Læsetid: 9 min.

Dansk handelsskole sælger dyr og udskældt uddannelse til nepalesere

En vigtig del af Niels Brocks økonomi genereres af handelsskolens internationale videregående uddannelser, hvor halvdelen af de studerende er nepalesere rekrutteret via agenter i Nepal. De studerende stilles en ambitiøs uddannelse i udsigt, men en af de uddannelser, de rekrutteres til, får kritik af Danmarks Evalueringsinstitut og af de studerende selv
Tilbage i januar har 144 studerende underskrevet et klagebrev over Niels Brock, som blev sendt til den nepalesiske ambassade i København. Klagebrevet kom som reaktion på, at en større gruppe studerende blev bortvist for lave karakterer, men retter primært en kritik imod Niels Brocks administration af uddannelsen og undervisernes kvalifikationer.

Tilbage i januar har 144 studerende underskrevet et klagebrev over Niels Brock, som blev sendt til den nepalesiske ambassade i København. Klagebrevet kom som reaktion på, at en større gruppe studerende blev bortvist for lave karakterer, men retter primært en kritik imod Niels Brocks administration af uddannelsen og undervisernes kvalifikationer.

Ritzau Scanpix

6. juli 2018

Nepalesiske unge med en drøm om at læse i udlandet bliver rekrutteret af agenter i Nepal til handelsskolen Niels Brock i København, hvor de betaler dyrt for en uddannelse, der har fået kritik på flere punkter af Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, samt af de studerende selv.

Nepalesere udgør omkring 50 procent af alle studerende på Niels Brocks fire internationale videregående uddannelser. Det oplyser handelsskolen. Trods gentagne henvendelser har Niels Brock ikke udleveret en oversigt over antallet af nepalesiske studerende på de enkelte uddannelser, men det fremgår af skolens regnskab for 2017, at der i alt var 852 studerende på de internationale uddannelser, og at »aktiviteterne på IV-internationalt (indtægtsdækket virksomhed internationalt, red.) stiger, hvilket især skyldes stigningen på den amerikanske bacheloruddannelse i København«.

Information har talt med syv nuværende og tidligere studerende på uddannelsen American Bsc in Business Administration, og de fortæller, at de oplever, at kvaliteten halter, og at der er stor utilfredshed med Niels Brock blandt de studerende.

Tilbage i januar har 144 studerende underskrevet et klagebrev over Niels Brock, som blev sendt til den nepalesiske ambassade i København. Klagebrevet kom som reaktion på, at en større gruppe studerende blev bortvist for lave karakterer, men retter primært en kritik imod Niels Brocks administration af uddannelsen og undervisernes kvalifikationer.

Kritik fra EVA

Også Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har gennem flere år udtalt kritik af uddannelsen for et lavt fagligt niveau og utilstrækkelige kvalifikationer hos de studerende.

EVA har vurderet uddannelsen ud fra 38 kriterier og vurderer samlet set, at den har et »acceptabelt indholdsmæssigt niveau«. Men fire væsentlige kriterier er kun delvist opfyldt. De fire delvist opfyldte kriterier drejer sig om, hvorvidt uddannelsens navn, indhold og niveau stemmer overens med formålet; konsistensen mellem uddannelsens formål, kompetencemål, struktur og faglige indhold; uddannelsens vidensgrundlag i relation til tilsvarende uddannelsesniveauer; og hvorvidt uddannelsen har relevante, tilstrækkelige og gennemsigtige optagelseskriterier og optagelsesprocedure, der understøtter opfyldelse af uddannelsens formål og målsætninger.

EVA noterer blandt andet i sin rapport fra 2018, at »studentergruppen fortsat er præget af at have et for lavt niveau i de afsluttede fag. Dette peger på, at institutionen fortsat skal arbejde på at kvalificere optaget og kvalificere de studerende yderligere, efter at de er blevet optaget«.

At uddannelsen som helhed alligevel består, undrer professor i ledelsesfilosofi på Roskilde Universitet Jacob Rendtorff, der i øjeblikket er med i et EU-forskningsprojekt om erfaringer med internationale studerende i Europa. Han er netop kommet hjem fra en konference i Bologna, hvor han blandt andet holdt oplæg om nepalesiske studerendes vilkår i Danmark.

»Det er paradoksalt, at uddannelsen alligevel godkendes, når en del punkter er ’delvist opfyldte’. Måske har man fra EVA’s side bare villet sige på en høflig måde, at uddannelsen har brug for en stærk forbedring,« siger han.

Jacob Rendtorff mener, at de mange utilfredse studerende burde gøre det klart for Niels Brock, at der er noget helt galt med uddannelsen og administrationen af den.

»Det tyder jo på, at de ikke er modne nok til at udbyde videregående uddannelser. At så mange studerende har underskrevet et klagebrev og fortæller jer, at de er utilfredse, bestyrker i høj grad vurderingerne fra EVA,« siger han og peger på, at det må være svært for de studerende at forstå, hvad produktet, de køber, består af:

»Virkeligheden er, at uddannelsen kritiseres for ikke at være nok forskningsbaseret, og at engelskniveauet ikke er højt nok, så uddannelsen er ikke andet end elementer af en internationaliseret almindelig dansk professionsuddannelse, der er langt fra en amerikansk business bachelor på topniveau,« siger professoren.

Studerende: Jeg kan få bedre uddannelse i Nepal

Information har talt med seks nuværende og en tidligere studerende på den amerikanske bacheloruddannelse. De fortæller, at de drømte om en uddannelse på topniveau og fik at vide, de ville få en en eftertragtet amerikansk uddannelse i et land, der er anerkendt for sit uddannelsessystem. Men de oplever, at virkeligheden langt fra stemmer overens med salgstalen, og de føler, at de snart kommer til at stå med et ubrugeligt eksamenspapir.

»Alle kan mærke, at der bliver fokuseret på at skabe indtægter frem for at øge kvaliteten. Det er nok 70-80 procent af de studerende, der er utilfredse,« siger en 25-årig studerende på uddannelsen.

Ligesom de øvrige nepalesiske studerende ønsker han at være anonym af frygt for mulige konsekvenser for ham på Niels Brock og i hans fremtidige karriere. Men Information har set de studerendes optagelsesbreve.

»Niels Brock faciliterer ikke vores uddannelse ordentligt,« siger en 22-årig studerende. »På den amerikanske bacheloruddannelse er der tradition for, at underviserne dækker mange forskellige fag. De kan ikke være kvalificeret til at dække så meget, som de gør.«

Oplevelsen af, at underviserne dækker mange forskellige fag, er blevet rejst af seks af de syv studerende, Information har talt med. En af de studerende er så utilfreds, at han nu er droppet ud og sidst på sommeren rejser tilbage til Nepal for at studere.

»I Nepal er det meget eftertragtet at læse i udlandet, og jeg troede, det ville være en langt bedre uddannelse. Nu har jeg lært, at det er det helt modsatte. Måske er det bare Niels Brock, men nu føler jeg, at uddannelse er virkelig godt i Nepal,« siger den 24-årige studerende.

Han fortæller, at det faglige niveau på uddannelsen påvirkes af, at alle studerende arbejder mange timer for at kunne finansiere uddannelsen.

»Underviserne ved godt, at vi er nødt til at arbejde rigtig meget. Derfor lægger de heller ikke lige så stort fokus på undervisningen,« siger han.

Den udskældte bacheloruddannelse koster de studerende 87.000 danske kroner om året, som opkræves af Niels Brock i rater på 8.700 kroner i de ti studieaktive måneder.

Millionomsætning på nepalesere

I Niels Brocks strategiplan for perioden 2013-2016 står der, at etableringen af amerikanske bacheloruddannelser var en del af planen for at opnå »en stadig stigende andel af markedet – min. omsætning 30. mio. kr.«. Og af handelsskolens seneste regnskab fra 2017 fremgår det, at »IV-aktiviteterne (Indtægtsdækket virksomhed, red.) er skolens næststørste indtægtskilde med en omsætning på ca. 85 mio. kr.«.

Niels Brock oplyser til Information, at IV-aktiviteterne dækker over kursusforretning og de internationale uddannelser. Handelsskolen oplyser videre, at de internationale uddannelser, hvor nepalesere altså skulle udgøre halvdelen af de studerende, genererer omkring 75 procent af de 85 millioner kroner, altså svarende til omkring 64 millioner kroner.

Med andre ord ser det ud til, at studieafgiften fra de nepalesiske studerende spiller en væsentlig rolle i forhold til Niels Brocks samlede økonomi.

De studerende rekrutteres af et nepalesisk agentbureau, Rain Education Nepal, betalt af Niels Brock for at skaffe studerende til uddannelsen i København. Direktør for agentbureauet, Bidur Thapa, har fortalt Information, at størstedelen af hans kunder tager til Danmark, og at hans opgave består i at fortælle dem om Danmark og det danske system, som »mange af dem ikke kender til«. På agentens hjemmeside kan de læse om et velfungerende dansk uddannelsessystem, hvor stærke partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervssektoren »sikrer, at studier og forskning i Danmark reflekterer den seneste viden og møder behovet fra det globale arbejdsmarked«.

De henvises desuden til Niels Brocks underafdeling, Copenhagen Business College, der fortæller uddybende om, at »Niels Brocks historie går tilbage mere end 130 år«, og at skolen »kombinerer traditioner opbygget over årtier med nye metoder«. Copenhagen Business College er til trods for det lignende navn ikke associeret til Copenhagen Business School på Frederiksberg, men er en underafdeling af Niels Brock.

Forvirring med akkreditering

Niels Brock er godkendt i Danmark til at udbyde ungdomsuddannelser, men får akkreditering i USA til de internationale videregående uddannelser. På sin hjemmeside oplyser Niels Brock, at uddannelserne er akkrediteret af ACICS, som er en »nationalt anerkendt akkrediteringsinstitution ved Rådet for Videregående Uddannelsesakkreditering«. Ordlyden, der fremgår på engelsk, men her er oversat af Information, er taget direkte fra institutionens amerikanske hjemmeside, hvor ACICS ganske rigtigt er en national akkrediteringsinstitution. Men ACICS er ikke en national akkrediteringsinstitution i Danmark.

Og selv om ACICS slår sig op på at være en anerkendt akkrediteringsinstitution, blev den i 2016 frataget sin bevilling af Obama-administrationen. Uddannelser akkrediteret ved ACICS fik 18 måneder til at finde akkreditering andetsteds, men inden fristens udløb i år genetablerede Trumps undervisningsminister, Betsy DeVos, bevillingen til ACICS, hvilket skete under heftig kritik fra eksperter i den amerikanske uddannelsessektor, skriver det amerikanske netmedie Inside Higher Ed.

»De har ikke et særligt godt omdømme som akkrediteringsinstitution, fordi de har akkrediteret mange uddannelsesinstitutioner med lave akademiske resultater,« siger ph.d. og adjunkt Robert Kelchen, der forsker i den institutionelle del af det amerikanske uddannelsesystem ved Seton Hall University, til Information.

Evalueringsinstituttet EVA noterede i 2018, at dets ekspertgruppe »ikke« betragter »vidensgrundlaget som tilfredsstillende for en uddannelse på bachelorniveau«, og at uddannelsen udbyder undervisning, der »ikke i tilstrækkelig grad er forskningsbaseret«, som det ellers forventes af en akademisk bacheloruddannelse. Disse aspekter er relevante, fordi EVA også vurderer, at Niels Brock giver en misvisende opfattelse af uddannelsens format.

Af vurderingsrapporten fra 2016 fremgår det, at »ekspertgruppen bemærker, at uddannelsens navn giver en opfattelse af, at der er tale om en forskningsbaseret akademisk bacheloruddannelse, når man sammenligner med gradstyper i en dansk kontekst,« og refererer her særligt til brug af ordet »science« i uddannelsens navn, American Bachelor of Science in Business Administration.

Niels Brock replicerede ved et møde mellem parterne, at »det ikke er muligt at ændre i uddannelsens navn, da uddannelsen udbydes i henhold til det amerikanske uddannelsessystem, hvor der ikke skelnes mellem akademiske og erhvervsrettede bachelorgrader som i Danmark.«

Det anerkender ekspertgruppen i genvurderingen fra 2018, men anfører, at uddannelsen heller ikke lever op til kravene til en professionsbacheloruddannelse, da den ikke indeholder obligatorisk praktik, som ellers er tilfældet for tilsvarende danske uddannelser.

Vildledning

Professor Jacob Rendtorff vurderer, at de studerende »vildledes« i markedsføringen af uddannelsen.

»Uddannelsen er klart et udtryk for en økonomisk markedstænkning med henblik på at tjene penge på internationale studerende. Det viser sig ved, at man udbyder en amerikansk akkrediteret betalingsuddannelse på en dansk professionshøjskole og dermed udnytter det amerikanske business brand til at markedsføre sig som international business institution,« siger Jacob Rendtorff, der alt i alt er stærkt kritisk.

»Når uddannelsen ikke er godkendt i Danmark, de studerende rejser en kritik, og EVA også har fremhævet flere væsentlige punkter, der ikke er i orden, så tyder det jo meget på, at de studerende risikerer at stå med et ubrugeligt stykke papir som eksamensbevis,« siger professoren.

I et skriftligt svar til Information udtaler Niels Brocks direktør Anya Eskildsen:

»Vi kan ikke genkende, at Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) skulle forholde sig særligt kritisk til vores internationale uddannelser. Vi har gennem rigtig mange år haft et godt og konstruktivt samarbejde med EVA, som bidrager med vigtig viden til den løbende udvikling af vores uddannelser. EVA’s vurderingseksperter er anerkendte professorer fra CBS, AU og SDU, og de har hver gang givet os den højeste udmærkelse og altså vurderet, at vores uddannelser har et ’acceptabelt indholdsmæssigt niveau’, som det hedder i den terminologi.«

EVA’s vurdering er vejledende og opererer med kategorierne »ikke acceptabelt indholdsmæssigt niveau«, »acceptabelt indholdsmæssigt niveau med forbehold« eller »acceptabelt indholdsmæssigt niveau«. EVA har vurderet, at den amerikanske bachelor er inden for sidstnævnte kategori.

Men områdechef ved EVA, Jakob Rathlev, siger til Information: »Ekspertpanelets vurderinger kan sammenlignes med en bestået/ikke-bestået eksamen. Her kan man heller ikke se forskel på, hvem der har præsteret minimalt acceptabelt svarende til 02, og hvem der har højst få uvæsentlige mangler svarende til 12. Det skal altså blot vurderes, om uddannelsen kan godkendes eller ikke kan godkendes. Men der vil ofte være forskel på de udtaleser, der følger med.«

Niels Brock skriver endvidere til Information: »Man skal holde sig for øje, at hensigten med instituttets redegørelser er at sætte fokus på en uddannelses styrker og svagheder for derigennem at bidrage til kvalitetsudviklingen. Og således har Danmarks Evalueringsinstitut netop spillet en aktiv rolle i udviklingen af vores nye fireårige ’American BsC in Business Administration’ (BSBA). Feedbacken fra EVA har været helt afgørende for os og vores løbende kvalitetsudvikling. Det er dog klart, at når man selv udvikler et uddannelsesforløb helt fra bunden, så gør man sig løbende nogle erfaringer, som man år efter år tager med i den videre udvikling. Til næste år dimitterer de første studerende fra uddannelsen, og så er vi endnu et sæt erfaringer klogere.«

Serie

De studerende fra Nepal

Danske uddannelsesinstitutioner kan øge deres omsætning ved at tage imod udenlandske studerende, der betaler for undervisningen. I denne serie undersøger Dagbladet Information konsekvenserne for de studerendes vilkår og uddannelsernes kvalitet, når institutionernes rekruttering sker fra tredjeverdenslande.

Serien har særligt fokus på nepalesiske studerende, der udgør en af de største grupper af udlændinge udenfor EU på danske uddannelsesinstitutioner.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ib Christensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben Lindegaard
  • Jørgen Dragsdahl
  • Hans Aagaard
  • David Zennaro
Ib Christensen, Eva Schwanenflügel, Torben Lindegaard, Jørgen Dragsdahl, Hans Aagaard og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens J. Pedersen

Husk nu, at ledelsen i Niels Brock ikke er danske. Danskere gør ikke den slags.
Det er altid den første reaktion,nå nogen gør noget uhensigtsmæssigt eller ulovligt.
Lars Løkke siger "danskerne" i stedet for at sige borgerne - det er noget, der ligner at dømme forskel. Nogen ville kalde det racisme.

David Engelby

Så kan man også stille spørgsmålet: hvor mange aktive studerende er der tale om? Hvor mange dukker reelt op til undervisningen? Jeg kender godt til det der “rekrutteringssystem” og de fagligt svage studerende, der kommer til landet af egen erfaring for en del år siden. Der er ingen grund til at tro det har ændret sig. Det er en pengemaskine for uddannelsesinstitutionen og et mareridt for underviserne.

Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Ib Christensen, Claus Nielsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Ruth Gjesing

Hvorfor skal nepalesere have en amerikansk akkrediteret betalingsuddannelse på en dansk professionshøjskole, der udnytter det amerikanske business brand til at markedsføre sig som international business institution. Det skal de vel kun, fordi det er både sværere og dyrere at komme ind på en amerikansk business institution. Nepaleserne bliver bondefanget, og det bør stoppes.