Læsetid: 5 min.

Babyboom kan sætte vuggestuer og børnehaver under pres

Voldsom stigning i antallet af førskolebørn vil de kommende år lægge et pres på vuggestuer og børnehaver, viser ny analyse. Det kan blive »katastrofalt« og føre til forringelser i servicen, siger professor i statskundskab
Der vil være behov for flere pædagoger i landets daginstitutioner, når børnetallet stiger, mener pædagogernes fagforbund, BUPL.

Der vil være behov for flere pædagoger i landets daginstitutioner, når børnetallet stiger, mener pædagogernes fagforbund, BUPL.

Thomas Lekfeldt

28. juli 2018

I 2025 vil der være behov for pasning af 52.900 flere børn i landets daginstitutioner. Det svarer til en stigning på 14 procent i forhold til 2018, viser en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet.

Ifølge analysen forventes børnetallet i 2026 at stige yderligere, så det bliver den største årgang af børn, Danmark har haft siden 1980.

Efter i flere år at have talt om en voksende ’ældrebyrde’ er det nu nødvendigt også at se på en voksende ’børnebyrde’, mener Thomas Wilken, der som analytiker i tænketanken har stået bag undersøgelsen.

»Børn er meget pasningskrævende. Hvis vi glemmer børnene, misser vi en gruppe af borgere, som trækker hårdt på de offentlige kasser, og da den offentlige sektor bliver presset i de kommende år, er det vigtigt også at fokusere på dem,« siger han.

Regeringen har en målsætning om at føre en lav realvækst i det offentlige forbrug på 0,3 procent. Finansministeriet forventer i øjeblikket, at væksten frem mod 2025 vil ligge på 0,4 procent i gennemsnit. Den lave vækst vil betyde, at der om syv år vil være 11.000 færre offentligt ansatte. De mange børn risikerer dermed at få en dårligere pasning.

Professor i statskundskab ved Aalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen, er bekymret over udviklingen:

»Det kan blive ret katastrofalt. Det stigende børnetal kommer i en situation, hvor det i forvejen ikke står godt til i daginstitutionerne. Hvis væksten i det offentlige forbrug holdes så lav, er der ikke bare risiko for, men en sikkerhed for, at der vil være serviceforringelser.«

Venstre vil ikke sætte præcist mål

Det kræver en vækst på mellem 0,6 og 0,7 procent, eller cirka 22,5 milliarder kroner, hvis det offentlige forbrug skal følge den demografiske udvikling. Da regeringen i øjeblikket kun budgetterer med en vækst på 0,4 procent – eller 12,5 milliarder i kroner og øre – betyder det, at der vil mangle 10 milliarder kroner, hvis det offentlige skal kunne følge med de mange flere ældre og børn.

Og det vækstniveau er tilmed lavt sat.

Hvis det offentlige samtidig skal følge med den ændring i velstandsniveau, der sker frem mod 2025, hvis sundhedsvæsenet skal levere den nyeste medicin, børnehaverne anvende tidens bedste pædagogiske redskaber, skolerne have funktionsdygtige whiteboards og så videre, skal væksten i forbruget helt op på 1,1 procent.

Venstre har formentlig set fremskrivningerne af demografien og  erkendt, at den store stigning i børn og ældre kræver flere ressourcer til det offentlige. I hvert fald sagde finansminister Kristian Jensen i søndagens udgave af Jyllands-Posten, at Venstre har droppet sin hidtidige ambition om nulvækst i det offentlige.

»De næste 10 år ud i fremtiden mener jeg, at den offentlige sektor skal have en gradvis vækst,« sagde Kristian Jensen til avisen og pegede på, at væksten skulle følge med befolkningsudviklingen. Han gav dog ikke noget præcist mål for væksten i det offentlige forbrug.

Fungerende politisk ordfører i Venstre, Louise Schack Elholm, siger:

»Der er ikke sat et officielt mål for, hvad væksten i det offentlige skal være på nuværende tidspunkt. Jeg tror, Kristian (Jensen, red.) ville sætte en retning på, hvilken vej han mente, det skulle bevæge sig.«

Samtidig maner hun til besindighed i forhold til udviklingen. Hun mener ikke, at vordende og nybagte forældre fremover skal være bange for at sende deres børn i daginstitution:

»Forældre behøver ikke at være bekymrede. Når vi laver kommuneaftalerne hvert år, kigger vi på behovet for at ændre økonomien i kommunerne, og ud fra det forhandler vi os frem til en aftale. Det vil vi selvfølgelig kigge på de næste år,« siger hun.

Bliver ren ’råpasning’

Knap så rolige er de hos pædagogernes fagforening, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL). Her holder de skarpt øje med udviklingen i børnetallet, og næstformand Birgitte Conradsen mener, at stigningen i antallet af børn hænger dårligt sammen med, at der bliver færre offentligt ansatte.

»Daginstitutionerne er ikke alle steder gearede til de mange børn. Vi ender med, at det bliver ren ’råpasning’, som vi kalder det. Der vil være børn, der vil tabe på det, hvis der ikke er nok pædagoger. Så er det ikke muligt at yde den indsats, der skal til. Hvis vi skal være sortseere, vil vi få flere børn, der senere i livet får brug for ekstra hjælp.« siger hun.

Hun råder forældre til at stille krav til deres politikere og dagtilbud. Og så håber hun, at politikere tager udviklingen seriøst:

»Vi skal ansætte flere pædagoger og sikre, at de fysiske rammer med for eksempel gode legepladser er der. Normeringerne er i forvejen skrabede. Hvis politikere vil have de kvalitetstilbud, de snakker om, bliver de også nødt til at investere i det.«

Især forældre i bykommuner rammes

Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser også, at det især er i de fire største danske byer samt i en række sjællandske kommuner, at børnetallet vil stige. I 24 kommuner vil børnetallet vokse med over 16,2 procent. Det er tilmed i kommuner, som ikke har set meget til det fald i børnetallet, der har været siden 2009, påpeger Birgitte Conradsen.

»Der har været områder i de mindre by- og landkommuner, hvor børnetallet især har været faldende de senere år, og der vil der formentligt være plads i institutionerne. Men i de store byer bliver det sværere at få nok fysisk plads til de mange flere børn, der kommer,« siger hun.

I blandt andet de sønderjyske kommuner og kommunerne omkring Thy vil stigningen være under 8,6 procent.

Vigtigt med flere børn

Birgitte Conradsen, Jørgen Goul Andersen og Thomas Wilken er alle enige om, at det umiddelbart er positivt, at der bliver født flere børn.

»Næsten alle rige lande har en fertilitetskrise. Hvis vi ikke får knap 2,1 børn i gennemsnit, får vi en stor ældrebyrde, og befolkningen går tilbage. Uden indvandring ville Europa hurtigt uddø. I Japan siger befolkningsprognosen, at to tredjedele af befolkningen og tre fjerdedele af arbejdsstyrken vil forsvinde over de næste 90 år. De nordiske lande ligger også for lavt, men de ligger i den modsatte ende, og der er enighed om, at det skyldes gode børnepasningsfaciliteter. Det skal vi ikke sætte over styr‚« siger han.

Samtidig bør børnene »for guds skyld« ses som en investering og ikke en byrde, påpeger Jørgen Goul Andersen.

»Jo tidligere, vi sætter ind, desto mere får vi ud af de penge, vi bruger på vores børn. Det er der generel enighed om blandt forskere,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Breuer
  • Jørn Andersen
David Breuer og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den klemte generation mellem et babyboom og et oldieboom.

Tager man højde for, at mange nye oldies er ret velbeslåede, sundere og i stand til at benytte sig af selvfinansieret arbejdskraft fra pensionsmidler ?

Omvendt kan man spørge, om de nye babyer er, som vi kender dem, eller om der er tale om flere ekstra udfordrede små størrelser.

Efter computerens overtagelse af spådomskunsten må vi ikke glemme at være kritiske i forhold til metode og resultat, men hvis jeg skulle satse på rød eller sort, ville jeg klart vælge fremtiden og dermed børnene alligevel.

Jørn Andersen, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Trond Meiring og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar

Uagtet alle de her fremførte faglige og forskningsmæssige synspunkter, så er vi alle åbenbart nu blevet en byrde. Kan vi mon overleve?

Vibeke Hansen, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Morten Wieth, Tue Romanow, Jørn Andersen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Bettina Jensen, Torben K L Jensen, jørgen djørup, Steffen Gliese, Henning Kjær, Henrik Peter Bentzen, Hans Larsen, Maiken Guttorm og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Stop så! Vi taler om børn, der måske bliver født om 4 år. MÅSKE!!!

Mogens Holm, Vibeke Hansen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Bettina Jensen, jørgen djørup, Trond Meiring, Hans Larsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Claus Kristoffersen

Mon ikke, der er mere end penge nok, men at politikerne i årevis har bildt os ind, at vi skulle spare - med det kendte resultat, at få er blevet umådeligt rige, mens de mange stadig sparer. Der er kun ringe grund til at spare, men megen grund til at fordele rigdommen bedre og sikre os alle en bedre fremtid. Vi må vælge nogle nye politikere med bedre ideer!

Henrik Leffers, David Breuer, Flemming Berger, Finn Egelund, Jørn Andersen, Hanne Ribens, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Helene Kristensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Mogens Dam og Caroline Lillelund anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der findes ikke et samfund i menneskehedens historie, hvis fremskridt ikke har hvilet solidt på en befolkningsforøgelse, Kina ikke undtaget.

Lars Bo Jensen

Man kan ikke bare ekstrapolere grafen som de har gjort i artiklen, havde man gjort det samme da antallet af fødsler faldt i en nogenlunde ret linje og ekstrapoleret grafen 20 år frem, ville vi have haft et negativt fødselstal i Danmark, hvilket selvfølgelig er umuligt.

Flemming Berger, Bettina Jensen, Steffen Gliese og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Er det et problem, fjern børnepengene fremadrettet. Sundt for denne overbefolkede verden, og godt for Danmark. "Fremadrettet" er sådan et rigtigt godt moderne ord beslutningstagerne elsker!

Kan man fjerne børnepengene? Det gik da fint med efterlønnen og nedskæringen på dagpengene. Så det kan man sagtens!

Lars Bo Jensen

Det største problem i den offentlige sektor er den stigende gennemsnitsalder, det bliver sværere og sværere at rekruttere unge til sektoren. Når de ældre medarbejdere går på pension, kan der ikke rekrutteres nye unge medarbejdere. Den lavere løn kompenseres man ikke længere for, med større sikkerhed i ansættelsen.
Når man så samtidig hver uge kan læse om, hvor dovne og overflødige de offentligt ansatte er, bliver det ikke det første karrierevalg for unge.

Christel Gruner-Olesen, Hanne Ribens, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Helene Kristensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

@Kim Houmøller.
Det er ikke så længe siden at Københavns kommune kørte en kampagne, for at folk burde få flere børn. Hvilket en del feminister hidsede sig voldsomt op over, det er jo kvindens egen sag, hvor mange børn de vil have.
Nu var der jo ikke tale om at tvangsinseminere nogen kvinder, det var bare en reklamekampange.

Lars Bo Jensen

@Kim Houmøller.
Jeg var på SU og min kone var på barselsløn, da vi fik vores børn. Vi brugte samtlige børnepenge på tøj m.m. til børnene og kunne absolut ikke undvære det tilskud til vores stramme budget.

David Breuer, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Vi er jo alle en byrde for politikerne. Når vi er børn, koster det at passe os, når vi er unge koster vores uddannelse, når vi er voksne koster vores forbrug af veje og andet infrastruktur, når vi bliver syge koster vi kassen, når vi bliver gamle bliver vi en ældrebyrde som kræver pasning igen. Det nemmeste ville for politikerne være, at have en seddelpresse til fri rådighed, så de kunne købe deres vælgere - og resten kunne blive ført ud bag Jem&Fix og få en kugle.

Hvis ikke politikerne havde brug for alle de penge skatteyderne kan levere - til at købe stemmer og et godt ben til pensionstiden, ville vi have penge nok til et fungerende samfund. Hvordan hulen får vi samfundet og politikerne ført tilbage til dengang, hvor det var borgerne, skatteydernes penge blev brugt på?

David Breuer, Claus Kristoffersen, Tue Romanow, Grethe Preisler, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Helene Kristensen, netop - det er bare et problem, at vi taler om 'skatteydernes penge', fordi det i højere grad legitimerer dette fornærede privatiseringsregime, vi har.
Vi må ændre vores syn på skatten, så det afspejler, hvad der virkelig foregår. Så kan vi igen begynde at spendere på fællesskabet, uden at den enkelte synes at bære hele verden på sine spinkle skuldre.

Torben Bruhn Andersen, David Breuer, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar

Komplet uinteressant artikel på basis af lærde folk, der skulle finde sig et andet arbejde - f.eks som private småbørnspassere.
Måske bliver det moderne at passe de små selv - hvis samfundet gav mulighed derfor.
Igen er Basisindkomst løsningen - for børn. Så er børnececken, som symbol på det misforståede lighedsprincip, borte sammen med alt det andet overflødige offentlige arbejde , hvor
sagsbehandlerne kan efteruddannes til forældre erstatninger eller andet nyttigt arbejde,

Og for de ældre, der nævnes i et par indlæg, gælder det samme.
Ganske spændende at konstatere den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder ift pensionsalderen, når vi selv bestemmer. Måske en mulighed for ældre børnepassere, der vil tjene nogle håndører ved siden af basisindkomsten :-)

Bettina Jensen

"Det største problem i den offentlige sektor er den stigende gennemsnitsalder, det bliver sværere og sværere at rekruttere unge til sektoren. Når de ældre medarbejdere går på pension, kan der ikke rekrutteres nye unge medarbejdere. Den lavere løn kompenseres man ikke længere for, med større sikkerhed i ansættelsen."

Problematisk er det ihvertfald at vores offentlige sektor bruger enorme summer og ressourcer på at skabe en offentlig sektor som drives og reguleres på markedsbetingelser. Denne neoliberale bestræbelse, som ikke blot indebærer benchmarking, benhård budgetstyring og et enormt administrativt kontrolapparat, men også tvinger alle offentlige til udlicitering, offentlige-private partnerskaber o.lign., hvilket i sig selv er ressourcekrævende men også kompleksitetsforøgende, har betydet at kvaliteten af det offentliges indsatser er under betydeligt pres - alene pga. dén måde som neoliberalt funderede kræfter (dvs. stort set hele Folketinget og EU) ønsker det offentlige Danmark drevet på. Nemlig som en virksomhed, ikke som en forvaltning (hvis du ikke kender forskellen, så undersøg den). Og dertil skal så lægges de konstante krav om økonomi- og kvalitetseffektivisering, som både virker stressende og udbrændende på ledelsen og fagprofessionalismen indenfor det offentlige ... hvilket samtidig skaber et opinionsmæssigt pres for at private 'leverandører' får yderligere adgang til at 'levere velfærd'. Alt i alt en voldsomt nedadgående skruetvinge, som kun kan få ekstra negativt pres af mainstreampressens suggestive nyhedsproduktion.

Herdis Weins, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Kristen Carsten Munk, Steffen Gliese, Anne Eriksen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Nu : Samfundopgaver defineres. Nogle udliciteres til private. Kontrolleres af det offentlige, herunder når nogle private går ned. Det kaldes neoliberalisme.

Efter : Samfundsopgaver reduceres. Private går ind direkte. Borgerne vælger selv løsningerne på deres behov. Det kunne kaldes gammelliberalisme.
Det frie marked forøges. Det offentlige reduceres. Skatten sænkes.

Torben K L Jensen

"Vi er jo alle en byrde for politikere" Hov,du - det er for fanden lige omvendt - politikerne er blevet en byrde for demokratiet dvs. os.

Henrik Leffers, Torben Bruhn Andersen, Flemming Berger, Helene Kristensen, Herdis Weins, Kim Houmøller, Hanne Ribens, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Kristen Carsten Munk, Torben Skov, Steffen Gliese, Anne Eriksen og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Connie brask

Det er meget nemt for kommunerne at planlægge antallet af medarbejdere i daginstitutionerne. Der er ca. 1 år fra fødsel til barnet starter sin gang i den offentlige vuggestue. . Normeringerne er allerede skåret ind til benet, hvilket har massive konsekvenser. For børnene i form af offentlig omsorgssvigt ift omsorg ,nærvær og udvikling. For de ansatte er arbejdet blevet instrumentaliseret i uhyggelig grad. Konsekvenser er større personaleudskiftning, længere sygeperioder, og meget mindre faglig stolthed. Alle dele elementer der kan tage pippet fra enhver. Forstil dig en stue med 20 børn under 2,5 år, 3 voksne i midtertimerne. 2 voksne i ydertimerne. Kun 40 % uddannede mange steder.
Vi er verdens 3 rigeste land og skal have resourser ind i daginstitutionerne. NU.
Dette område kan sagtens langtidsplanlægges.

Helene Kristensen, Herdis Weins, Jørn Andersen, Hanne Ribens, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Kristen Carsten Munk, Steffen Gliese, Anne Eriksen og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Man kan heller ikke komme uden om nedsat fertilitet som resultat af forurening, kost og medicin/ vaccinering eskaleret af virksomhedens potentiale for indtjening.

Lige nu melder forskere at fødselstallet stiger væsentligt de næste årtier.(se artiklen).

Den fantasifulde løsning : Nedlæg institutionerne, fødselstallet påvirkes, forældre passer deres børn selv. Skatten falder. Pædagogerne omskoles.
Bygningerne bruges af familierne, de private børnepassere, de gamle og alle i nærmiljøet.

Staten reduceres som et led i en større plan om mere magt til folket.

Eva Schwanenflügel

Hvordan kan man tillade sig at tale om "byrder" i befolkningen?
Det siger vidst mest om de partier, der gør sig vælgerlystne..

En byrde er fattigdommen, som selv Socialdemokratiet nu har fremelsket i mere end 20 år ved at sidestille borgerlig og venstreorienteret politik. Den tredie vej. "Nødvendighedens politik". Konkurrence-staten.

Det glouriøse Socialdemokrati har sat kursen : stik mod Dansk Folkeparti, der aldrig har evnet at regere, men alligevel bestemmer al politik i Dannevang.
At SF stolprer efter det bedste de har lært, kan ikke undre.
Sidst de sad i regering måtte de lægge mandtal til de mest upopulære reformer, samt salg af infrastrukturen DONG, uden at få så meget som en enkelt fingernegls indflydelse.
Alt kørte som på skinner med Helle Thorning, Bjarne Corydon og Margrethe Vestager i spidsen.

Ingen af dem forudså de stigende børnetal, og gav kommunerne penge til opnormering.
Med det resultat, at der nu er ualmindeligt få der ønsker at tage en pædagogisk uddannelse.

Regeringens såkaldte "ghetto-plan" afsætter ingen nye penge.
Kun tvang er på tapetet.
Og hvornår har tvang iøvrigt virket efter hensigten?

Vibeke Hansen, Torben K L Jensen, Torben Bruhn Andersen, Steffen Gliese, Helene Kristensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Det gælder iøvrigt også i ældreplejen, hvor alle har indset at det er et 'dead-end job' at uddanne sig som Social- og Sundhedsassistent.
Ikke mindst siden lærlingelønnen blev nedsat til SU-niveau.

Torben K L Jensen, Steffen Gliese og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Sosu uddannelsen tager 1,5 år og bruges sikkert som "sikkerhedsventil" til en "nem" tilgang til en uddannelse. Det er lidt ærgerligt, både for de uddannelsessøgende og deres arbejde i fremtiden. At arbejde med mennesker, det gælder både fra vuggestue til plejehjem, er en krævende opgave og fortjener opmærksomhed.
Det får den ikke fra politikerne, "det er jo bare kvindearbejde" og det varetages sikkert lige så godt af ledige, kunne man mistænke, var tanken.
Det eneste, der tæller (som dagens store nyhed) er de videregående uddannelser, med de rette karakterer. At det så fører til mennesker, der ikke har prøvet livet på arbejdsmarkedet, men kun teorier og flotte karakterer (måske endda Folketinget, har man fornemmelsen af) betyder ikke noget.
En god løn/ pension og magt over tingene er vigtigere - det er nemlig adgang til at styre befolkningen, som helst skal sørge for at skattekronerne flyder let og ubesværet ned i lommerne på de "udvalgte"!

Torben K L Jensen, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Anne Eriksen

Du tager nu fejl i at uddannelsen kun tager 1,5 år.

"Fra januar 2017 blev SOSU-uddannelsen ændret. Du skal nu fra starten vælge, om du vil være SOSU-hjælper eller SOSU-assistent.

Uddannelsen til SOSU-assistent tager 2 år, 9 måneder og 3 uger + grundforløb.

Du skal være med til at sikre et sammenhængende forløb for borgeren i mødet med sundhedssektoren.

Du arbejder med grundlæggende sygepleje og rehabilitering, og det er dig, som ser helheden i plejen og omsorgen af den enkelte borger.

Du kan også vælge at læse videre til foreksempel sygeplejerske, jordemoder, socialrådgiver eller ergo- og fysioterapeut."

Det er altså en ret bred uddannelse, og bestemt ikke kun 'a walk in the park' at gennemføre.
Bare som eksempel skal man kunne tale, forstå, skrive og analysere dansk på A-niveau. Det er der faktisk ret mange etniske danskere, der ikke formår.

Den alt, alt for lave løn, samt det at man nu kun får SU, hvor det før i tiden var lærlingeløn, den hårde nedslidning, det opskruede pres på minutter man har ved den enkelte borger, de mange ekstraopgaver man slet ikke får løn for, (fx møder mange ind en halv time før mødetid for at danne sig et overblik over dagen), den nedvurdering man som uddannet SOSU-assistent møder ved at folk mener, man er en slags 'tissekone' der lever af at 'tørre røv'..
Alt det er med til at gøre uddannelsen mere og mere uattraktiv.

Steffen Gliese, Vibeke Hansen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Og ja, du har fuldstændig ret når du skriver, det er fordi "kvindearbejde" bliver belønnet så ringe.
Uligelønnen har hængt ved i alle disse mange år, hvor især kvinder, men også mænd, har arbejdet i omsorgsfagene.

Steffen Gliese, Vibeke Hansen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Ups, Eva - der var jeg ikke opdateret. Jeg ved godt, at SOSU - assistent er blevet beskrevet på linje med sygeplejerske.
Men det er meget forståeligt, at det ikke er et trækplaster som uddannelse. At mange foretrækker at søge ind på universitetet i stedet. Danmark er et land med en uhyggelig rigid og reaktionær opfattelse af uddannelse. Dette gør, at man hænger fast i titlen, selvom sammenfaldet i indhold er meget ens.
Det giver også problemer i tværfagligt arbejde - oven i hvor dit tilhørsforhold er - region eller sygehus ect. - og landsdel. Der er faktisk større chancer for at blive minister for et område, du ikke kender til. Det siger lidt om emnet.

Eva Schwanenflügel

Fuldstændig enig med dig, Anne.

"Danmark er et land med en uhyggelig rigid og reaktionær opfattelse af uddannelse. Dette gør, at man hænger fast i titlen, selvom sammenfaldet i indhold er meget ens."

Derfor er fx pædagoger og lærere, eller SOSU-assistenter og sygeplejersker faktisk i konkurrence imod hinanden. Hver faggruppe søger størst mulig indflydelse på politikerne, og de taber guldet af syne, nemlig de uddannede fagpersoner der gør en essentiel forskel; ildsjælene og de mennesker der faktisk har én eller anden form for indsigt i samfundsudviklingen.

Eva Schwanenflügel

Jeg fatter ikke idéen om at konkurrenceudsætte det offentlige.
Det er dobbelt så dyrt - eller går helt i ged - som fx Postnord.

Anne Eriksen

Postnord overlever så lidt endnu, men de er nærmest stemplet hvilket ses tydeligt i form af klager.

Valg af uddannelse er blevet ret problematisk, vælger man det, man brænder for? Forhåbentlig - men effektiviseringen og kulturen af denne ødelægger langt mere end man har fantasi til at forudse lige nu. Fra et andet emne - hvis man vil have ødelagt resten af søndagen, så kik på forbryderalbum.dk

Kristian Rikard

Den samlede fertilitet lå i 2017 på 1.752, hvilket så nogenlunde svarer
til gennemsnittet for perioden 2000 - 2017 - så jeg har lidt svært ved
at se grunden til ramaskriget!

Michael Christiansen

Dejligt med nogle kloge hoveder, der kan fortælle os om fremtiden.
De ældre ved vi kommer og børnene måske, nu når vi åbenbart skal være glade for alle de mange gæster der er kommet til Danmark.
De ældre kan vi klare med en pille og børnene kan vi håndtere i store institutioner med tv overvågning, men hvad med integrationen, måske er det den største opgave og hvem skal integreres?
Ja, den har de vise mænd ikke løst endnu, måske det ikke er Deres bord eller måske er det forsent.

Steffen Gliese

Michael Christiansen, 1) der er er aldrig noget, der er for sent, ting udvikler sig konstant, både i hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige retninger, men over tid lader det til, at tingene som hovedregel ender med at blive bedre, i det mindste socialt og kulturelt.
Integrationen i Danmark er en solstrålehistorie, og det ville fremgå tydeligt, hvis ikke alting gik ud på at tjene stadigt flere penge til de alt for velhavende, og at alt hellere skulle have været løst på forhånd.
Samfundet er en proces og en maskine til løsning af problemer, det er ikke en tilstand.