Kommentar
Læsetid: 3 min.

For Corydon er vækst lig med et bedre samfund – men der er noget galt med regnestykket

’That’s a fact of life,’ lød Bjarne Corydons afsluttende kommentar til en diskussion om økonomi og klimakrise på Folkemødet. Det corydonske faktum er, at vækst har været, er og vedbliver at være den absolutte forudsætning for fremskridt
»John Maynard Keynes har en gang sagt: »Praktiske mænd, der mener sig aldeles fri for enhver intellektuel påvirkning, er som regel slaver af en eller anden udrangeret økonom.«. Jeg tror, det er tilfældet for Børsens chefredaktør Bjarne Corydon, som i en debat om økonomi og klimakrise på Folkemødet på Bornholm blev ved med at gentage påstanden om, at vores samfund bliver dårligere uden vækst.« skriver Pil Christensen.  

»John Maynard Keynes har en gang sagt: »Praktiske mænd, der mener sig aldeles fri for enhver intellektuel påvirkning, er som regel slaver af en eller anden udrangeret økonom.«. Jeg tror, det er tilfældet for Børsens chefredaktør Bjarne Corydon, som i en debat om økonomi og klimakrise på Folkemødet på Bornholm blev ved med at gentage påstanden om, at vores samfund bliver dårligere uden vækst.« skriver Pil Christensen.  

Asger Ladefoged

Indland
4. juli 2018

Det er korrekt, at den økonomiske vækst målt i BNP har været en forudsætning for den positive samfundsudvikling, vi har oplevet i Danmark. Samtidig er det et faktum, at vækst i BNP i dag er en direkte medvirkende årsag til den eskalerende klima- og naturkrise.

Det afspejles i følgende simple faktum: Intet land i verden har formået at vækste, samtidig med at de har nedbragt CO2 udslippet i et omfang, der bare nærmer sig det påkrævede, hvis vi skal holde os under to graders temperaturstigning, som krævet i Parisaftalen.

Vækst i BNP får vi, når skove fældes, når olie udvindes, når landbrugsarealer udvides på bekostning af værdiløs vild natur, eller når forurening giver arbejde til dem, der skal rydde op og behandle os på hospitalerne. BNP måler kort sagt økonomisk aktivitet. Uanset hvad den er frembragt af. Uanset om den i menneskelig smerte såvel som i kroner og øre i fremtiden vil koste os uendelig dyrt.

Med vores viden om, at planeten har grænser, og at de på flere punkter er nået, er BNP en enormt uhensigtsmæssig måde at måle fremskridt på.

Hvor skal vi træde hen?

Det vil kræve enorme teknologiske nybrud og nye regnemodeller at imødegå de ændringer af vores planet, som allerede er i gang. Men måske er de største forhindringer, vi skal overvinde, dem i os selv. I vores kollektive forestilling om, hvad fremskridt vil sige. Hvordan vi måler det, og hvorfor vi værdsætter det, vi nu engang værdsætter. De største forandringer er måske netop dem, der skal ske med vores værdier.

At fremskridt er godt, ligger i selve ordet. Men hvordan vi afgør, hvad der fører os fremad, det kan vi forandre. Vi bør derfor stille os selv spørgsmålet: Hvad er det, der i disse år fører os mod noget bedre? Hvad skal et skridt fremad bestå af?

Er det umuligt at forestille sig en situation, hvor vi i Danmark fastholder vores nuværende høje økonomiske niveau, mens der gives plads til alt det andet, som også er vigtigt? Til at øge andelen af plante-, dyre- og insektarter, størrelsen på vores skove og områder med vild natur, mængden af ren luft og rent vand? Hvor forbruget af CO2, plastiske og giftige stoffer falder? Ville det ikke være enorme fremskridt, selvom vi ikke samtidig blev rigere og rigere år for år?

A fact of life

John Maynard Keynes har en gang sagt: »Praktiske mænd, der mener sig aldeles fri for enhver intellektuel påvirkning, er som regel slaver af en eller anden udrangeret økonom.«

Jeg tror, det er tilfældet for Børsens chefredaktør Bjarne Corydon, som i en debat om økonomi og klimakrise på Folkemødet på Bornholm blev ved med at gentage påstanden om, at vores samfund bliver dårligere uden vækst. Som et »fact of life«. Det virkede umuligt for ham at indoptage den kendsgerning, at vores økonomiske vækst fører os lige mod højere temperaturer og en større forarmelse af vores omgivelser. Ligesom det er tilfældet for en stor del af det politiske landskab.

Lad mig komme med et enkelt konkret forslag til en ny rettesnor: Danmarks samlede grønne fodaftryk – den andel af CO2 og ressourcer vi forbruger, og den forurening vi skaber – skal svare til den andel af jordens befolkning, vi udgør, samt det areal vi bebor.

Hvis alle på jorden skulle leve som os, ville der være brug for fire jordkloder. Så der er nok at tage fat på. Det kræver et nyt syn på BNP-vækst, hvor vi simpelthen ikke tillader den form for vækst, der skader naturen, bidrager til klimaforandringerne og tabet af biodiversitet.

Og det kræver igen, at vi opbygger et samfund og en økonomi, hvor mennesker og natur trives – uanset om vi vækster eller ej. Det burde være det fact of life, som politikerne styrede efter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

LIvet bliver bedre, jo mere man kan gøre sig uafhængig - især af sit forbrug. Velfærdssamfundet med dets ubetingede og universelle goder til alle er derfor med til at sikre en sådan uafhængighed.
Det økonomiske system forsøger konstant at svinebinde mennesker til vækstskabende aktiviteter, man kan tjene penge på; men selve det at skulle tjene penge nivellerer værdien af det, der efterspørges og det, der præsteres.

Steen K Petersen, Curt Sørensen, Torben Skov, Anne Mette Jørgensen, Anders Reinholdt, jørgen djørup, Frede Jørgensen, Jørn Andersen, Tor Brandt, Eva Schwanenflügel, Herdis Weins, Hans Ditlev Nissen, bente-ingrid bruun, Christian Skoubye, Ejvind Larsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Tjah, inflationen skal også modregnes i fremskridtets vækst. Er Corydon ikke bare lakaj for de få, der udnytter vore fælles resourcer og som er absolut ligeglad med fremtidens oprydning efter disse kortsigtede betragtninger.
(var Corydon ikke minister for venstre engang?? - eller snakker han bare som om!). Klap kebab'en, Corydon, du er en skændsel.

Thomas Jørgensen, Torben Skov, Janus Agerbo, Carsten Wienholtz, Jørn Andersen, Verner Nielsen, Eva Schwanenflügel, Herdis Weins, bente-ingrid bruun, Ejvind Larsen og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Bo Stefan Nielsen

”John Maynard Keynes har en gang sagt: »Praktiske mænd, der mener sig aldeles fri for enhver intellektuel påvirkning, er som regel slaver af en eller anden udrangeret økonom.«

Jeg tror, det er tilfældet for Børsens chefredaktør Bjarne Corydon, som i en debat om økonomi og klimakrise på Folkemødet på Bornholm blev ved med at gentage påstanden om, at vores samfund bliver dårligere uden vækst. Som et »fact of life«. Det virkede umuligt for ham at indoptage den kendsgerning, at vores økonomiske vækst fører os lige mod højere temperaturer og en større forarmelse af vores omgivelser. Ligesom det er tilfældet for en stor del af det politiske landskab.

Lad mig komme med et enkelt konkret forslag til en ny rettesnor: Danmarks samlede grønne fodaftryk – den andel af CO2 og ressourcer vi forbruger, og den forurening vi skaber – skal svare til den andel af jordens befolkning, vi udgør, samt det areal vi bebor.

Hvis alle på jorden skulle leve som os, ville der være brug for fire jordkloder. Så der er nok at tage fat på. Det kræver et nyt syn på BNP-vækst, hvor vi simpelthen ikke tillader den form for vækst, der skader naturen, bidrager til klimaforandringerne og tabet af biodiversitet.

Og det kræver igen, at vi opbygger et samfund og en økonomi, hvor mennesker og natur trives – uanset om vi vækster eller ej. Det burde være det fact of life, som politikerne styrede efter.”

TAK til Pil Christensen for den sobre analyse. Nu ville jeg så bare gerne vide, hvem i alverden, jeg kan stemme på i overensstemmelse med denne sandhed. For det selverklærede antikapitalistiske Enhedslisten holder jo desværre hellere systemet, anført af Mette Frederiksen, ved magten end at handle i overensstemmelse med deres selvforståelse som et alternativ. Og de gode folk Alternativet, som ønsker at være det radikalt grønne parti med de store visioner og af samme grund ikke vil være mandatkvæg for for Mette F’s velfærdsnationalistiske og fremmedfjendske projekt, har glædeligt nok erkendt at økonomisk vækst er en selvmordskurs, men forbløffende nok uden at magte at forstå hvori roden til den altdominerende væksttvang består. SF har gjort sig overflødige som vedhæng til Socialdemokratiet.

Anne Mette Jørgensen, Flemming Berger og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Jeg drømmer om, at vi debattører holder op med at skrive "vækst" i ental, som om der kun var en slags vækst. Vi bliver nødt til at blive bedre til at skelne mellem vækst i velfærd, vækst i naturressourcer, vækst i økonomisk tryghed for almindelige mennesker eller vækst i finanskapitalens spekulative transaktioner.
Corydon & Kumpaner ønsker at bilde os ind, at det er den sidste form for vækst, der er årsag til alle de andre. Og at der derfor kun er en form for vækst, den nødvendige. Lad os fortælle dem, at den tårnhøje vækst i deres lønninger og bonusser aldrig ville kune lade sig gøre, hvis der ikke fandtes en realøkonomi (næsten uden vækst), hvor hæderlige mennesker knokler for at bidrage til et samfund, der sætter andre værdier end penge højest. Præcist som Pil Chirstensen gør.

Harrie Boonen, Steen K Petersen, Anne Mette Jørgensen, Anders Reinholdt, Lars Løfgren, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Thomas Corydon, Jørn Andersen, Bettina Jensen, Verner Nielsen, Henrik Leffers, Steffen Gliese, Tor Brandt, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen og bente-ingrid bruun anbefalede denne kommentar
Lillian Larsen

"når forurening giver arbejde til dem, der skal rydde op og behandle os på hospitalerne"
Den slags arbejde er der allerede rigeligt af, man kunne faktisk godt ansætte en masse mennesker til at gøre det på en økologisk udviklende og fremtidsbevarende måde, fx dem, som har leveret "råstofferne" (der er nok til mange år), der skal forarbejdes. Mange af dem til en mere rimelig løn end tidligere. På den måde ville selv BC få tilgodeset sit behov.

Endeløs vækst som samfundsfilosofi er naiv og idiotisk.

Vi har brug for en omfordeling af de allerede eksisterende værdier, så alle får en god levestandard, og så en ordentlig model for, hvordan det kan løbe rundt - ikke vokse.

Rolf Andersen, Steen K Petersen, Carsten Svendsen, Janus Agerbo, Anne Mette Jørgensen, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Erik Nissen, Bettina Jensen, Verner Nielsen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Kunne vi ikke udfase Bjarne Corydon? Han er ikke værd at beskæftige sig med.

Anne Mette Jørgensen, Helene Kristensen, Flemming Berger, Jens Falkenberg, Jens Erik Starup og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
torben - nielsen

Når vi har vækst i samfundet, kan vi vælge imellem flere liv eller bedre liv.
Vi kan ikke vælge både flere liv og bedre liv.
Vi bliver nødt til at finde ud af, hvad vi vil satse på: flere liv eller bedre liv.

Bettina Jensen

Kære Bjarne, alene din påtaget voksent-ansvarlige, nasale stemmeføring afslører at du ikke kan stoles på. Forstillelsen emmer ud af den - og det samme er tilfældet med dine idiosynkrasier, som hverken har bundgarnspæle eller ben at gå på. Vi husker hvordan du som minister omtalte de politiske processer og forhandlinger, beslutninger m.m., som forretninger; hvordan du sjoflede vort i forvejen vaklende folkestyres muligheder for at få indseende med dit salg af DONG-aktiver til Goldman Sachs, til en pris som var langt, langt under dén vurdering som kort efter salget blev kolporteret ud på markedet. Vi husker hvordan du blev fløjet ind fra hovedstaden, da Esbjerg-kredsen måtte lægge ryg til at du skulle være minister - og vi husker hvordan du var garant for en videreførsel af dén neoliberale politik, som dit parti ellers havde kritiseret heftigt gennem mange år. Business-Bjarne.

Steen K Petersen, Bernhard Drag, Torben Skov, Anne Mette Jørgensen, Steffen Gliese, Torben K L Jensen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Efter 2. verdenskrig havde vi et begreb for dem der glædeligt samarbejdede med tyskerne under krigen. Nok mest fordi det fremstod tydeligt hvem de var.
I dag over 70 år senere fremstår det ikke længere tydeligt i befolkningen, hvem der glædeligt tjener på at "fjenden" er i blandt os.
Vi har stadig mennesker i vores befolkning der ikke mener de har andet personligt ansvar end for at skrabe mest muligt til sig på fællesskab og andres bekostning.
DA meldte tidligere ud, at det er myndighedernes ansvar, at stoppe dem hvis de gør noget forkert. De samme myndigheder de ihærdigt spenderer lobby kroner på for netop, at myndigheder skal undlade at hindre dem i noget som helts.

Topskatten havde tidligere den effekt, at dem der ikke kan få nok, fandt ud af at de ikke kan få nok, og dermed undlod at skrabe overflod til sig, fordi de måtte afleverer alt for meget tilbage til fællesskabet , i forhold til hvad det kostede dem at tage mere.

Vi skal have topskatten tilbage igen, så den igen har den effekt at enkelte individer der ikke evner individuelt ansvar, bliver hæmmet i at dyrke deres uansvarlighed.

Rolf Andersen, Steen K Petersen, Torben Skov, Anne Mette Jørgensen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Thomas Corydon og Troels Holm anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Der findes god vækst og dårlig vækst - set med mijøets briller.
Det er positivt, at en computer er udviklet til at veje mindre end 1 kg, bruge et minimum af strøm om kunne genanvendes.
Det er ikke positivt, når olie udvindes fra tjæresand.

Den største miljøsynder må være den største bevidstløse forbruger: velfærdsstagen med et forbrug på ca. 1.130 mia. kr. om året.
Alt og alle presses for at kunne levere så mange penge til Staten.
Et par banale eksempler: de store statsafgifter på løn gør, at det er billigere at smide væk, end at reparere og at der bliver færre hænder og mere gift, artsfattigdom og traktose i landbruget.

Arne Albatros Olsen

Corydon er fortidsøgle som stadig hænger fast i et livssyn fra forrige årtusinde.

Anne Mette Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Thomas Corydon

Til Torben Nielsen: - nemlig vi skal væk fra kvantitativ fremgang over til kvalitativ fremgang - væk fra den overdrevne materialisme, der er blevet sygelig destruktiv - ja over til hvad ? - måske en ny tilgang/en ny virkelighed til hvorfor vi er her og hvad mennesket er udover et dyr ? eller med andre ord spiritualitet i balance med det materielle
Bravo Pil Christensen for en nødvendigt indspark - i øvrigt er jeg glad for ikke at være i famlie med Bjarne, som har ødelagt mit efternavn. (jeg er søn af digteren og forfatteren Robert Corydon - blev lige nødt til at påpege "andre" Corydon´er - jeg beklager)

Anne Mette Jørgensen, Steffen Gliese, Flemming Berger og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Thomas Corydon

Det lyder nærmest som om at du vil blande modvækst med spiritualitet. Det forekommer mig ikke at være en god blanding i en moderne verden, hvor det helt åbenlyst er fysiske og strukturelle forandringer, der er nødvendige. Det spirituelle er uhåndgribeligt og alt hvad vi skal bruge, for at kunne fortsætte menneskehedens eksistens på planeten, er helt håndgribelige ting, der i sig selv rummer meget komplicerede udfordringer ift. bæredygtighed. Jeg kan ikke se nogen pointe i at tilføje en ekstra faktor til regnestykket, eftersom flere faktorer altid tjener til at øge kompleksiteten.
Modvækst giver indtryk af at være en af de bedre løsningsidéer på bordet og NOAH, der havde en meget stærk indflydelse på dansk miljøpolitik i 70'erne og ind i 80'erne, skubber hårdt på for modvækst. Selvom det er lidt naivt i det nuværende politiske klima, så må man da håbe på at de formår at skabe lidt af datidens genklang på Slotshomen. http://www.modvaekst.dk/modvaekst/

P.S. Stå du bare ved dine egne meninger og så finder vi andre, ud fra disse, ud af at se hen over navnesammenfaldet. Det er ikke så svært at gøre. En af mine bedste venner bærer rundt på navnet Fogh og er virkelig i familie med en tidligere dansk statsminister, men det hindrer ham ikke i at blive set som en unik selvstændig person, med meninger der ligger kilometer væk fra liberalistisk-nozickansk tankegang. Dit efternavn er ikke ødelagt, det er kun midlertidigt kapret og du kan selv gøre en del for at tage det tilbage igen.

Carsten Wienholtz, Anne Mette Jørgensen, Steffen Gliese og Thomas Corydon anbefalede denne kommentar

Produktion kan have negative aspekter i det omfang en sådan produktion ødelægger selve produktionsgrundlaget. Og det skisma melder sig jo også mht. klimakrisen, hvor konsekvenserne kan blive mere ekstremt vejr, tørke, oversvømmelse og ødelagt høstudbytte. Men slutningen havde skam også gyldighed i fortiden, hvor det i nogle tilfælde ligefrem kunne betale sig, at forurene: Grav lortet ned - ude af øje ude af sind.

BNP er et elendigt mål mht. vækst når vil taler om nogle kvalitative størrelser som livskvalitet, sundhed velfærd etc. Og naturligvis også forurening som artiklen påpeger. En større miljøkatastrofe kunne jo fint bidrage til væksten i Danmark

Men nu indgår der jo andre overvejelser i vækstperspektivet end blot miljø - herunder hensynet til økonomi og beskæftigelse

Et modeord i tiden kunne jo ligefrem være grøn vækst, som kan lyde vel smart nok. Men naturligvis kan der også være et vækstpotentiale i grøn omstilling.

Men tiderne er omme hvor vækst var lig med "godt" . Ofte er det - det ikke. Og i mange sammenhænge ved vi godt, at vi skal økonomisere med ressourcerne, men når det handler om profit, så er omsætning ofte ikke en dårlig ting. Men den form for tænkning vil måske ændre sig i fremtiden.

Thomas Corydon, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Da Corydon i et interview afslørede at hans favorit-fritidsbeskætigelse er shopping i Bilka, så forstod man jo hans politiske holdninger meget bedre.

Vi har at gøre med et menneske, som, tilsyneladende, kunne være hovedperson i en dystopisk samfundsroman uden at trække noget fra eller lægge noget til.

Et menneske som er født for "systemet" og som handler efter "systemets" direktiver i alle livets forhold.

Længe leve det hellige forbruger/konkurrence-samfund!!

Thomas Corydon, Steffen Gliese, Carsten Wienholtz, Torben Skov og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Corydon er en af de velfærdskostforagtere, der ikke forstod det fantastiske magtpotentiale, som udfoldedes i hans barndom, da hans mor blev arbejdsløs, og han uvist af hvilken grund åbenbart skammede sig over, at det var hendes understøttelse, der betalte hans fodboldstøvler.
For os andre var 80erne derimod en frihed, hvor samfundet kom til forståelse af, at alting ikke handlede om at jage et job, men om langt mere kvalitativt at finde ud af, hvad der var værd at beskæftige sig med i et samfund, der iøvrigt grinede højt af de amerikanske ideer og i stedet var stolt af sine egalitære idealer og foragt for hæmningsløst forbrug.

Thomas Corydon, Herdis Weins, Carsten Wienholtz, Bettina Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Til anbefaling hør sidste time fra P1's Orientering onsdag - www.dr.dk/radio/p1/orientering/orientering-2018-07-04 - 17:06 Alle verdens problemer løses med de 17 verdensmål - eller gør de?

Anne Mette Jørgensen

*Lad være med at stem. Min drøm er desværre kun en drøm. En valgdag, hvor alle sagde. Gider ikke stemme på nogen af dem.
Vis dem, at vi ikke stoler på dem.
Hvad vil de gøre, rende rundt som et stankelben, der ikke kan komme ud af den af lampen med glohede pære, før den udmattet dratter om. Forjættende.

Steffen Gliese

Viggo Kampmann, juni 1960: "Vi har i høj grad behov for vejledning. Blot de kulturelt interesserede ville forlade deres kritiske stade og begynde at raadgive os paa kærlig og forstaaende maade, ville meget være vundet! De kan naturligvis trække sig tilbage, men maa saa være klar over, at regeret bliver der alligevel. Hvorfor saa ikke selv deltage med nogle forfriskende synspunkter?"

Henning Egholk

Vækst er da vigtigt. Men ikke for enhver pris. Klimabelastningen må altid tages med i betragtning! Produktion som er unødvendig, produktion der ikke kan passere et skal vi sige "klima-filter" bør ikke foregå. F.eks. produktion af unødvendige plastik dimser eller do legetøj som uddeles gratis i en butik eller burgerrestaurent. Enhver vækst der kan forbedre folks levevilkår og helbredstilstand er dog velkommen.

Jens Mose Pedersen

Hele socialdemokratismens grundlag er jo : Udvid kagen, så behøver vi ikke være "onde" ved kapitalisterne for at alle kan få det godt.
Det er jo bare det Coridon siger, så på den måde er han jo bare en god socialdemokrat.
Problemet er bare at det ikke holder i længden.
Vi er nødt til at være "onde" mod kapitalisterne og fordele goderne og passe på naturgrundlaget for alting.

Man kunne måske sådan lidt firkantet postulere, at vi i moderne tid har haft et vækstparadigme. Og man kunne måske også postulere, at det ligger indlejret i den kapitalistiske økonomi, at den må være ekspansiv.

Og ren idioti er det selvfølgelig ikke, at have BNP som mål for rigdom, som i sidste ende - også har noget, at gøre med livskvalitet.

Alligevel kan man synes, at politikere ofte er blindt fokuseret på vækst, og i for ringe grad lægger vægt på kvalitative betragtninger når man taler om fremskridt, som gælder der en hel "fremskridts ideologi" og tro på udvikling gennem teknologi.

Men naturligvis er der et aber dabei, som artiklen fremfører, for ofte regnes destruktionen af naturgrundlaget ikke med i ligningen.

Og med udsigt til global opvarmning kan vi godt regne på, at vækst kræver energi, hvilket igen medfører øget forbrug fra fossile energikilder, hvilket vi alt andet lige ikke kan tillade os nu vi ved, at der i fremtiden vil opstå et alvorligt problem med global opvarmning.

Steffen Gliese

Vækst er ikke det samme som fremskridt - tværtimod betyder fremskridt ofte, at væksten dæmpes, fordi der eksempelvis kræves mindre energi til det samme eller mere.

Steffen Gliese: Om vækst er det samme som fremskridt ved jeg ikke. Men fortiden rummer dog momenter hvor vækst og fremskridt gik hånd i hånd. Urbaniseringen for 125 år siden eller så var både hyper vækst og fremskridt. Og selv om der på bagsiden af storbyerne den gang lå en social nød så betød udviklingen også fremskridt. I det hele taget var der vel ved indgangen til det 20 århundrede en tro på fremskridt gennem teknologi.

Der var i høj grad tro på en menneskelig beherskelse af naturen. Naturvidenskaben var et middel til store fremskridt.

Og tendensen forsatte vel i efterkrigsperioden. Jeg har læst det socialdemokratiske program "Vejen frem" fra 1961. Her skriver Jens Kampmann, at den teknologiske udvikling kan blive løftestang for store fremskridt.

På alle måder var menneskeheden ekspanderende - og naturligvis også i forbrug af moderne forbrugsgoder. Ressourcerne så ud til, at være rigelige, og der var ikke så mange begrænsninger. Troen på fremskridtet var en uspoleret fortælling.

Men efterhånden bliver man naturligvis mere opmærksomme på de negative aspekter af vækst.

Teorien om global opvarmning grundet CO2 udledning stammer vist helt tilbage til det 20. århundredes begyndelse.

Men ellers må man jo sige, at fremskridtstroen har fået ridser i lakken. Og ikke mindst mener en mairiotet af klimaforskere nu, at en klimakrise kan blive en realitet i fremtiden. Det understøttes endda at stigende temperaturer globalt, hvilket korrelerer med udledningen af CO2

Så stigende energiforbrug og stadig befolkningstilvækst udgør inden for en overskuelig tidshorisont et reelt problem. Man skulle så tro, at det kunne bringe "fremskridstsideologien" og "vækstparadigmenet i krise". Men Corydon viser vel, at det er mere sejlivet end som så.

Det ændrer naturligvis ikke ved, at Corydon har uret, og historien ville stille hans udsagn anderledes.