Læsetid: 7 min.

Beskæftigelsespolitikken ligner en klassisk højre-venstre-akse. Med Alternativet som den nye, frække dreng

Information har bedt tre dommere om at placere partierne på en skala fra 1-10, alt efter om de går ind for et reguleret eller ureguleret arbejdsmarked. Her ligger partierne på en traditionel højre-venstreakse. I den ene ende af skalaen mod et helt frit og ureguleret arbejdsmarked ligger de borgerlige partier med Liberal Alliance som vinder, mens Enhedslisten og Alternativet ifølge dommerpanelet går til den modsatte ekstrem
Hvordan er partiernes beskæftigelsespolitik? Information har placeret partierne på en skala, der næsten ligner den klassiske højre-venstre skala. Og Alternativet skiller sig markant ud.

Alternativets beskæftigelsesordfører Torsten Gejl vil have et opgør med den omfattende kontrol med ledige. Ifølge Informations dommere placerer partiet sig på den del af aksen, hvor man ønsker en høj grad af regulering af arbejdsmarkedet.

Thomas Lekfeldt

17. juli 2018

Hvordan adskiller folketingspartierne sig fra hinanden på beskæftigelsesområdet? Information har nedsat et dommerpanel, der har vurderet partiernes placering på det beskæftigelsespolitiske område på en skala fra 1-10.

For at afgrænse området er dommerne blevet bedt om at vurdere partierne ud fra, om de går ind for en høj eller lav grad af regulering på arbejdsmarkedet.

Et 1-tal indikerer, at partiet går ind for et meget reguleret arbejdsmarked, mens et 10-tal omvendt indikerer, at partierne går ind for et helt ureguleret arbejdsmarked.

Partierne er placeret ud fra et gennemsnit af de tre dommeres vurdering.

Hvordan er partiernes beskæftigelsespolitik? Information har placeret partierne på en skala, der næsten ligner den klassiske højre-venstre skala. Og Alternativet skiller sig markant ud.

Men hvad begrunder dommerne deres vurderinger med? Vi begynder med panelets fagdommer, Henning Jørgensen, der er arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet.

Dommer: Det neoliberale har domineret siden 2001

I 2001 kom der et paradigmeskifte i beskæftigelsespolitikken, lyder det fra Henning Jørgensen.

Fra i 1990’erne at være domineret af Socialdemokratiets aktive arbejdsmarkedspolitik, fik beskæftigelsespolitikken med Anders Fogh Rasmussen som statsminister ét omdrejningspunkt og formål: at øge arbejdsudbuddet.

»Vi fik et skifte fra, at arbejdsmarkedspolitik både var at få arbejdsmarkedsprocesserne til at sikre fuld beskæftigelse og retfærdige fordelinger, samt at udvikle både produktivitet og potentiale, til at det kom til at handle om at øge arbejdsudbuddet og sænke mindstelønnen. Og så bruge negative incitamenter til at få flere folk i arbejde,« siger Henning Jørgensen.

Den ene ende af den beskæftigelsespolitiske skala kunne man ifølge fagdommeren også kalde for neoliberal. En position, hvor man tror på, at markedskræfterne bedst selv regulerer arbejdsmarkedet. Ikke overraskende samler de borgerlige partier sig her – med Liberal Alliance som den mest markante.

»Joachim B. Olsen, som udtaler sig mest på området, er jo markedsfundamentalist. Han har ingen social forståelse og går ind for rendyrkede markedsløsninger, hvorfor der ikke er brug for regulering,« siger Henning Jørgensen.

Imens er Venstre og De Konservative knap så »fundamentalistiske«, vurderer han.

»De vil have, at der skal være en beskæftigelsesindsats og mener, at det offentlige skal hjælpe processerne på vej. Men omdrejningspunktet er stadig, at flere skal udbyde arbejdskraft for at gøre det sværere for fagforeningerne at presse lønnen op. De stiller heller ikke arbejdsmiljøkrav, de afviser kvoteordninger, og praktikpladser må man selv finde ud af. Det hele skal være baseret på arbejdsgivernes frie valg.«

Denne vurdering deler LO’s næstformand, Ejner K. Holst, der er dagens gæstedommer.

»Frihed under ansvar virker til at være et pejlemærke i det nuværende arbejdsmarkedspolitiske arbejde, hvor lovreglerne skal gøres enklere, men der også stilles øgede krav til, at der så også leves op til reglerne,« siger han.

Regulering af kapitalismen

I den modsatte ende af skalaen har vi de røde partier med Socialdemokratiet længst inde mod midten.

Dommerne er enige om, at Socialdemokratiet har stor respekt for den danske model og arbejdsmarkedets parters historiske indflydelse på regulering af arbejdsmarkedet.

Socialdemokratiet har også vist interesse for yderligere regulering fra Christiansborg af arbejdsmiljø, social dumping og vilkårene for løst ansatte. Men når de alligevel får en højere karakter, er det, fordi de også har fokus på vækstvilkår for erhvervslivet.

»Det kan trække i retning af lidt løsere regulering,« siger Ejner K. Holst. I modsætning til partierne længere nede ad skalaen, vil Socialdemokratiet ikke ændre på det nuværende markedssystem, supplerer Henning Jørgensen.

»Det handler stadigvæk for dem om at få markedsprocesserne til at køre og øge udbuddet. S vil gerne lave politik for både de ledige og de beskæftigede.«

Midterpartierne

Indtil videre ligner beskæftigelsesaksen den traditionelle venstre-højreakse, og her hælder De Radikale i retning af en mere neoliberal beskæftigelsespolitik, konkluderer dommerne.

»De Radikale har bevæget sig væk fra deres oprindelige indignation over de kår, som samfundet tilbyder sine dårligst stillede,« lyder afgørelsen fra Informations egen dommer, David Rehling.

Henning Jørgensen er enig og mener, at partiet forstår beskæftigelsespolitik som økonomisk politik, der handler om at øge væksten.

»De er for markedslignende løsninger og ligner K og V. Det er også den linje, Mette Frederiksen nu vil distancere sig fra, når hun lægger afstand til De Radikale.«

Blandt panelets dommere er der uenigheder, når det kommer til Dansk Folkeparti. Informations David Rehling hæfter sig ved, at DF har ført beskæftigelsespolitik med de borgerlige partier.

»DF er gået langt med Venstre i beskæringen af trygheden på arbejdsmarkedet. Partiet synes ikke at have hjertet med i en aktiv beskæftigelsespolitik,« siger han. Omvendt påpeger LO, at de er gået med til at regulere tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft og social dumping.

Et andet system

Alle dommere er enige om, at Alternativet er det sværeste parti at placere på skalaen. Henning Jørgensen har på grund af deres forslag om borgerløn valgt at give dem et 1-tal på skalaen.

»De griber ind over for markedsøkonomien, når de vil have borgerløn, hvor der sker en høj grad af intervention,« siger han.

Men det er bygget på nogle andre tanker end Enhedslisten, som har scoret et 1-tal af alle tre dommere i panelet. Alternativet griber ind ved at skære forholdet mellem arbejde og lønindkomst af, mens Enhedslisten ifølge fagdommeren har nogle helt andre profilerede idéer om, hvordan man kan få markedet til at fungere anderledes.

»Enhedslisten er modstandere af kapitalismen og har den socialistiske grundholdning, at der bør være fælles finansiering og løsninger af alt.«

Tilbage til Alternativet er LO gået så vidt som at skrive et spørgsmålstegn ud for liste Å. Ifølge Ejner K. Holst er det nemlig svært at sige, hvor partiet befinder sig på denne skala, fordi det kan virke som om, at kulturen på arbejdsmarkedet trumfer strategi og regler. På den anden side taler partiets forslag om arbejdstid og borgerløn den anden vej.

Så hvad siger Alternativet egentlig selv om deres beskæftigelsespolitik?

Alternativet: »Vi vil gøre alt for at inspirere til at nedsætte arbejdstiden«

– Torsten Gejl, beskæftigelsesordfører for Alternativet, hvordan adskiller Alternativets beskæftigelsespolitik fra venstrefløjens?

»Vi har introduceret kontanthjælp uden modkrav og dagpenge uden modkrav, og så kigger vi frem mod borgerløn.«

– Det er en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på, hvor man ikke tænker i pligter og rettigheder. Hvor realistisk tror I, det er, at det kan komme igennem i Danmark?

»Vi har lige sammen med to A-kasser haft en fælles kronik i Politiken om, at de gerne vil prøve dagpenge uden modkrav af. Det er en ordning, hvor man stopper med at tvinge dagpengemodtagerne til bestemte antal ansøgninger, møder og aktivering. Man bruger alle pengene på service i stedet for kontrol og tvang. Så nogle af de store spillere kan sagtens se det for sig. Og de tror også på, ligesom vi gør, at folk gerne vil arbejde. Og det kan godt være, at der er én ud af 500, der snyder, men hvis du lovgiver efter den nummer 500, der snyder, så gør du det til et mareridt for alle de andre, som gerne vil – men skal trækkes med en hel masse kontrolforanstaltninger.«

– I er ikke bange for, at der er flere, der kommer til at udnytte systemet, fordi der ikke bliver stillet modkrav?

»Nej, ikke et sekund. Det her gør vi for de lediges skyld, for at folk kan komme videre. Vi tror, det vil gå modsat, og at flere vil komme i arbejde.«

– Når det kommer til borgerløn og en 30 timers arbejdsuge, som I også foreslår, forestiller I jer så, at det er noget, arbejdsmarkedets parter skal forhandle sig frem til selv – eller skal det ske via lovgivning?

»Vi vil respektere den danske model, og den har jo før fungeret i forhold til at få nedsat arbejdstiden til 37 timer. Så i mange år har arbejdsmarkedets parter sat sig sammen og blevet enige om, at vi ikke skal arbejde så meget. Den rejse er vi nødt til at fortsætte, for dels stresser folk så meget, og så er vi nødt til at deles om arbejdet.«

– Hvordan vil I arbejde for en lavere arbejdstid, hvis ikke I vil forsøge at få det igennem politisk?

»Det er ved at forsøge at påvirke arbejdsmarkedets parter. Vi vil gå i dialog med dem og snakke om, hvordan arbejdsmarkedet skal indrettes i fremtiden. Og der vil vi gøre alt for at inspirere til at nedsætte arbejdstiden. Men vi vil ikke gå ud og overvåge dem.«

Ni politiske akser

De politiske blokke er i opløsning. Derfor har Information sat sig for at kortlægge det politiske landskab og se, hvor partierne står på de vigtigste stofområder. Det vurderes hver gang af et panel af dommere.

Dagens område er beskæftigelsespolitik, og panelet er:

  • Fagdommer, Henning Jørgensen, professor ved CARMA, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet.
  • Ejner K. Holst, næstformand i LO.
  • David Rehling, journalist på Dagbladet Information, uddannet jurist og tidligere direktør for Danmarks Naturfredningsforening.

Sådan fordelte stemmerne sig

Dommerne har som bekendt vurderet de ni partiers beskæftigelsespolitik. Et 10-tal er et stort ønske om regulering af arbejdsmarkedet, mens et 1-tal er udtryk for et ønske om et ureguleret arbejdsmarked.

De stemte således:

  • Socialdemokratiet: 3,7 (HJ: 4 EH: 3, DR: 4)
  • De Radikale: 5,7 (HJ: 7 EH: 5, DR: 5)
  • De Konservative: 7 (HJ: 8 EH: 6, DR: 7)
  • SF: 3 (HJ: 3 EH: 2, DR: 4)
  • Dansk Folkeparti: 5,7 (HJ: 7 EH: 4, DR: 6)
  • Liberal Alliance: 9,7 (HJ: 10 EH: 9, DR: 10)
  • Venstre: 7,7 (HJ: 8 EH: 7, DR: 8)
  • Enhedslisten: 1 (HJ: 1 EH: 1, DR: 1)
  • Alternativet: 2 (HJ: 1 EH: ?, DR: 3)
    valgtest 2019 hvilket parti skal jeg stemme på
    Læs også

     

    Serie

    Dansk politik er i opbrud – hvor står partierne?

    Der skal være valg i Danmark senest juni 2019, og de politiske blokke, som vi kender dem, er i opløsning. Derfor har Information sat sig for at kortlægge det politiske landskab og se, hvor partierne står på en række forskellige stofområder. I serien ser vi på klimapolitik, socialpolitik, kulturpolitik, udlændingepolitik, forsknings- samt uddannelsespolitik, sundhedspolitik, EU-politik, beskæftigelsespolitik og retspolitik.

    Seneste artikler

    • De danske partier er i opbrud. Det gør næste folketingsvalg til en gyser

      2. august 2018
      Det knirker i både rød og blå blok. Det kommende folketingsvalg bliver afgjort af, hvor det knirker mest
    • På sundhedsområdet overbyder partierne hinanden

      1. august 2018
      Tilførslen af midler til sundhedsvæsenet følger i højere grad den økonomiske udvikling end den politiske. Det hænger sammen med, at stort set alle partier ser sundhedsområdet som en vindersag, og at det økonomiske råderum ikke er særlig stort, lyder det fra dagens dommerpanel, der har vurderet partiernes sundhedspolitik. Hvad angår brugerbetaling, er det stort set kun Liberal Alliance, der ønsker mere, end i dag
    • Chefanalytiker: Partierne har omsider fået et normalpolitisk forhold til EU

      28. juli 2018
      Indholdet i EU-politikken har overhalet den principielle ja-nej-stillingtagen. Det mener Rasmus Nørlem Sørensen, chefanalytiker i DEO (Demokrati i Europa Oplysningsforbundet). Den mest markante udvikling på området er, at partierne er begyndt at få en egentlig EU-politik
    Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

    Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
    Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
    Prøv en måned gratis.

    Prøv nu

    Er du abonnent? Log ind her

    Anbefalinger

    • Kurt Nielsen
    • Kim Folke Knudsen
    • Niels-Simon Larsen
    Kurt Nielsen, Kim Folke Knudsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

    Kommentarer

    Steffen Gliese

    Det er en noget fejlagtig opfattelse af sagerne: det handler om, hvem der skal have magten - eller rettere: hvor snittet skal gå. Desværre er de manges repræsentation blevet stærkt amputeret over en 20-årig periode, så indflydelsen hælder slet til, at det ikke er dem, der slider for at løse opgaverne, men dem, der har pengene, der i dag bestemmer. Pga. socialdemokratisk klasseforræderi.

    morten rosendahl larsen, Alvin Jensen, Christian Nymark, Katrine Damm, Torben Skov, Dorte Sørensen, Torben K L Jensen, Niels-Simon Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
    Torben K L Jensen

    kan ikke finde den kronik med de to A-kasser og Alternativet i Politiken - er der nogen der ved hvilke det drejer sig om ?

    Steen K Petersen

    "Og det kan godt være, at der er én ud af 500, der snyder, men hvis du lovgiver efter den nummer 500, der snyder, så gør du det til et mareridt for alle de andre, som gerne vil – men skal trækkes med en hel masse kontrolforanstaltninger"

    Og, mistillid, mistrivsel, stress, frustrationer, som gør folk syge

    Fam. Tejsner, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, morten rosendahl larsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
    Arne Albatros Olsen

    Beskæftigelsespolitiken er reelt en RESTRIKTIONSPOLITIK overfor sårbare grupper i samfundet, og fagforeningerne har sovet Tornerosesøvn siden Thomas Nielsen' så berømte udtalelse i 1970'serne.

    Beskæftigelsespolitiken er reelt en RESTRIKTIONSPOLITIK overfor sårbare grupper i samfundet, og fagforeningerne har sovet Tornerosesøvn siden EU indførte den anarkistiske fri bevægelighed for licitation, arbejdskraft, profit og skat og således udraderede arbejderbevægelsens våben, tilslutning og endelig berettigelse.

    Lasse Severin Stou, ingemaje lange, Alvin Jensen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
    Kim Folke Knudsen

    Beskæftigelsespolitikkens fornemmeste formål må være at få så mange arbejdsduelige som muligt i et reelt ustøttet job. Er der for meget regulering eller for lidt regulering. Jeg ved det ikke. Det må afhænge af den konkrete sag.

    For lidt regulering betyder underbetaling, social dumping og virksomheder, som " glemmer " deres medarbejderes ve og vel i jagten på profit.

    For meget regulering ender i endeløse papirbjerge, som kvæler mindre virksomheder og entreprenante personer, som vil starte en ny ide en ny produktion op. Hermed hæmmes beskæftigelsen og den økonomiske vækst her i landet.

    Om alle omstændigheder bør lovgivningen tilskynde til at en stærk fagbevægelse får noget at skulle have sagt. En stærk fagbevægelse, som forvalter sit pund fornuftigt er garantien for at social dumping og underbetalte job ikke breder sig.

    Hele Jobcenter hierakiet bør fornyes fra grunden af. Mere fokus på at hjælpe borgerne med jobsøgning og nyttig opkvalificering og mindre kontrol overvågning af borgerne, der modtager dagpenge. Mistillidskulturen skal reduceres til det absolut nødvendige, nemlig at sikre at socialt bedrageri med dagpenge ikke kan lade sig gøre.

    Ryk jobcentrene ud i tæt kontakt med Danmarks mange store, mellemstore og små virksomheder.

    Borgere der ikke kan magte et arbejde på grund af alvorlig sygdom, krise og lignende skal afklares og ikke moppes ud på arbejdsmarkedet. Tilkend førtidspension og suppler denne med skånejob og lignende ordninger, så dem på førtidspension kan vælge at forsøge at komme ud i korterevarende beskæftigelse. Et job har den vidunderlige kvalitet, at du møder nye mennesker nye kolleger og har en opgave, som gør dig værdsat og giver selvtillid.

    Vi skal have gjort op med Førtidspensionsreformens klapjagt på meget syge borgere, der jages ud i stress og yderligere elendighed med endeløse arbejdsprøvninger og konstant nedladende vurdering af deres helbred. Det er en uværdig politik at føre, hvis vi skal kalde os en Velfærdsstat.

    Lasse Severin Stou, Ann Thomsen, morten rosendahl larsen, Lise Lotte Rahbek, Michael Waterstradt, Dorte Sørensen, Christian Nymark og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
    Steffen Gliese

    Kim Folke Knudsen, du har ret, og derfor var dagpengereformen af 1994 det største anslag imod et selvregulerende arbejdsmarked, vi har set. Med den fratog man den ene side den helt nødvendige magt, der følger af uafhængighed, hvis man skal kunne spille lige op med modparten - og så også en smule mere magt til dem, der udgør majoriteten.
    Kunne man have gjort noget? Ja, man kunne selvfølgelig have skabt en egentlig fælleseuropæisk fagbevægelse, der med endnu større slagkraft, end vi har kendt det, ville kunne diktere rimeligere rammer for arbejdets udførelse. Det ville både politisk og erhvervsmæssigt være umuligt på verdens største fælles marked at afmontere en sådan organisation, som reelt ville kunne modsætte sig importen af billigt producerede varer fra tredjelande, udenom den internationale handelsorganisation og multinationale koncerner. Det vil man måske i virkeligheden stadig kunne, hvis man ville.

    Niels-Simon Larsen

    Alternativet ligger frem mod borgerløn, siger Torsten Gejl. Det er rigtigt, men denne melding er for svag, når borgerløn er et helt andet system, og et helt andet syn på løn og arbejde. Med borgerløn er der ingen uden for samfundet. Man behøver ikke at arbejde, idet man har ret til at lade være. Borgerlønnen skal bare være så høj, at man kan leve et beskedent samfundsliv. Dermed er vi ude af diskussionen om arbejdstid. Kategorier som kontanthjælp, førtidspension, arbejdsegnet osv. forsvinder. Vi kan indføre borgerløn over en tiårig periode, så ingen kommer i klemme.
    Det er det, der skal frem i debatten, så vi ikke kommer til at hænge fast i kontanthjælp uden modkrav, der let vil komme til at forsinke udviklingen.

    Dorte Sørensen

    Hvis Borgerløn skal indføres så må det også betyde at skattefradrag til arbejde må forsvinde ( herved kan politikerne heller ikke kun give folk som en arbejdsgiver vil ansætte fordele og forringe folks uden for arbejdsmarkedet økonomisk) - en kilde til betaling af borgerlønnen i lighed med forsvinding af kontanthjælp og al den kontrol som følger heraf.
    For fx. førtidspensionister mv. kan afskaffelsen blive en nedtur, da skader ved nedslidning, ulykker født handicap osv. giver mange ekstra udgifter for at få en hverdag til at fungerer. Denne gruppe skal vel ikke have endnu mere forringet liv?
    Hvad med Dagpengesystemet - skal det forsætte som et A-kasse forsikringssystem eller skal det også droppes med længere opsigelsesvarsler osv.tilfølge?

    Niels-Simon Larsen

    Dorte: Det, jeg skriver om borgerløn, er borgerløn i grove træk. Borgerlønsgruppen foreslår en opsuppleringsordning, så ingen får færre penge, end de får nu. Jeg kender ingen, der foreslår at stille folk ringere. Man må også huske, at vi alle en dag skal til stemmeurnerne og stemme om borgerløn. Det vil være helt hen i vejret at tro, at en stor befolkningsgruppe vil stemme for forringede vilkår.

    A-kassesystemet kan godt fortsætte, for det er jo ikke alle, der vil være tilfredse med at gå ned på borgerløn, men de, der er det, vil selvfølgelig ikke betale til a-kassen. Pensionssystemet rammes også. Hvorfor spare op, hvis man altid har været tilfreds med borgerløn. Arbejdstid eksisterer ikke for den, der er tilfreds med sin borgerløn. Man tager bare arbejde, som man lyster, og her må man ikke glemme, at danskerne er enormt glade for at arbejde og tjene penge. Der er ikke mange, der vil blive liggende på sofaen til de rådner. De fleste vil gerne have noget ud af livet.
    Borgerløn betyder et helt andet syn på løn og arbejde - og på livet i øvrigt.