Læsetid: 7 min.

Beskæftigelsespolitikken ligner en klassisk højre-venstre-akse. Med Alternativet som den nye, frække dreng

Information har bedt tre dommere om at placere partierne på en skala fra 1-10, alt efter om de går ind for et reguleret eller ureguleret arbejdsmarked. Her ligger partierne på en traditionel højre-venstreakse. I den ene ende af skalaen mod et helt frit og ureguleret arbejdsmarked ligger de borgerlige partier med Liberal Alliance som vinder, mens Enhedslisten og Alternativet ifølge dommerpanelet går til den modsatte ekstrem
Alternativets beskæftigelsesordfører Torsten Gejl vil have et opgør med den omfattende kontrol med ledige. Ifølge Informations dommere placerer partiet sig på den del af aksen, hvor man ønsker en høj grad af regulering af arbejdsmarkedet.

Alternativets beskæftigelsesordfører Torsten Gejl vil have et opgør med den omfattende kontrol med ledige. Ifølge Informations dommere placerer partiet sig på den del af aksen, hvor man ønsker en høj grad af regulering af arbejdsmarkedet.

Thomas Lekfeldt

17. juli 2018

Hvordan adskiller folketingspartierne sig fra hinanden på beskæftigelsesområdet? Information har nedsat et dommerpanel, der har vurderet partiernes placering på det beskæftigelsespolitiske område på en skala fra 1-10.

For at afgrænse området er dommerne blevet bedt om at vurdere partierne ud fra, om de går ind for en høj eller lav grad af regulering på arbejdsmarkedet.

Et 1-tal indikerer, at partiet går ind for et meget reguleret arbejdsmarked, mens et 10-tal omvendt indikerer, at partierne går ind for et helt ureguleret arbejdsmarked.

Partierne er placeret ud fra et gennemsnit af de tre dommeres vurdering.

Men hvad begrunder dommerne deres vurderinger med? Vi begynder med panelets fagdommer, Henning Jørgensen, der er arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Kim Folke Knudsen
  • Niels-Simon Larsen
Kurt Nielsen, Kim Folke Knudsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er en noget fejlagtig opfattelse af sagerne: det handler om, hvem der skal have magten - eller rettere: hvor snittet skal gå. Desværre er de manges repræsentation blevet stærkt amputeret over en 20-årig periode, så indflydelsen hælder slet til, at det ikke er dem, der slider for at løse opgaverne, men dem, der har pengene, der i dag bestemmer. Pga. socialdemokratisk klasseforræderi.

morten rosendahl larsen, Alvin Jensen, Christian Nymark, Katrine Damm, Torben Skov, Dorte Sørensen, Torben K L Jensen, Niels-Simon Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

kan ikke finde den kronik med de to A-kasser og Alternativet i Politiken - er der nogen der ved hvilke det drejer sig om ?

Steen K Petersen

"Og det kan godt være, at der er én ud af 500, der snyder, men hvis du lovgiver efter den nummer 500, der snyder, så gør du det til et mareridt for alle de andre, som gerne vil – men skal trækkes med en hel masse kontrolforanstaltninger"

Og, mistillid, mistrivsel, stress, frustrationer, som gør folk syge

Fam. Tejsner, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, morten rosendahl larsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Beskæftigelsespolitiken er reelt en RESTRIKTIONSPOLITIK overfor sårbare grupper i samfundet, og fagforeningerne har sovet Tornerosesøvn siden Thomas Nielsen' så berømte udtalelse i 1970'serne.

Beskæftigelsespolitiken er reelt en RESTRIKTIONSPOLITIK overfor sårbare grupper i samfundet, og fagforeningerne har sovet Tornerosesøvn siden EU indførte den anarkistiske fri bevægelighed for licitation, arbejdskraft, profit og skat og således udraderede arbejderbevægelsens våben, tilslutning og endelig berettigelse.

ingemaje lange, Alvin Jensen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Beskæftigelsespolitikkens fornemmeste formål må være at få så mange arbejdsduelige som muligt i et reelt ustøttet job. Er der for meget regulering eller for lidt regulering. Jeg ved det ikke. Det må afhænge af den konkrete sag.

For lidt regulering betyder underbetaling, social dumping og virksomheder, som " glemmer " deres medarbejderes ve og vel i jagten på profit.

For meget regulering ender i endeløse papirbjerge, som kvæler mindre virksomheder og entreprenante personer, som vil starte en ny ide en ny produktion op. Hermed hæmmes beskæftigelsen og den økonomiske vækst her i landet.

Om alle omstændigheder bør lovgivningen tilskynde til at en stærk fagbevægelse får noget at skulle have sagt. En stærk fagbevægelse, som forvalter sit pund fornuftigt er garantien for at social dumping og underbetalte job ikke breder sig.

Hele Jobcenter hierakiet bør fornyes fra grunden af. Mere fokus på at hjælpe borgerne med jobsøgning og nyttig opkvalificering og mindre kontrol overvågning af borgerne, der modtager dagpenge. Mistillidskulturen skal reduceres til det absolut nødvendige, nemlig at sikre at socialt bedrageri med dagpenge ikke kan lade sig gøre.

Ryk jobcentrene ud i tæt kontakt med Danmarks mange store, mellemstore og små virksomheder.

Borgere der ikke kan magte et arbejde på grund af alvorlig sygdom, krise og lignende skal afklares og ikke moppes ud på arbejdsmarkedet. Tilkend førtidspension og suppler denne med skånejob og lignende ordninger, så dem på førtidspension kan vælge at forsøge at komme ud i korterevarende beskæftigelse. Et job har den vidunderlige kvalitet, at du møder nye mennesker nye kolleger og har en opgave, som gør dig værdsat og giver selvtillid.

Vi skal have gjort op med Førtidspensionsreformens klapjagt på meget syge borgere, der jages ud i stress og yderligere elendighed med endeløse arbejdsprøvninger og konstant nedladende vurdering af deres helbred. Det er en uværdig politik at føre, hvis vi skal kalde os en Velfærdsstat.

Ann Thomsen, morten rosendahl larsen, Lise Lotte Rahbek, Michael Waterstradt, Dorte Sørensen, Christian Nymark og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Kim Folke Knudsen, du har ret, og derfor var dagpengereformen af 1994 det største anslag imod et selvregulerende arbejdsmarked, vi har set. Med den fratog man den ene side den helt nødvendige magt, der følger af uafhængighed, hvis man skal kunne spille lige op med modparten - og så også en smule mere magt til dem, der udgør majoriteten.
Kunne man have gjort noget? Ja, man kunne selvfølgelig have skabt en egentlig fælleseuropæisk fagbevægelse, der med endnu større slagkraft, end vi har kendt det, ville kunne diktere rimeligere rammer for arbejdets udførelse. Det ville både politisk og erhvervsmæssigt være umuligt på verdens største fælles marked at afmontere en sådan organisation, som reelt ville kunne modsætte sig importen af billigt producerede varer fra tredjelande, udenom den internationale handelsorganisation og multinationale koncerner. Det vil man måske i virkeligheden stadig kunne, hvis man ville.

Niels-Simon Larsen

Alternativet ligger frem mod borgerløn, siger Torsten Gejl. Det er rigtigt, men denne melding er for svag, når borgerløn er et helt andet system, og et helt andet syn på løn og arbejde. Med borgerløn er der ingen uden for samfundet. Man behøver ikke at arbejde, idet man har ret til at lade være. Borgerlønnen skal bare være så høj, at man kan leve et beskedent samfundsliv. Dermed er vi ude af diskussionen om arbejdstid. Kategorier som kontanthjælp, førtidspension, arbejdsegnet osv. forsvinder. Vi kan indføre borgerløn over en tiårig periode, så ingen kommer i klemme.
Det er det, der skal frem i debatten, så vi ikke kommer til at hænge fast i kontanthjælp uden modkrav, der let vil komme til at forsinke udviklingen.

Dorte Sørensen

Hvis Borgerløn skal indføres så må det også betyde at skattefradrag til arbejde må forsvinde ( herved kan politikerne heller ikke kun give folk som en arbejdsgiver vil ansætte fordele og forringe folks uden for arbejdsmarkedet økonomisk) - en kilde til betaling af borgerlønnen i lighed med forsvinding af kontanthjælp og al den kontrol som følger heraf.
For fx. førtidspensionister mv. kan afskaffelsen blive en nedtur, da skader ved nedslidning, ulykker født handicap osv. giver mange ekstra udgifter for at få en hverdag til at fungerer. Denne gruppe skal vel ikke have endnu mere forringet liv?
Hvad med Dagpengesystemet - skal det forsætte som et A-kasse forsikringssystem eller skal det også droppes med længere opsigelsesvarsler osv.tilfølge?

Niels-Simon Larsen

Dorte: Det, jeg skriver om borgerløn, er borgerløn i grove træk. Borgerlønsgruppen foreslår en opsuppleringsordning, så ingen får færre penge, end de får nu. Jeg kender ingen, der foreslår at stille folk ringere. Man må også huske, at vi alle en dag skal til stemmeurnerne og stemme om borgerløn. Det vil være helt hen i vejret at tro, at en stor befolkningsgruppe vil stemme for forringede vilkår.

A-kassesystemet kan godt fortsætte, for det er jo ikke alle, der vil være tilfredse med at gå ned på borgerløn, men de, der er det, vil selvfølgelig ikke betale til a-kassen. Pensionssystemet rammes også. Hvorfor spare op, hvis man altid har været tilfreds med borgerløn. Arbejdstid eksisterer ikke for den, der er tilfreds med sin borgerløn. Man tager bare arbejde, som man lyster, og her må man ikke glemme, at danskerne er enormt glade for at arbejde og tjene penge. Der er ikke mange, der vil blive liggende på sofaen til de rådner. De fleste vil gerne have noget ud af livet.
Borgerløn betyder et helt andet syn på løn og arbejde - og på livet i øvrigt.