Læsetid: 3 min.

Der er blevet længere mellem trinene på den sociale rangstige – det er dårligt nyt for de svageste i samfundet

Uligheden i Danmark stiger, mens den sociale mobilitet bliver mindre. Det hænger formentlig sammen med et globaliseret arbejdsmarked og en teknologisk udvikling, som efterlader de svageste på perronen. Hvis ikke udviklingen skal fortsætte, handler det om at få de sidste med
Det er blevet vanskeligere at komme op ad den sociale rangstige for udsatte – som her ved godsbaneområdet i Aarhus. Det viser en ny undersøgelse fra AE-Rådet.

Det er blevet vanskeligere at komme op ad den sociale rangstige for udsatte – som her ved godsbaneområdet i Aarhus. Det viser en ny undersøgelse fra AE-Rådet.

Finn Frandsen

3. juli 2018

Der er noget i gære blandt de kloge hoveder, der beskæftiger sig med ulighed og dens årsager.

Selv om det står klart, at den økonomiske ulighed stiger, og at den sociale mobilitet falder i mange vestlige lande, har det længe været svært at sige noget definitivt om, hvad der driver udviklingen. Det skyldes især én bestemt hændelse, som fandt sted for ti år siden: finanskrisen.

Krisen og dens efterdønninger var så voldsomme, at det har gjort det svært at vurdere, om den stigende ulighed og forringede mobilitet i de senere år skyldes underliggende strukturelle faktorer i det enkelte land, eller om de så at sige ’bare’ er udtryk for finanskrisens efterspil.

Men, siger eksperterne, nu har udviklingen stået på så længe, at det ikke kan forklares med finanskrisen. Der er mere på spil.

»Vi får en stigende mistanke om, at der gør sig et eller andet strukturelt gældende,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Han er tidligere økonomisk overvismand, professor ved Københavns Universitet og senior fellow ved tænketanken Kraka.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
Morten Lind anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Det var ikke med finanssammenbruddet i 2008 det begyndte - det startede med det makro-økonomiske paradigmeskifte der kom med Margret Thatcher,Ronald Reagan,neo-liberalismen og kampen mod fagbevægelsen,derefter internettet og globaliseringen. 2008 var bare vendepunktet der blev overset og man forsatte som om intet var hændt - værre blev det da man i hele den vestlige verden socialiserede bankernes gæld uden at straffe de skyldige. Det der bliver omtalt i denne version er blot skum på vredens bølgetoppe - og ingen skal komme og fortælle mig at de ikke så det komme som en mulighed.

Lillian Larsen, Flemming Berger, Ole Henriksen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Jacob Mathiasen, Katrine Damm, Torben Skov, Benny Larsen, Egon Stich, Torsten Jacobsen, Dorte Sørensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Anne Mette Jørgensen, Lise Lotte Rahbek og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men den sociale mobilitet er jo ikke det, velfærdssamfundet går ud på - det går tværtimod ud på at kompensere dem, der tager det nødvendige slæb, så de stadig finder det umagen værd og kan give gode livsbetingelser.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Mette Poulsen, Vibeke Hansen, Torben Skov, Jan Nielsen, Dorte Sørensen, Bjarne Andersen, Anders Reinholdt, Anne Mette Jørgensen, Lise Lotte Rahbek og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det giver ingen maning at forestille sig, at de ukonkurrencedygtige kan 'tage' sig en uddannelse og dermed blive konkurrencedygtige og blive rige.
Det er jo ikke menneskene, den er gal med, men konkurrencen og dens rammer og betingelser - og ikke mindst den fuldstændig tåbelige ide, at rigdom er alles mål.

Lillian Larsen, Egon Stich, Flemming Berger, Kristen Carsten Munk, Ole Henriksen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Jesper Sano Højdal, Torben Skov, Morten Lind, Heidi Larsen, Viggo Okholm, Benny Larsen, Jan Nielsen, Ken Sass, Torsten Jacobsen, Dorte Sørensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller, David Zennaro, Anders Reinholdt, Herdis Weins, Anne Mette Jørgensen, Torben K L Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

De nævnte udbuds-økonomer har alle som een den fejlagtige antagelse at det KUN er økonomiske incitamenter der virker og det er katastrofalt at politikerne mener det samme.

Lillian Larsen, Kristen Carsten Munk, Ole Henriksen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, David Adam, Torben Skov, Morten Lind, Benny Larsen, Egon Stich, Dorte Sørensen, David Zennaro, Steffen Gliese og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Nu har vi hørt den samme sang utallige gange, men jeg kan ikke synge med mere, men er så idiotisk at jeg alligevel skriver her.
Meget få kan lytte!
Vi bliver først klogere den dag det rammer den velbehagelige og raske middelklasse, da det er der de fleste stemmer er. De der er ramt stemmer desværre ofte på DF og det der er værre.
Lige nu er Danmarks største problem at vi tabte til fodbold i VM, mener deadline også.
Godnat.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Katrine Damm, Torben Skov, Benny Larsen, Egon Stich, Torsten Jacobsen, Bjarne Andersen, Kim Houmøller, Cristina Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Globaliseringen har gavnet de fleste - under alle omstændigheder på den korte bane. Men Danmark og Europas det store fokus på at ekspotere arbejdspladser, og importere fjerne folkeslag, med generelt ringe faglige kompetencer, har ramt underklasssen ganske hårdt. Det har fjernes deres livsgrundlag og udsultet den hjælp der egentlig var tiltænkt dem.

Jan Skovgaard Jensen

Med EU's indre marked steg og udvidelsen mod øst steg arbejdsudbudet jo markant, samtidigt med at Kina's åben op øgede det globale arbejdsudbud med 300 millioner mennesker.

Generelt har Danmark sikkert vundet på denne globalisering, men der er vel ingen modeller der siger at alle vinder lige meget, men snarere at nogle grupper vinder og andre taber, og da de grupper der vinder også er dem der også har mest politisk magt, kan de kompensere dem som taber.

Det indre marked og diverse handelsaftaler skal sætte fabriksarbejderen i direkte konkurrence med lavtlønsgrupper i 3. verdens lande. Forventningen var at fabriksarbejdet vil flytte ud og de arbejdere der blev tilbage vil opleve en løn der falder - der igen vil smitte af på resten af arbejdsmarkedet, der også vil se lønninger der falder.

Finessen er, at handelsaftalerne ikke er frie i den forstand, at det er blevet meget nemmere for højtlønnet arbejdskraft at arbejde i Danmark, Europa og USA. Så læger og advokater løn de bare stiger og stiger. Aktieejeren er også blevet meget rigere.

Nu må vi kræve at de kompenserer...

Bjarne Bisgaard Jensen

"Velfærdssamfundet løfter dem op, som i udgangspunktet ikke har så høj markedsværdi"-
Underlig måde at omtale andre mennesker på men understreger vel blot, at i denne verden er markedet gud og gud skal være stor og de underpriviligerede bittesmå

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Og når de svageste i samfundet endelig tør sætte ord på deres frustrationer, klandres de for ikke at holde "den gode tone", for at være nationalister og racister, for ikke at følge med tiden. Det er dog svært at tænke på at være åh, så moderne, på at have en god tone, at "se helheden" når du samtidig bekymrer dig 24/7 om det her bliver året du endelig ryger på gaden. Når du selv ikke er, ikke anses for at være, del af helheden.

Dorte Sørensen

Mange økonomer, politikere mv. siger ikke længere demokrati men nu siges der det liberale demokrati.(fx. brugte Torben Tranæs det liberale demokrati i går i P1's Orientering, Løkke Rasmussen m.fl. bruger også denne omtale)
Hvad betyder det - er det en tilkendegivelse at demokratiet kun er for folk på arbejdsmarkedet - jeg er desværre begyndt at tro, at det er sådan disse folk ser vort samfund i dag.
Torben Tranæs

jens peter hansen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Torben Skov, Steffen Gliese og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Ud over at kunne læse kræver det vist ingen uddannelse at gå med aviser.
Det gælder også for mange andre job.
Udfordringen er vist - stå op kompetencen.
Det kniber det lidt med en gang imellem.
Lønnen skal selvfølgelig være i orden, og gerne højere end den nuværende.
Men det er dog ejendommeligt at så mange østeuropæere er ansat i de lidt mere kedelige job.

Viggo Okholm

Skal udviklingen ændres kræver det helt andre indstillinger menneskelig set og da alle som har et arbejde og en faglig organisation til en hver tid vil søge så stor lønsikring som muligt vel vidende at det vil betyde større del af kagen på bekostning af andre. Arbejdsgivere såvel offentligt som privat har nøjagtig de samme normer, sikre deres løn, men holde skatten i ro og det er et mantra hele vejen igennem. Har man store investeringer og penge på kistebunden eller et eller andet hemmeligt sted bruger man krudtet på at få flere. Kig på vores presse og falden på halen over sportsfolks rigdomme en Simon Kjær som skulle være god for en halv milliard! Er det ikke vanvid og der e ringen krav om at disse rige skal støtte de der ikke har. Vores berømte tennisstjerne med base i Monaco. Misundelse og jalousi er en dårlig cocktail, for vi bliver ikke rige alle sammen, men vi skal hen til at det menneske som næsten lever på gaden og kun lige nåede 9. klasse har samme værdi som menneske og lige så god ret til at bestemme som tennisstjernen eller en Lars Larsen. Når vi dertil vil det pynte på vores menneskesyn uanset.

Steffen Gliese

Nej, Jørgen Wind-Willassen, der er job, som man godt kan påtage sig i fjerne lande, især hvis lønnen er meget bedre end det, man er vant til, men som man aldrig ville tage derhjemme. Man kan sige: hvorfor går de med aviser HER og ikke derhjemme? Er det, fordi der ikke er aviser at gå med i Polen?
Nej - og desuden har avisudbringning, bortset fra i København, altid været et job for skolebørn og er det stadig her, hvor det dog især er indvandrerbørn nu om dage.

Lillian Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kristen Carsten Munk, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Jørn Andersen

Hvorfor skal det nu gøres suspekt at have et hus ned til vandet,det er jo ren og skær misundelse.

Eva Schwanenflügel

En fælt skuffende artikel, hvor forhenværende 'vismænd', der selv har anbefalet diverse politiske 'reformer', alias økonomiske og fattigdomsskabende tiltag, som netop har været instrumentelle for den øgede ulighed.

The World Inequality Report 2018" konkluderer følgende :

* Mellem 1980 og 2016 er uligheden steget for verdens befolkning - trods vækst på nye markeder.
* Høje indtægter i toppen giver ikke højere vækst i bunden af samfundet.
* Politik er skyld i ulighed - ikke handel eller ny teknologi.

Med andre ord, det er den førte politik, der har skabt uligheden. Den er steget i 30 år. Og der eksisterer ikke noget, der kan benævnes en "trickle-down-effect".

Markedsideologien som pseudo-gud er stadig ved magt, fordi mainstream-økonomerne aldrig sætter spørgsmålstegn ved den på trods af dens undergangsskabende mekanismer.

Steffen Gliese, Flemming Berger, Katrine Damm og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Østarbejdere går med aviser herude på landet, fordi de får mere for det end de kan tjene derhjemme. De bor i campingvogne, kæderrum, steder hvor ingen danskere må eller kan bo i længere tid, hvis de også skal have familie. Lønnen for avisomdeling er ikke baseret på at være et heltidsarbejde, det er beregnet til at være en sideindtægt for børn, pensionister og studerende.Østarbejderne har ofte familien boende i det østland de kommer fra, og rejser hjem når der er tjent nok til det de sparer sammen til. De lever ikke et helt liv med den indtægt og bolig. Jeg kunne godt tænke mig at se dig Jørgen Wind-Willassen, skulle leve et liv på avisudeling, bare et år.

Lillian Larsen, Egon Stich, Steffen Gliese, Bjørn Pedersen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Vi ved hvorfor der er fattigdom; efter ønske fra dem med formuer, V, S, DA, DI, Cepos, finansvæsenet osv. I stedet for at tale højrefløjen efter munden, lad os stemme på nogle nye politikere som vil skærpe opmærksomheden omkring de socialt udsattes forhold, og hvad fattigdommen gør ved mennesket. Hvad gør fattigdommen ved de socialt udsatte?

Fattigdommen i Danmark er skabt af politikerne, ved krav fra arbejdsgiverne om billig arbejdskraft, og fra dem med formuer. Finanskrisen er forlængst overstået.

Skal vi have den samme type samfund som USA, England og Tyskland med stor ulighed? Er det virkeligt det som et flertal ønsker? Næsten alle partier i folketinget har stemt på nedskæringerne, på trods af at der er masser af penge i samfundet, rigtigt gang i hjulene og store formuer.

Er der virkeligt et flertal blandt befolkningen for at fortsætte denne ulighedsskabelse og børnefattigdom?

Det er lykkes over en bred kam at sætte flere befolkningsgrupper ned på en indkomst af 6000 kr md, det er sygt. Fremover skal alle have ret til en anstændig indkomst, uanset om de kan arbejde, er syge eller handikappede, på pension eller under uddannelse.

I det år som kommer vil dem med formuer pumpe artikler ud, og bloggere vil skrive indlæg, for at få fokus på alt andet end fattigdommen. Det er op til os andre at finde en anden demokratisk vej. Vi har ét år til at skabe en anden fokus, end den som eksperterne stiller med. Der er et år til folketingsvalget. Et år til at rette fokus på de socialt udsattes situation.

Vi vil fokusere på den simple ide, at fattigdom er unødvendig, i et land med så store formuer. Det skal handle om de fattige, de socialt udsatte og de handikappede. Det handler om indtægter og det handler om politik. Ikke flere omskrivninger, ikke mere spin.

Diskussionen om hvorfor vi har fattigdom skal ikke dreje sig om finanskrisen, globaliseringen, indvandringen eller klimakrisen. Den skal handle om indkomster; dem udenfor arbejdsmarkedet er afhængige af staten, mennesker udenfor arbejdsmarkedet er afhængige af alle andre.

De formuende vil bruge millioner på lobbyfirmaer, på artikler i alle medierne samt blogs, for at få fokus på alt andet end fattigdommen. Eksperterne vil skrive hvad som helst for at få fokus væk fra essensen; de siger at der er et eller andet strukturelt gældende og hatten op af kaninen. Økonomerne vil koncentrere sig om nødvendighedens politik, austerity, udlandet og globaliseringen samt matematiske uligneligheder, som skal bevise at pengene skal gå til toppen af samfundet.

Det er op til os andre at fjerne fattigdommen.

Lad os lave et tankeeksperiment: Vi afskaffet fattigdommen. Vi giver alle fattige en anstændig indkomst på 150.000 kr årligt fra staten.

Dette bevirker at fattigdommen kan afskaffes gennem en ny lov; et tilbud til alle danske statsborgere som er fyldt 18 år - en anstændig indkomst, uden modkrav. Dette vil erstatte de fleste andre love, fordi borgerne, ved dette tilbud vil foretrække denne nye ordning.

Ja der er undtagelser, f.eks. handikappede eller familier med flere medlemmer, SU og pensionister, men har de ikke også krav på en anstændig indkomst?

Dette tankeeksperiment ville afsløre hvad der foregår i dagens Danmark: arbejdsgivernes overmagt over demokratiet, de politiske partiers medvirkning til fattiggørelsen, samt løgnen om at det er strukturproblemer - sandheden er ganske enkel: de rige har gennem deres overmagt over politikerne skabt fattigdommen, som er uden fortilfælde i nyere danmarkshistorie.

Hvad tænker du på når emnet falder på fattigdom? Fokuserer du på uddannelse af arbejdsreserven, jobtræning eller måske indvandringen? Hvad tænker medierne på når de fokuserer på fattigdom? Fokuser på de fattige, når du skriver om fattigdom! Der er råd.

Lillian Larsen, Kristen Carsten Munk, Eva Schwanenflügel og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Peter Sterling, hvis man er venlig, er den ulige fordeling faktisk for de liberalistisk forblændede en sideeffekt.
Deres misforståelse er langt mere graverende: at det til evig tid handler om bare at kunne arbejde og arbejde og arbejde mere og mere og mere. Men verden fungerer ikke efter faste regler, og vi har forlængst arbejdet og arbejdet og arbejdet så meget, at det ikke længere er nødvendigt indenfor en masse arbejdsfelter - og så er der alle dem, hvor det aldrig bliver nok, sundhed først og fremmest.