Læsetid: 7 min.

Det er dansk politiks største kampplads, men reelt hersker der en stærk konsensus om udlændingepolitikken

I Danmark er Folketingets partier stort set enige om udlændingepolitikken. Det mener integrationsforsker Ulf Riber Hedetoft, der siger, at variationerne mellem partierne ligger på detaljeniveau
Folketingets partier er stort set enige om Danmarks udlændingepolitik. Alligevel skiller særligt Enhedslisten sig ud. Dette panel vurderer folketingspartiernes placering i forhold til udlændingepolitikken.

Mattias Tesfaye kunne godt ønske sig noget mere stabilitet i stedet for at udlændingeloven bliver ændret gang på gang.

Tine Sletting

14. juli 2018

Information har nedsat et dommerpanel, der har vurderet folketingspartiernes placering i forhold til udlændingepolitikken på en skala fra 1-10. Dommerne er blevet bedt om at forholde sig til tre ting:

  1. Partiernes prioritet og vægtning af stofområdet
  2. Partiernes evne til at kommunikere sin politik og markerer sig på dagsordenen
  3. Partiernes evne til at gennemføre sin politik

Et 1-tal er udtryk for en lempelig eller slap profil på udlændingespørgsmålet, mens et 10-tal svarer til en skarp profil på udlændingedagsordenen og en stram udlændingepolitik.

Partierne er placeret ud fra et gennemsnit af de tre dommeres vurdering.

Folketingets partier er stort set enige om Danmarks udlændingepolitik. Alligevel skiller særligt Enhedslisten sig ud. Dette panel vurderer folketingspartiernes placering i forhold til udlændingepolitikken.

Men hvad begrunder dommerne deres prioriteringer med? Vi begynder med panelets fagdommer, Ulf Riber Hedetoft, der er professor ved SAXO-Instituttet på Københavns Universitet, hvor han forsker i national identitet og social og kulturel integration. 

»Der er næsten enstemmighed om, at udlændingepolitik og asylpolitik er det samme«

»I mange år har udlændingepolitikken delt os danskere. Der findes næppe et andet område, hvor fronterne trækkes så hårdt op.«

Sådan lyder de indledende takter i Socialdemokratiets udlændingeudspil, der er blevet kørt frem under sloganet »En udlændingepolitik, der samler Danmark«.

Men at udlændingepolitikken skulle være et sted, der afspejler særlig stor uenighed blandt partierne i Folketinget, har Ulf Riber Hedetoft, der er professor ved SAXO-Instituttet på Københavns Universitet, svært ved at se. Han forsker i national identitet og social og kulturel integration og mener, at udlændingepolitikken er et af få områder, hvor Christiansborg taler med én tunge.

»Hvis man kigger reelt på det, er den danske konsensus omkring udlændingepolitikken – 24 års-reglen, ghettopolitik og så videre – ret stor. Og de variationer, der findes, er små og ikke kvalitative. De er på detajleniveau,« siger Ulf Riber Hedetoft.

Hedetoft mener desuden, at den offentlige samtale om udlændingepolitik i Danmark er forsnævret – den kredser næsten udelukkende om asyl og flygtninge og forsømmer at forholde sig til eksempelvis spørgsmålet om arbejdsmigration.

»Det er overraskende, at Socialdemokratiet ikke gør noget som helst ud af arbejdsmigration både fra EU og uden for EU – et parti, der sådan set traditionelt set har haft arbejdsmarkedspolitik højt oppe på dagsordenen,« siger Ulf Riber Hedetoft.

»Der er næsten enstemmighed om, at udlændingepolitik og asylpolitik er at forstå som det samme.«

I hælene på Dansk Folkeparti

Ikke overraskende bliver Dansk Folkeparti placeret i skalaens ene yderlighed. Men de er ikke alene om at ønske sig en strammere udlændingepolitik. Her får de først og fremmest tæt følgeskab af De Konservative.

»De Konservative er egentlig overraskende eksplicitte omkring ønsket om at forsvare et dansk fællesskab bygget på kristne værdier. Det er vist det eneste parti, der eksplicit nævner kristendommen som værdigrundlag. De foreslår også en ændring af FN’s Flygtningekonvention, så den lever op til nutidens krav. Der er ikke meget rum for tolerance, og der er masser af krav. Jeg vil næsten lægge dem på linje med Dansk Folkeparti, fordi de er ligeså stramme i den måde, de formulerer sig på,« siger Ulf Riber Hedetoft.

Marianne Lynghøj, der er kommunikationsrådgiver hos Ulveman & Børsting, mener ligeledes, at De Konservative er værd at notere som en markant aktør på udlændingeområdet.

»Det Konservative Folkeparti har stået side om side med Venstre og Dansk Folkeparti og defineret dansk udlændingepolitik. De har formået at udvide den udlændingepolitiske spilleplade med et stærkt fokus på kriminelle udlændinge, hvor justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har været en meget stærk stemme,« siger Marianne Lynghøj.

Dommerpanelet er samlet set enige om, at Venstre og Socialdemokratiet bør placeres i umiddelbar forlængelse af Dansk Folkeparti og De Konservative. Desuden mener husdommer David Rehling, at Socialdemokratiet »viser vilje til at følge DF, hvis DF rykker endnu længere ud«, mens SF ifølge Ulf Riber Hedetoft til gengæld har »overtaget den traditionelt socialdemokratiske linje«.

Rum i begge ender

Liberal Alliance hører ifølge Hedetoft til midt i spektret. Han roser partiet for at inkludere arbejdsmigration som del af partiets udlændingepolitik.

»Liberal Alliance nævner faktisk arbejdsmotivet for at flytte sig fra et land til et andet, og er på bestemte betingelser også åbne for at acceptere og integrere arbejdsmigranter. De siger også, at tilhørskravet bør afskaffes, og at man ikke skal have regler, der forbyder folk at gifte sig og bringe udlændinge her til landet,« siger Ulf Riber Hedetoft.

»Det, der nok overraskede mig, var, at Liberal Alliance næsten har den mest omfattende, mest præcise og mest konkrete politik blandt alle partierne. Det fortjener de ros for.«

Alle dommerne placerer De Radikale, Alternativet og Enhedslisten i den slappe ende af spektret. Alligevel er der ingen af de tre partier, der bliver bedømt med et 1-tal eller 2-tal.

»Jeg har hverken brugt 1, 2 eller 10, og det er simpelthen bevidst for at antyde, at der er en rimelig stor konsensus i det danske Folketing omkring integrations- og flygtningepolitik. Alle partierne går ind for en eller anden form for begrænsning og nogle bremser, man kan sætte ind. Jeg vil sige, at der stadigvæk er rum til både at være strammere og mere åben. Der er en høj grad af enstemmighed på tværs af det politiske spektrum lige præcis på det her område,« siger Ulf Riber Hedetoft.

Men hvad siger partierne selv? Vi har talt med Mattias Tesfaye, der er udlændingeordfører for Socialdemokratiet.

Socialdemokratiet: »I forhold til hjørnestenene i udlændingepolitikken er der bred enighed«

– Mattias Tesfaye, hvor tænker du, at Socialdemokratiet adskiller sig fra Dansk Folkeparti på udlændingeområdet?

»Der er to ting, der skiller os fra Dansk Folkeparti. Før det første ønsker vi at overholde de internationale aftaler og konventioner, som vi har underskrevet. Der har Dansk Folkeparti vist en anden holdning. For det andet har vi også forskellige tilgange til integrationsspørgsmålet, hvor vi har en mere aktiv tilgang. Vi ønsker, at de, der kommer hertil skal spredes, så de ikke samler sig i parallelsamfund.«

– Hvordan adskiller I jer fra regeringens linje?

»Det er især i forhold til tiltrækningen af udenlandsk arbejdskraft, at vi står et andet sted end regeringen. Vi ønsker eksempelvis ikke, at udlændinge uden arbejdstilladelse skal kunne få udleveret skattekort. Men det gælder også spørgsmålet om beløbsgrænsen, som udlændinge skal tjene for at få opholdstilladelse – der har vi også en anden holdning end regeringen. På de her områder er vi ofte på linje med Danske Folkeparti og SF.«

»På integrationspolitikken kunne det være, når vi snakker om gymnasier, hvor eleverne selvsegregerer – hvor eksempelvis to gymnasier, der ligger geografisk tæt, har helt forskellig etnisk sammensætning. Der ønsker vi, at man skal kunne flytte eleverne rundt, mens regeringen står hårdt på det frie gymnasievalg. Vi ønsker ikke, at liberal ideologi skal stå i vejen for en realistisk tilgang til problemerne.«

– I forhold til spørgsmålet om arbejdsmigration virker det ikke til, at det er noget, der fylder ret meget i udlændingepolitikken. Og der står heller ikke ret meget om det i jeres nye udlændingeudspil. Hvordan kan det være?

»Vi har faktisk et afsnit i udspillet, der handler om arbejdsmarkedet, hvor vi ønsker et opgør med det illegale arbejdsmarked med afviste asylansøgere. Men du har da ret i, at det ikke er noget, der fylder ret meget i mediebilledet. Det er jo ikke noget, der trækker overskrifter – hvor der omvendt ikke skal så meget til før det kommer i medier, hvis det handler om asyl- og flygtningepolitik. Men det er noget, vi arbejder meget med i det parlamentariske rugbrødsarbejde.«

– I jeres nye udlændingeudspil lægger I op til, at I vil skabe en konsensus på udlændingeområdet – men findes den ikke allerede i praksis?

»I forhold til hjørnestenene i udlændingepolitikken – som for eksempel reglerne om familiesammenføring og statsborgerskab – er der nok trefjerdedele af Folketinget, der er enige. Så på den måde har du ret. Men når du kigger på, hvor mange gange vi har ændret udlændingeloven i den her samling, så kunne vi godt ønske os noget mere stabilitet. Vi vil gerne lave en bred aftale, der kan holde i lang tid på det her område.«

Ni politiske akser

De politiske blokke er i opløsning. Derfor har Information sat sig for at kortlægge det politiske landskab og se, hvor partierne står på de vigtigste stofområder. Det vurderes hver gang af Informations to faste dommere samt en fagdommer på det konkrete område.

Dagens område er udlændingepolitik, og panelet er:

  • Fagdommer, Ulf Riber Hedetoft, professor ved SAXO-instituttet på Københavns Universitet, forsker i national identitet og social og kulturel integration.
  • Marianne Lynghøj, rådgiver hos kommunikationsbureauet Ulveman & Børsting, uddannet statskundskaber og tidligere særlig rådgiver under Lars Løkke Rasmussen II- og III-regeringerne for henholdsvis uddannelses- og forskningsministeren og for ministeren for udviklingssamarbejde.
  • David Rehling, journalist på Dagbladet Information, uddannet jurist og tidligere direktør for Danmarks Naturfredningsforening.

Sådan fordelte stemmerne sig

Dommerne har som bekendt vurderet de ni partiers udlændingepolitik. Et 10-tal er en høj prioritering af udlændingeområdet og en stram udlændingepolitik, mens et 1-tal er udtryk for en slap profil og lempelig politik.

De stemte således:

  • Socialdemokratiet: 8 (DR: 8, ML: 8, UH: 8)
  • De Radikale: 4,6 (DR: 4, ML: 6, UH: 4)
  • De Konservative: 8,3 (DR: 7, ML: 9, UH: 9)
  • Socialistisk Folkeparti: 7,3 (DR: 8, ML: 8, UH: 6)
  • Dansk Folkeparti: 9,3 (DR: 9, ML: 10, UH: 9)
  • Liberal Alliance: 6,3 (DR: 7, ML: 6, UH: 6)
  • Venstre: 8 (DR: 7, ML: 9, UH: 8)
  • Enhedslisten: 3,6 (DR: 3, ML: 4, UH: 4)
  • Alternativet: 3,3 (DR: 3, ML: 4, UH: 3)
valgtest 2019 hvilket parti skal jeg stemme på
Læs også

 

Serie

Dansk politik er i opbrud – hvor står partierne?

Der skal være valg i Danmark senest juni 2019, og de politiske blokke, som vi kender dem, er i opløsning. Derfor har Information sat sig for at kortlægge det politiske landskab og se, hvor partierne står på en række forskellige stofområder. I serien ser vi på klimapolitik, socialpolitik, kulturpolitik, udlændingepolitik, forsknings- samt uddannelsespolitik, sundhedspolitik, EU-politik, beskæftigelsespolitik og retspolitik.

Seneste artikler

  • De danske partier er i opbrud. Det gør næste folketingsvalg til en gyser

    2. august 2018
    Det knirker i både rød og blå blok. Det kommende folketingsvalg bliver afgjort af, hvor det knirker mest
  • På sundhedsområdet overbyder partierne hinanden

    1. august 2018
    Tilførslen af midler til sundhedsvæsenet følger i højere grad den økonomiske udvikling end den politiske. Det hænger sammen med, at stort set alle partier ser sundhedsområdet som en vindersag, og at det økonomiske råderum ikke er særlig stort, lyder det fra dagens dommerpanel, der har vurderet partiernes sundhedspolitik. Hvad angår brugerbetaling, er det stort set kun Liberal Alliance, der ønsker mere, end i dag
  • Chefanalytiker: Partierne har omsider fået et normalpolitisk forhold til EU

    28. juli 2018
    Indholdet i EU-politikken har overhalet den principielle ja-nej-stillingtagen. Det mener Rasmus Nørlem Sørensen, chefanalytiker i DEO (Demokrati i Europa Oplysningsforbundet). Den mest markante udvikling på området er, at partierne er begyndt at få en egentlig EU-politik
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Bo Jensen

Jeg er ikke helt sikker på den store konsensus om udlændingepolitikken, langt ind i både Venstre og Socialdemokraterne, er der modstand, mod den politik partierne fører nu.

Bjarne Andersen, Ole Frank, Arne Lund, Bjarne Bisgaard Jensen, Jens J. Pedersen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Lars Bo Jensen, ja - heldigvis findes der stadig folk i Venstre og Socialdemokratiet (enkelte), der sætter almindelig anstændighed og medmenneskelighed over populistiske hensyn!

Kan i øvrigt ikke forstå den indbyrdes placering af LA og Radikale. Dommerpanelet virker ikke helt opdateret på Morten Østergaards holdningsskift.

Ole Frank, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

Ej, altså! Den graf i begyndelsen gør livet svært for undertegnede modstander af de (stadig!) ikke-stuerene. Her gik jeg og troede, at de Radikale var mest lempelige på udlændingeområdet og dermed de mest oplagte at stemme på. Men det er Alternativet så...

... men hvis man skal stemme så direkte imod DF og deres sammensvorne som muligt, så skal spørgsmålet om EU vel også overvejes, og der er Alternativet nok positive -- men trods alt medlemmer af Varoufakis' DiEM25-bevægelse. Det ville blive en hård kamel at sluge. (Det er også pga. EU, at Enhedslisten ikke engang kan tages op til overvejelse.)

Det bliver nok en lang beslutningsproces frem mod næste valg.

Ole Frank, Arne Lund, Henrik Leffers, Katrine Damm og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Oh Danmark

Lilleputstaten i ØV-ropa, hvor selv den mindste lille sprøjte på markedet for 'global videnformidling' har sin egen radio-podcast og sit eget 'ekspertpanel' af politiske kandestøbere og Kloge-Åger til benefice for læserne i agurketiden ;-)

Christel Gruner-Olesen, Bettina Jensen, Eva Schwanenflügel, Jens Erik Starup og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Carsten Nørgaard, det er da kun positivt, at Alternativet er med i DIEM5-bevægelsen, den er stort set det eneste progressive svar, der kan gives på overstatsligt niveau i fremtiden.

Ole Frank, Eva Schwanenflügel og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

P.S. Breaking news from Italy

Syttenårig dansk pige voldtaget torsdag aften af fire mænd i Italien, hvor hun ferierede på en campingplads ved Gardasøen med sin familie, er hjemme i Danmark igen (Ritzau)

Nu er alle ellers falder over vor ven Trump de sidste par dage. Han er både det ene og det andet og i hvert tilfælde racist og alt muligt. På vores eget udlændingebarometer giver vi den fuld skrue og de skal bare hjem!

Havde Løkke bare fortalt Trump dét i stedet for om vores 1.3 % super duper militær-budget, havde det måske været VORES bånd til USA, der havde været Highest Level of Special.....

Steffen Gliese

Problemet er, for mig at se, at politikerne hænger fast i et syn på udlændinge, der gjaldt i 80erne og endog 90erne, men som i dag er totalt forældet i en verden, hvor alle kan få adgang til at vide alt om alle mulige samfund og værdier: det fremmedartede er ikke længere fremmedartet, det er individuelt for den enkelte at udforme og praktisere.

Jens Winther

@Steffen Gliese, årsagen til at et stigende antal partier og politikere er fremmedfjendske er den simple, at et stigende antal danskere er fremmedfjendske. Typiske mennesker, som mener, at det er udlændinge, der er skyld i alle genvordigheder, de oplever. Det er i øvrigt set før.... Holdningen er: "Solidaritet er noget, vi har overfor medlemmerne af vores fagforening".

Ved at adoptere disse menneskers fremmedhad mener politikerne at kunne vinde stemmer. Det er plat populisme af den mest ækle slags.

Hans Larsen, Marie E. Rasmussen, Ole Frank, Bjarne Andersen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Jens Erik Starup og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jens Winther :

"Ved at adoptere disse menneskers fremmedhad mener politikerne at kunne vinde stemmer. Det er plat populisme af den mest ækle slags."

Jens - jeg er enig.
Hvad du måske ikke har været opmærksom på, er at politikerne efterhånden har overtaget populismen, og viderefører den på ubehageligste vis.

Hvad gør politikerne for at gå imod denne såkaldte 'folkestemning'?
De giver den en skrue mere, gang efter gang.

Hvad end der giver umiddelbar popularitet, det spiller man på.

Synes du ikke politikerne burde tage hold om deres politik istedet for populisme?

Jan Weber Fritsbøger, Ole Frank, Bjarne Andersen, Steffen Gliese og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg tror, politikerne forregner sig. Der er jo altid en forsinkelse, og når fylder rigtigt meget, er det som regel, fordi vi allerede mentalt er videre. Alt for mange får i dag positiv kontakt med flygtninge og andre udlændinge til, at denne virkelighedsflugt kan fortsætte.

Jan Weber Fritsbøger, Ole Frank og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Dagens problemer er netop, at de fleste partier sov i timen i 1980'erne og 1990'erne - og problemer har det med bare at vokse og vokse. Der er så nogen, der er vågnet op til dåd, og det er så det, de er ved at råde bod på.

Nogle af løsninger er ikke specielt kønne, men sådan er det vel, desværre.

Jan Weber Fritsbøger

nej Michael Pedersen dagens problem er at fremmdhads-propagandaen har kørt massivt siden 70-erne, med diverse løgne om de fremmede som er blevet gentaget i det uendelige,
de kommer kun for at få snabelen i de sociale kasser, nej de vil som vi andre gerne have et godt job,
muslimerne vil indføre sharia så snart de kommer i flertal og det gør de "snart", nej muslimerne kommer aldrig i flertal, da de slet ikke bliver ved med at få mange børn når de bor i DK og et massivt flertal af herboende muslimer vil ikke have sharia,
de er en flok forbrydere og voldtægtsmænd, nej sammenligner man indvandreres kriminalitet med etniske danskere som er i sammenlignelig social position er der ingen forskel,
men da danskere generelt er bedre stillet en indvandrere er vi mindre kriminelle, er man i fast job og har familie og hus er man typisk ikke kriminel,
de hader danskhed, nej mange beundrer danmark og danskerne,
men de ved også at de selv bliver hadet af en del danskere,
alle disse løgne og mange flere bliver massivt markedsført i alle medier sammen med løgnen om at danskerne er modstandere af indvandring,
når folketinget er blevet modstandere af indvandring i den grad de er i dag, handler det om at finde stemmer på et område der skræmmer færrest mulige væk,
og da man har set at DF kan få stemmer på fremmedhetz er visse andre partier gået med for at få en del af den kage,
men det suverænt største problem som indvandringen reelt har medført er at partier som DF har fået magt, og har skabt grobund for højredrejningen i danske politik,
for det er jo ikke kun indvandrere "os imod de andre" (del og hersk) politikken er gået ud over, bare spørg en langtidsledig eller en kronisk syg, om de synes danske politik er ok for tiden.
at du kalder det at vågne op til dåd, og accepterer ondskabsfulde løsninger på det ikke existerende problem, er vel et tydelig tegn på hvor galt det står til.
hm ser lige at artiklen er gammel så der er nok ikke mange som ser dette øv ;o(