Læsetid: 7 min.

Chefanalytiker: Partierne har omsider fået et normalpolitisk forhold til EU

Indholdet i EU-politikken har overhalet den principielle ja-nej-stillingtagen. Det mener Rasmus Nørlem Sørensen, chefanalytiker i DEO (Demokrati i Europa Oplysningsforbundet). Den mest markante udvikling på området er, at partierne er begyndt at få en egentlig EU-politik
Hvordan forholder partierne sig til EU? Chefanalytiker i DEO fastslår, at den mest markante udvikling i EU-politikken er, at partierne faktisk er begyndt at få en EU-politik.

SF’s Margrete Auken peger på en række grænseoverskridende udfordringer, hvor EU er afgørende for en løsning. Eksempel omkring ulighed: »Den voksende ulighed er jo ikke bare i Danmark, det er også i Sydeuropa og udviklingslandene, som vi ser, begynder at trænge sig voldsomt på.«

Martin Bubandt

28. juli 2018

Hvordan adskiller folketingspartierne sig fra hinanden på EU-politikken? Information har nedsat et dommerpanel, der har vurderet partiernes placering på det EU-politiske område på en skala fra 1-10.

For at afgrænse området er dommerne blevet bedt om at vurdere partierne ud fra, hvor henholdsvis EU-begejstrede eller -skeptiske de er. Et 1-tal er udtryk for stærk EU-skepsis og et ønske om, at Danmark skal forlade EU, mens et 10-tal er supereuropæisk begejstring og ønsket om tættere EU-integration.

Hvordan forholder partierne sig til EU? Chefanalytiker i DEO fastslår, at den mest markante udvikling i EU-politikken er, at partierne faktisk er begyndt at få en EU-politik.
Partierne er placeret ud fra et gennemsnit af de tre dommeres vurdering.

Men hvad begrunder dommerne deres vurderinger med? Vi begynder med en af panelets dommere, chefanalytiker og sekretariatsleder i DEO (Demokrati i Europa Oplysningsforbundet), Rasmus Nørlem Sørensen.

Dommer Rasmus Nørlem Sørensen: »Der er kommet større appetit på at føre EU-politik«

I mange år har EU-debatten i Danmark handlet om, hvorvidt man var for eller imod EU, om man ønskede et løsere eller tættere europæisk samarbejde. Diskussionen har være binær og først og fremmest forholdt sig til EU på et overordnet og principielt niveau, hvor de konkrete realpolitiske spørgsmål har spillet en mindre rolle.

Den debatkonvention er ifølge Rasmus Nørlem Sørensen imidlertid ved at blive erstattet af en mere »pragmatisk« tilgang til EU, hvor partierne i højere grad forholder sig til EU’s konkrete input og indflydelse på specifikke politikområder.

»Det, der har overrasket mig gennem de sidste par år, er, at partierne faktisk ser ud til at have fået appetit på at føre en EU-politik. Vi har set, at det indhold, der er i EU-politikken, har overhalet den principielle ja-nej-stillingtagen, vi ellers har kendt fra år tilbage i Danmark. Den mest markante udvikling er, at partierne begynder at få en egentlig EU-politik og et normalpolitisk forhold til EU-sagerne,« siger Rasmus Nørlem Sørensen.

Ditte Brasso Sørensen, der har skrevet ph.d.-afhandling om demokratiopfattelser i EU, forklarer udviklingen med, at der i dag er få danske partier – et enkelt eller to – som reelt ønsker at melde sig ud af EU og står for et lodret nej til unionen.

»Der er skabt grobund for en mere ideologisk EU-debat mellem ja-partierne. Man prøver at kvalificere for-positionen ved at tage en diskussion om forskellene i, hvordan man er for. Tidligere betød de meget stærke holdninger til udmeldelse af EU, at det var mindre oplagt at have en ideologisk debat,« siger Ditte Brasso Sørensen.

Den principielle modstand er svundet

Rasmus Nørlem Sørensen peger på fem centrale politikområder, hvor partierne nævneværdigt adskiller sig i deres syn på, hvor meget EU skal blande sig. Det gælder flygtningeområdet, instrumenter mod skattesnyd og regulering af storkapital, klima- og miljøpolitikken, sikkerhedspolitikken og endelig frihandel og styrkelsen af det indre marked. En aflæsning af partiernes holdning til de respektive spørgsmål kan samlet set oversættes til graden af EU-begejstring.

I den ene ende af spektret findes Enhedslisten som et traditionelt nej-parti.

»Enhedslisten har ikke tiltro til, at man kan få den slags internationalt samarbejde, som de ønsker, inden for rammerne af EU – og så er man bedre tjent med at melde sig ud og så søge alliancer gennem andre kanaler. Det er det eneste danske parti, der ønsker en klar udmeldelse af EU,« siger Ditte Brasso Sørensen.

Rasmus Nørlem Sørensen mener imidlertid ikke, at der er definerende for partiet, at de er EU-modstandere.

»Enhedslisten er et parti, der orienterer sig mod Europa, når det gælder flygtninge, skattesnyd, klima og miljø. Så er de meget skeptiske, når det gælder sikkerhedspolitik og frihandel, men man kan ikke sige, at de er modstandere af europæiske løsninger. Vi har jo ikke set Enhedslisten til et Europaparlamentsvalg, så det er stadig et åbent spørgsmål, hvor de vil lægge sig i forhold til Folkebevægelsen mod EU. Det er ikke tydeligt endnu,« siger Rasmus Nørlem Sørensen.

Husdommer David Rehling placerer Dansk Folkeparti samme sted som Enhedslisten med det forbehold, at nogle i DF fører »tvetunget tale« på området. Blandt de to andre dommere er der lidt større tvivl om Dansk Folkepartis EU-modstand.

»Dansk Folkeparti har et principielt nej til EU, men når man ser på den førte politik, så opfører de sig ligesom Venstre. Hvis man kigger på deres arbejde i Europaparlamentet, må man spørge sig selv, hvad det helt præcist er – udover flygtninge og principielle spørgsmål om suverænitet – de har sagt rungende nej til fra EU. De har en principiel modstand, men i praksis en pragmatisk, moderat indstilling til EU,« siger Rasmus Nørlem Sørensen.

Supereuropæere

I den anden ende af skalaen ligger De Radikale, og hvad der måske er lidt mere overraskende: SF. Her er det særligt én person, der ifølge dommerpanelet er at takke. David Rehling kalder det Margrete Aukens livsværk at have omvendt SF fra at være imod til at være »energisk for«. Tilsvarende Rasmus Nørlem Sørensen.

»SF siger jo faktisk ja til, at EU skal blande sig mere på alle områder, selv om de er en lille smule skeptiske over for den uregulerede frihandel, som EU også står for. Der sker altid et ryk, når partier går fra at være protestpartier til at være magtpartier, hvor de skal ind og forholde sig mere pragmatisk, og den udvikling har SF været igennem. Man kan også sige, at SF har haft så mange problemer, at Margrete Auken har fået lov at styre deres EU-politik, og hun er personligt meget begejstret for samarbejdet,« siger Rasmus Nørlem Sørensen.

De politiske blokke er i opløsning

Information har sat sig for at kortlægge det politiske landskab og se, hvor partierne står på de vigtigste stofområder. Det vurderes hver gang af et panel af dommere.

Dagens område er EU-politik, og panelet er:

  • Rasmus Nørlem Sørensen, chefanalytiker og sekretariatsleder i DEO (Demokrati i Europa Oplysningsforbundet).
  • Fagdommer Ditte Brasso Sørensen, ph.d. i statskundskab med afhandlingen Competing ideologies of EU democracy – EU democracy between Resisters and Promoters om dominerende demokratiopfattelser i EU.
  • David Rehling, journalist på Dagbladet Information, uddannet jurist og tidligere direktør for Danmarks Naturfredningsforening.

Sådan fordelte stemmerne sig

Dommerne har vurderet de ni partiers EU-politik. Et 1-tal er udtryk for stærk EU-skepsis og et ønske om, at Danmark skal forlade EU, mens et 10-tal er supereuropæisk begejstring og ønsket om tættere EU-integration. De stemte således:

  • Socialdemokratiet: 7 (RS: 7, DS: 7, DR: 4)
  • SF: 8,3 (RS: 9, DS: 8, DR: 8)
  • Enhedslisten: 2 (RS: 3, DS: 2, DR: 1)
  • Alternativet: 6,3 (RS: 5, DS: 9, DR: 5)
  • De Radikale: 9,6 (RS: 9, DS: 10, DR: 10)
  • Dansk Folkeparti: 2,6 (RS: 3, DS: 4, DR: 1)
  • Venstre: 7 (RS: 7, DS: 8, DR: 6)
  • De Konservative: 5,3 (RS: 8, DS: 5, DR: 3)
  • Liberal Alliance: 4,3 (RS: 5, DS: 5, DR: 3)

SF: »Det er højrefløjen, der er for stærk – ikke EU«

– Margrete Auken, medlem af EU-Parlamentet for SF, I skriver, at ulighed og klimaforandringer er de to største udfordringer i øjeblikket, og at EU er det bedste sted at bekæmpe de udfordringer. Hvorfor det?

»Klimaudfordringer, det er vi bare nødt til at gøre sammen, ellers har vi ikke en chance. Og det er jo også EU-landene, der har forpligtet sig i Paris, og derfor bliver vi nu nødt til på en helt anden måde at tage Paris-målsætningen alvorligt, og det vil vi ikke kunne, hvis vi siger, at det gør vi bare i Danmark.«

»Og uligheden, hvis du tænker på, hvad vi rammes af med skatteunddragelse og den voldsomme forskydning, der er der. Den voksende ulighed er jo ikke bare i Danmark, det er også i Sydeuropa og udviklingslandene, som vi ser, begynder at trænge sig voldsomt på.«

»Og med de skattesystemer, der vokser op i øjeblikket, hvor sådan nogle som Google og Facebook ikke kunne drømme om at betale skat nogen steder, og hvor store multinationale selskaber fifler med tingene, der er det afgørende, at vi på europæisk plan arbejder for et fælles regelsæt og et kontrolsystem, hvor vi samarbejder på tværs af grænser for at afsløre snyd og indkræve den skat, som ikke bliver betalt.«

– Nogle på venstrefløjen vil argumentere for, at det er erhvervslivet, der nyder godt af EU’s indre marked på bekostning af de svageste borgere i vores samfund. Hvad tænker du om det?

»Der er næsten ingen love i EU, der forhindrer Danmark i at sørge for, at vi for eksempel har en høj standard, når det kommer til lovgivning om social dumping. Det, man glemmer, er, at det er højrefløjen, der er for stærk – ikke EU. De går rundt med en idé om, at der sidder et eller andet bureaukratisk monster, som der ikke er politisk vilje bag ved, men det er der jo.«

– I har gennemgået en udvikling, hvor I er blevet mindre og mindre EU-skeptiske. Hvordan kan det være, tror du?

»Her, hvor der er store beslutninger, og ting, der angår os alle sammen, der er det jo fedt, at vi kan være med til at påvirke det. Jeg synes, at det er dødssygt ikke at være med, og jeg kan ikke fatte, hvad det er for et suverænitetsbegreb, man taler om, når man sidder udenfor og er alene. Vores undtagelser sætter os udenfor, og der skal man altså normalt være nordmand for at mene, at det er sjovt at være med i det hele undtagen i beslutningen.«

valgtest 2019 hvilket parti skal jeg stemme på
Læs også

 

Serie

Dansk politik er i opbrud – hvor står partierne?

Der skal være valg i Danmark senest juni 2019, og de politiske blokke, som vi kender dem, er i opløsning. Derfor har Information sat sig for at kortlægge det politiske landskab og se, hvor partierne står på en række forskellige stofområder. I serien ser vi på klimapolitik, socialpolitik, kulturpolitik, udlændingepolitik, forsknings- samt uddannelsespolitik, sundhedspolitik, EU-politik, beskæftigelsespolitik og retspolitik.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Og hvem er så egentlig Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), der tilsyneladende har de "rigtige" meninger om EU og EU-politik?

Kigger man nærmere på DEO, så finder man også deres månedsmagasin, NOTAT, der også er, - eller har været, har været organ for Folkebevægelsen mod EF, JuniBevægelsen og Fagbevægelsen mod unionen.

Og på fløjen med de "sande" EU-meninger finder man også Dansk Folkeparti, samt alle Europas andre højrepopulistiske og højreekstreme partigrupperinger - med eller uden russisk finansiering.

John S. Hansen

At løsningen på den stigende ulighed ifølge Auken skal findes i det udbudsøkonomiske EU siger vist alt om den kvinde!

Torben K L Jensen

Højrefløjen ER EU og hvad skal man bruge love til når der er et underforstået neo-liberalistisk agenda i kommisionen (dem der foreslår lovene) HVA - Auken - du er jo miljøskadet og på tide vi pensionerer dig i SF.

Da skolepigerne Marlene Wind og Lykke Friis automatisk får tildelt 10 behøver vi ikke den store spektralanalyse for at kunne vurdere flg.:

TV2 - 10
DR - 10

Jørgen Mathiasen

Et "normalpolitisk forhold" til EU er der nok et par enkelte af kongerigets indvånere, der aldrig får. Man må lægge et Dannebrog på kisten.

Den britiske Brexitminister har medgivet at han vil opmagasinere fødevarer for det tilfældes skyld, at UK ikke kan blive enig med sig selv om noget som helst - altså en fortsættelse af den aktuelle tilstand. Om briterne styrter ud over klippen eller evt. vælger den mindst ringe af de mulige løsninger, får vi snart at vide, men et normalpolitisk forhold blivet det ikke. Det er trods alt mere sandsynligt under de brede bøge.