Læsetid: 7 min.

Troels Lund Poulsens sommerdag i helvede

Beskæftigelsesministeren måtte torsdag gå tomhændet fra langstrakte EU-forhandlinger, som vil sikre flere rettigheder til arbejdstagere, der krydser grænser, og øremærket barsel til mænd. Forhandlingerne afslørede, at Danmark har meldt sig på det tabende hold i en konflikt om, hvilken retning unionen skal bevæge sig i
Troels Lund Poulsen (V) måtte i Luxembourg se til, mens et flertal af EU-lande blev enige om at indføre øremærket barsel og udvidet ret til dagpenge for udenlandske arbejdere.

Troels Lund Poulsen (V) måtte i Luxembourg se til, mens et flertal af EU-lande blev enige om at indføre øremærket barsel og udvidet ret til dagpenge for udenlandske arbejdere.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

23. juni 2018

Torsdag var en lang og frugtesløs svedetur for den danske regering på europæisk plan.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen var rejst til Luxembourg for at forhandle med de andre EU-landes social- og beskæftigelsesministre om ensartning af sociale ydelser og rettigheder for arbejdstagere.

Forhandlingerne endte, som forventet, med fire nederlag til den danske regering.

Men bag forhandlingsresultatet gemte sig også fortællingen om et EU, som vil i to forskellige retninger. Et EU, hvor Danmark har meldt sig på det tabende hold.

Troels Lund Poulsen måtte i Luxembourg se til, mens et flertal af EU-lande blev enige om at indføre øremærket barsel og udvidet ret til dagpenge for udenlandske arbejdere.

Det var heller ikke lykkedes ham at få en gammel dansk mærkesag på dagsordenen vedrørende lavere børnepenge til arbejdstagere med børn i udlandet.

Alt i alt »en rigtig dårlig dag for Danmark«, som Troels Lund Poulsen efterfølgende sagde til den fremmødte presse.

Hans bulgarske ministerkollega Biser Petkov var anderledes optimistisk, da han udlagde dagens forhandlingsresultater. Under et pressemøde kaldte han resultaterne for et »fremskridt for den sociale dimension i EU«, som vil sikre »lige og fair behandling af alle europæiske borgere«.

Fire nederlag for den danske regering

  • Det lykkedes ikke Danmark at samle opbakning til en diskussion om justering af børnepenge for udenlandske arbejdstagere. Danmark vil have tilpasset niveauet til leveomkostningerne i det land, hvor børnene bor.
  • Et flertal af EU-lande vil give pendlere ret til at få dagpenge i det land, hvor de arbejder, efter tre måneders beskæftigelse.
  • Flertallet af EU-lande vil også give udenlandske arbejdstagere ret til dagpenge efter én måneds beskæftigelse i et andet land, hvis de vel at mærke har sammenlagt 12 måneders beskæftigelse i et EU-land bag sig.
  • Endelig vil et flertal give nybagte forældre krav på to måneders øremærket forældreorlov hver, og som ikke kan gives til den anden forælder.

Konflikten mellem de to positioner i EU er dyb, og den afspejler to vidt forskellige syn på, hvordan EU skal udvikle sig.

På den ene side står lande som Danmark og flere af de ’gamle’ EU-lande med veludbyggede velfærdssystemer, som nu er kommet i undertal i deres kamp for at forhindre, at EU udvikler sig til en ’social union’. De gamle lande vil beholde deres generøse velfærdsydelser, men de vil ikke dele dem med de nye landes arbejdstagere.

På den anden side står en række nye EU-lande i Central- og Østeuropa, som eksporterer arbejdskraft til de gamle lande, og som ønsker, at deres borgere i udlandet får ret til samme ydelser som deres danske, svenske og tyske kolleger.

Ironisk nok bliver det dermed de nye EU-lande, som repræsenterer en politik, der understøtter den fri bevægelighed, som er en hjørnesten i EU, og som de gamle EU-lande ellers taler så varmt om.

Ingen børnepenge

Den største streg i regningen for den danske regering under torsdagens forhandlinger var, at det ikke var lykkedes at få et punkt på dagsordenen om såkaldt indeksering af børnepenge til udenlandske arbejdstagere.

Danmark har i årevis, forgæves, forsøgt at få opbakning til at tilpasse børnechecken for udenlandske arbejdstagere til prisniveauet i det land, hvor deres børn bor.

I 2010 indførte VK-regeringen et optjeningsprincip for børnepenge, som betød, at EU-borgere skulle optjene retten til fuld børnecheck. Men i 2013 gjorde EU-Kommissionen det klart, at det danske optjeningsprincip var i strid med EU-retten, og Thorning-regeringen sløjfede det umiddelbart efter.

Daværende skatteminister Troels Lund Poulsen havde i øvrigt overhørt embedsværkets advarsler om, at det danske princip var i strid med EU-retten, og indførte det alligevel.

Siden da har skiftende regeringer arbejdet på i stedet at få indført indeksering af børnepengene.

Forud for torsdagens forhandlinger havde den nuværende regering engageret sig i halvandet års lobbyarbejde.

Troels Lund Poulsen har holdt flere møder med sine europæiske modparter og EU’s beskæftigelseskommissær Marianne Thyssen, ligesom statsminister Lars Løkke Rasmussen også har drøftet børnepengene med den østrigske forbundskansler og den slovakiske statsminister.

Inden mødet i Luxembourg havde Danmark sammen med Tyskland, Holland, Irland og Østrig sendt et brev til de andre EU-lande og EU-Kommissionen, hvor de argumenterede for, at det er urimeligt, at udenlandske arbejdstagere kan sende et beløb hjem til deres familier, som er to-tre gange mere værd i deres hjemland.

Men det var altså ikke nok.

Nej til særregel

Noget, der til gengæld var på dagsordenen under forhandlingerne, var spørgsmålet om dagpenge til udenlandske arbejdstagere. Her måtte Troels Lund Poulsen æde to kameler.

For det første blev et flertal af landene enige om, at pendlere, der bor i ét EU-land, men arbejder i et andet, fremover skal have ret til dagpenge i det land, hvor de arbejder, efter tre måneders beskæftigelse.

For pendlende, der hver dag rejser fra Sverige til Danmark og indbetaler til en dansk a-kasse, betyder det, at de efter tre måneders arbejde vil få ret til danske dagpenge, hvor den maksimale sats er godt 18.500 kroner, i stedet for svenske dagpenge, som er maksimalt 14.000 kroner.

Den danske regering har regnet ud, at den forkortede karensperiode vil koste Danmark godt 100 millioner kroner om året, hvis forslaget bliver gennemført.

Desuden blev det besluttet, at EU-borgere, der rejser til et andet land for at arbejde, får ret til dagpenge efter kun én måneds beskæftigelse. Hvis man vel at mærke har været i beskæftigelse i mindst 11 måneder i et andet EU-land umiddelbart forinden.

Hidtil har Danmark haft en særregel, som har betydet, at man har skullet arbejde i tre måneder i Danmark for at få ret til dagpenge. EU-Kommissionen havde lagt op til at blåstemple den danske særregel og udvide den til hele EU. Men i et såkaldt kompromisforslag havde EU-formandslandet Bulgarien sænket det til én måned.

I 2017 brugte 41 EU-borgere – inklusive danskere – sig af muligheden for at tælle beskæftigelse i andre EU-lande med, da de optjente retten til danske dagpenge.

Endelig var der spørgsmålet om øremærket forældreorlov, hvor den danske regering også fik en kold afvaskning. Et flertal af de øvrige lande blev enige om at, at hver forælder skal have ret til to måneders orlov, som er reserveret til dem og ikke kan gives til den anden forælder.

Troels Lund Poulsen var med egne ord ikke imod, at mænd tager mere barsel. Men det skal være op til familierne selv at bestemme.

I dag har forældre i Danmark 32 ugers orlov til deling. I gennemsnit tager danske mænd dog kun fem uger, og det har ikke rykket sig i årevis.

Ny magtbalance

Europaparlamentet skal nu beslutte, om de vil tilslutte sig udspillet fra EU-landenes ministre.

Hvis udspillet bliver vedtaget i sin nuværende form, vil det ifølge regeringens beregninger koste Danmark i omegnen af 160 millioner kroner om året. Troels Lund Poulsen erkendte efter forhandlingerne, at det ikke vil vælte statsbudgettet.

Men han kaldte det et »digebrud«. EU har nu ifølge ham påtaget sig at lovgive om national beskæftigelsespolitik, hvilket han mener burde være forbeholdt de enkelte stater. Ministeren mener, at det risikerer at rokke ved opbakningen til EU i befolkningen.

Konflikten mellem de nye og de gamle landes indstilling til den fri bevægelighed har allerede krævet sit første offer.

Bekymringen for immigration var en af de drivende kræfter, som førte til briternes ja til Brexit i 2016. Inden Brexit-afstemningen havde EU-Kommissionen tilbudt at give Storbritannien lov til at skære i ydelser til immigranter og indføre et optjeningsprincip for børnepenge. Altså det samme, som den danske regering drømmer om. Men det var som bekendt ikke nok for det britiske folk.

Brexit efterlader Danmark endnu mere alene med sine bestræbelser for at begrænse udbetalingen af ydelser til andre EU-borgere.

Konflikten om den fri bevægelighed og dens konsekvenser vil formentlig tage til i de kommende år. Særligt hvis EU gør alvor af planerne om endnu engang at udvide mod øst og indlemme de seks balkanlande Serbien, Montenegro, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Albanien og Makedonien. En ny undersøgelse foretaget af Norstat for Altinget viser, at kun 20 procent af danskerne ser det som en god ide, mens 60 procent er imod.

Flere østlande og flere rettigheder til deres arbejdere er ikke populært i de gamle EU-lande. Men det er den vej, det går.

Danmark skal finde ud af, om vi vil arbejde for en politik, som koster i kroner og ører, men til gengæld understøtter den fri bevægelighed for alle EU-borgere, eller om vi vil arbejde for en mere protektionistisk politik, hvor goderne ved det danske arbejdsmarked stadig skal være forbeholdt danskere.

Det sidste bliver svært i et nyt EU, hvor magtbalancen rykker mod øst, og hvor gamle allierede som Storbritannien er på vej ud. 

Rettelse: I en tidligere version af denne analyse fremgik det, at dagpengereglerne ser ud til at blive lavet om, så pendlere i EU fremover kan få danske dagpenge efter tre måneders ansættelse i stedet for 12 måneder. Det er korrekt, at EU-borgere ser ud til at få ret til danske dagpenge efter tre måneder som pendlere. Men det er ikke korrekt, at de i dag kan få det efter 12 måneder. I dag er det som hovedregel det land, hvor man bor, der udbetaler dagpenge til pendlere, uanset længden på den forgående ansættelse. Vi beklager fejlen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Inger Nilsson
Inger Nilsson anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Er det så ikke på tide at nedsætte optjeningstiden for danske dagpengeforsikrede. Ellers kan ledige udlændinge få kontanthjælp på linje med alle danske ikke dagpengeforsikrede og først få dagpenge når de har indbetalt i samme periode der kræves af et dansk A-kassemedlem.
I mine øjne bør EU-landene arbejde for rettigheder til alle lønmodtagere så de ikke kan flytte rund som løn og arbejdsvilkår underbydere.

Eva Schwanenflügel, Bernhard Drag, Henrik Leffers, Carsten Munk, Anne Eriksen, Lars Bo Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er på tide for Danmark at gå foran igen ved en reel genopretning af borgerrettighederne - når resten af EU nu er villige til endelig at gøre op med 30 års misforståelser.

Steffen Gliese

Nej, Frank Klevenhaus, velfærdssamfundet bygger på, at rettigheder og pligter er klart adskilt. Så kan Mette Frederiksen nok så meget hævde det modsatte, men det er det grundlæggende princip, iflg. en af velfærdssamfundets arkitekter, professor Bent Rold Andersen.

Eva Schwanenflügel og Christian Nymark anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det mest rigtige at sige er at de to ting er komplementære eller hinandens forudsætninger.

Steffen Gliese

Nej, netop ikke, Torben K. L. Jensen. Der er intet bedre undertrykkelsesmiddel, det var først, da velfærdssamfundet med især bistandsloven bragte folk flot af den klemme, at der kunne blive tale om en reel magt til det store flertal af lønmodtagere.

Tine Andersen, Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Christian Nymark og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Minimum 8 ugers øremærket barsel til mænd er da ganske fornuftigt. Vi har i Danmark allerede 14 ugers øremærket barsel til kvinder!

Indeksering af børnepenge forstår jeg godt at de andre lande ikke gider høre på. Det som Danmark herved kunne spare står jo slet ikke mål med hvad det vil koste at administrere ordningen. Rendyrket signal politik.

Og vedr. dagpenge er der jo ingen udenlandske EU borgere som får flere rettigheder end danske arbejdstagere. EU forslaget slår blot fast at vi i Danmark skal behandle andre EU borgere som vores egne når de arbejder hos os. Præcis som alle andre EU lande skal behandle danske borgere som deres egne når danskere arbejder hos dem. Ganske fornuftigt.

At DF er imod kan ikke undre. At resten af blå blok er imod skuffer fælt. At Enhedslisten er imod er rendyrket hykleri (de har i årevis råbt og skreget om at EU mangler en social dimension og at EU kun varetager arbejdsgivernes interesser).

Eva Schwanenflügel, Erik Fallesen, Cristina Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Nørgaard, Steffen Gliese, Anne Mette Jørgensen, Bernhard Drag, Herdis Weins, Hans Larsen, Torben Lindegaard og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar

Hvordan er øremærket barsel blevet til socialpolitik??

De radikale må juble....vi fører socialpolitik....som ikke koster noget!!

Bettina Jensen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Nederlagene kommer til at stå i kø, når England forlader EU, som Danmark historisk set har lænet sig op af i forhandlingssammenhænge.

Hvornår mon de danske politikere begynder at tale om DANXIT?

Flemming Berger, Kim Houmøller og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Steffen - Du aner jo ikke engang hvad komplementære sider af et samfund er for noget.
Du er en socialdemokrat der tænker som en radikal - hvad det så end betyder for socialist er du ikke engang i nærheden af at være. Desuden har jeg ret - tingene hænger sammen og det eneste der forhindrer det er differentierende lovgivning der åbner op for uenighed om det store hele.

Anne Mette Jørgensen

Jeg bliver mere og mere EU tilhænger, trods alle de tåbeligheder der foregår. Flytning ml. 2 byer er kun et eksempel.
Den danske krejler mentalitet har godt af det.
Desværre aner jeg forude,at de danske krejler politikere vil sænke niveauet for de danskere der har børn og eller er i A-kasse m.v.
Når der f.eks i artiklen sammenlignes med svenske beløb i forhold til danske mangler der en uddybende forklaring. Hvordan er tilskud til bolig, tandlæge, transport og en lang række andre sociale forhold ml. sverige og Danmark?
Jeg ved lidt om det og at sammenligne ET tal alene giver ikke et retvisende billede af levevis i de 2 lande.
Hvornår kommer der en dansk journalist som magter, orker, og har snilde nok til at give os læsere en ordentlig redegørelse?
Jeg er træt af, at høre , læse om Brexit og samtidig se dokumentar om fattige og udsatte borgere i af europas største klassesamfund. Overhus, som medlemmerne er født ind i.

Steffen Gliese

Nej, Torben K. L Jensen, du har ikke ret - og det har intet med radikal tankegang at gøre, tværtimod.
Du kan læse hele litteraturen, mest eksplicit udtrykt hos ærkesocialdemokraten Jørn Henrik Petersen: velfærdssamfundet bygger på noget for ingenting, universelle velfærdsrettigheder, der er den eneste måde, lønmodtagere kan beskytte sig imod modpartens del-og-hersk-strategi.
Desværre er det hele jo forvitret og undergravet - værst er det, at den eneste ordning, man rent faktisk selv finansierer: dagpengene, er ligeså gennemhullet af politiske angreb, hvilket hele ideen om en forsikringsordning faktisk gik ud på at undgå.
Det skift, der indtraf i politikken under Nyrup, var, at det offentlige begyndte at praktisere en noget-for-noget-tankegang, som fuldkommen har ødelagt velfærdssamfundets funktionsmåde - på alle områder, hvor folk i dag skal arbejde, selvom de ikke kan få arbejde, den almennyttige sektor levere boliger til kommunerne, selvom det ikke er kommunernes ejendom osv. osv.
Det er den neoliberalistiske tankegang, der sneg sig ind, og som først AFR formulerede, selvom den havde været i kraft i næsten et årti, da han sagde det: noget-for-noget. Dermed var opløsningen af velfærden sat endegyldigt på skinner.

Tine Andersen, Egon Stich, Eva Schwanenflügel og Søren Nørgaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Henrik Christoffersen skrev det fornylig i en kommentar: "Den nok mest indflydelsesrige socialforsker i 1970’erne var Bent Rold Andersen, der var mastertænkeren bag 1970’ernes socialreformer og på det tidspunkt en toneangivende socialdemokrat. I 1982 sammenfattede han sine betragtninger i bogen Offentlig sektor, privatisering og velfærd.
Her skriver han:
»Velfærdsstaten er en fremragende konstruktion. Det er den, fordi den næsten helt har adskilt pligter og rettigheder for den enkelte borger. Det er det, som giver den brede solidaritet.«
Og videre:
»En velfærdsstat, som overskærer båndet mellem pligter og rettigheder, må nødvendigvis forudsætte en solidarisk indstillet borger.«"

Egon Stich, Eva Schwanenflügel og Søren Nørgaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

- når velfærdstanken kunne overleve angrebene sålænge, skyldtes det jo, at den danske lønmodtagerbefolkning i 90erne og et stykke op i 00erne var delt lige midt ned igennem kernefamilien i en som oftest privatansat mand og en offentligt ansat kvinde. Det var med andre ord ikke muligt at beklikke de offentligt ansattes arbejde, sådan som det senere med held har kunnet gøres fra magthaverside.

Tine Andersen, Egon Stich og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ebbe Overbye

En konsekvens af det Steffen Gliese påpeger er at den laveste ydelse i kontanthjælp nu er 0 kr. Det er noget for noget i sin yderste konsekvens. Velfærdsstaten findes ikke længere. Det burde alle velaflagte pensionister og selvfede middelklasse skribenter indse selvom de ikke længere tror det bliver aktuelt for dem selv.

Tine Andersen, Egon Stich, Bjørn Pedersen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller, Søren Nørgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Tak, Ebbe Overbye, og det er selvfølgelig konsekvensen af, at man har set alt for meget på økonomien og alt for lidt på det eneste, der betyder noget: magten. Nærmest frivilligt har Socialdemokratiet og fagbevægelsen opgivet tilkæmpet indflydelse og lagt alle kortene over til modstanderen; han har til gengæld vidst at tage stik hjem, til stor skade for i realiteten alle, også dem, der tror, de har alverden ud af denne klassekamp fra oven.

Tine Andersen, Egon Stich, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Steff - vi taler forbi hinanden - i et velfærdssamfund der bygger på fælles mål gennem samarbejde, forståelse og tillid kan universelle ydelser have sin berettigelse fordi man undgår et kafkask bureaukrati med tusindvis af regler for ydelsernes størrelse og sådan var det også før udbuds-fanatikerne overtog finansministeriet. Så når jeg taler om komplementaritet mener jeg gensidig forståelse i tillid til den menneskelige natur og deres sociale instinkter.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men det er vitterligt det modsatte, der gør et demokrati, Torben K. L. Jensen: mistillid. Når vi fik velfærdssamfundet var det for at slippe af med social udstødelse, uden at det trak voldsomt mange veksler på borgerne. Det har også altid været anklagen: at velfærdssamfundet står i vejen for ægte solidaritet mellem mennesker - men i realiteten er det konsekvensen af den erfaring, at man ikke kan forlade sig på den personlige opofrelse. DERFOR handler det om at afkoble ret og pligt - det eneste, det hænger på, er, at alle kan risikere at komme ud for en social nedtur, og det derfor er indlysende, at alle har en fordel af et finmasket sikkerhedsnet.
Derudover er det for lønmodtagerne et spørgsmål om at demontere den risiko, som et lumpenproletariat udgør for den organiserede fagbevægelse: økonomisk pres skal ikke føre til skruebrækkeri eller løntrykkeri under konflikt eller i det daglige arbejde.
Fra mit synspunkt ville det derfor være en understregning af retfærdighed i samfundet, hvis man afskaffede indkomstskatten og i stedet pålagde erhvervslivet en uomgængelig afgift på at drive virksomhed, hvordan den så end lægges til rette. Det vil være den endelige afkobling af ret og pligt og derfor standse det angreb på velfærden, som forvrider forholdene ved at tale om 'skatteborgernes penge', hvorved man kan skyde på alle offentlige udgifter efter behag.

Tine Andersen, Egon Stich og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men, Peder Bahne, velfærdsydelserne baserer sig på arbejde udført og beskattet i Danmark.

Tine Andersen, Ole Henriksen, Eva Schwanenflügel og David Engelby anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Anne Mette Jørgensen

Europa parlamentets flyttecirkus mellem Bruxelles & Stassbourger til at tage sig til hovedet over; men for mig er det dog ikke en grund til, at vi melder os ud af EU.

Du kan endda tilføje, at mindst 2.060 ansatte ved Europaparlamentets Generalsekrætatiat i henhold til indgået aftale med Djævlens vold og magt SKAL have tjenestested i Luxembourg - uanset hvor i verden selve Parlamentet så ellers måtte befinde sig.

Læs selv, hvis du ellers kan holde til det - sådan rent bloktryksmæssigt:

http://www.europarl.europa.eu/denmark/da/nyheder-arrangementer/historien...

"Men, Peder Bahne, velfærdsydelserne baserer sig på arbejde udført og beskattet i Danmark"

Hvis bare det var så simpelt Steffen, men der er langt flere parametre i den ligning, og jeg forudser en fremtidig velfærdstænkning, som vi står handlingslammet over for på grund af central lovgivning, vi ikke kan påvirke, fordi nyderlandene er i klart overtal. Det hænger bare ikke sammen.

"Danmark skal finde ud af, om vi vil arbejde for en politik, som koster i kroner og ører, men til gengæld understøtter den fri bevægelighed for alle EU-borgere"

Regningen for overførselen af velfærd til de fattigere lande i klubben vil i første omgang ende hos vore lokale nydere, og på længere sigt afvikle det danske velfærdssystem, som vi kender det.

Velfærdsydelserne opkræves i Danmark og udbetales i Europa. Det kræver at vi materialiserer den naive drøm om det vildtvoksende pengetræ.

Focus er forkert. Det er ikke arbejderens surt tjene goder, der er problemet. Det er de velbjergedes massive misbrug af det, der kun kan skabes og fungere i fællesskab.
Det gælder ikke kun enkelte særligt begunstigede men også hele befolkningsgrupper. Det er nordvesteuropærernes krav på en større del af kagen end resten af erupærerne. Det er de samlede europæeres krav på bedre betingelser end stort set alle andre, selv om det er deres naturrigdomme vi tærer på.
Vi skal have fordelt rigdommene bedre globalt (mindre til os, sur smily), et nyt produktionssystem, der ikke nødvendiggør en grotesk varertransport. Et nyt betalingssystem, der ikke bygger på gældsøkonomi.
Vi skal tage de trusler vi stå over for alvorligt, klima, massedød, overforbrug, og hver eneste lov, et hvert tiltag skal vurderes ud fra det.

Flemming Berger, Tine Andersen, Ole Henriksen, Eva Schwanenflügel, Jan Weber Fritsbøger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det var jo sket, Peder Bahne, reglerne er lempelige i dag - og udgifterne til tilrejsende arbejdskraft er minimale.
Vores kamp handler om at udbrede velfærdssamfundet til hele EU - vi er de eneste, der som nation har tabt på harmoniseringen, fordi vi havde så fantastiske velfærdsordninger, som alle burde overtage.
Tænk, hvor det ville være enkelt, hvis vi ikke var blevet spist af med et blåt sygesikringsbevis, men alle i stedet havde det gamle gule?! Og der er objektivt set ingen grund til, at de ikke skulle have det - som bekendt var det langt billigere, at vi hver finansierede ordningen med 14 kr. i skat end i omegnen af 500 kr. oveni familieforsikringen.

Tine Andersen, Ole Henriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Sjovt nok, Peter Knap, så tror jeg virkelig ikke, der er nogen sur smiley over det! Alene at overgå til ikke at parallelproducere til konkurrence og til kassation vil bringe os langt.
Det nye pengesystem, du efterspørger, er indlysende nok, det hedder 'ingen penge'.

Steffen Gliese. Nej. Ikke ingen penge. Men betalingsmidler, der ikke fremkommer ved et bogholderisystem.
Gældsøkonomien opstod i kolonitidens Europa, mens mønter med egenværdi som guld eller sølv stammer fra oldtiden.

Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
torben - nielsen

Troels Lund Poulsen ligger som han har redt, hvis ikke Anders Fogh Rasmussen og Venstre i 2006 tiltrådte Lissabon-traktatan, hvor efter at EU afgørelser afgøres ved flertal,, i modsætning til før, hvor der skulle være enstemmighed.

Nu kan Danmark blive stemt ned og være tvunget til at indføre lov, som vi er imod.

Lissabon-traktatan har vi aldrig stemt om, - man mente ikke, at vi dengang, afgav suverænitet i nærmere bestemt omfang.

Lissabon-traktatan udgør det største udsalg af dansk selvbestemmelse.

Flemming Berger, Torben K L Jensen, Jan August og Peder Bahne anbefalede denne kommentar

Kan det tænkes, at protektionisme og globalisering er yderpunkterne i den aktuelle politiske diskussion om kursen mod fremtiden ? Kunne den gunstigste vej ligge et sted mellem disse åbenlyse modsætninger ?

Vejen mod anarkistisk globalisering italesættes som værende uafvendelig og nødvendig, men når kapital, arbejdskraft, produktion og afkast garanteres fri bevægelighed, fremmer vi koncentrationen af velstand i færre enheder på bekostning af de fleste, og vores forbrug af ressourcer og energi går kun een vej.

Hvis vi valgte at fremme en lokal produktion lidt mere, kunne vi sprede velstanden lokalt og skabe et bedre miljø for iværksættelse og beskæftigelse med potentiale for fremtidig udadvendt engagement og således styrke begreber som kvalitet og bæredygtighed. Væksten ville nok ikke være helt så stor, men er det et handikap ? Jeg nægter at tro på, anarkistisk fri bevægelighed på alle planer er den eneste vej frem.

Bjørn Pedersen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Vi kan ikke udbrede vores velfærdssystem fra 1970erne til hele Europa gennem central lovgivning. Det kræver en bedre verden end virkelighedens med udbredt korruption og ringe tillid mellem borgere og system. Kun hvis vi tager ansvaret for regningen, kan eksperimentet sættes i værk, og vi er godt på vej i den retning, men det synes utopisk, hvilket de seneste års udvikling i dansk velfærd illustrerer krystalklart. Vi eksporterer en stadig stigende del af vores velfærd mod syd og øst, og den bagvedliggende tanke er ganske sympatisk, men eksperimentet har en udløbsdato, tror jeg.

Der er et flertal af ministre der kan give sin befolkning fordele ved disse vedtagelser. Længere er den ikke.
Og dog. Traktor Troels har en ussel udstråling formentlig lidt plaget af det stunt han lavede som skatteminister og som i sidste øjeblik før valget gjorde S noget mindre og R for stort. Den mand kan jo ikke forhandle sig til noget særligt. Lidt af samme udstråling har Lars Løkke også. En tabende duo.

Det er i øvrigt helt vildt at acceptere beregninger på hvad vedtagelsen vil koste DK. Hvordan kan nogen påstå de kan beregne, hvor mange EU-borgere der vil forsøge at få danske dag- og børnepenge f.eks.
Det kan sagtens blive langt, langt dyrere.

Steffen Gliese

Peter Knap - penge er jo først og fremmest et udtryk for KNAPhed :-) - noget, der ikke har kendetegnet verden i 3 årtier, hvis man anstrengte sig lidt for at bringe værdierne derhen, hvor de efterspørges.

Steffen Gliese

Jan August, status er jo nu, at der modtages børnepenge, det danske forsøg var at begrænse det nuværende niveau, der altså er langt fra skræmmende.
Der er bare ikke noget, der tyder på velfærdsturisme, så havde vi set den allerede, og det har vi jo ikke.

Torben K L Jensen

Steff - I det demokrati du vrøvler om - der bygger på mistillid må folkesygdom nr. 1 være mavesår og forhøjet blodtryk. I øvrigt forstår jeg godt at danske lønmodtagere er sure over at betale til løndumpning når der lokkes med danske velfærdsydelser. At betale for at få noget konkurrence på det danske arbejdsmarked er sgu da sindssygt

Steffen Gliese. Hvad mener du med, at penge, som du så morsomt udtrykker det, er et tegn på knaphed? Jeg formoder du har noget dukumentation til at underbygge dit udsagn, der på alle måder forekommer mig tåbeliget.
Du konkluderende, at jeg mente et samfund uden penge, og jeg mener, jeg gav dig et rimelig seriøst svar.
Begrebet penge er urgammel og opstå i flere kulturer. Det kendes også fra andre biologiske skabninger som byttemiddel.
Gældsøkonomien (slå det op på nettet), er helt uafhængigt af ideen om byttemidler. Det er imaginære formuer, der på et øjeblik kan opløses uden at efterlade det mindste spor.
Jeg svarer ikke på flere indlæg desangående, men gerne andre indlæg med mere tilknytning til den udmærkede artikel.

Kjeld Jensen

Ville det ikke være skønt, hvis de nye EU-regler ansporede danske virksomheder til at bruge danske arbejdere? Som det har været i mange år, har danske virksomheder eksporteret arbejdspladser, som nok aldrig kommer tilbage igen, samtidig med, at de henter arbejdskraft i Østeuropa - selv følgelig for at spare på løn og alt det andet. Det ville være gunstigt for Danmark og danskere, hvis den udvikling bliver vendt!

Steffen Gliese

Peter Knap, gældsøkonomi er et pant på fremtiden, et løfte om at skabe værdi over tid for at dække et behov nu. Der er intet fiktivt ved det, det handler om adgang til eksisterende værdi: arbejdskraft, materialer, varer. Tjente penge er derimod en illusion, når de ophobes som souvenirs fra forlængst overståede transaktioner. Penge var engang en nyttig måde at flytte værdier på i en verden, der var afhængig af det håndgribelige. Det er vi reelt ikke længere, og derfor er pengenes negative egenskab som undertrykkelsesmiddel og narkotikum stort set det eneste, der er tilbage af deres funktionalitet. Det er et blændværk, der skygger for det eneste, der betyder noget: fremstilling af varer og levering af tjenester, der i sig selv har en samfundsmæssig eller personlig værdi for den, der efterspørger. Når pengene til at begrænse adgangen til den enkeltes adgang til varer og tjenester, man måtte efterspørge, i dag er redundante, skyldes det såmænd, at fremstillingsmetoder og distribution i dag kræver så få ressourcer af arbejdsstyrken, at behovene længe har kunnet indfris uden kapitalismens rationering af værdier til fordel for de i forvejen besiddende.

Steffen Gliese

Det handler om at anbringe sin tillid forkert: til dem, der ikke fortjener den, men ofre dem, man bør have alverdens tillid til. Det er en gennemført og samfundsnedbrydende kampagne, der har kørt i årtier.