’Ballerup er et godt eksempel på, at man burde droppe ghettoplanen’

To fremtrædende socialdemokrater gik i en kronik i torsdagens Information i rette med dele af venstrefløjen, som de mener er for optaget af »identitetspolitik« og »borgerlige frihedsbegreber«, når de kritiserer ghettoplanen, som for nyligt blev vedtaget af regeringen, DF, Socialdemokratiet og SF.

Kaare Dybvad og Mattias Tesfaye mener, at stadig flere på venstrefløjen abonnerer på en borgerlig og amerikansk inspireret opfattelse af, at frihed alene er et spørgsmål om formelle rettigheder. Dybvad og Tesfaye frygter, at det vil føre Danmark i retning af et samfund som det amerikanske med større parallelsamfund og mere ulighed til følge.

»Det er et stigende problem for Socialdemokratiet, at de borgerlige frihedsbegreber vinder indpas på den europæiske venstrefløj. Mens tal fra Danmarks Statistik viser, at børn i tredje generation af gæstearbejdere ikke klarer sig bedre i skolen end anden generation, læner dele af venstrefløjen sig op ad en amerikansk forargelse over, at forældre skal sende deres børn i vuggestue og modtage særlig danskundervisning i 0. klasse,« skriver de blandt andet.

Men kronikken er både manipulerende og misvisende, mener Per Clausen, der er medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse, og folketingsmedlem for De Radikale, Zenia Stampe.

De to socialdemokrater rejser en pseudodiskussion, når de for eksempel skriver, at nogle på venstrefløjen skulle være modstandere af, at børn i socialt udsatte familier kommer i vuggestue, lyder det fra Per Clausen. Det er ifølge ham misvisende, at de to socialdemokrater slet ikke nævner, at tiltaget i ghettoplanen indebærer tvang.

»Det, vi har kritiseret i ghettoplanen, er, at vi ikke synes, der skal oprettes et særligt tilbud til en særlig befolkningsgruppe med et særligt indhold, som er væsentligt dårligere end vuggestuerne, som de er tvunget til at tage imod. Der er forskel på tvang og tilbud, som de i kronikken overhovedet ikke kommer ind på,« siger Per Clausen.

Zenia Stampe påpeger, at ingen på venstrefløjen er imod en høj grad af økonomisk lighed og stærke velfærdsinstitutioner.

»Der hvor vandene skilles, er, om man skal bruge tvang, og om man skal bruge tvang diskriminerende,« siger hun.

S fører selv identitetspolitik

I kronikken skriver Kaare Dybvad og Mattias Tesfaye, at forargelsen over ghettoplanen afslører, at »den borgerlige forståelse af frihed er ved at slå rødder blandt folk, der kalder sig venstreorienterede«.

Samtidig stiller forfatterene det danske velfærdssamfund op som modstykke til identitetspolitikken, som ifølge dem ikke har »det folkelige fællesskab som målsætning. I stedet appellerer den til alt det, som adskiller os. Den opfordrer os til, at vi hver især skaber vores egne regler og fællesskaber med afsæt i vores baggrund eller identitet«.

Zenia Stampe undrer sig over, at de to socialdemokrater drager paralleller til identitetspolitik, da identitetspolitik ifølge hende netop er, at man indretter lovgivningen efter bestemte grupper, som man gør i ghettoplanen.

»Ghettoplanen gør det så ikke som positiv særbehandling, den gør det som negativ målretning. At man definerer boligområder som ghettoer ud fra beboernes etniske ophav. At man kan få dobbeltstraf, hvis man begår kriminalitet i bestemte områder, og at der er institutionstvang i bestemte områder for mennesker, der tilhører en bestemt gruppe. Det, synes jeg, er mere identitetspolitisk end det, vi andre taler for, som jo handler om lige rettigheder og lige muligheder, men hvor vi opnår de lige muligheder gennem dialog, og hvor vi ikke diskriminerer,« siger hun.

Per Clausen mener ligeledes, at det er »bemærkelsesværdigt«, at Mattias Tesfaye og Kaare Dybvad helt åbenlyst undsiger de såkaldte »borgerlige« frihedsbegreber.

»De formelle frihedsrettigheder er ikke noget, der er ved at slå rod blandt venstreorienterede i Danmark. Det er et grundsynspunkt, som vi har haft altid. Det, som er mere overraskende, er, at nogle socialdemokrater offensivt siger, at de faktisk ikke støtter borgerlige frihedsrettigheder og tager afstand fra dem. Og i stedet for at give mennesker rettigheder vil de indføre et system, hvor den socialdemokratiske stat definerer, hvad mennesker har brug for, og hvad de tror, der er menneskers interesser. Det er et ekstremt formynderisk synspunkt,« siger han.

I Ballerup bruges ikke tvang

Ifølge Mattias Tesfaye og Kaare Dybvad findes »løsningen på venstrefløjens identitetskrise i Ballerup«. For her har man ifølge kronikørerne længe ført politik i samme boldgade, »som den vi netop har aftalt på Christiansborg« jf. ghettoplanen.

»De almene boliger anvises, så man sikrer en blandet beboersammensætning. Børnene kommer i vuggestue. Skolelærerne har fokus på sproglig udvikling i de små klasser,« skriver de.

Zenia Stampe finder det besynderligt, at de bruger Ballerup som forsvar for ghettoplanen, fordi det netop er et eksempel på, at man har ført klassisk, dansk velfærdspolitik og har opnået et mål, uden at bruge tvang. Hun understreger, at hun er helt enig med Socialdemokratiet i, at et mål må være at få så mange tosprogede børn i vuggestue som muligt.

»På den måde er Ballerup det eksempel, som vi kritikere af ghettoplanen kunne have brugt som argument for ikke at gennemføre den. Vi kunne sige, at man jo kan gøre det i Ballerup. Man behøver ikke at bruge tvang, man kan gøre det igennem opsøgende dialog og socialt arbejde.«