Baggrund
Læsetid: 7 min.

Danske Bank kan have hvidvasket for 25 mia. kr. – eller hov, vi mener 53 mia. kr.

Skandalen om Danske Banks hvidvaskning af penge voksede i størrelse denne uge. Via en ny læk kunne Berlingske afsløre, at beløbet nærmest er fordoblet og nu kan opgøres til svimlende 53 milliarder kroner. Men hvordan er det foregået, og hvad bliver der gjort. Vi gennemgår sagen her
Direktionsmøde i Danske Bank med blandt andet administrerende direktør Thomas Borgen (th.). Skandalen om bankens hvidvaskning er i denne uge vokset i omfang.

Direktionsmøde i Danske Bank med blandt andet administrerende direktør Thomas Borgen (th.). Skandalen om bankens hvidvaskning er i denne uge vokset i omfang.

Stine Bidstrup

Indland
7. juli 2018

Tirsdag aften rullede hvidvask-skandalen igen ind over Danske Bank. Berlingske kunne via et nyt læk afsløre, at de mistænkelige overførsler i hvidvasksagen nu kan opgøres til 53 milliarder kroner. Det er cirka dobbelt så meget som hidtil kendt.

Onsdag udtalte erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), at Finanstilsynet iværksætter en undersøgelse af de nye oplysninger. Samtidigt bad han tilsynet om en vurdering af, hvor mange penge Danske Bank har tjent på hvidvasken.

De nye oplysninger gør sagen til en af de mest omfattende kendte hvidvask-sager i Europa. Kontoerne i den nye læk har ifølge Berlingske alle forbindelse til russiske kriminelle og oligarkers tyveri af skatteindtægter i den såkaldte Magnitsky-sag. Ifølge eksperter er der i både selskabskonstruktioner og transaktioner meget tydelige tegn på hvidvask.

Sagen rejser en række spørgsmål. Dem gennemgår vi her.

Hvad er det for nogle kunder, der har fået vasket penge?

Det fulde omfang er ikke kendt endnu, men der er en hel del problematiske kunder, der ser ud til at have udnyttet den mangelfulde kontrol i Danske Banks afdeling i Estland.

Det gælder blandt andet diktaturet i Aserbajdsjan, som via fire konti i Danske Bank foretog 16.940 transaktioner for i alt 18 milliarder kroner. Pengene endte blandt andet hos både politikere i Europarådet, embedsmænd og mediefolk, der talte regimets sag.

Russiske oligarker og kriminelle har også haft gavn af banken. Det gælder en række involverede i den såkaldte Magnitsky-sag, som efterforskes i flere lande i verden og handler om svindel med milliardbeløb.

Sergei Magnitsky var en russisk advokat, der i 2008 trådte frem og beskyldte russiske topembedsmænd for at stå bag skattesvindel for 230 millioner dollar. Derefter fængslede Putin-styret Magnitsky og sigtede ham for bedrageri. Han døde året efter i sin celle. På hans legeme var spor af vanrøgt og mishandling.

I protest har en række lande – herunder USA og EU – gennemført såkaldte ’Magnitsky-love’ med sanktioner mod Putin-folk, der er medansvarlige for Magnitskys skæbne. Som modsvar mod den amerikanske Magnitsky-lov indførte Putin-styret et stop for russiske adoptioner til USA. Adoptionsstoppet har af Putin været brugt som alibi for kontakter med Trump-lejren og Putins folk, herunder et hemmeligholdt møde mellem Trumps søn, svigersøn og kampagneleder og russere tæt på Putin. Mødet blev holdt i juni 2016, under den amerikanske valgkamp.

I den særlige Danske Bank-sag er også – på baggrund af en intern whistleblower-rapport – blevet afsløret overførsler, der trækker tråde til den russiske efterretningstjeneste FSB og Putin-familien.

Det opsigtsvækkende i sagen er ud over de mange milliarder, at eksperter vurderer, at hvidvasken er så tydelig. Der er falske regnskaber, brug af kontorhoteller og stråmænd, store transaktioner mellem skattelyselskaber og dybt mistænkelige overførsler til f.eks. embedsmænd og toppolitikere, mens banken i det hele taget mangler viden om, hvem der reelt står bag kontoer og selskaber.

»Danske Bank bryder alle grundlæggende regler i hvidvaskloven med den her sag,« har Jakob Dedenroth Bernhoft, direktør i rådgivningsvirksomheden Revisor Jura, sagt om Aserbajdsjan-overførslerne, mens den britiske hvidvask-ekspert Graham Barrow har kigget nærmere på den seneste læk med tråde til Magnitsky-sagen.


»Enhver kompetent hvidvask-efterforsker ville være kommet til den konklusion, at der var tydelige indikationer på hvidvask, der burde være rapporteret til myndighederne.«

Hvad skriver Finanstilsynet?

I maj 2018 fik Danske Bank skarp kritik fra Finanstilsynet, der havde taget sagen op efter Berlingskes afsløringer. Rapporten beskrev blandt andet, »hvordan ledelsen i København ikke integrerede den estiske filial i bankens risikostyrings- og kontrolsystemer, men i stedet lod filialen operere med væsentligt anderledes risikotagen, og hvor filialen i vidt omfang kontrollerede sig selv«.

Der blev heller ikke reageret nok på flere henvendelser fra en intern whistleblower, der oplyste om de mistænkelige forhold i bankens estiske filial. Der var eksempelvis »flere indikationer på, at medlemmer af ledelsen og/eller medarbejdere i filialen samarbejdede med non-resident kunder om kriminelle handlinger eller i hvert fald kendte til dem«. Men banken undersøgte det ikke, »og der var ingen ledere eller medarbejdere, som blev afskediget eller fik andre opgaver på grund af en sådan mistanke«.

På trods af klare advarsler – første gang da en korrespondentbank afbrød forbindelsen til den estiske filial og senere med whistleblowerens henvendelser – gik der mere end fire år, før banken satte gang i en undersøgelse af hele forløbet. Og det skete først efter »eksternt pres«. Det blev også kritiseret af Finanstilsynet, at bankens orientering af tilsynet, siden undersøgelsen startede i 2017, var »mangelfuld«, enten fordi banken ikke vendte tilbage med de rigtige oplysninger, eller de ikke var i stand til at finde dem frem.


I alt fik banken otte påbud og påtaler i Finanstilsynets rapport, samt et krav om at øge sin kapitalsikring med fem milliarder kroner blandt andet til eventuelle bøder, som banken kan blive idømt i andre lande.

Efter offentliggørelsen af Finanstilsynets kritiske rapport trak tilsynets formand Henrik Ramlau-Hansen sig fra sin post med henvisning til, at der ikke skulle herske tvivl om Finanstilsynets uafhængighed. Han var frem til 2016 økonomidirektør i Danske Bank blandt andet med ansvar for overholdelse af lovgivning, og han sad i bankens direktion.

Inden undersøgelsen havde han erklæret sig inhabil i alle undersøgelser af banken, men valgte alligevel at trække sig helt efter den kritiske rapport.

Hvad er problemet med Finanstilsynets rapport?

Trods Finanstilsynet altså uddelte otte påbud og otte påtaler, har tilsynets rapport alligevel fået hård kritik. 

Den daværende centrale whistleblower i Danske Bank, der internt i december 2013 sendte en række advarsler til bankens ledelse udtalte få dage efter offentliggørelsen, at der var »væsentlige mangler« i tilsynets rapport. Han afviste dog at gå yderligere i detaljer i offentligheden, men oplyste at han gerne ville tale med Finanstilsynet.

De havde dog ikke henvendt sig til ham i de syv måneder, hvor undersøgelsen stod på. Noget både politikere og eksperter kritiserede. 

Det er også kommet frem, at hvidvask-sagen risikerer at strande mellem to landes finanstilsyner. Finanstilsynet ser nemlig ud til at mene, at sagen om hvidvask først og fremmest skal efterforskes og afgøres i Estland, da det er der, den er foregået.

Men ved flere lejligheder i maj understregede formanden for det estiske finanstilsyn Kilvar Kessler, at man i Estland ikke har foretaget sig noget siden 2015 og umiddelbart ser sagen som afsluttet. 


»Danske Bank er en dansk bank, og det bør være de danske myndigheder, der tager stilling til, hvad de mulige konsekvenser skal være,« sagde Kilvar Kessler til Berlingske.

Hvorfor er SØIK/Bagmandspolitiet ikke gået ind i sagen endnu?

Der kom ikke nogen politianmeldelse ud af Finanstilsynets rapport blandt andet fordi Finanstilsynets rapport kun har afgjort sagen i forhold til bankens overholdelse af ’Lov om finansiel virksomhed’ og ikke om hvidvaskreglerne. Som Finanstilsynets tilsynschef Jesper Berg skrev til Berlingske i maj. 



»Afgørelsen om Danske Bank er taget med udgangspunkt i den danske lovgivning og i reglerne om, at en bank skal have en tilfredsstillende ledelse og styring. Afgørelsen handler derimod ikke om hvidvaskreglerne, da tilsynet med hvidvaskreguleringen for Danske Bank i Estland varetages af de estiske myndigheder,« skriver han.

Og erfaringerne fra finanskrisen viser, at de sager er svære at løfte.

»Der er et væsentligt skridt fra at give påbud og påtaler og til at politianmelde. For at Finanstilsynet kan politianmelde en bank, skal der være en juridisk vurdering af, at der er en sag, som kan holde. I den konkrete sag har vurderingen været, at der ikke var det fornødne grundlag. I den vurdering indgår også erfaringerne fra nogle af sagerne i de krakkede banker efter finanskrisen,« sagde Jesper Berg til Berlingske.

Til dagbladet Børsen oplyser SØIK torsdag – efter de seneste oplysninger om skandalens omfang, at sagen har givet anledning til, at SØIK »har iværksat et arbejde«. SØIK vil dog ikke gå nærmere ind på, om dette arbejde er en egentlig efterforskning.

Hvad har Danske Bank selv gjort?

Danske Bank vedbliver med at sige, at de afventer en intern undersøgelse, der forventes færdig til september. I den interne undersøgelse ser Danske Bank selv nærmere på 3.000 kunder, hvoraf Berlingske foreløbigt i deres afslørende serie har beskrevet transaktioner, der berører de 218 af dem.

Problemet med den undersøgelse, som Danske Bank har iværksat, er, at den ikke er uvildig. Det påpegede Finanstilsynet allerede i sin rapport i maj måned i år. Danske Bank har bedt advokatfirmaet Bruun & Hjejle om at lede undersøgelsen. Men selvsamme advokatfirma er også advokat for Danske Banks bestyrelse. Som Finanstilsynet konstaterede i sin maj-rapport:

»Banken har valgt at lade advokaten, som leder bankens undersøgelser, repræsentere bestyrelsen i sagsforløbet i forhold til Finanstilsynet.«

Det er utænkeligt, at en advokat skulle finde på at fremlægge fældende beviser mod sin egen klient. Og Bruun & Hjejles klient, Danske Banks bestyrelse, er i stigende grad i søgelyset for sit medansvar for de kriminelle penge i Estland.

Hvad er den nuværende ledelse og direktions rolle?

Af Finanstilsynets maj-rapport fremgår, at Danske Banks bestyrelse behandlede de mulige estiske problemer på flere møder i 2014 og 2015. Men kun ét medlem udviste nogen interesse for hvidvask. Finanstilsynet konstaterer, at der derimod blandt bestyrelsesmedlemmerne var stor interesse for indtjeningen i Estland.

Bestyrelsen valgte flere gange at udskyde en beslutning om, hvad banken skulle stille op med de mistænkelige kontohavere. Det betød, at nogle kunne fortsætte helt frem til januar 2016. Det finder Finanstilsynet »stærkt kritisabelt«.

Danske Banks nuværende bestyrelsesformand, Ole Andersen trådte til som bestyrelsesmedlem i marts 2010 og blev formand i december 2011. Ole Andersen har således været formand i langt størstedelen af den tid, hvor de potentielt kriminelle forhold har udfoldet sig i banken.

Om ansvar i tidsforløbet gælder også, at Danske Banks administrerende direktør, Thomas Borgen, i årene 2009 til 2012 var chef for bankens udenlandske aktiviteter, herunder selvsagt Estland. Borgens afløser på denne post, Lars Mørch, drog i april i år den konsekvens, at han forlod sin stilling i banken.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mit forslag:
Danske Banks aktionærer bør forlange, at hele direktionen, især Thomas Borgen, og samtlige medlemmer af bestyrelsen skal lægge deres private selvangivelser åbent frem, 10 år bagud.
Så kan vi alle se om disse: "Banditter i Habitter" har skaffet sig selv skattely.

Og indtil dette sker midlertidigt udnævne DB's meget omtalte whistleblower til bestyrelsesformand.

Iøvrigt: Alle danske bør have "Åbne Skattebøger" ganske som i 1950'erne

Peter Beck-Lauritzen, anne bang, Lars Løfgren, Jan Damskier, Bjarne Andersen, Christina Balslev, Kim Houmøller, Knud Anker Iversen, Mogens Holme, Christina Petterson, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Egon Stich og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Helle Christiansen

Ja Oluf Husted. Og vi andre bør forlange at hele bankens ledelse som minimum får 10 års forbud mod at arbejde i finanssektoren.

Oluf Husted, Peter Beck-Lauritzen, Jan Damskier, Christina Balslev, Mogens Holme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

Berlingske har beskrevet en helt ubegribelig passivitet hos både SØIK & Finanstilsynet.

Og Danske Bank's undersøgelse af egne forhold igennem det advokatfirma, der igennem hele forløbet var rådgiver for Banken bestyrelse og forsat er det .... det er helt umuligt at tage alvorligt.

Tidsforbruget på gennemgang af 3000 kunders konti afslører, at Danske Bank tror, at sagen blot visner bort som tiden går, og de selv opretholder tavshed.

Sandsynligvis får Banken ret.

Peter Beck-Lauritzen, Bjarne Andersen, Tine Andersen, Morten Larsen, Flemming Berger, Christina Balslev, Hanne Ribens, Anne Mette Jørgensen, Tue Romanow, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, John Andersen og Bernhard Drag anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Kom nu ind i kampen, debattører!

Dette er ikke første gang i historien, at en bank kommer i uføre pga en filial langt fra hovedkontoret. Barings Bsnk London gik som bekendt konkurs pga af en persons dispositioner i Singapore. Og i vores lokale andedam gik Holstebro Bank konkurs pga aktiviteter i Københavns filialen.

Når sådan noget sker, så er der tale om svigt. Svigt hos lokal ledelse, interne kontroller i banken og hos tilsynsmyndigheder. Bankens direktion og bestyrelse har det ultimative ansvar, men ikke det operationelle.

Olufs Husteds kommentarer hører til på nationen!

Morten Balling

@Michael

I de gode gamle dage var det alment accepteret at man kunne uddelligere en opgave men ikke et ansvar. På en eller anden bizar måde er det i dag ændret til at man godt kan uddelligere ansvaret. Hvornår det rent faktisk skete ved jeg ikke, men hvordan og hvorfor har jeg et par bud på.

Peter Beck-Lauritzen, Tine Andersen, Morten Larsen, Flemming Berger, Christina Balslev, Jens Erik Starup, Christina Petterson og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

Hvis ingen i sidste ende kan straffes fordi der ikke tidligere var lovhjemmel til det, og fordi loven først siden er blevet strammet, sådan at der fremadrettet vil være lovhjemmel for straf i lignende tilfælde i fremtiden?

Så forekommer det mig logisk at den uretmæssige profit Danske Bank har haft på en aktivitet, der er og var ulovlig, som et mindste mål bør kunne konfiskeres fuld og helt til fordel for statskassen.
Sådan at det i det mindste ender med at Danske Bank ikke har tjent på affæren.

Hvis de bare får en klækkelig bøde, hvor bundlinjen stadig viser at de slap fra det med et overskud på den hvidvask der er foregået, vil affæren udgøre en evig skamplet på banken, som vil kunne forfølge banken i årevis.

Det vil klæde banken selv at foreslå en sådan løsning, og at den ikke skal have vredet armen om på ryggen af politikerne for at acceptere den.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Peter Beck-Lauritzen, Tine Andersen, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Mogens Holme og John Andersen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Danny Hedegaard

Tror du selv på den ?? - at Danske Bank frivilligt indbetaler profitten til statskassen ??

Peter Beck-Lauritzen, Bjarne Andersen, Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel og John Andersen anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

@Torben Lindegaard

Jeg tror nok ikke på at de frivilligt gør det, men jeg håber at de får et vink med en vognstang om at det er det fornuftigste de kan gøre.

Som jeg ser det, kan banken vælge at tage imod et tilbud, om at det kan se ud som om at de gjorde det frivilligt.

Gør de ikke det, ja så håber jeg at det vil være muligt at pålægge dem at gøre det, men så er det en minister, og eller et politisk flertal der kan sole sig i den beslutning.

I stedet for at banken selv kan tage æren for det, og det er næppe i bankens interesse at blive fremstillet i offentligheden, som at de blev trynet politikerne til at retfærdigheden sejrede til sidst.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Danny Hedegaard

@Leo Nygaard

Citat fra artiklen

"Hvad er den nuværende ledelse og direktions rolle?
Af Finanstilsynets maj-rapport fremgår, at Danske Banks bestyrelse behandlede de mulige estiske problemer på flere møder i 2014 og 2015. Men kun ét medlem udviste nogen interesse for hvidvask. Finanstilsynet konstaterer, at der derimod blandt bestyrelsesmedlemmerne var stor interesse for indtjeningen i Estland."

Andet sted har jeg læst at den estiske filial udgjorde 0,5 % af Den Danske Bank's samlede forretning, men at de genererede 2 % af bankens overskud.
På mig lyder det til at profit af aktiviteterne i filialen er kommet hovedbanken til gode.

Men hovedsagen er også i min optik, at uanset juraen på tværs af lande og markeder, så består det i sidste ende en moralsk pligt for Danske Bank til ikke at beholde en profit som er tjent på hvidvask af penge.

Hvem disse penge skal tilkomme, er det mindst vigtige, om de tilkommer Danmark eller Estland, om de skal deles med flere betyder mindre.

Men tilkommer pengene Danmark er det oplagt at give dem som en særbevilling til Bagmands politet, de har brug for pengene.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Bankvirksomhed bør ikke være på private hænder.

Peter Beck-Lauritzen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Christina Balslev, Anne Mette Jørgensen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Jeg tænkte en tanke, tænk hvis alle ressourcer der i dag bliver brugt ude i kommunerne og andre steder på at jagte alle de små fisk, der måske ved en fejl eller bevidst, kommer til, at "snyde" det offentligt for småøre, vil blive brugt og fokuseret på, at fange og straffe de her milliardsvindler af både den ene af den anden slags, ja de kommer jo efterhånden som perler på en snor, men jeg huske endnu ikke nogen der er blevet straffet og har tilbagebetalt de kæmpe beløb, som vitterligt kunne gøre en forskel for vores samfund.

Jo rigere, jo friere, det må vel være mottoet her, jo større svindel, jo mindre risiko!

Peter Beck-Lauritzen, Tine Andersen, Eva Schwanenflügel, Morten Larsen, Flemming Berger, Christina Balslev, Kim Houmøller, Anne Mette Jørgensen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Peter Tagesen

Sagen om hvidvaskningen til dengang estimeret op til 140 mia. startede i marts 2017. I maj 2017 blev Thomas Borgen, Danske bank, medlem af disruptionrådet. Lars Løkke er en ven i nøden.

Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Jørgen Lejf Hansen

Den Danske Bank gør det de er gode til, vasker sorte penge hvide.
Indtil nu 53 milliarder kroner igennem deres Estland-filial ja de er dygtig, men hvorfor kigge så snævert se på Den Dominikanske Republik.
Det land hvor vores justitsminister Søren Pape's kæreste Josue Medina Vasquez kommer fra, hvor hans farbror Danilo Medina er præsident.
Hans vicepræsident Margarita Cedeńo de Fernāndez beskyldes for at have hemmelig bankkonti i Danmark.
Sikke et morsomt sammentræf, som justits Pape siger jeg har overscoret.

Peter Beck-Lauritzen, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Christina Balslev, Oluf Husted og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

Når Danske Bank søger hen i periferien af EU for at drive bank. Så er der nok en chance for, at det har været hensigten at score nogle hvidvaskningskonti for næsen af af de sædvanlige banker i London og bankerne skattelyet Luxembourg. Bankerne har jo selv været med til at lave de hullerne i EU's bank-lovgivning....

Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Morten Larsen, Christina Balslev, Oluf Husted og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Lad os nu huske på, hvorfor at det er, at bankerne ikke straffes, hvad den virkelige underliggende politiske løgn, svindel og deregulering, som hele finanssektoren bygger på.

Her er den stensikre fremtid med en kommende S eller V statsminister, der grundlæggende er acceleration af de menneskeskabte klimaforandringer og venden ryggen til et hvert håb for fremtidige generationer i S og V politisk i Donald Trump’ske fodspor.

Når fattige bliver flere i antal, vil ønsket om forandring sprede sig som ringe i vandet.
Der er i dagens USA frygt fra millioner af ‘working poor’ langt op i middelklassen for selv, at blive fattig, løftet om forandring, der er den enorme magtfaktor i populismen, om det faktisk forholder sig sådan, at forandringen skaber økonomisk fremgang, er ikke længere relevant for de fattige, de er blevet konstant fattigere i årtier, de fattige og udsatte vil nu enhver forandring, der skaber det mindste håb om hjælp og øget tryghed, det der var et ekstremt politisk synspunkt i dag er med denne fortsatte udvikling mainstream i morgen, i bund og grund bygget på had, hetz og syndebuk politik, men underliggende en bevist klimakatestrofe skabende også dansk økonomisk politik.

S og V Populismen er syndebuk politik, bygget på en faktuel velbegrundet frygt og et ønske i befolkningen om den mindste smugle håb om forandring, men en S og V politisk er samtidig venden ryggen til, den samlet set bedste forhåndenværende videnskablige konsensus og evidens for konsekvensen af S og V førte politik ved dennes fortsatte acceleration af de menneskeskabte klimaforandringer og den årelange i artiklen omtalte løgnagtige indoktrinering, er det eneste der holder hånden under de illigetime S og V partier og deres økonomiske politik.

USA er resultatet af denne årelange i artiklen i dagens avis “Vejret forbliver varmt og tørt. Men det har vi på en måde vidst i 160 år” omtalte politiske løgnagtige indoktrinering med fortsat deregulering af finanssektoren og dennes finansiering af udviklingen, den klimakatestrofe skabende handel på kul, olie og gas afbrænding, som bankerne tydeligvis illegitimt fortsat ustraffet og politisk understøttet og som med financierende, nu anno 2018 med 40 millioner fattige amerikaner, kun 4% arbejdsløshed og mange af dem med to job og mange flere med kun et job, men også i Danmark stiger uligheden og maskerne i sikkerhedsnet under borgerne blive konstant større.

“The proposed tax reform package stakes out America’s bid to become the most unequal society in the world, and will greatly increase the already high levels of wealth and income inequality between the richest 1% and the poorest 50% of Americans.

1. US infant mortality rates in 2013 were the highest in the developed world.

2. Americans can expect to live shorter and sicker lives, compared to people living in any other rich democracy, and the “health gap” between the US and its peer countries continues to grow.

3. US inequality levels are far higher than those in most European countries.

4. Neglected tropical diseases, including Zika, are increasingly common in the USA. It has been estimated that 12 million Americans live with a neglected parasitic infection. A 2017 report documents the prevalence of hookworm in Lowndes County, Alabama.

5. The US has the highest prevalence of obesity in the developed world.

6. In terms of access to water and sanitation the US ranks 36th in the world.

7. America has the highest incarceration rate in the world, ahead of Turkmenistan, El Salvador, Cuba, Thailand and the Russian Federation. Its rate is nearly five times the OECD average.

8. The youth poverty rate in the United States is the highest across the OECD with one quarter of youth living in poverty compared to less than 14% across the OECD.

9. The Stanford Center on Inequality and Poverty ranks the most well-off countries in terms of labor markets, poverty, safety net, wealth inequality, and economic mobility. The US comes in last of the top 10 most well-off countries, and 18th amongst the top 21.

10. In the OECD the US ranks 35th out of 37 in terms of poverty and inequality.

11. According to the World Income Inequality Database, the US has the highest Gini rate (measuring inequality) of all Western Countries.

12. The Stanford Center on Poverty and Inequality characterizes the US as “a clear and constant outlier in the child poverty league”. US child poverty rates are the highest amongst the six richest countries – Canada, the United Kingdom, Ireland, Sweden and Norway.
To read to full report,

Link: http://www.ohchr.org/EN/NewsEvents/Pages/DisplayNews.aspx?NewsID=22533&L...

Michael Pedersen

Hold dig til emnet

Philip B. Johnsen

Hvorfor er samarbejdet så svagt mellem Finanstilsynet i Danmark og de estiske myndigheder. At der overhovedet kan være tvivl er noget af det, der bør handles på på Europæisk Niveau”
Citat: Transparencys Danmark.

Svaret findes i fortiden, lad os mindes de dage hvor politikere sidst skød borgernes penge i, for bankerne og de rigeste i landet, fortsat kunne leve i luksus.

De superrige med kimen til forandring en ekstrem ulighed med banker ‘too big to fail’ og de superrige ‘too big to jail’ og Danmark var ved at gå statsbankerot.

Lene Espersen forklarer i 2008:
Skulle det gå helt galt for Danske Bank, så hænger den danske stat på et gigantisk lån fra den amerikanske centralbank til den danske storbank på 170 mia. kr.

Lånet er nemlig omfattet af den danske statsgaranti, oplyser tidligere økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) i et svar til Folketinget.

Federal Reserve har givet Danske Bank et tilsagn om at købe bankens korte obligationer for 29,5 mia. dollar.

"På baggrund af de oplysninger om låneforholdet, som Finanstilsynet har modtaget, er det Finanstilsynets vurdering, at den amerikanske centralbanks krav mod banken er omfattet af garantien," skriver Lene Espersen i sit svar.

Lene Espersen erkender her den 13-11-2008 at have stillet Stats Garanti for et lån på 170 mia.kr. til Danske Bank.

Bankpakke II først blev vedtaget 3 måneder senere, den 03-02-2009, hvor Danske Bank modtog yderligere lån, denne gang fra den Danske stat på 25mia.kr. Dette lån blev ydet af Lene Espersen.

Den fatale situation for Danske Bank i 2008 erkender Peter Straarup dog først i 2010.

Efteråret 2008 kalder Danske Banks øverste chef for ”den mest skræmmende i min karriere” med henvisning til, at dollarswapmarkedet lukkede ned, og det begyndte at blive svært at veksle fra en valuta til en anden.

"Om årsagerne til krisen sagde Straarup, at han opfatter de globale ubalancer – en massivt gældsat verden med Kina som den store kreditor – som den store skurk sammen med strukturen i det finansielle system i USA."

http://www.business.dk/finans/danske-bank-mindre-vaerd-end-bankpakke-laan
http://finans.borsen.dk/artikel/1/195433/%20straarup_danske_bank_var_doe...

Hvad kan danskerne så forvente af en ny V eller S Statsminister?
Ny EU regulering af finanssektoren?

Husk på hvem der tidligere var beskæftigelsesminister i regeringen:

"Begreber som »social dumping«, »kædeansvar« og »klausuler« er kommet ind i debatten, men der er efter Dansk Arbejdsgiverforenings opfattelse tale om en helt fordrejet debat, der kun tjener det formål at skabe kunstige mure imod en sund international konkurrence," skrev Jørn Neergaard Larsen i 2013.

"Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked."
Bjarne Corydon

“Hvis handlen ikke gennemføres, vil EU give Danmark bøder, for uretmæssig forhaling af handelen"
Bjarne Corydon

Der kunne kastes et blik på Mario Draghi, den italiensk økonom og bankmand, præsident for ECB, før dette, vice chairman og managing director af Goldman Sachs International, der foruden sansynligvis, var med til at skjule Grækenlands gæld, tidligere lavede det selvsamme Goldman Sachs swap lån trick med den italienske gæld, Mario Draghi sad dengang i det italienske finansministerium der camouflere et underskud på statsfinanserne på 7,7 pct. af BNP i 1995 til 2,7 pct.

Mario Draghi der blev erkendt kvalificeret som ECB præsident, efter en høring om hans rolle i det italienske finansministerium, der camouflere et underskud på statsfinanserne, kvalificeret fordi Mario Draghi ikke viste, hvad der forgik i det hans eget italienske finansministerium, hvor Mario Draghi var departementschef.

Fra link:
"Draghis involvering
Under høringer dette efterår i Europa-Parlamentet blev Mario Draghi udfrittet om sin rolle i Goldman Sachs’ græske transaktion i 2001. Italieneren svarede, at han tiltrådte sin stilling som direktør i Goldman Sachs International (med ansvar for bl.a. obligationssalg og derivativer) i januar 2002.

Men som den britisk økonom Simon Johnson, professor ved Massachusetts Institute of Technology i Boston, for nylig sagde:
»Goldman Sachs fortsatte med at rådgive den græske regering om gæld fra 2002 og frem; meget tyder på, at det var Draghis bord.« Mario Draghi skal faktisk have været indviklet i lignende transaktioner i sin egenskab af departementschef i Italiens finans- og økonomiministerium fra 1991 til 2001.

I 1996 bistod investeringsbanken J.P. Morgan Chase det italienske finansministerium med en rentemanipulation på gældsobligationer, som bragte landets budgetunderskud ned på et kunstigt lavt niveau i 1997.

Kilder i centralbanken kaldte denne disposition lovlig i 2010 i avisen Corriere della Sera, men den udlægning deles ikke af uafhængige økonomer. Den kreative bogføring forbigik Eurostats opmærksomhed.

Ifølge en kilde, der ønsker at være anonym, skal Lucas Papademos der som centralbankdirektør i 2001 antages at have været vidende om Goldman Sachs’ kreative valutadispositioner med græsk gæld have sagt om sin gode ven Mario Draghi: »Goldman Sachs hyrede ham i 2002, fordi de var dybt imponeret over hans samarbejde i finansministeriet med J.P. Morgan."
Link: http://www.information.dk/285620

De superrige og politisk beskyttet skatteunddragelse og skattesvindel er vigtig for neoliberalismen og fattiggørelsen af mennesker så de er sultne nok til to job, et eksempel er Christine Madeleine Odette Lagarde er direktør for Den Internationale Valutafond.

Fra link
"The Lagarde list" is the best proof yet that Greece’s rich have got off lightly, spiriting their money abroad while the vast majority endure the punishing reforms the EU and IMF has demanded in return for rescue funds to prop up the lifeless economy."

"The catalogue of the deposits, held by more than 2,000 wealthy Greeks at the Geneva branch of HSBC, was given to Papaconstantinou by Lagarde with the express purpose of pursuing tax offenders in October 2010."
Link: http://www.theguardian.com/world/2013/jan/07/greece-christine-lagarde

Der er også Luxembourg-fintens fader EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker, der skulle sætte sig selv og Luxembourg på EU’s sorte liste over international økonomisk organiseret skatteunddragelse lande og personer.
Goldman Sachs swap lån trick, der skjulte græsk gæld!

Link: http://www.spiegel.de/international/europe/greek-debt-crisis-how-goldman...
Link: http://www.business.dk/oekonomi/saadan-hjalp-goldman-sachs-graekerne-med...

Befolkningen kunne vælge nogle andre politikere, vil nogen muligvis mene, det er bare ikke helt rigtigt, for flertallet af borgerne er blevet gældslaver eller bare fattiggjorte og dresseret til at sparke nedad.

I EU medlemslandene handler det om konkurrence samt produktivitet og arbejdsudbud, I standard-økonomisk tankegang arbejdsudbuddet, det samlede antal timer, som EU medlemslandene mener personerne i en befolkning, ønsker at arbejde ved en given realløn, (altså udbuddet af arbejdskraft, ikke udbuddet af jobs), hvor det generelt er EU medlemslandene opfattelse, at de fattige bogstaveligt talt ’skal’ være sultne nok til ethvert job der tilbydes, precist så sultne, at de fattige må tage to job for, at holde sulten fra døren, et der betaler huslejen og så et job nummer to, der ’næsten mættet familien.

Et stor flertal af gældslavernes politikere og deres partier påstår, at den økonomiske internationale nødvendighedens politik diktere rammerne for politikere, men det er politik der bør diktere økonomi og ikke økonomi der diktere politik i en demokratisk retsstat.

Slaveriet er ikke ophævet, hvis det står til EU medlemslandenes ledere, men kald det demokrati, gældsslaver kan da bare vælge nogle andre politikere, men kun inden for rammerne af ekstremistisk kapitalisme, systemforandring er ikke mulig, det er det ‘internationale marked der diktere rammerne, med politisk national og EU beskyttede samfundsundergravende internationale rigmands parallelsamfund, der kun beskytter de riges skattefusk, offshore advokatfirmaer, offshore banker og offshore spekulation, det værende enten skattespekulation, skattesvindel eller skatteunddragelse, lovligt eller ulovligt, uanset hvilken type er denne politiske beskyttelse, lig med stigende globale økonomiske ulighed, manglende investeringer i globale og lokale udfordringer, som de menneskeskabte klimaforandringer, bekæmpe fattigdom, sikring af vital infrastruktur for alle, sygehuse, strøm, vand, sanitet og undervisning mm.

*Our economic ruin means freedom for the super-rich
Link: https://www.theguardian.com/commentisfree/2012/jul/30/economic-ruin-supe...

Recession rich: Britain’s wealthiest double net worth since crisis
Link: https://www.theguardian.com/business/2015/apr/26/recession-rich-britains...

Super rich have doubled their wealth since economic crisis
Link: https://www.thetimes.co.uk/article/super-rich-have-doubled-their-wealth-...

Borgerne bør vælge nogle meget mere modige politikere, nogle der har mod nok til, at være borgernes tjenere og beskyttere.

Philip B. Johnsen

Nu bør flere partier nu støtte op om Uffe Elbæk som statsminister, i det mindste til den dag, hvor Danmark har fået vendt skuden imod en bæredygtig fremtid og kan kalde sig et forgangsland, ikke kun af navn, men af gavn.

Der er intet andet alternativ, med bæredygtig fremtid indbygget i den ønskede førte politik, når andre partier har modspil, med ligende bæredygtig fremtid indbygget, kan de søge stillingen.

Fakta er, at de to andre regeringsbærende partier V og S er illegitime partier der ikke af nationale sikkerhedsårsager, burde få lov til opstilling som regeringsbærende partier.

Det lyder formodentlig skingert i manges øre, det er ikke overraskende med den årelange i artiklen omtalte løgnagtige indoktrinering*, men faktum er, at Trump er beviset på V og S er illegitime, de er i ført politik ikke en døjt bedre eller mindre farlige om man vil.

*Læs:Vejret forbliver varmt og tørt. Men det har vi på en måde vidst i 160 år.
link: https://www.information.dk/indland/2018/07/vejret-forbliver-varmt-toert-...

Michael Pedersen

Nu handler artiklen og overtrædelse af hvidvaskningsdirektivet og et eklatant ledelsessvigt i Danmarks største bank

At man kan koble dette til Uffe fra festpartiet kan kun forklares med en ordentlig koger eller at man er troll fra et sted i Rusland.