men under onsdagens samråd løftede ministeren altså lidt af sløret for de tal, som analysen vil bygge på.

Den endnu ikke udgivne analyse skal erstatte en analyse, som Beskæftigelsesministeriet måtte trække tilbage tidligere i år efter voldsom kritik.

Den nu tilbagetrukne analyse viste, at det gennemsnitlige kontanthjælpsforløb var blevet forkortet med 3,4 dage, svarende til 190 såkaldte fuldtidspersoner, som følge af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

Ved præsentationen af den analyse i februar valgte Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse at gange antallet af fuldtidspersoner med tre, eftersom det kun var en tredjedel af kontanthjælpsmodtagerne, der var blevet undersøgt. Således nåede ministeren frem til, at hele 600 fuldtidspersoner var kommet i beskæftigelse på grund af kontanthjælpsloft og 225-timersregel, og ikke kun 190.

Men sådan kunne man ikke regne, hvilket ministeriets embedsmænd også havde gjort opmærksom på i analysen.

Ministeriet valgte at trække analysen tilbage, efter at tænketanken Cepos også havde gjort opmærksom på, at ministeriet faktisk kunne være kommet frem til en endnu større effekt ved hjælp af en anden regnemetode.

Siden har Beskæftigelsesministeriet angiveligt foretaget en »teknisk gennemgang« af analysen, hvilket har afsløret en »kodningsfejl« i den software, ministeriet havde brugt til analysen. Det betyder ifølge Troels Lund Poulsen, at ministeriet har undervurderet effekten af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen.

Efter fejlen er blevet rettet, viser det sig nu ifølge ministeren, at det gennemsnitlige kontanthjælpsforløb er blevet forkortet med 6,6 dage, svarende til 360 fuldtidspersoner.

Hvad indeholder jobreformen?

  • Kontanthjælpsloftet – Loftet betyder, at der er en grænse for, hvor meget man kan få i boligstøtte og særlig støtte ud over sin kontanthjælp eller lignende ydelse. Man kan dog aldrig få mindre end selve kontanthjælpen. En enlig forsørger med to børn kan maksimalt få 15.803 kr. Er man på integrationsydelse, er satsen lavere.
  • 225-timersreglen – Reglen betyder, at man skal arbejde mindst 225 timer i løbet af et år, hvis man modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. Ellers får man skåret i sin ydelse. Enlige kan blive beskåret med godt 1.000 kroner, mens gifte risikerer helt at miste deres ydelse. 225 timer svarer til 6-7 ugers fuldtidsarbejde.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Slår grupper sammen

Leif Lahn Jensen (S) spurgte ministeren, om han i forbindelse med udgivelsen af den nye analyse kunne finde på at lave samme form for talgymnastik som ved præsentationen af den gamle analyse.

Altså for eksempel slå flere grupper af kontanthjælpsmodtagere sammen og dermed få effekten af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen til at se større ud, selv om hans eget embedsværk har frarådet det.

Det kunne ministeren ikke afvise.

Han erkendte, at han i en pressemeddelelse i forbindelse med den gamle analyse havde slået flere grupper af kontanthjælpsmodtagere sammen i ét regnestykke, selv om embedsværket havde frarådet det. Men han lagde vægt på, at det ikke var noget, han havde forsøgt at skjule.

»Det står i en pressemeddelelse,« sagde Troels Lund Poulsen.

»Det kan man jo være enig i eller ej. Men det er ikke noget jeg har lagt skjul på, det er ikke noget, jeg har forsøgt at stikke under stolen. Det er noget, jeg har sagt helt ærligt og åbent ud i det offentlige rum,« sagde han.

Konjukturer

Under samrådet blev ministeren afkrævet svar på, om der lige nu findes dokumentation for, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har fået flere i arbejde. En påstand, som både Troels Lund Poulsen og statsminister Lars Løkke Rasmussen hyppigt har fremført, men som er svær at underbygge i det nuværende tomrum mellem den nu tilbagetrukne analyse og den endnu ikke udgivne analyse.

Ministeren erkendte under samrådet, at faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere nok har en del at gøre med de positive konjunkturer.

»Men det afholder mig ikke fra at tro på, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen også er en medvirkende årsag,« sagde han.

Ordførere fra Socialdemokratiet og Enhedslisten forsøgte under samrådet på forskellig vis at få ministeren til at erkende, at det netop kun er noget, han tror, og ikke noget han ved.

»Det er jo synligt for enhver, at ministeren ikke kan dokumentere, at kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen hjælper kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Det er jo de nøgne fakta,« sagde Finn Sørensen (EL).

Troels Lund Poulsen fastholdt, at han står »100 procent på mål« for regeringens politik, og at han mener, at det er »ret og rimeligt«, at størrelsen på sociale ydelser giver »tilskyndelse« til at træde ind på arbejdsmarkedet. Ministeren ville dog ikke love for fremtiden kun at sige, at han »tror«, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har en effekt.

Men han gav en form for indrømmelse, da han erkendte, at man ikke længere kan bruge resultaterne fra den nu tilbagetrukne analyse til noget længere.

»Det tilsagn vil jeg gerne give,« sagde ministeren.

»Jeg kommer ikke til at stå på den analyse, der er trukket tilbage, fordi det kan jeg jo af gode grunde ikke gøre.«

Den nye analyse ventes til efteråret.

Når ministre som Troels Lund Poulsen bliver lidt for kreative i deres omgang med tal og fakta, er det afgørende, at Folketinget kontrollerer og kritiserer regeringen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

den mand har stået i lære hos Trump, bare lyv længe nok, så bliver det nok til en slags virkelighed.

Ebbe Wagner Smitt, Katrine Damm, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, Mogens Holme, Steffen Gliese, Egon Stich og Søren Andersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvis man skal bevise en årsagssammenhæng,
altså at nedskæringer på overførselsindkomsterne skaber flere lønnede jobs, skal man naturligvis have flere sideløbende forsøg kørende,
som kan bevise eller afkræfte teorien.
Der findes ikke sideløbende forsøg som viser, at når der skæres i overførselsindkomster, så opstår der flere lønnede arbejdspladser. Eller at højere overførselsindkomster fører til færre lønnede arbejdspladser.
Påstanden/teorien er absurd hvilket ministeren er ganske klar over og det vil ikke blive muligt at bevise årsag-virkning.

Det er dog af mindre væsentlig betydning, for emnet tiltrækker pressens bevågenhed.

Tine Andersen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow, Søren Bro, Mogens Holme og Mads Aagaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er, at politikerne har nedbrudt den perfekte magtbalance i samfundet for at imødekommer overklassen.
1) Når man er på arbejdsmarkedet, skal man ikke være på kontanthjælp, så skal man være på dagpenge, hvis man er arbejdsløs, til man får et nyt job - om nødvendigt et job, der tillader én at udnytte sin kunnen i det offentliges tjeneste, hvis det offentlige eller det private erhvervsliv ikke i tide kender sin besøgelsestid.
2) Kontanthjælpen skal sikre, at man uden job af den ene eller anden grund kan opretholde en ordentlig tilværelse, mens man enten bringes i en situation, hvor man kan varetage et job, f.eks. igennem revalidering, eller tilkendes en pension, hvis et job er udenfor mulighedernes grænse.
3) Hvis man er kort- eller langvarigt syg, skal man have sygedagpenge, til lægen siger, man er rask. I princippet skal det samme gælde for syge som for gravide: at man ikke kan blive opsagt.

Det er tre enkle principper, som vil være til gavn for langt den største del af befolkningen. Folk i arbejde har al mulig grund til at ønske sig det bedste for folk, der af den ene eller anden grund ikke kan arbejde: dels kunne det blive dem selv i løbet af nul komma fem, dels er minimumslønnen direkte afhængig af kontanthjælpens størrelse, så hvis man vil undgå social dumping, skal man sikre, at vi i Danmark ikke vil finde os i fattigdom.

Ebbe Overbye, Tine Andersen, Flemming Berger, Katrine Damm, Carsten Wienholtz, Herdis Weins, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow, Lars Løfgren, Søren Bro, Lise Lotte Rahbek, John S. Hansen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Klaus Flemløse

Det er vanskeligt at adskille en effekt af kontanthjælpsloft og 225 - timer reglen fra ændringer i konjukturerne.

Det man bør se på er ændringer i livskvaliteten hos kontanthjælpsmodtagerne. Det drejser sig sundhed, mad, tandlæge /medicin, uddannelse, fritidsaktiviteter for børn, skole. Det kan være, at der er nogle langtidsvirkninger i negativ retning med en reduceret kontanthjælp, der kan koste langt mere end hvad, der her og nu spares på kontakthjælp.

Katrine Damm, Carsten Wienholtz, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ebbe Overbye

Dem som klarer 225 timers kravet får det jo ikke bedre. De undgår kun at få det værre.

Katrine Damm, Carsten Wienholtz, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Herdis Weins, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det skal nok lykkes at få 2 plus 2 til at være lig med 5, man bruger da bare en anden regnemodel.
Hvorfor bliver jeg mon så træt..?

Torben Skov, David Breuer, Tine Andersen, Katrine Damm, Carsten Wienholtz, Tue Romanow og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg har netop set debatten på DR2, hvor man diskuterede behovet for reformer. De sidste mange års reformer (førtidspension, kontanthjælp, dagpenge mm) blev fremhævet af samtlige politikere som årsagen til den lave ledighed og gode økonomi. Jeg har altid ment at ledigheden følger konjekturerne og sjældent bliver påvirket af reformer, men blev helt i tvivl da selv Pernille Skipper nærmest indrømmede at reformerne havde været nødvendige for at få Danmark igennem finanskrisen.

Men den eneste effektanalyse af reformerne på beskæftigelsesområdet (fra februar 2018) blev trukket tilbage igen efter voldsom kritik, og den efterfølgende effektanalyse (af jobreform 1), som Troels Lund Poulsen bebudede ville blive udgivet i efteråret 2018, kan jeg ikke finde nogen steder, heller ikke på beskæftigelsesministeriets egen hjemmeside.

Er den nogen sinde blevet færdiggjort og udgivet? Er der nogle (objektive) effektanalyser, der beviser at reformerne virkede?