Læsetid: 4 min.

’Ballerup er et godt eksempel på, at man burde droppe ghettoplanen’

I Information torsdag forsvarede socialdemokraterne Mattias Tesfaye og Kaare Dybvad ghettoplanen og kritiserede dele af venstrefløjen for at gå for meget op i identitetspolitik, når de er imod de omstridte tiltag, der skal komme parallelsamfund til livs. Men ifølge R og EL er det netop S, der fører identitetspolitik, når de stemmer for tiltagene i ghettoplanen
I en kronik fremhævede socialdemokraterne Mattias Tesfaye og Kaare Dybvad Ballerup som mønstereksempel på, at partiets integrationspolitik bærer frugt. Her er partiformand Mette Frederiksen på besøg hos Socialdemokraterne i netop Ballerup den 1. maj. 

I en kronik fremhævede socialdemokraterne Mattias Tesfaye og Kaare Dybvad Ballerup som mønstereksempel på, at partiets integrationspolitik bærer frugt. Her er partiformand Mette Frederiksen på besøg hos Socialdemokraterne i netop Ballerup den 1. maj. 

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

28. juli 2018

To fremtrædende socialdemokrater gik i en kronik i torsdagens Information i rette med dele af venstrefløjen, som de mener er for optaget af »identitetspolitik« og »borgerlige frihedsbegreber«, når de kritiserer ghettoplanen, som for nyligt blev vedtaget af regeringen, DF, Socialdemokratiet og SF.

Kaare Dybvad og Mattias Tesfaye mener, at stadig flere på venstrefløjen abonnerer på en borgerlig og amerikansk inspireret opfattelse af, at frihed alene er et spørgsmål om formelle rettigheder. Dybvad og Tesfaye frygter, at det vil føre Danmark i retning af et samfund som det amerikanske med større parallelsamfund og mere ulighed til følge.

»Det er et stigende problem for Socialdemokratiet, at de borgerlige frihedsbegreber vinder indpas på den europæiske venstrefløj. Mens tal fra Danmarks Statistik viser, at børn i tredje generation af gæstearbejdere ikke klarer sig bedre i skolen end anden generation, læner dele af venstrefløjen sig op ad en amerikansk forargelse over, at forældre skal sende deres børn i vuggestue og modtage særlig danskundervisning i 0. klasse,« skriver de blandt andet.

Men kronikken er både manipulerende og misvisende, mener Per Clausen, der er medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse, og folketingsmedlem for De Radikale, Zenia Stampe.

De to socialdemokrater rejser en pseudodiskussion, når de for eksempel skriver, at nogle på venstrefløjen skulle være modstandere af, at børn i socialt udsatte familier kommer i vuggestue, lyder det fra Per Clausen. Det er ifølge ham misvisende, at de to socialdemokrater slet ikke nævner, at tiltaget i ghettoplanen indebærer tvang.

»Det, vi har kritiseret i ghettoplanen, er, at vi ikke synes, der skal oprettes et særligt tilbud til en særlig befolkningsgruppe med et særligt indhold, som er væsentligt dårligere end vuggestuerne, som de er tvunget til at tage imod. Der er forskel på tvang og tilbud, som de i kronikken overhovedet ikke kommer ind på,« siger Per Clausen.

Zenia Stampe påpeger, at ingen på venstrefløjen er imod en høj grad af økonomisk lighed og stærke velfærdsinstitutioner.

»Der hvor vandene skilles, er, om man skal bruge tvang, og om man skal bruge tvang diskriminerende,« siger hun.

S fører selv identitetspolitik

I kronikken skriver Kaare Dybvad og Mattias Tesfaye, at forargelsen over ghettoplanen afslører, at »den borgerlige forståelse af frihed er ved at slå rødder blandt folk, der kalder sig venstreorienterede«.

Samtidig stiller forfatterene det danske velfærdssamfund op som modstykke til identitetspolitikken, som ifølge dem ikke har »det folkelige fællesskab som målsætning. I stedet appellerer den til alt det, som adskiller os. Den opfordrer os til, at vi hver især skaber vores egne regler og fællesskaber med afsæt i vores baggrund eller identitet«.

Zenia Stampe undrer sig over, at de to socialdemokrater drager paralleller til identitetspolitik, da identitetspolitik ifølge hende netop er, at man indretter lovgivningen efter bestemte grupper, som man gør i ghettoplanen.

»Ghettoplanen gør det så ikke som positiv særbehandling, den gør det som negativ målretning. At man definerer boligområder som ghettoer ud fra beboernes etniske ophav. At man kan få dobbeltstraf, hvis man begår kriminalitet i bestemte områder, og at der er institutionstvang i bestemte områder for mennesker, der tilhører en bestemt gruppe. Det, synes jeg, er mere identitetspolitisk end det, vi andre taler for, som jo handler om lige rettigheder og lige muligheder, men hvor vi opnår de lige muligheder gennem dialog, og hvor vi ikke diskriminerer,« siger hun.

Per Clausen mener ligeledes, at det er »bemærkelsesværdigt«, at Mattias Tesfaye og Kaare Dybvad helt åbenlyst undsiger de såkaldte »borgerlige« frihedsbegreber.

»De formelle frihedsrettigheder er ikke noget, der er ved at slå rod blandt venstreorienterede i Danmark. Det er et grundsynspunkt, som vi har haft altid. Det, som er mere overraskende, er, at nogle socialdemokrater offensivt siger, at de faktisk ikke støtter borgerlige frihedsrettigheder og tager afstand fra dem. Og i stedet for at give mennesker rettigheder vil de indføre et system, hvor den socialdemokratiske stat definerer, hvad mennesker har brug for, og hvad de tror, der er menneskers interesser. Det er et ekstremt formynderisk synspunkt,« siger han.

I Ballerup bruges ikke tvang

Ifølge Mattias Tesfaye og Kaare Dybvad findes »løsningen på venstrefløjens identitetskrise i Ballerup«. For her har man ifølge kronikørerne længe ført politik i samme boldgade, »som den vi netop har aftalt på Christiansborg« jf. ghettoplanen.

»De almene boliger anvises, så man sikrer en blandet beboersammensætning. Børnene kommer i vuggestue. Skolelærerne har fokus på sproglig udvikling i de små klasser,« skriver de.

Zenia Stampe finder det besynderligt, at de bruger Ballerup som forsvar for ghettoplanen, fordi det netop er et eksempel på, at man har ført klassisk, dansk velfærdspolitik og har opnået et mål, uden at bruge tvang. Hun understreger, at hun er helt enig med Socialdemokratiet i, at et mål må være at få så mange tosprogede børn i vuggestue som muligt.

»På den måde er Ballerup det eksempel, som vi kritikere af ghettoplanen kunne have brugt som argument for ikke at gennemføre den. Vi kunne sige, at man jo kan gøre det i Ballerup. Man behøver ikke at bruge tvang, man kan gøre det igennem opsøgende dialog og socialt arbejde.«

Serie

Venstrefløjen: Kollaps eller genfødsel?

Den gamle venstrefløj er under nedsmeltning i Europa. Står den til at redde? Skal den reddes? Hvad er dens vigtigste opgave? Det undersøger Information i denne kronikserie.

Seneste artikler

  • Venstrefløjen genoplives nedefra

    7. august 2018
    Venstrefløjen blomstrer i flere europæiske lande. De sociale bevægelser, der opstod som en reaktion på finanskrisen og nedskæringspolitikken, har skabt ny tro på et andet og mere solidarisk samfund
  • Pernille Skipper: Den europæiske venstrefløj er på vej ind i en ny storhedstid

    4. august 2018
    Over hele Europa formår venstrefløjen at samle store dele af befolkningerne bag krav om forandring, lighed og opgør med eliten. Man vil se tilbage på vores generation som den, der lagde stenene til radikal, progressiv og solidarisk forandring af Danmark og Europa
  • Venstrefløjen skal tilbage til sin revolutionære kerne

    31. juli 2018
    Det er ikke så mærkeligt, at socialdemokratiske og venstreorienterede partier er i krise overalt i Europa. Alt for længe har venstrefløjen nemlig ikke gjort andet end at forsøge at redde stumperne af en romantiseret og renskuret idé om 1960’ernes socialdemokratiske velfærdsstat
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Bjarne Andersen
  • David Breuer
  • Eva Schwanenflügel
  • Viggo Okholm
  • Dorte Sørensen
  • Thomas Tanghus
  • Steffen Gliese
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Troels Ken Pedersen
  • Lise Lotte Rahbek
Kurt Nielsen, Bjarne Andersen, David Breuer, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Dorte Sørensen, Thomas Tanghus, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Troels Ken Pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Socialdemokrater må lære, at lighed er det modsatte af enshed. Lighed er, at man har ret til at leve på den måde, som ens kultur foreskriver, sålænge det ikke karambolerer med de meget vide rammer i det demokratiske samfund. Lighed bygger på parallelsamfund, hvor folks vidt forskellige vaner og værdier privat udspilles under den paraply, det store samfund med sine politiske og samfundsbærende institutioner udgør.

Kurt Nielsen, Per Klüver, Arne Albatros Olsen, Bjarne Andersen, David Breuer, Tino Rozzo, Hans Houmøller, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Karsten Aaen, Dorte Sørensen, Anne Mette Jørgensen, Thomas Tanghus, Per Langholz, Bettina Jensen og Jens J. Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Hvis vi vil sikre os parallelsamfund, så skal vi blot gøre forskel på mennesker. Det er endnu bedre at stigmatisere og undlade anerkendelse af store grupper.
Hvis man vil demokratiet til livs, så det et udmærket sted at starte:
1) Skab parallelsamfund
2) Skab økonomiske forskelle
3) Skab hindring for nogle mennesker at tjene egne penge
4) Skab hindring for, at nogle bestemte grupper kan deltage i samfundslivet
5) Gør som DF hold nogen ude og derefter konstatere, at de ikke vil ind
Der er mange flere forslag.
Hvis man vil undgå subsamfund, så:
a) Respekter andre mennesker uanset religion og/eller etnicitet
b) Anerkend andre mennesker
c) Lad alle mennesker have en betydning for samfundet
d) Lad alle mennesker forstå, at der er vigtige for samfundet
e) Giv alle mennesker frihed og ansvar
God week end!

Kurt Nielsen, Bjarne Andersen, David Breuer, Flemming Berger, Hans Houmøller, lone hansen, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Karsten Aaen, Dorte Sørensen, Anne Mette Jørgensen, Thomas Tanghus og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvornår skal der i rigmandsghettoerne foregå en lignende tilretning og tilpasning??? Det er da lige så tiltrængt.

Kurt Nielsen, Per Klüver, Bjarne Andersen, Steffen Gliese, David Breuer, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Socialdemokraterne er tydeligvis optaget af at hente vælgere fra Dansk Folkeparti.
De burde istedet være optaget af at afskaffe fattigdom og social marginalisering.

Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Per Klüver, Marie E. Rasmussen, Herdis Weins, Rolf Andersen, Lise Lotte Rahbek, Arne Albatros Olsen, Dorte Sørensen, Bjarne Andersen, Steffen Gliese, David Breuer, Ebbe Overbye og lone hansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Velfærdsstaten overførte penge uden krav imellem grupperne - og det er det, der giver friheden i velfærdssamfundet. Skridtet væk fra Steincke på mange måder reelt infame sociallove var netop den understøttende stat, som overlod til folk at leve deres liv på et økonomisk anstændigt niveau og den udvikling, der ligger i at have de økonomiske muligheder til at gøre brug af de evner til at realisere sig i samfundet på et givet tidspunkt. På den måde var midten af 70erne til slutningen af 80erne den sidste periode med et velfungerende velfærdssamfund.

Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Arne Albatros Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Velfærdssamfundet går i det hele taget ud på at fjerne fordele ved at eje ved i stedet at tilbyde muligheden for, at alle kan gøre brug af det, de måtte behøve. Og det er jo den vej, det går - i form af delt ejerskab til alt fra huse og biler til elektronik og husgeråd.

Arne Albatros Olsen

Velfærdsamfundet er i dag en ussel discountudgave af havde det var for år tilbage.

Goddag til Farvelfærdssamfundet !

Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Arne, det er derfor politikerne har opfundet begrebet "kernevelfærd".
Man skal endelig ikke tage fejl, der må være grænser for vigtigheden af velfærden, når det gælder de udsatte, dovne nasserøve, der selv er ude om deres degenererede livsstil.
ORDNUNG MUß SEIN - und arbeit macht frei..

Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Et velbalanceret samfund - liberal frihed kontra social selvbestemmelse.

Det diverse skribenter kalder venstrefløjens identitetskrise er i virkeligheden samfundets demokratikrise. Frihed eksisterer kun hvis den gælder for alle. Et liberalt samfund undertrykker ikke individet, ej hellere minoriteter. Hverken demokrati eller frihed kan gradbøjes.

Demokrati forudsætter en rimelig fordeling af magten mellem de forskellige samfundsgrupper. Fjerner man en gruppes mulighed for indflydelse på egne forhold, indskrænkes landets demokrati formelt set.

En omfordeling af magten kan ske hver gang der er folketingsvalg. Det er afgørende for demokratiet at alle grupper får mulighed for at komme til - på forskellige tidspunkter - det er sådan det repræsentative demokrati virker.

Højrefløjen har de sidste 20 år fået alt hvad de peger på, fordi de er parlamentarisk grundlag for erhvervslivets politiske blok. Virksomhederne har akkumuleret ufattelige rigdomme, men klimaet har tydeligt ikke klare mere vækst.

Det er tid til at regeringsmagten svinge over på den modsatte fløj, opgaven bliver at fjerne børnefattigdommen og at sikre at børnebørnene får en fremtid.

I de næste år bør en omfordeling af magten afspejle hele befolkningen, i modsætning til nu hvor erhvervslivets magt har taget overhånd. Opgaven med at demokratisere hele samfundet er et ansvar for både en ny regering, de sociale institutioner og virksomhederne, det er alles ansvar. Både medierne, borgerforeninger og borgerne skal holde folketinget ansvarlige for en ny retning, kun sådan får vi et ægte demokrati. Eller rettere:

Gennem den daglige kamp for at indføre demokratiet i alle institutioner, medier og virksomheder, opretter vi håbet om et velbalanceret samfund; 20 års koncentration og centralisering af magten kan brydes, hvis vi har modet til at gentænke liberal frihed kontra social selvbestemmelse.

Lad os give alverdens aviser en ny overskrift: Fattigdom - ikke i vores samfund, ikke i Danmark.

Kurt Nielsen, Dorte Sørensen, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar